Uppland, 6.-17. november 2011 (foto)

Småland, 6.-9. januar 2012 (foto)

Södermanland, 13.-16. januar 2012 (foto)

Derfor er det på tide, at der sættes et stort brunt punktum i den danske vinter. Som det ses på foto af fuglene fra Småland og Södermanland, opholdt begge fugle sig sammen med sjaggere. Og derfor kunne noget tyde på, at det er værd at holde øje med sjagger-flokkene. De fleste af de seneste 21 års fund af sjældne drosler i Danmark har været gjort i haver/parker: sortstrubet drossel i Frederiksværk 1991, Viborg 2005, København 2007, Skagen 2010. Og gulddroslen i Skårup, 2001.

Men måske skal der benyttes en anden strategi til brundrossel? Har du kendskab til områder med mange sjaggere, skal de tjekkes!!!

Men et fund i en have er nok heller ikke helt utænkeligt. Er du ikke i felten, så tjek forskellige natur-fuglehjemmesider, hvor et foto af droslen måske bliver offentliggjort. Ligesom det var tilfældet med østlig torturdue i Bække, 2007, og den hvidstrubede spurv i Skørping, 2010.

Tjek vidoen (med musik) af Uppland-fuglen her:

… måske instruktøren har fået inspiration fra den smukke video af mandarinanden ved Nexø Sydstrand i marts 2011:

Men kan du ikke rumme andet end danske hits, så stop hér.  For vi vender atter blikket mod øst.

Nordindien, januar 2001. HAG og ABK leder efter great slaty woodpecker i Corbett. Desværre uden held. Verdens største spætte er ikke sådan lige at få at se. Næsten 11 år senere er chancen for at se den der igen, da turen går til Thailand. RDN informerer om,  at SSL og RDN har set en flok på fem great slaty i Kaeng Krachan. Nærmere bestemt, hvor vejen svinger 1 km før asfaltvejen bliver til grusvej kurs Bang Krang camp site!!! Det skal prøves. Vi ankommer til Kaeng Krachan d. 24. december, og d. 25. december om eftermiddagen kører vi til svinget for at vente på spætterne, der angiveligt overnatter i området. Det bliver mørkere og mørkere. Også Nick Upton og et hold (belgiere?) har taget opstilling, men spætterne dukker aldrig op.

D. 26. december om aftenen sidder vi ved vores telte på Bang Krang Camp site, da Nick Uptons kassebil ruller forbi og stopper. Han kan fortælle, at han samme morgen har set great slaty ved svinget!!!

Næste morgen er der tidlig afgang til svinget, som nås ved 6-tiden. Det bliver lysere og lysere og stadig ingen spætter. Indtil kl. 6.35, da CBN bemærker en flyvende spætte, der lander i et større udgået træ. Kikkert på. Great slaty!!! I alt fem great slaty ankommer lidt efter lidt og fouragerer i træet. Her opholder de sig i ca. to minutter, før de letter og forsvinder ud i den store skov. Fedt.

Great slaty, Kaeng Krachan, Thailand, 27. december 2011

Dobbek og pintail snipe. Klik collage for stor størrelse. Bemærk, at pintail snipe har kortere næb end dobbek. Øjet virker desuden større, hovedet mere umarkeret og i kombination med det kortere næb lugter den lidt af skovsneppe. På de flyvende fugle ses den meget smalle hvide vingebagkant på pintail, mens den er brede på dobbek. På den stående pintail bemærkes regelmæssige brede lyse bånd på dækfjerene, mens tegningen er mere uregelmæssig på dobbek. Bemærk, at den stående dobbek er ringmærket!

King’s Project bød desuden på langtåede ryler, broget riksesneppe, slaty-breasted – og ruddy-breasted crake.

Broget riksesneppe, ruddy-breasted crake og pintail snipe prøver at gemme sig i Kongens projekt! Klik foto for stor størrelse

Slaty-breasted crake – på vej i skjul

D. 23. december tog vi ud på en sejltur til “Laem Pak Bia sandspit”. Sandtangen er kendt for at huse white-faced plover om vinteren. Vores bådmand mente nok, vi så i hvert fald én, men vi kunne ikke se den!!! Til gengæld havde vi fornøjelsen af fine malysian plovers og en sejltur ud til stenmoler gav 2 chinese egrets, der rastede sammen med eastern reef herons.

Hvidskægget terne.  Klik collage for stor størrelse. Bemærk det kraftige næb, som adskiller arten fra hvidvinget. To hvidvingede sås ved Laem Pak Bia Sandspit

Chinese egret (til venstre) og eastern reef heron. Klik collage for stor størrelse. Hvid fase af eastern reef heron ligner chinese en del. Men bemærk, at chinese har en smule tyndere og mere spidst næb. Desuden har chinese velmarkeret sort spids på undernæbbet. Og på både stående og flyvende fugle bemærkes, at chinese har længere ben

Malaysian plover og sandløbere, Laem Pak Bia Sandspit

På vej hjem fra the sandspit. Kaptajnen gav os info om en god spade.

