Det blege spøgelse

Onsdag d. 17. juni ved 8-tiden om morgenen lød jungletrommerne fra Gedser. En mulig lille gulbug var gået i garnet og skulle slippes kl. 8.45. Den var fanget af Henrik Jørgensen, der har en god hånd i Gedser med tidligere fund af nordsanger og hvidskægget sanger på lokaliteten.

Nogle mobilfotos af fuglen begyndte at cirkulere, og på disse så fuglen påfaldende langnæbbet ud. Kunne det være en rama? Snart blev flere foto offentliggjort, og det stod nu klart, at det var en bleg gulbug. Men hvilken? Vingelængde var målt til 71 mm, hvilket ifølge Svenssons grønne ringmærkerbibel er maximum for østlig (62-71 mm), mens vestligs vingelængde angives til 67-74 mm. Det var jo spændende; kunne det være en vestlig bleg gulbug? Der er blot et enkelt fund af arten fra nabolandene; en ringmærket fugl på Eggegrund, Gästrikland, Sverige, 25. september 1993.

Ved ankomst til Gedser om eftermiddagen var fuglen ikke set, siden den var sluppet. I løbet af eftermiddagen blev der brygget på et par “tek”-kald nær fuglestationen, der lød som optagelser af bleg gulbug, men fuglen sås desværre kun som en skygge i vegetationen. Kl. 18 lød der pludselig en rørsanger-lignende sang – igen nær fuglestationen. Jeg tænkte, det var en rørsanger og fik lige nået at optage ca. 5 sekunders sang, der kan høres her. Andre mente, at det lød som en bleg gulbug.

Ca. 30 minutter efter sangen blev gulbugen opdaget tæt på, hvor sangen kom fra, så det er nok ikke helt utænkeligt, at det var gulbugen, der sang. Et par klare fløjtetoner ca. fire sekunder inde i optagelsen synes jeg også lugter af bleg gulbug – og ikke af rørsanger. Men det er svært at være sikker ud fra sådan en kort optagelse.

Fuglen var svær at arbejde med, da den var temmelig mobil – og ofte sås højt i et egetræ ved den gamle parkeringsplads. Den sås også i granhegnet ud mod marken kurs NV. Flere observatører så, at fuglen vippede halen nedad, hvilket er et godt kendetegn for østlig bleg gulbug i forhold til vestlig. Og den rørsanger-lignende sang, hvis det var fra fuglen, tyder også på østlig. Der er taget fjer fra fuglen, så en DNA-test vil kunne bekræfte bestemmelsen.

På trods af at fuglen var god til gemmeleg, blev den dokumenteret af flere i felten, hvilket den også blev dagen efter. Fuglen blev rapporteret sidste gang 20. juni.

Hermed andet fund af østlig bleg gulbug i Danmark efter det første fra samme lokalitet 1.-2. juni 2003. Denne fugl rastede præcis samme sted i stationshaven som årets fugl!

I Sverige er der gjort ni fund af østlig bleg gulbug; de to seneste begge fra 2018, mens Norge har 8 fund, hvor de sidste to var i efteråret 2019. I Storbritannien er der gjort ca. 25 fund.

Østlig bleg gulbug, Gedser Fuglestation, 17/6 2020. Fotos: HÆG

Sten og Steen

Her følger lidt fotos med videre fra foråret 2020.

Nattergal, Busene Have, 8/5 2020. En sjælden fotogen én af slagsen…

Skestork med fiskehejre og pibeand, Gåsesøen, Møn, 8/5 2020. Første fund på Møn i år. Desuden en fugl på Tyreholm, syd for Nyord, 15/5.

Rødrygget tornskade han, Kroghage, Gedser, 7/6 2020. Bemærk, at fuglen har en lille lys håndrodsplet. Foto af en lignende fugl kan ses på KO’s blog.

Turteldue, Gedser Fyr, 7/6 2020. Højdepunktet på en tur til Falster med IBJ, AOWN og AEC. En søgning på DOFbasen viser, at turteldue er knap årlig på Falster med fund siden 2010 i 10, 13, 14, 15, 16 og 18.

