Endemstøvsugning

Torsdag d. 12. februar var vores første hele dag i Salalah-området, og den skulle brugestil at rydde op i Dhofar specialiteterne. En del afrikanske arter når deres nordgrænse i det sydligste Arabien, og deusden huser det sydlige Arabien (Saudi Arabien, Yemen og Oman) en del endemer, hvor golden-winged grosbeak og yemen serin stod på vores ønskeliste; af specialiteterne er kernebideren nok den sværeste. I vinteren 2014/15 lod det til, at Ayn Hamran var det bedste sted at eftersøge den, hvilket Hanne og Jens Eriksen også fortalte, da vi mødte dem ved Taqah.

Vi besluttede derfor at starte dagen ved Ayn Hamran, som ligger ca. 20 km NØ for Salalah. Vi ankommer ved solopgang, og der er pæn aktivitet blandt småfuglene. HÆG, CBN, AES og ABK koncentrerer sig om det lavereliggende område ved den lille dam, mens MKH forsøger sig længere oppe i terrænet. Der går ikke lang tid, før arabian warbler, black-crowned tchagra, abyssinian white-eye og african paradise flycatcher er bogført. En udmærket start, der bliver endnu bedre (for MKH), da han spotter en kernebider i flugten på vej mod dammen, hvor vi andre er placeret. Minutterne går, og der er intet tegn på kernebider ved dammen, og stemningen er en smule trykket, indtil CBN opdager to flyvende kernebidere, der sætter sig i et træ. Nu connecter alle med den dyre endem. Fuglene fouragerer ivrigt i træet, og den ene ene af fuglene bliver i samme trægruppe i en halv times tid, hvor den kan nydes på kort afstand.

Vi får vores sædvanlige ration tunsandwiches ved dammen; af obs fra Ayn Hamran kan nævnes 5 arabian warbler, 5 african paradise flycatcher, gærdes, spurvehøg, 15 abyssinian white-eye, 5(!) golden-winged grosbeak, 2 black-crowned tchagra, 5 rüppell’s weaver, 8 sortstjerter, 20 cinnamon-breasted bunting.

abysinnian_whiteeye_aynhamran1

Abyssinian white-eye, Ayn Hamran, 12. februar 2015. Foto: AES

african_paradise_fly_aynhamran1

African paradise flycatcher, Ayn Hamran, 12. februar 2015

arabian_warbler_aynhamran1

Arabian warbler, Ayn Hamran, 12. februar 2015

black_cr_tchagra_aynhamran1

Black-crowned tchagra, Ayn Hamran, 12. februar 2015

goldenw-grosbeak_aynhamran2

goldenw-grosbeak_aynhamran3

goldenw-grosbeak1

Arabian golden-winged grosbeak, Ayn Hamran, 12. februar 2015

Vi kører videre mod øst og efter ca. 20 km ankommer vi til Wadi Darbat, som er en frodig wadi (selv uden for monsunperioden) og vist også et yndet udflugtsmål for almindelige turister og lokale. Heldigvis er vi de eneste i den øvre del af wadien. Der går ikke mange minutter, før den første bruce’s green pigeon er i bogen, men det er svært at fokusere på de grønne duer, som vi ser 25 af på lokaliteten, da det vrimler med ørne! Blandt de 8 kejserørne, 4 store skrigeørne, 2 steppeørne, slangeørn og 2k høgeørn dukker der pludselig en nu velkendt silhuet op; en verreauxørn!!! Det er en 2k-fugl, som i en halv times tid flyver rundt med de andre ørne; til tider i nærkontakt med en 2k kejser. Blandt dobbeltbekkasierne, der raster i bunden af wadien, ses også turens første pintail snipe, og i buskene er der pænt med småfugle. Totalerne for wadien bliver (ud over ørnene) 20 african paradise flycatchers, 20 abyssinian white-eye, grans, lille flue, 2 blåhalse, skovpiber, 30 cinnamon-breasted bunting, 2 sortstjerter, 2 korthalet ravn, 10 shining sunbird, arabian wheatear, 4 hvidklirer og lille lap. Et godkendt besøg!

bruce_green_pigeon_wadidarbat1

Bruce’s green pigeon, Wadi Darbat, 12. februar 2015

darbat2

Wadi Darbat – smuk natur! Bemærk, at badning er forbudt, da der ifølge skilte på lokaliteten er risiko for bilharziose

hoge_darbat1

Høgeørn 2K, Wadi Darbat, 12. februar 2015

kejserorn_wadi_darbat1

Kejserørn 2K, Wadi Darbat, 12. februar 2015

kejser_darbat2

Kejserørn 3-4K, Wadi Darbat, 12. februar 2015

storskrige_darbat1

Stor skrigeørn, Wadi Darbat, 12. februar 2015

pintail_2commonsnipes_wadidarbat

Pintail snipe med 2 dobbeltbek (til højre), Wadi Darbat, 12. februar 2015

verreaux_darbat1

verreaux_darbat2

verreaux_darbat3

verreaux_darbat4

Verreauxørn 2K med kejserørn 2K, Wadi Darbat, 12. februar 2015

verreaux_darbat5

Verreauxørn 2K, Wadi Darbat, 12. februar 2015. Den karakteristiske vingeform er ikke altid synlig!

