Foråret er lige om hjørnet. Betingelserne for fejlobs er HELT perfekte i marts: birdere, der har ligget i vinterdvale + massiv ankomst af trækgæster = mange fejlobs. Cheferne prøver at dæmme op for de mest typiske af slagsen.
§ 1: Selv om der ingen nyheder har været fra Halsnæs, er det nok stilhed før stormen. Vi kommer claimede unge hanner af kongeederfugl i forkøbet, idet det per 1. marts 2008 kun har været muligt at indtaste gamle hanner i DOFbasen. Desværre, men vi åbner først op for de unge hanner, når der bliver fotograferet en af slagsen i Danmark.
§ 2: Phyller i marts er gransangere. Subsyngende granser lyder tit som løvsanger, og vi tror alle løvsangere i marts er fejlobs. Der har aldrig været voksne, der har set arten i marts herhjemme. Men en dag lykkes det måske alligevel, hvis det er meget varmt sidst på måneden. I så fald bliver det nok i SV-del af landet. Drop den i Midtjylland, Nordjylland, på Fyn og Sjælland.
§ 3: Rødstrubet lom er stadig langt den mest almindelige lom på Nordkysten. Lad være med at bestemme andre arter, med mindre du sidder ved siden af voksne. På baggrund af feltundersøgelser ved Nordkysten de sidste 10 år, har cheferne lavet følgende opsummering over, hvor mange % nordkyst birdere, der kan bestemme rød-, sort- og islom:
Rødstrubet lom: 60% (de resterende 40% har stadig problemer med toppet skallesluger).
Sortstrubet lom: 20%. Sortstrubet lom er en af de mest fejlobsede arter på nordkysten – fejlobsprocenten er højrere end islom, fordi stringere efterhånden ved, man bliver afkrævet forklaring for islom. Lidt lige som røvere, der dropper banker, fordi det er for farligt, og går over til bagere og døgnkiosker.
Islom: 10% (fældende sortstrubede lommer udgør størstedelen af claimede islommer på nordkysten i marts).
§ 4: Lærkefalk er forbudt.
§ 5: Efter en vinter uden invasion af krognæb og nøddekrige, er disse arter no-go på de tidlige morgenobser. Dompap og skovskade er derimod hyppigt forekommende – så hold dig til disse arter. Bare et godt råd.
§ 6: Har din trækkende finkefugl vingebånd, er nok alligevel ikke en hvidvinget. For dem har der heller ikke været nogle af denne vinter. Bogfinke er nok et bedre bud.
§ 7: Prøver du gøg i marts, er det snarere dig der har kuk i kasketten.
§ 8: Svømmeænderne fylder snart vådområderne op langs Vestkysten. Der bliver kigget efter amerikansk pibeand og amerikansk krikand. Man skal have været ansat på en feltstation i Jylland i 5 år på fuldtid, hvis man vil slippe godt fra at lave disse arter uden fotos eller medobservatører.
§ 9: Stop masseforvekslingen!!!
Hvert eneste år stringes adskillige Skærpibere til Bjergpibere.
I marts trækker Skærpiber gennem landet mod på vej mod N. De skandinaviske ynglefugle (inkluderet de danske) er af racen littoralis, hvilket er den eneste race, der træffes i DK. De optræder typisk langs kysten på strandenge, langs strande m.v., men også på kortgræssende enge ved søer og i ådale i indlandet. Flere af disse får fra marts rosatonet bryst og forveksles ofte med Bjergpiber.
Gode ledetråde til adskillelse er:
- er din piber meget medgørlig og fouragerer åbent på kort græs på en lokalitet, hvor der normalt ikke ses Bjergpiber om vinteren, er det nok en Skærpiber.
- har din piber en flugtafstand på under 25 m er det nok en Skærpiber.
- er din piber i sommerdragt allerede pri. eller med. marts er det nok en skærpiber.
- har din piber stålgrå ryg, olivenfarvet overgump og gulligtonet rosa underside med markante og udflydende flankestriber er det helt sikkert en Skærpiber.
- er din piber derimod næsten umulig at få set godt, idet den fouragerer i højere vegetation såsom rørsump e.l., er den meget sky med stor flugtafstand og udpræget urolig adfærd samt har kendetegn såsom brun ryg, hvidlig underside med distinkte flankestriber, rødbrun overgump, hvide halesider og et fesent kald, er det muligt, at det er en Bjergpiber, men tjek den alligevel en ekstra gang. Hvis stedet tillige er en kendt overvintringslokalitet øges sandsynligheden.