Flodsanger, Kongelunden, 8/6 2020. Der er gjort ca. syv fund af arten indtil videre i år, hvilket ifølge Årsrapporten i Fugleåret 2018 er under den normale årsforekomst, men mon ikke der dukker et par stykker mere op? 

Så spoler vi tiden tilbage, næsten ti år. Den 12. oktober 2010 ved 16.30-tiden tikker en melding ind om stendrossel ved Nordby, Fanø. Klokken er for mange til at rykke fra København. Fuglen ses til mørkets frembrud, så natten til d. 13. rykker IBJ, JMP, HHØ og undertegnede og tager færgen fra Esbjerg med ankomst ved en gård nord for Nordby ved solopgang. Det bliver en lang næse, hvor det hurtigt står klart, at bunken med SF-sten, som fuglen holdt til i dagen før, kun indeholder sten – og ingen drossel.

14. maj 2018 opdages en stendrossel 2K han om aftenen ved en gård lige syd for Gjerrild, Djursland, og igen er det for sent til at nå den samme dag. Fedtspiller dagen efter, og fuglen er – ligesom Fanø-fuglen – en endagsfugl, der ikke ses igen.

Tilbage til nutiden, hvor en stendrossel fotograferes ved Ebeltoft Færgehavn 10. juni af Thomas Hansen. Foto lægges op på Fnat ved 21.30-tiden – i første omgang ikke bestemt. Næste morgen lyder jungletrommerne, og fundet sendes ud på babyalarm. Jeg tænker, det bliver en endagsfugl som de to foregående fund i DK, men kl. 10.20 genopdages fuglen af Lars Grøn. Så er det af sted. Fuglen poserer fint ved sin stenbunke ved ankomst om eftermiddagen. Den ser lidt forpjusket ud og er temmelig passiv. Fuglen er i skrivende stund – 14. juni – fortsat på plads på lokaliteten. Gad vide, hvornår den ankom? Fuglen har slidte svingfjer og er hunfarvet. Mon ikke det er en 2K hun?

Hermed 9. fund i DK og første flerdagesfugl siden en 2K han på Christiansø 9-11/5 1983. De danske fund er følgende:

1971: 1/5-15/9, Veerst, Kolding, han.

1974: 9/6, Birkepøl, Als, han.

1977: 17-18/5, Christiansø, han ringm.

1983: 9-11/5, Christiansø, 2K han ringm.

1984: 5/5, Anholt, han.

1996: 19/5, Sose Odde, Bornholm, hun.

2010: 12/10, Nordby, Fanø.

2018: 14/5, Albæk, Djursland, 2K han.

Det er bemærkelsværdigt, at hele tre af de tidligere fund ligeledes er fra det østlige Jylland (inklusiv Als), som ellers ikke er kendt som den store hitmagnet.

I Sverige er der gjort fem fund, hvor de seneste er fra 1999 og 2006, mens der i Norge har været fire fund; de to seneste fra 1974 og 2011.

Stendrossel, Ebeltoft Færgehavn, 11/6 2020

God stemning i Ebeltoft Færgehavn; HHØ har haft et forrygende forår og bogført dværgørn, grøn sanger, lille sejler og stendrossel som nye DK’ere, mens HBJ tjekker, om der er tikket en hvidhals eller trænattergal ind på telefonen…

Hele to dværghejrer i foråret; en i Skagen fundet i Skarvsøen 7/6 og en i Hejresøen fundet 10/6 er også vildt, da eneste fund siden en fugl rapporteret i Hundested i maj 1988 var den velbesøgte han ved Gl. Hviding Engsø 1/6 2014. Fredag 12. juni triller jeg til Hejresøen med ankomst ved 11-tiden. Da er fuglen tilsyneladende hverken set eller hørt siden ved 8.15-tiden om morgenen. Det blæser en del, og ca. 8 birdere leder efter dyret. Jeg møder Erik Steen, som i 90’erne birdede med HAG i især Hellebæk, men som ellers har holdt lav profil i birderbranchen i mange år. Men mens vi sidder ved bredden lidt vest for fugletårnet, råber Erik kl. 12.50: “Der er den!” Dværghejren kommer flyvende i retning fra pumpestationen og lander i vegetationen ca. overfor fugletårnet. Det var super, men surt for AT, der havde forladt obsposten et minut før hejren fløj forbi… En enkelt observatør har rapporteret den hørt 12/6 om morgenen, men nu har den måske forladt lokaliteten?

