RS og hans hemmelige tvillingebror

RS forklarer hvor fedt det er at birde i Maribosøerne. THH lytter interesseret

En yndet vintersyssel blandt birdere og dudes er at tjekke havne, men chefernes analyse viser, at de griber det helt forkert an! Stop dem! Hør her, drop havmågerne, drop skarverne. Vend ryggen til havet og havnebassinerne og fokusér i stedet på den nærmeste vegetation. Det er her, du kan skrive historie. Mange store hits kommer formentligt med skibe; senest den rosenbrystede kernebider i Esbjerg, de spanske spurve i Holland og kattedroslen i Belgien. I England er mange amerikanske spurve desuden fundet i nærheden af store industrihavne, hvorfor det er sandsynligt, at de har været blinde passagerer på skibe.

Cheferne ser nærmere på to højpotentielle nye arter for landet. Ikke det sædvanlige øllebrød, nej, to instant boners!

LMN og alle andre: Boykot dykænder, havmåger og skarver – og sæt ind i havnene!

1) huskrage

Huskrage (Indian House crow)  er aldrig officielt registreret i Danmark, selv om der er tre ubekræftede observationer; Stigsnæs Oliehavn ca. i 80′erne, en trækkende fra Gilleleje i april en gang i 90′erne og en fra Haderslev ca. i 1998. Hybridkragen fra Skagen i foråret 2009 gider vi ikke at beskæftige os med. Iagttagelserne er aldrig sendt til SU.

Huskragerne er ankommet fra Asien som blinde passagerer på skibe og har etableret bestande langs Suezkanalen og Rødehavet; bl.a. i  bunden af Aqababugten (Aqaba/Eilat),  hvor første iagttagelse i Eilat gjordes i 1976. Bestanden i Eilat/ Aqaba tæller nu flere hundrede fugle. I Holland, der huser VP’s nordligste bestand af Huskrage, gjordes det første fund i april 1994, hvor 2 2k fugle ankom med skib til Rotterdam. Arten ynglede første gang i 1997, og i dag tæller bestanden 10-30 fugle. Fra resten af Vesteuropa foreligger der kun eet yderligere fund: 1 langtidsstationær fugl, County Waterfort, Irland, 1974-1980.

Husk-kragen er let at bestemme, størrelsen ligger mellem allike og krage. Halen er lang, benene er lange, den har et ret langt let buet næb, og den er grå i nakken. Kig på foto her, klovn.

Huskrager, Aqaba, Jordan, april 2005. Ville dette syn få dig til at løfte kikkerten i Køge havn?

2) spansk spurv

Spansk spurv er registreret to gange i Norge og én gang i Finland. På de britiske øer er der syv fund (alle hanner), og der er tre fund af i alt 16 fugle fra Holland. Heriblandt en flok på 14 (!) i en havn i april 2009. Med så mange fund omkring os, har arten sandsynligvis også besøgt Danmark, den er bare aldrig fundet, fordi vi hellere bruger tiden på havmåger og skarver. Da det hollandske multifund blev gjort i en havn, er der god grund til at tro, at arten kan ankomme med skib til Danmark. Herhjemme vil de store industrihavne som eksempelvis Esbjerg og Københavns havn nok være gode bud.

Hannen er let at bestemme. Kig i en bog. Her ser du i stedet et foto af en hun. Den ligner en gråspurv, men mange spansk spurv hunner har striber på undersiden. Desuden er næbbet tykkere ift. gråspurv, og den har bredere vingebånd. Men der skal alligevel nok et lig på bordet, før en hun kan godkendes herhjemme.

Spansk spurv hun, Israel, april 2009. Foto: MWK

Nu er den her:

Sebastian – de største hits

… køb dobbeltalbummet med sangene “Nana” og “Nattergalen på sin gren”, og få de to klassiske hitsingler “mågeungen på Harboøre” og “topskarv over Hanstholm” med i købet.

Mens folk, der mangler hvidkindet værling og mongolpiber, sidder og tuder i november, er der enkelte, der arbejder for sagen. Her OZG.

Vinteren er begyndt. Det er nu man i desperation må kaste sig over diverse vanvittige projekter får at få tiden til at gå. Der er egentlig mange fugle om vinteren, men der går ikke mange ture før det er det samme lort man træder rundt i.. Til gengæld lægger en lang vinter op til, at man får gennemkneppet et hvert hjørne af landet, når man nu ikke længere behøver stresse rundt mellem træklokaliterne.

Undertegnede lagde i dag vejen forbi Hørup Hav. Stedet hvor den berømte 2k kaspiske måge opholdt sig (2 lokale fik nyt kryds!). Der var en del måger men ingen kaspisk. Kysten bød på rørspurv og enkeltbekkasin (fast indslag her) og Trillen bød på 75 krikænder som det bedste.

Ved Torup Made er der de sædvanelige gæs. En ven har sendt mig nedenstående foto af situationen. Jeg tjekker selvfølgelig selv aldrig gæs, da det simpelthen er for lavt!