collared_sunbird_darbat1

Shining sunbird, Wadi Darbat, 12. februar 2015

Det er nu blevet midt på dagen, og vi fortsætter ca. 20 km mod øst til det berømte Tawi Atayr “sinkhole”, som i fuglekredse blev kendt i 1997, da der blev opdaget en – tilsyneladende – isoleret bestand af yemen serin. Arten findes ellers udelukkende i Yemen og SV-lige Saudi Arabien med de nærmeste lokaliteter ca. 1.000 km mod vest (arten er dog desuden rapporteret i Oman nær grænsen til Yemen). Men inden vi når så langt, gør vi stop et par steder nær den lille by syd for “sinkhole”, hvor vi bl.a. mødes med råb og vink fra den lokale pigeskole! Der er pænt med rovfugle i luften; vi noterer 2 dværgørne, 2 adulte høgeørne og tre steppeørne. Efter frokost på en mindre burgerbaragtig restauration, når vi det berømte sinkhole. Et stort lokum på den blå himmel viser sig at være en øregrib. Ved sinkhole går der ikke mange minutter, før et par yemen serin flyver forbi, og en af fuglene sætter sig i en busk, hvor vi kan nyde artens fantastiske farver.

oregrib_tayatyr1

Øregrib, Tawi Atayr, 12. februar 2015

dvargorn_tayatyr1

Dværgørn og korthalet ravn, Tawi Atayr, 12. februar 2015

steppeorn_ayrtatyr1

Steppeørn 2K, Tawi Atayr, 12. februar 2015

tayatyr1

Det berømt “sinkhole”. Bedste lokalitet i Oman for yemen serin. Foto: AES

yemen_serin_tawi_atayr

Yemen serin, Tawi Atayr, 12. februar 2015

De to dyre sydarabiske endemer er i bogen – samt de mere almindelige; den eneste, der mangler, er arabian partridge. Om eftermiddagen tjekker vi Khawr Rawri, der myldrer med fugle. Nævnes kan bl.a. langnæbbet sneppeklire (fuglen blev ifølge Oman birding fundet på lokaliteten 19. november 2014). Vi ser den på stor afstand fra østsiden af khawren, da den går på vestsiden og senere fra vestsiden, da den går på østsiden! En sjælden art i Oman – (9 fund frem til 2008). Det vrimler med fugle på lokaliteten, som nok var den mest fuglerige khawr, vi besøgte i Oman. Bl.a. kan nævnes 2k høgeørn, stor skrige, mellemhejre, 4 cotton pygmy goose, 26(!) blisgæs, 15 atlingænder, 6 hvidøjede ænder, 8 pheasant-tailed jacana, damklire, 18 hvidskæggede terne, hvidvinget terne og tre citronvipper. Vi når stranden, og vi kan lige nå en dukkert i det Arabiske Hav, før dagens sidste lokalitet.

cot_pyg_goose_rawri1

Cotton pygmy geese, Khawr Rawri, 12. februar 2015

citvip_rawri1

Citronvip han, Khawr Rawri, 12. februar 2015

khawr_rawri1

En dukkert var der også tid til i det stramme program, stranden ved Khawr Rawri

Sidst på eftermiddagen når vi Jarziz Farm, som ligger lige øst for lufthavnen i Salalah. Vi har svært ved at finde en vej ind til lokaliteten, men efter lidt kørsel i området, finder vi en vej nordfra. Lokaliteten består bl.a. af en circular field, der giver mindelser om Yotvata i sydlige Israel. Vi kører og går rundt på grusvejene i området, før vi ved solnedgang kører ind til en pløjemark nær vandingsmaskinen ved circular field. Der raster mange fugle på lokaliteten, hvor højdepunktet er 8 steppeviber. Vi tæller desuden 18 hedehøge, der flyver ind til overnatning. Af andre obs kan nævnes stor skrige, kejser, 8 brunbugede sandhøns, steppehøg, 50 sibiriske hjejler, 400 rosenstære, 20 syngende singing bushlarks, 5 storpibere, 50 skovpibere, sibirisk bynk 2 hanner. En udmærket afslutning på en produktiv dag!!!