Efter sejlturen til the sandspit kørte vi ud til et mudderhul og bogførte turens anden fede spade.

Black-faced spoonbill, Laem Pak Bia

Skeryle og hvidbrystet præstekrave, Pak Thale. Desuden sås en skeryle ved Laem Pak Bia. Bemærk den odinshane-agtige hovedtegning

Far eastern curlew, Pak Thale. Gemte sig i en flok storspover, men stillede sig senere alene i en saltpande, før den lettede og forsvandt. Bemærk mørk overgump

5 nordmann’s greenshank øverst, 4 kæmperyler nederst th. samt strandhjejler og 1 hvidbrystet, Laem Pak Bia. Ca. 50 nordmann’s sås ved Laem Pak Bia

2 odins, 2 damklirer, sortklirer og stylteløbere, Laem Pak Bia

Langtåede ryler, Kings Project, Laem Pak Bia. Bemærk, tæerne stikker ud bag halen

En 1K ismåge rastede tirsdag og onsdag i søen Vänern, Midtsverige, men er ikke set i dag, torsdag. Vinterperioden er faktisk et godt tidspunkt for havfuglehits. Tre af de 14 danske fund af storskråpe er fra januar. Og seks af 16 svenske fund af storskråpe er gjort i perioden ult. november til februar. Bl.a. en fugl, der fandtes afkræftet, og som senere døde, i Vänern.

I den helt tunge kategori kan nævnes Danmarks eneste fund af pragtfregatfugl; en fugl, der fandtes død ved et dambrug nær Hoven, Vestjylland, 22. marts 1968.

Europas eneste fund af papegøjealk drejer sig om et afkræftet individ, der fandtes ved den svenske sø Vättern, i december 1860. Læs om det spektakulære fund her.

Den eneste madeirastormsvale i Norderuopa var en fugl, der blev fundet i forkommen tilstand (den døde senere) på en tilfrosset sø i centrale Finland, 19. januar 1993. Klik her for foto og historien om fuglen – på finsk.

Noget tyder altså på, at de store havfuglehits skal findes i søer. I Danmark vil det sikkert være en god idé at tjekke fjorde og søer nær Vestkysten. Lakolk, Ringkøbing Fjord, Vest Stadil Fjord, Nissum Fjord og søerne i Thy. Men Furesøen eller Arreskov Sø kan sikkert også give et havfuglehit.

Der har været (rekord?) mange sene thorshøns de sidste 14 dage og og 5 lille storm er set i landet siden ult. november. Hvilket også er mange.

Hvordan er det så gået i 2011?

I 2011 har der været nul rapporter (første gang nogensinde?) om følgende arter: islom, kuhls skråpe, kongeederfugl, sabinemåge og lunde.

Det er muligt, at 2011 har været et dårligt år på Nordkysten for havfugle. Men er det mere sandsynligt, at sjællandske birdere er blevet bedre til at bestemme sortlom, mallemuk, ederfugl, ride og 1K tejst?

Ride 2K, Peblingesøen, februar 2008

Særligt stenpikkerne havde et godt sent efterår med ca. 4 ørkenpik, hvilket er rekord. Den bedste pik var dog uden tvivl den vestlige middel, der rastede ved Thorsminde Havn i ca. 10 dage fra d. 1. november. Hermed tredje fund af middelpik i Danmark efter en østlig middelpik, der oversomrede i Stevns Kridtbrud i sommeren 96 og en hemmeligholdt vestlig på Aflandshage i juni 2000.

Vestlig middelpik, Thorsminde Havn, november 2011

Middelpikken opdagede ikke SJ, der var trukket i camouflagetøjet

Potentielt endnu sjældnere var en “østlig” gærdesanger, der blev fundet i felten på Grønningen, Blåvand, d. 5. november og ringmærket dagen efter. Fuglen rastede frem til 9. november. I skrivende stund ventes på DNA-analyse af fjer fra fuglen, som måske kan fastslå, hvilken race det drejer sig om. Der er i Danmark et tidligere godkendt fund af “østlig” gærdesanger; en fugl, som blev ringmærket i Blåvand i oktober 1992.

“Østlig” gærdesanger, Blåvand, november 2011

Der var børnefødselsdag med røde pølser og sodavand i Hirtshals Havn, da Danmarks fjerde bonapartemåge blev fundet 10. november og sås i hvert fald frem til i dag, 26. november. Hermed imponerende 3. fund for lokaliteten efter fund i 1995 og 2004. Alle tre fugle er fundet i oktober/november!

Desuden sås ca. 10 storpibere fra uge 43 og frem, hvilket også er en pæn forekomst.

November på Sjælland stod i spurveuglernes tegn med den største invasion nogensinde. Pt. er ca. 43 fugle opdaget – og dermed er invasionen fra vinteren 1999/2000 overgået, hvor ca. 40 blev registreret.