Tapas – til sidst

Endnu et forår – og endnu en Skagen-satsning. Efter et skuffende besøg i 2019 var der plads til forbedring. Vejrudsigten så temmelig håbløs ud ved ankomst om aftenen 15. maj, og de efterfølgende dage kunne heller ikke godkendes, hvor højdepunkterne var et pænt træk af mallemukker ud af Kattegat samt et par islommer.

Kvæget bissede 17. maj, da der blev rapporteret mulig great knot ved Skjern Enge, så ROC, HHØ og ABK rykkede sydpå, men holdt ind ved Haverslev, hvorefter det gik retur til Skagen med en afstikker til Ålborg, hvor den almindelige delfin svømmede rundt ved en grøn bøje i Limfjorden.

Islom ad., Grenen, 18/5 2020

Vejret blev gradvist bedre, og en pirol 19/5 var måske et tegn på, at der var noget i vente… Og 21/5 skete det endelig; temperaturen steg, og vinden svingede om i SØ, og det blev en god dag i Skagen. Dagens ubestridte højdepunkt var en mørk dværgørn, der sent om eftermiddagen blev opdaget af the real MC ved radarstationen. Jeg fik set fuglen på stor afstand fra Flagbakken, hvorfra jeg nu har set alle mine tre dværgørne i DK. Morgenobsen bød på en lapværling, som er en art i tilbagegang i Skagen. Ifølge DOFbasen er det blot 5. fund i Skagen i foråret. På EC’s Skagen blog kan det læses, at dagsmax er 130(!) trk. 17/4 1983. Desuden en sen trækforsøgende silkehale. Efter jeg var gået hjem, blev der også bogført lille skrigeørn, citronvipstjert og biæder. Sådan en combo kan nok ikke findes andre steder end Skagen.

Rødrygget tornskade han, Grenen, 21/5 2020

Dagen efter, 22/5, var der igen gang i den på Grenen. Morgenens – og turens – bedste fugl blev en balkanvipstjert han fundet af RSN lige i hovedet på mig på kaldet fra Jyllands Ende ca. 7.30. Fuglen kom trækkende, og det karakteriske, skurrende kald og den sort hætte gjorde bestemmelsen ligetil. Fuglen rastede i den helt nye strandeng i ca. en halv time, før den forsvandt. Der er blot godkendt fire tidligere fund af racen i DK:

2006: 16-31/7, Kelds Nor, Langeland, han.

2012: 4/5, Grenen, Skagen, hun.

2017: 7-9/6, Grenen, Skagen, han.

2018: 14-24/6, Sønderho, Fanø, han.

Foruden disse fire fund foreligger der også mange forkastede fund. Det er ikke utænkeligt, at flere af disse er gode feldegg’er. Med nu tre fund på blot fire år er det nok en race, vi i fremtiden kan forvente er en sjælden, men regelmæssig gæst. Og fremtidens fund kan forhåbentlig dokumenteres ved hjælp af lydoptagelser. Læs mere om årets fund på Birding NJ.

Balkanvipstjert han, Grenen, 22/5 2020

Nordjyske MC tager sig til hovedet, efter det nordjyske birdrace-hold har dyppet en alk…

Iraniaen

Hvidhals er en af de mest eftertragtede arter, som endnu ikke er dukket op i DK. Hvidhalsen – eller måske bedre kendt som irania – har stået højt på danske birderes ønskeliste i mange år. Så højt, at Irania også var navnet på den første landsdækkende danske fuglehjemmeside lavet af ROC, der gik i luften i ca. 1997. 23 år senere er der stadig ikke lavet en irania i DK, men mon ikke det sker en dag? Her følger lidt info om artens forekomst i vores nabolande.

Arten har et østligt forekomstmønster, hvor Sverige ligger i spidsen med hele ni fund. Et imponerende tal i betragtning af at Storbritannien med så mange birdere og hitøer blot har tre. Med så mange fund i Sverige og to fund i Norge er det lidt overraskende, at arten aldrig er truffet i Finland. Fire fund i Holland er også pænt sammenlignet med Storbritannien, mens der er gjort et enkelt fund i Belgien. Der er ingen fund i Tyskland og Polen.

