Dette er et sandt mesterværk, begået af Jimmy Skat Hansen, med et smukt og malende forord af Henrik ”Osted” Kristensen.
Bogen er helt sikkert i klasse med ”Little Black Bird Book” af Bill Oddie, der nu her tyve år efter sin udgivelse stadig er en vinder på boghylden.
Forordet til dippe dippe due er, som tidligere sagt, skrevet af Henrik ”Osted” Kristensen. I dette beskriver HKR sig selv som semitwicher, og han åbner for tanker om burfugl med videre. Det er sørgeligt at konstatere, at HKR gerne ser en Hætteværling på et foderbræt i Midtjylland på sin liste, men samtidigt prøver at overbevise læseren om, at han ikke fortryder sit ”jeg bliver hjemme” på Sørgeduen.
Jimmys bog er en dejlig beskrivelse af hvordan en toptwicher tager til Skagen for at spille resten af de danske toptwitchere ud, for selv at dumme sig eklatant. Uden at vi her vil røbe hele teksten, kan vi løfte sløret for at Jimmy efter to tomme uger på toppen af Danmark, søndag den 18. maj 2008 kørte hjem. På vejen så Jimmy en overflyvende due, men da det tydeligvis ikke kunne være en Turteldue, valgte han at køre videre imod København.
Hvad Jimmy, ikke på dette tidspunkt var vidende om, var, at der næstkommende morgen ville være en Sørgedue på netop dette sted, men hvad gør det? Sørgedue er jo en burfugl!
Fuglen blev på stedet til og med onsdag den 21. maj, men Jimmy nægtede at tage til Skagen for en burfugl, noget han står ved i dag.
Jimmy bruger i bogen meget tid på at forklare, hvorfor han ikke mener, at det kan bevises, at fuglen var den samme, som den der sås i Irland 2.-15. november 2007 og derefter blev genopdaget i Tyskland 4. maj 2008.
Cheferne i felten kan nu komme med det sidste ord i denne sag, Sørgedue er kommet på den danske A liste, og derfor er titlen på bogen af Jimmy meget rammende, DIPPE DIPPE DUE
- en anmeldelse af Rasmus Strack

Seneste kommentarer