Fra farmen er der blot et kvarters kørsel til Al Nile Hotel. Efter aftensmad og et par rom og cola for at fejre dagens obs er det tid til at gå i seng.

chestnut_sandg_jarziz1

Brunbuget sandhøne, Jarziz Farm, 12. februar 2015

rosenstar-jarziz1

Rosenstære, Jarziz Farm, 12. februar 2015

storpib_jarziz1

Storpiber, Jarziz Farm, 12. februar 2015

sibbynk_jarziz2

sibbynk_jarziz1

Sibirisk bynk (maurus/stejnegeri), Jarziz Farm, 12. februar 2015

sing_bushlark_jarziz1

Singing bush lark, Jarziz Farm, 12. februar 2015

storskrige_jarziz1

Common mynaer og stor skrige, Jarziz Farm, 12. februar 2015

hedehog_jarziz1

Hedehøg ad. hun, Jarziz Farm, 12. februar 2015

steppehog_jarziz1

Steppehøg 2K, Jarziz Farm, 12. februar 2015

steppevibe_jarzizfarm2

Steppeviber, Jarziz Farm, 12. februar 2015

jarzizfarm1

I dagens sidste lys ved Jarziz Farm

Ørnebonanza

Vi står op vel solopgang d. 11. februar og går de få hundrede meter ned til kysten ved Ash Shuwaymiyyah for at havobse. Diversiteten er lav; fra obsen kan nævnes 7 maskesuler, 800 vestflyvende socotraskarver, 100 bergiusterner og en jagende vandrefalk. Derefter fortsætter vi mod vest, og vi kan se frem til 300 km, før vi når Salalah. Vi stopper ved en khawr lige vest for Ash Shuwaymiyyah, der byder på turens første pheasant-tailed jacana samt tre blisgæs, 400 bergiusterner og svømmeænder fordelt på 4 grå, 20 spids, 5 ske og 1 pibe.

maskesule_shuwaymiyyah1

Maskesule ad., Ash Shuwaymiyyah, 11. februar 2015

pheasant_tailed_jacana_shuwayiimah1

Pheasant-tailed jacana, Ash Shuwaymiyyah, 11. februar 2015

60 km vest for Ash Shuwaymiyyah ad den nye kystvej stopper vi ved en grøn wadi. I den golde ørken ser lokaliteten lovende ud. Bedste obs er 4 arabian wheatears, 1 rørhøne, 6 shining sunbirds, menetries sanger og 2 ørkenhøner. Det skulle dog blive bedre! En af de arter, vi hjemmefra især havde håbet på at se i Oman, var verreauxørn. Arten yngler i Dhofar-bjergene i sydlige Oman, men da arten har en lav densitet, kan den være svær under kortere besøg. 5 km før vi når byen Hasik, råber AES pludselig op. Vi har netop rundet en kurve, da to store rovfugle i høj fart passerer bilen. Jeg når lige at tænke: “våger?”, men noget er galt. Bilen bliver smidt i vejsiden, og jeg når akkurat at få kikkert på fuglene, inden de dykker ned bag en bjergkam, men sagen er klar: to adulte verreauxørne!!! En fed – men også meget kort – obs. Faktisk lidt af et antiklimaks. Vi aftaler, at AES parkerer bilen et mere forsvarligt sted, mens vi andre klatrer op ad en stejl skrænt for at få bedre udsyn. Vi er på vej mod toppen af skrænten, da AES fra vejen genopdager fuglene, der nu svæver over bjergene på stor afstand. Vi andre kommer hurtigt ned af skrænten igen og får nu ørnene i tuberne.

south_arabian_wheatear_hasik1

Arabian wheatear, wadi ca. 60 km vest for Ash Shuwaymiyyah, 11. februar 2015

tristams_sortstar_hasik1

Tristam’s starling, wadi ca. 60 km vest for Ash Shuwaymiyyah, 11. februar 2015

vereaux_2ad_hasik1

Verreauxørne, 5 km øst for Hasik, 11. februar 2015

I Hasik stopper vi ved den lokale købmand for at proviantere, før vi kører til stranden lige vest for byen for at forsøge os med havobs. Efter et kvarters tid er der stormfugl! MKH har spottet en skråpe, der hurtigt kan bestemmes til turens første (og eneste skulle det senere vise sig) persiske skråpe. Ny art for alle på turen bortset fra CBN, der har set arten i U.A.E. Desuden ses en 2K vandrefalk (lyshovedet, calidus?) med bytte, 10 maskesuler og 2 fjordterner.

hasik1

Proviantering i Hasik

vfalk_hasik2

vfalk_hasik1

Vandrefalk 2K (calidus?), Hasik, 11. februar 2015. Bemærk ingen kontrast i undervinge og lyst ansigt. Stort lokum og manglende buff toning på underside 

havobs1

Havobs nær Hasik

Turen videre mod vest i middagsheden bliver afbrudt ca. 3 km syd for Hasik, da AES endnu en gang lyner bag rattet. To større rovfugle skruer ved en bjergside. En 2K høgeørn flyver rundt med en 2K verreauxørn; en udmærket ørnekombination! De kan nydes i ca. 10 minutter, før de forsvinder ud i bjergene… Kort tid efter passerer vi endnu en khawr, hvor en større falk sidder på en ledning. Det er en adult vandre/berber, og den nærmest ustribede bug ser spændende ud. Da vi får set nærmere på hovedet, står sagen klar: nakken er rødbrun, og turens første (og eneste) berberfalk kan bogføres. Tre verreauxørne lavet fra bilen på en halv dag i Dhofar-bjergene er godkendt.