Med de mange fund i Østersø-regionen – heraf tre (!) på de to små øer Utlängan/Utklippan er det sandsynligt, at det første danske fund bliver ved Østersøen. Arten har – som med så mange andre småfuglehits – en forkærlighed for øer. Ser man på forekomstmønstret i Skandinavien er ti ud af elleve fund gjort i maj/juni. Derfor må opskriften på første danske fund være en fugl i det sene forår på Christiansø. Mega birdede Öland har blot et fund – det er en sjælden art! Bornholm kunne også være en mulighed, men hvem skal finde den dér? En alternativ mulighed kunne være en ringmærket fugl i Gedser.

Kort over fund i nabolandene.

 

Fund af irania fordelt på år.

 

Irania, Horssten, Upland, Sverige, 19/6 2016

Irania twitch i Cleveland, Storbritannien, juni 2011. Foto af fuglen her.

Fund af irania i nabolandene (fra Birdlife Sverige, Tarsiger, Rare Birds in Britain 1800-1990, Rare Birds of the Netherlands samt andre steder på nettet):

Norge (2):

1981: 15/5 Sandvin, Odda, Hordaland, han.

1988: 17/8, Halsnøya, Rogaland, han.

 

Sverige (9):

1971: 11/6-14/7, Ottenby, Öland, han ringm.

1977: 14/5, Hoburgen, Gotland, hun ringm.

1981: 10/5, Dettern, Västergötland, han.

1986: 10-19/5, Stenshuvud, Skåne, han.

1989: 16-21/5, Utlängan, Blekinge, 2K han.

1995: 9/8, Hoburgen, Gotland, hun.

2000: 20-21/5, Utklippan, Blekinge, han.

2015: 18-25/5, Utklippan, Blekinge, 2K han ringm.

2016: 19/6, Horssten, Uppland, hun.

 

Storbritannien (3):

1983: 22/6, Isle of Man, han.

1990: 27-30/5, Skokholm, Pembrokeshire, hun.

2011: 6-10/6 Hartlepool, Cleveland, hun.

 

Holland (4):

1986: 3-4/11, Maasland, Zuid-Holland, han.

1995: 2/6, Berkheide, Zuid-Holland, hun.

2003: 30/8, Noord-Brabant, 1K ringm.

2005: 31/10, Pietersbierum, 1K hun ringm.

 

Belgien (1):

2007: 25/8, Sint-Laureins, ringm.

Måger i mosen

Østenvind og regn i slutningen af april er lig med dværgmåger. Og mosen skuffede da heller ikke, da jeg trillede forbi tårnet i vestmosen 30. april ved 13.45-tiden. Første scanning afslørede 11 minutus’er, og der dukkede gradvist flere op. Mindst 23 fugle sås. Senere om eftermiddagen taltes 30 fugle af bl.a. LPA. Dagens obs er det største dværgmåge-tal for mosen, som er indtastet i DOFbasen. De tidligere største obs er 17 29/4 2012 og 11 1/5 1998.

Foruden dværgmågerne rastede også en fjordterne og mange svaler, men desværre ingen rødrygget.

Det kølige vejr har bremset hits og subhits sydfra, men så er det godt, at Langeland kan slå til med en yank. En halsbåndstroldand blev fundet i Nørreballe Nor 28/4, hvilket er 5. fund af arten i år; andre fugle er set i Søndersø (genganger fra tidligere år), Skjern Enge (også genganger fra tidligere år), Stevns og Hornbæk Enge ved Randers. Hermed rekordår for arten. Det næstbedste år var 2019 med tre fugle.

