Under vadefugletjek på Lolland og Falster torsdag d. 9. juli 2009 opdagede RS, HKR og ABK to perlehøns, der fouragerede langs vejen i nærheden af landsbyen Tårs. Vi fik både fotodokumenteret fuglene og fik foto af fodaftryk.
Dagen startede med en punktering ved Farøbroen…
Perlehøner, Tårs NØ-Lolland, 9. juli 2009
Fodaftryk fra perlehøne. Bemærk lange tæer – arten er bygget til at gå langt
Fuglene viste ingen tegn på en fortid bag tremmer. Fjerdragten var i god stand, og næbbet var uden deformiteter. De bar ingen ringe. Normalt regnes perlehøns for undslupne fangenskabsfugle, men cheferne har analyseret chancen for spontan optræden.
1) Arten findes måske – måske ikke – i Marokko. Det er tættere på Danmark end USA, hvor ringnæbbet måge og amerikansk krikand kommer fra.
2) Arten er normalt standfugl, men har gode ben og kan bevæge sig langt omkring efter føde – formentligt flere km
3) Arten er ikke kendt som fangenskabsfugl i nærliggende landsbyer (Skovby, Kallø og Killerup)
4) Bonnie Dyrehandel og Nykøbing Akvariefisk har aldrig hørt om arten.
5) Vi har aldrig set arten på fuglemarkederne i Belgien og Holland (men vi har heller aldrig været der).
6) Hvordan nåede de Lolland:
a) Jo, de har forklædt sig som bådflygtninge og betalt menneskesmuglere for at føre dem over Gibraltarstrædet med ankomst i Tarifa, Sydspanien, en nat i marts 2009
b) de har vandret op gennem Europa, primært om natten i slæbesporet langs E45 – for at undgå påkørsel
c) over Østersøen som blinde passagerer på færgen mellem Puttgarden og Rødby
Hvad skal der ske nu
Fodaftrykket skal sammenlignes med eventuelle aftryk på færgerne mellem Rødby og Puttgarden
Hvad gør du
Se at komme af sted. DOF-Fyn arrangerer eftersøgning i morgen lørdag kl. 6. Mødested: Tårs centrum
Det er for vildt! Men jeg rykker ikke.
Jeg tror nu nok, at jeg tager en weekend ved Spodsbjerg på Langeland, hvis det da er rigtigt, at de tager færgerne. Det kun blive en hård ny art for Fyn.
Flot skrevet, Rasmus! (Går jeg da ud fra) Hvis du har venner, der ejer en ordbog, kunne du, næste gang du besøger dem, måske få lov til at kigge i den. Hvis du kigger under “Høne”, vil du opdage, at ordet har en svær flertalsform. “Høne” står under “H”.
Hej Timske fyn,
en høne flere høns, en hane flere hans, det står der i min ordbog.
Ifølge retskrivningsordbogen af 1990 kan man godt skrive høner i flertal!
Hej RS,
jeg undskylder, at jeg henviste til en ordbog.
Men det hedder stadig “en høne” og “flere høns”.
Det er det, der er det rigtige.
Ordbøger forfattes og vedligeholdes af skvat, der forholder sig deskriptivt, og ikke norminativt, til sproget – de vil ikke tage stilling.
Med andre ord vil noget vrøvl, der gentages tilstrækkeligt mange gange, blive registreret som godt dansk.
Denne politik føres gudskelov ikke alle steder, og CIF er et sted, hvor den slags vås manes i jorden omgående.
Tænk, hvis Tamarisksanger blev meldt i snese hver enste maj måned? Så kunne et deskriptivt CIF konkludere, at den er regelmæssig i maj.
1 høne – 2 høns. Amen.
THH: La’ dog vær’ med at spilde tiden ved Spodsbjerg, å’ ta’ istedet å’ gør en go’ gerning å’ kør’ en tur til Skodsborg å’ besøg den kære lille LaC som helt sikkert mangler selskab i sit vådområde.