En yndet vintersyssel blandt birdere og dudes er at tjekke havne, men chefernes analyse viser, at de griber det helt forkert an! Stop dem! Hør her, drop havmågerne, drop skarverne. Vend ryggen til havet og havnebassinerne og fokusér i stedet på den nærmeste vegetation. Det er her, du kan skrive historie. Mange store hits kommer formentligt med skibe; senest den rosenbrystede kernebider i Esbjerg, de spanske spurve i Holland og kattedroslen i Belgien. I England er mange amerikanske spurve desuden fundet i nærheden af store industrihavne, hvorfor det er sandsynligt, at de har været blinde passagerer på skibe.
Cheferne ser nærmere på to højpotentielle nye arter for landet. Ikke det sædvanlige øllebrød, nej, to instant boners!
LMN og alle andre: Boykot dykænder, havmåger og skarver – og sæt ind i havnene!
1) huskrage
Huskrage (Indian House crow) er aldrig officielt registreret i Danmark, selv om der er tre ubekræftede observationer; Stigsnæs Oliehavn ca. i 80′erne, en trækkende fra Gilleleje i april en gang i 90′erne og en fra Haderslev ca. i 1998. Hybridkragen fra Skagen i foråret 2009 gider vi ikke at beskæftige os med. Iagttagelserne er aldrig sendt til SU.
Huskragerne er ankommet fra Asien som blinde passagerer på skibe og har etableret bestande langs Suezkanalen og Rødehavet; bl.a. i bunden af Aqababugten (Aqaba/Eilat), hvor første iagttagelse i Eilat gjordes i 1976. Bestanden i Eilat/ Aqaba tæller nu flere hundrede fugle. I Holland, der huser VP’s nordligste bestand af Huskrage, gjordes det første fund i april 1994, hvor 2 2k fugle ankom med skib til Rotterdam. Arten ynglede første gang i 1997, og i dag tæller bestanden 10-30 fugle. Fra resten af Vesteuropa foreligger der kun eet yderligere fund: 1 langtidsstationær fugl, County Waterfort, Irland, 1974-1980.
Husk-kragen er let at bestemme, størrelsen ligger mellem allike og krage. Halen er lang, benene er lange, den har et ret langt let buet næb, og den er grå i nakken. Kig på foto her, klovn.
Huskrager, Aqaba, Jordan, april 2005. Ville dette syn få dig til at løfte kikkerten i Køge havn?
2) spansk spurv
Spansk spurv er registreret to gange i Norge og én gang i Finland. På de britiske øer er der syv fund (alle hanner), og der er tre fund af i alt 16 fugle fra Holland. Heriblandt en flok på 14 (!) i en havn i april 2009. Med så mange fund omkring os, har arten sandsynligvis også besøgt Danmark, den er bare aldrig fundet, fordi vi hellere bruger tiden på havmåger og skarver. Da det hollandske multifund blev gjort i en havn, er der god grund til at tro, at arten kan ankomme med skib til Danmark. Herhjemme vil de store industrihavne som eksempelvis Esbjerg og Københavns havn nok være gode bud.
Hannen er let at bestemme. Kig i en bog. Her ser du i stedet et foto af en hun. Den ligner en gråspurv, men mange spansk spurv hunner har striber på undersiden. Desuden er næbbet tykkere ift. gråspurv, og den har bredere vingebånd. Men der skal alligevel nok et lig på bordet, før en hun kan godkendes herhjemme.
Spansk spurv hun, Israel, april 2009. Foto: MWK















Kongeeder 3k+m, Gniben (foto: JSH). Fuglen er fotograferet på ca 2,5 km afstand. Friskt.


Rasmus “Deviating Duck” Strack gjorde det igen – leucistisk hunfarvet ederfugl ved Melby. Guldænder kan redde enhver fugletur. (Foto: RS).



Seneste kommentarer