Dværgmåger og hættemåger, Utterslev Mose, 30/4 2020

Sorthovedet måger, hættermåger og grågås, Utterslev Mose, 30/4 2020

Børnefødselsdage

Så blev der åbnet op for godteposen. Et hidtil uset influks af blå glente, en flok klippesvaler samt høgeørn og kejserørn betød børnefødselsdage på Møn og i Jylland. Foruden den blå glente, der trak ind ved Stevns 9/4, blev der set utrolige tre forskellige fugle 12/4; en fugl ved Jættebrink, Møn, samt en fugl, først set ved Kikhavn, og senere Nødebohuse, Holløse Bredning og Pårup syd for Gilleleje samt dagens tredje fugl ved Hellebæk. Tre fugle på én dag – det var der vist ingen, der havde set komme for 20 år siden…

Møn har allerede haft et godkendt forår, hvor bedste obs var to klippesvaler, der kortvarigt sås på Jættebrink 14/4, før de trak øst ud over havet, og samme dag blev en rastende blå glente fundet i Busemarke Mose. Det er nok ikke utænkeligt, at det er samme fugl, som sås på klinten 12/4. Fuglen rastede frem til 16/4 og blev dermed den første flerdages blå glente siden fuglen i Skagen i maj 2005. En ca. 4K kejserørn, der formentlig er samme individ, der sås et par dage tidligere i Belgien, vakte stor begejstring for en ny generation twitchere; fuglen sås om eftermiddagen på Østmøn 15/4, og den kunne dagen efter genfindes på Møn allerede kl. 8.20, før den tog en tur ud til Mandemarke Bakker, for sidenhen at trække NV over Ulvshale og Nyord. Den sås sidste gang på Jungshoved, hvor den trak mod Feddet, Præstø. Hermed første twitchable kejser siden fuglen, der sås i Skagen 24-26/4 2005.

Bedst som øst-DK havde kørt med klatten, slog Jylland – som sædvanlig – til. En nyhed på en fransk blog om, at en 2K høgeørn med en sender på ryggen rastede på Mors, blev opsnappet på facebook. Det viste sig, at fuglen havde overnattet på øen natten til 18/4 og igen var gået til overnatning på øen om aftenen 18/4, hvor nyheden kom ud. Fuglen sås for første gang 19/4, da den trak NØ midt på dagen. Den gik til overnatning nær Sæby, og 20/4 var den oppe at vende i Skagen. Det bliver spændende, om fuglen fortsat kan følges de næste par dage. Det har altid været genstand for meget diskussion, hvad disse sjældne ørne gør før og efter, de har været i Skagen.

Her følger lidt foto fra en godkendt tur til Nordsjælland 18/4. IBJ og ABK startede i Kronborg ved solopgang, hvor bedste obs var en trækkende havterne, 35 silkehaler, sortstrubet lom og en trækkende tyrkerdue. Senere rykkede vi til Hellebæk, hvor et par små flagspætter underholdt i en kvasbunke. Dertil en trækkende hvid stork, sort glente, ringdrossel og dagstotalen for fiskeørn havnede på 30, hvilket er dagsmax for lokaliteten i år; Skagen havde ifølge DOFbasen 39 19/4.

Lille flagspætte han og hun, Hellebæk, 18/4 2020

Ringdrossel, Hellebæk, 18/4 2020

Mosebo blev holdt i kort snor på obsen

Påsken 2020

Påskeugen 2020 har indtil videre været på det jævne, hvad angår hits. Højdepunktet er uden tvivl en blå glente, der trak ind fra havet ved Højerup, Stevns, ved 10-tiden 9/4 set af JHC, der har haft et forrygende år allerede med fund af bl.a. sibirisk fløjlsand og halsbåndstroldand. Alle fundet på Sjælland!

Eneste andre SU-fugle fundet siden lørdag 4/4 er en høgeugle ved Egeby, Bornholm, 7/4, hvilket er ca. 12. fund af arten siden efteråret 2019. Det gør vinteren til en af de bedste for arten i DK – kun overgået af vintrene 1983/84, 1989/90 og 2016/17. Desuden en halsbåndstrold x troldand han i Halkær Sø 4+7/4. En amerikansk krikand set på Bygholm Vejle 11/4 fortjener også at blive nævnt. Det drejer sig om første fund i DK i 2020 foruden en overvintrende fugl på Fanø – fundet i november. Er arten blevet mere fåtallig i DK i forhold til 90’erne og 00’erne?

Skagen, der havde en super påskeuge i 2019 med bl.a. alpejernspurv og blå glente, har ikke kunnet holde dampen i 2020, hvor bedste fugle har været topskarv 2 4/4 hvidvinget måge 2K 7+9/4 samt 2-3 steppehøge.