vereaux_bonelli_hasik2

vereaux_bonelli_hasik1

Verreauxørn 2K med høgeørn 2K, 3 km syd for Hasik, 11. februar 2015

berberf_hasik1

Berberfalk ad., ca. 4 km syd for Hasik, 11. februar 2015

tissepause

Kunstvanding. Foto: AES

Vi fortsætter mod Salalah, men inden vi når byen, har vi en aftale med en NFL (ny for landet). 6. februar (ifølge Oman Birding) blev to african skimmers fundet på stranden ved Taqah ca. 30 km øst for Salalah. Fuglene er siden da set regelmæssigt i området; ofte rastende på stranden. En meget dyr art i Arabien!!!

Vi er ikke klar over nøjagtig, hvor vi skal lede efter fuglene, men vi kører ned til Taqah khawr, stiller bilen og tjekker stranden og selve khawr’en. Der er intet tegn på saksnæb, men masser af fugle. Khawren nåes fra østsiden, da vestsiden er en kæmpe byggeplads. Ved khawren ses bl.a. 3 tophejrer, indian pond heron, 2 sorte glenter (overraskende fåtallig!), 2k høgeørn, hvidskægget terne, citronvip, 2 indian reed warblers, 3 african silverbill 3, 2 rüppell’s weaver. Desuden to saunders’ terner. Sidstnævnte art er meget svær/umulig at adskille fra dværgterne i vinterdragt, men ifølge Birdwatching guide to Oman er saunders’ den eneste af de to arter, der forekommer i landet om vinteren.

Solen er ved at gå ned, da vi en sidste gang tjekker havet, hvor det myldrer med sodfarvede måger og bergiusterner, da MKH råber saksnæb!!! På med skop og kikkert; en saksnæb flyver mod vest, og alle connecter med denne dyre art i Arabien. Fedt. Indian skimmer er der et enkelt fund af i Oman, så vi defaulter fuglen til african. Vi møder Hanne og Jens Eriksen, som giver os de sidste opdateringer.

kejser_taqah1

Kejserørn subad., Taqah, 11. februar 2015

kejser_taqah2

Kejserørn ad., Taqah, 11. februar 2015

arabian_silverbill_taqah1

African silverbill, Taqah, 11. februar 2015. Arten skelnes fra indian silverbill pga. udbredelsen (indian i nordlige Oman, african i sydlige), sort overgump og bræmmer på dækfjerene. Hvilket ikke ses på dette foto

indian_reed_taqah1

Indian reed warbler, Taqah, 11. februar 2015. Indian reed warbler er for nylig udskilt fra clamorous reed warbler

heron_taqah1

Indian pond heron, Taqah khawr, 11. februar 2015. Bemærk mørk tegning mellem iris og næbbasis og brede striber på halssiden hvilket adskiller IPH fra tophejre

tophejre_taqah1

Tophejre, Taqah khawr, 11. februar 2015. Bemærk ensartet gul farve (uden sort) mellem iris og næbbasis samt smalle striber på halssiden ift. IPH

Da det er blevet mørkt, er det blevet tid til at connecte med spotted thick-knee, der ses regelmæssigt på en græsplæne lige øst for Crown Plaza-hotellet i Salalah. Vi får af en vagt lov til at gå ind på området og bevæbnet med lygter lokaliserer vi hurtigt to fugle; arten er udbredt i Afrika og det sydligste Arabien. Dernæst cirkulerer vi en del rundt i Salalah på udkig efter et hotel. I guiden til Oman anbefales Al Nile Hotel. Det tager dog temmelig lang tid og flere telefonopkald, før vi endelig finder hotellet, som ligger i Janub Madinat As Saadt distriktet NØ for Salalah centrum. Klik her for hotellets placering. Vi bliver indlogeret i et kæmpe “hotelværelse” beståede af tre soveværelser, et køkken og en opholdsstue for ca. 100 kr. per mand per nat. Her overnatter vi resten af opholdet.

Vadermekkaet

Om morgenen, 10. februar 2015, var vi tidligt oppe, da vi skulle køre 50 km for at nå den berømte vadefuglelokalitet Barr El Hikman ved solopgang. Der overvintrer hundredetusindvis af vadere – måske mere end én million – på lokaliteten. Obsforholdene afhænger af tidevandet, og da mange af vaderne gik et stykke fra kysten under vores besøg om morgenen, valgte MKH, HÆG, CBN og ABK at smide skoene og gå ud på vaden. Lokaliteten – dvs. vaden – er ret uoverskuelig, og mange vadefugle ses på stor afstand. Men armeret med skop og i bare tæer på vaden går det lige!!! Pga. de store vadeflader fyldt med vadere blev antallet af almindelig ryle, dværgryle, mongolsk præstekrave, ørkenpræst og rødben blot noteret som “mange”. Lille kobber, hvidklire, stor præst og hvidbrystet præst blev heller ikke talt. For besøgende birdere er det især to vadere, som står højt på ønskelisten; krabbeæder og great knot. Foruden disse arter er flere hits set på lokaliteten – bl.a. Omans eneste fund af far eastern curlew og tre fund (frem til 2008) af tyndnæbbet spove samt en af sidstnævnte rapporteret fra foråret 2014! Klik her og scroll ned til 10. april 2014.