Gåsehelvedet

Torup Made. Gåsehotspottet på Als. Her er bl.a. set op til 600 blisgæs, rødhalset gås og nilgås

KrHa (som skriver ligegyldige indlæg fordi han keder sig)

Cheferne vil gerne have flere overvintrende ørne i Danmark. Vi har nærlæst Fugle og Natur fra starten af 90′erne; dengang ørnefodring var på mode.

Ørnefodring er godt, men hvor finder man en død gris nutildags? Og er det i det hele taget lovligt at kyle en død gris ud på en mark?

Svineinfluenza har gjort det mere besværligt, men cheferne har fundet en løsning: lokkedudes

Dudes finder alligevel aldrig noget, så vi synes lige så godt de kan tilbringe et par timer hver dag i åbne områder, hvor de skal ligge helt stille.

Der kan blive brug for lokkedudes til maj, når – forhåbentligt – Danmarks første gåsegrib siden 1986 dukker op. Så er det godt, hvis de har øvet sig i løbet af vinteren.

Lokkedude, Flagbakken, maj 2007

Der kan stadig presses en ørkenpik eller mongolpiber ud af efteråret 2009, men snart sænker vintermørket sig over landet. Stor og lille korsnæb er de eneste arter, som har lugtet lidt af invasion i dette efterår. Så vi må nok se i øjnene, at det bliver endnu en vinter uden krognæb og ugler. Så du må selv brygge dine egne hits, men pas på!

§1: Kvoten for claimede sjældne rovfugle på Skallingen er opbrugt efter uge 42. Alt sjældnere end havørn og vandrefalk er forbudt tom. 2011.

§2: Det går strygende for islommer og kongeederfugle på kyststrækningen Helsingør til Hundested. Nemlig nul obs i efteråret 2009. Fortsæt!

§3: Meget østenvind de seneste to uger kunne lugte af mongolpiber. Husk, den skal ses godt. Og at den ER meget anderledes ift. storpiber – se foto af fugl fra Finland

§4: Drop perleugle, fordi du hører et egern, ser en skovhorn eller skovsneppe. For der er ikke invasion i år

Skovsneppe, Christiansø, oktober 2004

§5: Ballet er lukket for sabinemåge i år. Fik du den ikke på årslisten, må du vente til 2010.

§6: Løvsangeren er trukket til Afrika. Ser du en phyl er det en gransanger

§7: Lunde er forbudt for dudes

§8: Det samme gælder for trækkende norddykker

ABK

Den lange, mørke vinter står for døren. En lille del af de danske feltornitologer trodser kulden og mørket og kæmper videre i felten, selvom det er op ad bakke. Andre lægger kikkerten på hylden og helliger sig alternativer hobbyer indtil vi stiller tilbage til sommertid. Så er der dem, der gerne ville være flittige, men ikke aner hvad de skal finde på frem til 1.januar, når årsartsræset starter igen.
For at du ikke skal gå helt i sort indtil det atter bliver maj, præsenterer CIF over vinteren en række projekter, der skal hjælpe dig med at komme igennem den mørke tid.

#1:  Guldænder.

Nu er det blevet november og så må man gerne kigge på ænder igen. En kilde til evig glæde og tilfredstillelse hos ande-entusiaster landet over, er leucistiske ænder af forskellige arter – de såkaldte guldænder. Flere arter af guldænder er truffet herhjemme, bl.a troldand, taffeland, pibeand, sortand og ederfugl, men i teorien er alle arter potentielle guldænder. Gråænder tæller ikke med som guldænder, fordi de tit ligner lort i forvejen, men tænk om DU fandt den første guld-skeand. Boner. De ægte guldænder er leucistiske, hunfarvede ænder, men for god ordens skyld er også hanner medtaget her.
Det rigtigt spændende ved guldænder er, at de er lette at finde, og – måske – genfinde og genkende. Således kan guldænder være med til at skabe et billede over artenes bevægelsesmønstre. Præcis, som genfangster af ringmærkede fugle, bare ikke helt ligeså vandtæt.

Cheferne har i samråd med Ducktor Smuds og T-Hansen aythya-udstyr set på forekomsten af guldænder i det nye årtusind.

Troldand:
En hun blev set over flere år i Køge havn og Gjorslev Møllesø på Stevns omkring ca.2002-2004 (MKH m.f) – formodentligt kun eet individ, da de ikke kunne ses samtidigt..
En identisk fugl blev set i Keldsnor aug 04 og Stege slambassiner på møn i 05 (ABK KMO m.f) – i teorien samme individ.

Guldtrold, Keldsnor Langeland, august 2004, foto: ABK

Taffeland:
En hunfarvet fugl blev set 09-09-07 i Røgbølle sø og 26-09-07 i Søndersø (RS). Disse fund må regnes som drejende sig om samme fugl. Endnu en hun, hvor kun kroppen var lysere blev set i forskellige steder på Fyn (Vejlen Tåsinge, Hvidkilde sø og Nakkebølle inddæmning)mellem 2007 og 2009 (THH).