Spurveugle, Tisvilde Hegn, november 2010

Mange fine arter. Men hvad missede vi?

Kun én brun løvs (Blåvand, uge 42) er få i betragtning af, at hele 14 (!!!) er fundet i Holland i efteråret. Isabellapik burde også være fundet; Sverige havde rekordår med 4 fund i efteråret – dertil kommer fund fra Finland, Norge og de britiske øer.

Isabellatorn undgik endnu en gang at blive opdaget i Danmark, selv om arten havde et godt år i Vesteuropa med hele 7 på de britiske øer (samt 1 brun og 1 steppe) i oktober. En langhalet tornskade sås i Holland (1. fund). En ørkensanger sås i Finland – en art, der står højt på manges ønskeliste. Arten er blevet sjældnere i Vesteuropa ift. 1990′erne.

Skuffende, at nul humes’ sangere blev fundet i Danmark, da der har været mange fund af arten i efteråret på de britiske øer. Ca. 20 taigapibere sås på de britiske øer i oktober, hvilket er mange. Mongolsk piber sås i Finland og Norge – et ret normalt år.

I morgen, søndag, rammes Danmark af en storm fra vest. Det kan give hvide måger på Vestkysten. Den svenske vestkyst har i dag haft sabine 1k, thors, stor storm og en del mellemkjover. To lattermåger fundet i går i Island er sikkert også et resultat af stormen.

Så i morgen har du to muligheder: Sut en spurveugle og få et træ i hovedet – eller find et hit på kysten.

Storpiber, Raghammer Odde, 21. oktober

Når der nu var så lidt i krattene, måtte mange ty til måger. Rigtig mange kaspiske og enkelte middelhavsmåger sås. Jeg så ca. 20 kaspiske og to middelhavsmåger. Den ene, en 1K, rastede i Snogebæk Havn d. 15. oktober. Den anden, en adult, stod på en mark ved km 27,8 ved Dueodde d. 19. oktober. Der sås ca. to rødstjerter på træffet. Heraf en han på Galløkken, der både sås 21. og 23. oktober. Den kunne vist ikke komme videre pga. sydvestenvinden.

Middelhavsmåge 1K, Snogebæk Havn, 15. oktober. Bemærk sort næb, stejl pande, hvidt hoved med mørk maske, mørke undervinger, tydeligt afsat sort halebånd i kontrast til resten af halen med få sorte pletter

På rundvisning på Svaneke Bryghus… Inkl. smagsprøver!

Lærkegården nær Tejn, som var basen, var super. Der var god stemning – på trods af få fugle. Et hit havde dog gjort underværker!!! Flere forlod træffet d. 19. oktober, da den rødøjede vireo blev opdaget på Mandø. Af de ca. 9, der forlod træffet, vendte kun tre tilbage.

SJ, Skat og RS fejrer go’ røv ved Mandø Brugs

Kommer træffet tilbage til Bornholm? Ikke foreløbig, tror jeg. Bornholm er mere vejrafhængigt end Vestkysten. Der er ingen havfugle – og de store fugleflokke, som Vadehavet byder på, mangler også. Ærgerligt, at ugen bød på skodvejr for Bornholm. Med så mange hits, som der er set på Christiansø og Öland, er det klart, at der også kan produceres på Bornholm. Men vejret skal være anderledes. Et højtryk over sydlige Finland – evt. længere mod øst – og lavtryk over sydlige Østersø, vind fra en østlig retning, og morgener med dis er ideelt for småfuglefald i Østersøen, fortæller Oluf Lou. Oluf, der pillede Danmarks første rubinsvin ud af nettet på Chrø, 20. oktober 1985.

Rubinsvin 1K hun, Christiansø, 20. oktober 1985. Pillet ud af nettet af Oluf Lou. Foto: Oluf Lou

Skagen dækkes som sædvanligt at ROC og andre lokale. TBR rykker til Nørre Vorupør. HHN og TEO sidder på Anholt, en ø, der har gjort det godt i år. RBC og Mikkel Lausten ringmærker måske på Christiansø. Og felttræf med ca. 40 deltagere afholdes på Bornholm. Så aktiviteterne er spredt i hele landet.

Hits har der ikke været mange af de seneste dage, men blot ca. 160 km syd for den dansk/tyske grænse er en trænattergal tilsyneladende fotograferet på vadehavsøen, Mellum. Et kæmpehit i nordlige Europa, der aldrig er set i Sverige eller Danmark. Fra Finland er der ét fund fra maj 1995 og seneste fund fra Storbritannien er fra 1980.

Det har allerede været et pænt år for bryn med 6 ringmærkede i Blåvand. De første fuglekongesangere er ankommet til Finland og Sverige, og taigapiber har optrådt med flere eksempler i både Finland, Sverige og Norge – og arten er også ankommet til Shetlandsøerne. En pallas græshoppesanger er ringmærket i Norge og arten er også set på Fair Isle 1. oktober.

Bryn, Blåvand, 1. oktober 2011