Krabbeæderen er let at se, mens great knot kræver et mere grundigt tjek. Vi havde fået et tip af Jens Eriksen om, at vadefladen 3,2 km vest for tankstationen i Shannah var et godt bud for great knot, og da vi nåede frem, gik der da heller ikke mange minutter, før én – og senere én mere – blev bogført. En vigtig art, da den vist nok var nummer 1 på HÆG’s ønskeliste! Af vadere ved Shannah kan foruden de almindelige arter nævnes: 300 krabbeædere, 20 krumryler, 20 terek og 2 damklirer. En nana og en indian reed warbler rastede desuden i de små urter ved stranden.

flamingo_barelhikman2

Flamingoer og vadere, vaden ved Shannah, Barr El Hikman, 10. februar 2015

great_knot_aes__bar_el_hikman3

great_knot_bar_el_hikman2

great_knot_bar_el_hikman1

Great knot (og AES i baggrunden), vaden ved Shannah, Barr El Hikman, 10. februar 2015

krabbeaeder_bar_el_hikman1

Krabbeæder, vaden ved Shannah, Barr El Hikman, 10. februar 2015

mong_prast_barelhikman1

Mongolsk præst, vaden ved Shannah, Barr El Hikman, 10. februar 2015

orkenprast_barelhikman1

Ørkenpræst i overgangsdragt, vaden ved Shannah, Barr El Hikman, 10. februar 2015

bar_el_hikman_1

Vadertjek på vaden ved Shannah

aes_kolerfigur1

AES poserer med den nye kølerfigur – et skildpaddekranie. Det holdt frem til ca. 14. februar, da det lå smadret foran bilen på en parkeringsplads uden for vores hotel i Salalah

Efter morgenmad ved vaden bestående af de sædvanlige – men også velsmagende – tunsandwiches, fortsatte vi til Shannah, hvor vi tjekkede måger og terner. Bl.a. sås to saunder’s/dværgterner, fem bengalske og 300 tyndnæbbede måger.

beng_terne_shannah1

Bengalsk terne ad., Shannah Havn, 10. februar 2015

beng_terne_shannah2

Bengalsk terne 2K, Shannah Havn, 10. februar 2015

Vi returnerede nu mod vest, men inden vi forlod Barr El Hikman gjorde vi et stop ved Filim, som er et fiskerleje ca. 20 km syd for Hiij. Herfra er der fint udsyn til vadefladerne, som bl.a. rummede hele 18 great knots, 65 krabbeædere, 100 terek og en dværg/saunder’s i sommerdragt.

orkenprast_barelhikman2

Ørkenpræst, Filim, 10. februar 2015

kamel_pickup1

Tankstation ved Hiij

kameler_vejen1

Dromedarer passerer vejen – et almindeligt syn i sydlige Oman. Pas på, hvis du kører om natten!

Vi stoppede i Hijj og spiste frokost, før vi satte os ind i bilen og fortsatte mod syd. Efter 200 km nåede vi en ny rundkørsel ved Ad Duqm, og her fejlede navigatøren (mig!), da det så ud til, at den hurtigste vej mod Ash Shuwaymiimah på sydkysten øst for Salalah, var at fortsætte vestpå ad vej 37 og fortsætte mod syd ad en vej ca. 15 km efter rundkørslen. Da vi nåede til det sted, hvor vi skulle dreje, kunne vi konstatere, at “vejen” blot var et hjulspor gennem ørkenen!!! Så vi måtte returnere mod rundkørslen. Omvejen var dog ikke helt spildt, da MKH spottede turens første ørkenløbere; en flok på fire løb nær bilen. Endnu en god vader i bogen.

orkenlober_duqm1

Ørkenløber, ca. 10 km vest for rundkørslen ved Duqm ad vej 37, 10. februar 2015

Vi fortsatte mod syd, og ca. 60 km og en enkelt ørkenløber, en steppehøg ad. han og to hærfuglelærker senere nåede vi Khawr Dhurf sidst på eftermiddagen. Khawr Dhurf var den første af flere khawrs, som vi tjekkede på sydkysten; en khawr er en lagune nær havet, hvor vandet er en blanding af havvand og ferskvand, som i regntiden strømmer til khawr’en fra wadier i oplandet. Højdepunktet (hvis man birder Oman) ved Khawr Dhurf var en sortterne; ifølge Birdwatching guide to Oman udgivet i 2008, var der på daværende tidspunkt blot 7 obs i landet. Af andre arter kan nævnes stor skrige, steppehøg 2K, vfalk, purpurhejre, sorthalset lap, 10 sibiriske hjejler, 10 store sorthovede måger, 2 citronvipper og turens følrste dykænder; en troldand og 6 taffel.