Vi er nu i midten af april og bevæger os ind i zonen for MEGA-hits. Hvem husker ikke legendariske april 2018 med gulbrynet værling, lille sejler og snefinke?

Rødhalsede gæs med bramgæs, Ishøj Strand, 11/4 2020. Et rigtig fint år for arten i øst-DK med mindst to overvintrende på Lolland/Falster samt Ishøj Strand 27/3 og Græse Strandenge 3-4/4

Høgeugle – en kommende ynglefugl?

Korttået lærke, blåvinget and og stylteløber – alle arter, der har ynglet i Danmark. Men hvad bliver det næste – måske høgeugle? Arten nærmeste ynglepladser er i det sydlige Norge og i Sverige er sydligste ynglefund ifølge Cramp fra Småland, så det vil være helt vildt, hvis det bliver til mere end lidt kisse-misse på jagttårnet.

Høgeugler, Sjælland, marts 2020

Dværgcanadagåsen ved Selsø Sø

Her følger lidt fotos af dværgcanadagåsen, der blev fundet ved Selsø Sø onsdag 25. marts 2020 af JAE.

Tjek desuden en video af dyret her – optaget af IBJ.

Dværgcanadagås, Selsø Sø, 27/3 2020. Foto: Søren Nysteen

Dværgcanadagås, Selsø Sø, 25/3 2020. Foto: AH

   

Dværgcanadagås (og grågås), Selsø Sø, 25/3 2020. Fotos: IBJ

Chefen

Så er det forår. Den første kongeederfugl er trukket forbi Hyllekrog (8/3), og inden udgangen af måneden fyldes DOFbasen af hunfarvede rødstjerter, syngende løvsangere og måske en tidlig lærkefalk. Sådan har det været i mange år, og sådan bliver det nok også i 2020. Men hov – stop lige! Det må man altså ikke endnu.

Marts er en sjældenhedsfattig måned, men marts 2020 vil allerede indskrive sig i historiebøgerne med den (måske?) første multiobs af høgeugle. To fugle sammen i en skov på Sjælland, hvoraf den ene tilsyneladende skulle have sunget(!). Det er vist første gang, at der er hørt syngende høgeugle i DK. Syngende spurveugler var der jo en del af efter invasionen i 2011/2012 uden, at der blev konstateret yngel, så mon ikke disse høgeugler også snart finder ud af, at de skal gemme krudtet, til de er trukket mod nord?

Kaster vi et blik på nabolandene, sker der heller ikke det vilde, men en 2K lattermåge og en adult rosenmåge i det sydlige England er værd at nævne. Ifølge tarsiger.com er det den eneste rosenmåge i Europa i vinteren 2019/2020. Arten er tilsyneladende blevet sjældnere i Europa ift. for 20 år siden, og sidste danske fund er tilbage i 2007/2008, hvor en langtidsstationær 1K – senere 2K – gæstede Esbjerg Havn i perioden 27/12-29/6. De danske fund er gjort i følgende år: 1955, 1984, 1988, 1993, 1994 (2), 1995, 2000 (2) og Esbjerg-fuglen.

Sølvhejre, Utterslev Mose, 3/3 2020. Tredje år i træk med fund i mosen.

Jagtfalk 2K, Hansted Reservatet, 7/3 2020. Chefen blandt falkene. Den var fed. Arten har en meget svingende forekomst i DK; 2015 var rekordår med 12(!) fund, 2016 (3), 2017 (1), 2018 (1), 2019 (3) inkl. Hanstholm-fuglen, der blev opdaget ved Hamborg, øst for Hanstholm, 13/10 2019.

Gråmåge 2K med sølvmåger, Hanstholm Havn, 7/3 2020

Rødhovedet and han med taffelænder, Utterslev Mose 10/3 2020. Fuglen er tidligere på året set i Sortedamssøen, Peblingesøen og Gentofte Sø. Dagen efter, fuglen gæstede mosen, lå den i Damhussøen.

Sorthovedet måge med stormmåge, Holmesø, Brøndby Strand, 10/3 2020. “Rødnæb”, der har gæstet lokaliteten siden 2002.


*

*