Guld-taffel f, Røgbølle sø 26-09-09 (Foto: RS)

Guld-taffel F, Vejlen, Tåsinge 20-02-07 (Foto: THH)

En taffeland han blev set i Hejrede sø, Lolland 06-01-07 (RS) og måske samme fugl blev set i Sundet, Fåborg og Nakkebølle Inddæmning på fyn samme år, samt – måske samme fugl – 02-08-09 Arreskov sø (THH).

Guld-taffel M, Nakkebølle Inddæmning 06-06-09 (Foto: THH)

Pibeand:
Hun på Grønningen omkring 1997
Han i Sneum engsø i 2005.(RS)

Krikand: En hun i Nørreballe Nor, Fyn 31-10-09 (THH)

Guld-krik, Nørreballe Nor, 31-10-09 (Foto: THH)

Ederfugl: Hun ved Stængehus 31-10-09 (RS)

Guld-eder, Melby, 31-10-09 (Foto: RS)

Sortand:

En hun har opholdt sig ved Hvidbjerg Str, Blåvand aug-okt 09.

SortGuld hun, Hvidbjerg Strand, august 2009. Foto: ABK

De hidtil kendte fund af guldænder, placeret på et Danmarkskort med farvekoder for art og og køn. Komplette linier betyder at fundene må regnes for at dreje sig om samme fugl, mens stiplede linier betyder mulige genfund. En stiplet linie mellem de 3-4 fund af guld-trold (Øst-Sjælland-Møn-Langeland) kune være lavet.

Vi er meget interesserede i yderligere fund af Guldænder. Guldænderne er gode indikatorer til at fastslå ændernes overvintringsmønster.  De er lette at opdage og der er tilpas få af dem. Hvis du fotograferer en ny Guldande-art gir cheferne en guldøl.

CIF

Status på SU-sager oprettet i perioden 2007 – 2009

15/02/07   2007-01-01   Anders And Donald Duck 1 Danmark, NJ   Under behandling

Se http://www.netfugl.dk/su-opload/sager.php

Hvor lang tid skal det tage for SU før den and bliver godkendt? Feltornitologerne kræver handling nu. Ikke mere snak!

På den sidste dag i oktober blev Nordvestsjællands næs og pynter trawlet, og der var ingen hits. Halsnæs-Melby blev dækket af RS og til dels ex-birder SHN, mens Sjællands odde og  Ordrup Næs blev dækket af ABK, MOKO, HHø og en uautorisreret udbrydergruppe (JSH). Der var også dækning på Røsnæs, der ikke havde det store at berette.  Dagens største overskrift var en Kongeederfugl, lavet af JSH, der har tillagt sig en dårlig vane med at finde gode fugle, der hvor cheferne arbejder. Det er en uheldig udvikling.

Kongeeder 3k+m, Gniben (foto: JSH). Fuglen er fotograferet på ca 2,5 km afstand. Friskt.

Vores hold lagde ud på Gniben, hvor skovsneppe, hedelærke og 18 silkehaler var bedste fugle. Der var ikke meget træk i luften, og rastende fugle udgjordes hovedsageligt af rødhalse, mejser og solsorte. Ved Korevlerne lå tre sortstrubede lommer og 11 gråstrubede lappedykkere. Der er tidligere gjort forsøg på masseforekomster af nordlap langs vestsjællands kyster, men det går ikke.  Ordrupnæs gav fire store korsnæb – 3 af dem fløj op fra  startuer(!) -, en fed art, som mange  har krydset uden at være helt sikre. Når du endelig ser/hører gode store Xnæb, er det slet  ikke så svært, de lyder ikke så hysteriske som små og har et flugtjizz som silkehaler. Herudover gav Ordrupnæs  grans og endnu en sortstrubet lom (vi så 0 rødstr. idag!).

HHø pisser på ABKs skopstativ, mens ABK vindtørrer sine sokker, Korevlerne 311009.

Sortstrubede lommer, Korevlerne. Adult i overgangsdragt t.h pga sort strube og hvide nister i ryggen.

Sidste stop blev Sanddobberne, hvor stor præst, 2 islændere og 7 småkobber var det mest nævneværdige. Vestsjælland er som regel god for mange fugle, men ikke de store hits. Dog skal man ikke glemme fund af bl.a mongolpræst (Korevlerne), Dværgtrappe (Reersø) og Amr.Tårnfalk (Kalundborg).

Vi fik desværre ikke fotos af vores store Xnæb. Dette er taget af RS ved Melby idag. Dem, der mener at stor Xnæb ikke kan have vingebånd – tro om igen. Bemærk det “bulgy” øje. Halsnæs-afdelingen kunne desuden melde om 10 pibesvaner og lapspurv.

Rasmus “Deviating Duck” Strack gjorde det igen – leucistisk hunfarvet ederfugl ved Melby. Guldænder kan redde enhver fugletur. (Foto: RS).