orkenpik_khawrdhurf1

Ørkenpik han, Khawr Dhurf, 10. februar 2015

sortterne_khawrdhurf1

sortterne_khawrdhurf2

Sortterne, Khawr Dhurf, 10. februar 2015. Bemærk mørk plet ved vingefæste, mørk overvinge og mørk tegning i hovedet, der når bagerste del af issen

storskrige_khawrdhurf1

Stor skrigeørn imm., Khawr Dhurf, 10. februar 2015

khawr_dhurf1

CBN, MKH og HÆG i det sidste lys ved Khawr Dhurf

Da det var blevet mørkt, var det igen ind i bilen, og 300 km senere nåede vi godt trætte den lille by Ash Shuwaymiiah, som ligger på sydkysten ca. 280 km’s kørsel øst for Salalah.

Vi havde mailet i forvejen til et lettere slidt “strandhotel” i byen, og vi fik snart indlogeret os i tre værelser til ca. 200 kr. per mand per nat. Efter kylling, ris og en godnatdrink var det tid til at tørne ind.

Will the real sykes’ warbler please stand up?

Vi luskede området ved Wadi Bani Awf Resort om morgenen søndag d. 8. februar. Der kunne tilføjes et par nye arter på turlisten – grey francolin (2) og en østlig mestersanger (han); sidstnævnte var eneste obs af arten på turen. Desuden menetries sanger, 2 stribede værlinger, indisk ellekrage, persisk pik og en plain leaf warbler, der fouragerede i et større løvtræ i haven ved “resortet”. Den eneste obs, vi havde af arten, som ikke gjordes i akacietræer.

plain_leaf_alawabi1

Plain leaf warbler, Wadi Bani Awf Resort, 8. februar 2015

Op ad formiddagen satte vi kurs mod nord. Målet var Khatmat Milahah nær grænsen til U.A.E – en køretur på ca. 250 km. Vi kørte ud til batinahkysten nord for Muscat, som vist er den tættest befolkede del af Oman. Her oplevede vi ret tæt trafik, men bortset fra et par køer ved nogle af de mange rundkørsler, gled det fint. Da vi kørte så tæt på kysten, besluttede vi os for at gøre et stop ved Khalil ca. 30 km NV for Al Masnas.

Her rastede en del større måger foruden de allestedsnærværende sodfarvede måger. Der blev kigget, fotograferet og diskuteret. I runde tal sås 50 heuglinier, 50 barabensistyper og 1 fuscus. Heuglinierne var større end barabensistyperne med større næb; ryggen var mørkere (men rygfarven var ofte svær at vurdere pga. den skarpe sol). De havde desuden en mere diffus overgang mellem sorte håndsvingfjer og grå overvinge. De fleste (alle?) havde mørke nistre i nakken (stadig i vinterdragt) til forskel fra de adulte barabensistyper, der alle var fældet til sommerdragt. Barabensistyperne adskilte sig fra de cachinnanser, vi ser i DK, ved at de lyse tunger i hånden var kortere; benene på barabensistyperne var desuden kortere. Fuscus’en skilte sig ud fra heuglinierne ved at have en mørkere sortbrun ryg, var lille og langvinget – en mere elegant måge. Fem store sorthovede måger trak desuden forbi, og mindst tre bengalske terner fouragerede til havs. Vi fortsatte mod nord og gjorde stop ved en tilfældig pakistansk restaurant, hvor vi fik et af de bedste måltider på turen. Husker ikke menuen, men det smagte godt!

barabensistype_khalil1

barabensistype_khalil2

Barabensistyper, Khalil 30 km NV for Al Masnas, 8. februar 2015

mager_khalil2

To heuglinier og barabensistype (til højre), Khalil 30 km NV for Al Masnas, 8. februar 2015

mager_khalil3

Fra venstre: barabensistype, fuscus (bagerst), heuglini, 3 barabensistyper og heuglini, Khalil 30 km NV for Al Masnaa, 8. februar 2015

pallas_khalil1

Stor sorthovedet måge 2K, Khalil 30 km NV for Al Masnaa, 8. februar 2015

Vi ankom om eftermiddagen til Khatmat Milahah, hvor vi straks gik i gang med at tjekke den savannelignende vegetation for variable wheatear. Variable wheatear er en fåtallig vintergæst i det nordlige Oman og U.A.E, og området ved Khatmat Malihah er tilsyneladende en af de det bedste lokaiteter for arten i Oman. Vi spredte os i området, og efter tre kvarters tid var der gevinst, da vi fandt en hunfarvet fugl. Variable wheatear minder i farver om humes pik, men er mindre og slankere. Desuden sidder den ofte højt i træer, mens humes oftest sidder nær eller på jorden. Andre arter på lokaliteten inkluderede 2 plain leaf warblers, 15 arabian babblers, 2 ørkenpik og 3 “østlig” gærdes (mejsekald).

housecrow_khatmat_milahah1

Huskrage, Khatmat Milahah, 8. februar 2015

variable_wheatear_khatmat_milahah1

variable_wheatear_khatmat_milahah2

Variable wheatear, Khatmat Milahah, 8. februar 2015

khatmatmilahah1

Been there done that – CBN, AES og HÆG umiddelbart efter at have connected med vw

Vi satte derefter kursen mod syd og kørte 60 km til Liwa, hvor vi havde en times tid, før solen gik ned. Liwa skulle være bedste lokalitet i Oman for collared kingfisher (den truede race kalbaensis). Lokaliteten huser desuden en bestand af tilsyneladende sykes’ warbler (baseret på DNA-studier); sangeren yngler i mangrove og er standfugl! Til forskel fra fuglene i Centralsien, som yngler i halvørken og er trækfugle. Det lykkedes dog ikke at se disse to specialiteter denne aften. Til gengæld bogførtes turens første steppetorn, isatorn (isabellinus), 2 indian pond herons, indian reed warbler, 2 mangrovehejrer, en del vadefugle inklusive 6 ørkenpræst. Vi havde indstillet os på, at vi skulle ca. 30 km mod syd til Sohar for at finde overnatning, men et ferielejlighedskompleks i Liwa blev spottet fra bilen, og her indlogerede vi os for en enkelt nat til ca. 90 kr. per person. Vi nulstillede et par rom og cola, spiste, og så var det i seng.

indianpond_liwa1

Indian pond heron, Liwa, 8. februar 2015. Ligner tophejre ungfugl/vinterdragt, men bemærk bredere mørke striber på brystet, ryg koldere farvet og mørkere tøjle

daurian_shrike_liwa1

daurian_shrike_liwa2

Isatorn (isabellinus) han, Liwa, 8. februar 2015. Ferskenfarvet isse og flanker samt diffus øjenbrynsstribe adskiller isabellinus fra phoenicuroides

steppetorn_liwa1

steppetorn_liwa2

Steppetorn 2K, Liwa, 8. februar 2015. Bemærk stort hvid vingefelt afgrænset til håndsvingfjer, lys tøjle og ryg samt lange vinger. Hoppede rundt på stranden

Om morgenen d. 9. februar var vi ude ved mangroven ved Liwa ved solopgang. Der var stadig ingen tegn på collared kingfisher; fire isfugle var det nærmeste, vi kom. MKH havde hørt noget hippo-agtig sang fra mangroven, og efter morgenmad ved bilen, som nu var opgraderet med tun og mayonnaise, fik vi ved hjælp af playback lokket et par sykes’ warblers frem; en birders bird. En fugl poserede fint, og det lykkedes at få et par fotos af den. Ellers var arten ikke særlig samarbejdsvillig i den tætte mangrove. Som det ses på fotos, er hovedet ret utegnet som sykes’ og uden mørk isseside som lille gulbug. Den virker dog måske ikke så langnæbbet og acro-agtig som sykes’… Klik her for link til PDF-version af artiklen: Will the real Sykes’ Warbler please stand ud?

orkenprast_liwa1

Ørkenpræst, Liwa, 9. februar 2015

liwa_morgenmand1

Så er der serveret – morgenmand ved mangroven ved Liwa

sykes_warbler_liwa1

sykes_warbler_liwa2

sykes_warbler_liwa3

Sykes’ warbler, Liwa, 9. februar 2015

Efter at have nydt sykes’ satte vi kursen sydpå; foran os lå en ca. 650 km køretur til Hiij ved Barr El Hikman – en af verdens bedste vadefuglelokaliteter. Vi stoppede dog ved Sun Farms nær Sohar, som indtil for få år siden var en rigtig god lokalitet med sine store kunstvandede græsmarker. Desværre er dyrkningen af græs stoppet. Vi fik lov af vagten ved indgangen til at køre ind på lokaliteten, som nu er ved at vende tilbage til sit oprindelige habitat – halvørken. Der var dog stadig lidt at kigge på – bl.a. 2 namaquaduer, slangeørn, 2 ad. hanner steppehøge, blå kærhøg, ipik, grey francolin, 40 sortissede lærker, 2 persisk pik, steppetorn, 5 sydlige store torn og 3 ørkenpik.

sortissetlarke_sunfarms2

Sortissede lærker (hanner), Sun Farms nær Sohar, 9. februar 2015

greyfrancolin_sunfarms1

Grey francolin, Sun Farms nær Sohar, 9. februar 2015

ipik_sunfarms1

Ipik, Sun Farms nær Sohar, 9. februar 2015

slangeorn_sunfarm1

Slangeørn, Sun Farms nær Sohar, 9. februar 2015

Fra middagstid tilbragtes resten af dagen i bilen bortset fra et kort stop i halvørken ca. 20 km nord for afkørslen til Hijj på vejen mellem Sinaw og Ad Duqm sent om eftermiddagen, hvor eneste obs var tre tyrkerduer og to palmeduer. Vi fandt et hotel i Hijj drevet af indere, hvor vi betalte ca. 120 kr. per mand. Efter de obligatoriske godnatdrinks og mad på en lille lokal restaurant gik vi til køjs.

Det lykkelige Arabien

Efter vellykkede satsninger i uge 7 i Spanien/Portugal i 2009, 2010 og 2013 samt Israel i 2011 og 2014 var det i 2015 tid til at rejse længere væk. Valget var let: Oman – da vi havde hørt mange anbefalinger af landet. I 2015 bestod holdet af HÆG, AES, CBN, MKH og ABK. Vi diskuterede i december, hvordan landet skulle birdes og kom frem til, at vi behøvede lidt mere tid end blot en uge. Heldigvis kunne alle tage et par ekstra feriedage, så vi endte med at købe billetter med afgang torsdag aften d. 5. februar og hjemrejse mandag d. 16. februar. Det gav os 9,5 dage i Oman, og for at optimere udbyttet ankom vi til Oman i Muscat (i nordlige Oman) og fløj hjem fra Salalah (i syd). Vi rejste med Qatar Airways over Doha.

oman_map_lokaliteter2

Kort over Oman med udvalgte besøgte lokaliteter samt datoer for besøg. Lilla linje mellem punkterne viser vores omtrentlige rute. I fugleflugt er der ca. 850 km fra Muscat til Salalah

vase_kastrup1

Briefing i Kastrup før afgang

Efter en problemfri flyvning natten mellem d. 5. og 6. med mellemlanding i Doha, hvor vi købte et par flasker sprut (2 liter må indføres til Oman per passager, og det er en god idé, da alkohol i Oman tilsyneladende kun er tilgængelig i dyrere restauranter, som vi ikke besøgte). Vi ankom til Muscat ved 10-tiden om formiddagen. Bilen var booket hjemmefra – en Toyota Landcruiser, der skulle vise sig at være en fin bil til turen. Efter at have fået overdraget nøglerne og indsat et lokalt sim-kort i ABK’s telefon, så vi kunne navigere ved hjælp af Google map, satte vi kursen mod Al Hajar bjergene, som ligger ca. 100 km vest for Muscat. Hajar bjergene er stedet, hvor hollændere for et par år siden opdagede “omani owl”, der er beskrevet som en ny art for videnskaben. ABK havde gennem en tysker fået en lokalitet for uglen. Lokaliteten er vist hemmelig, så find selv ud af, hvor uglen er registreret.

moko_pikspot1

På trods af kasket og skjorte bed ingen kunder på “krogen”

Vi smed bilen ind et tilfældigt sted ved entrance road til Al Ghubrah Bowl og straks begyndte turarterne at vælte ind. Af gode arter kan nævnes 2 humes stenpikkere, persisk pik, nana, 2 ådsel, 2 ørkenpik. Vi fortsatte længere ind i wadien, som nu er udstyret med en fin asfaltvej, som fører ind til Bowlen, og her connectede vi med endnu en targetart: plain leaf warbler. En lille phyl, der svirrer ligesom et bryn og har et meget karakteristisk spurveagtigt kald. Desuden 2 stribet værling, persisk pik, menetries sanger, 4 humes stenpikkere (en karakterart i Hajar bjergene).

rodhalet_pik_alghubrah1

Persisk pik, entrance road Al Ghubrah Bowl, 6. februar 2015

nana_alghubrah1

Nana, entrance road Al Ghubrah Bowl, 6. februar 2015

plain_leaf_alawabi2

Plain leaf warbler, entrance road Al Ghubrah Bowl, 6. februar 2015. Tydelig øjenbrynsstribe lige over øjet – som juvenil rødtoppet

Der er ikke mange muligheder for overnatning i området (nordsiden af Hajar bjergene), men gennem en englænder havde vi opsnuset overnatning ca. 5 km vest for Al Awabi. Stedet hedder Wadi Bani Awf Resort og er temmelig svært at finde. Klik her for info om stedet og her for et skilt, der viser til stedet (pris ca. 170 kr. per mand per overnatning). Vi kunne da heller ikke findet stedet, men heldigvis kunne et par lokale vise vej. De lokale, både omanere og gæstearbejdere (primært fra Indien?), var enormt venlige og hjælpsomme. Og det var gennemgående for hele turen.

Om aftenen kørte vi til omani owl lokaliteten. Men desværre hverken hørtes eller sås noget til uglen. Til gengæld kunne vi bogføre tudende stribet dværghorn og en kirkeugle kaldte også en enkelt gang. Godt trætte trillede vi tilbage til Wadi Bani Awf Resort – og efter en enkelt godnatdrink var det tid til lidt søvn.

Fredag d. 8.februar startede vi dagen med at birde ved vores “resort”. Flere nye arter tikkede ind på turlisten inklusiv en lille flue (ca. 4 sås på turen), langnæbbet piber, 2 isatorn, humes stenpikker, stribet værling og persisk pik.

husrod_wadibani1

Husrød han (phoenicuroides?), Wadi Bani Awf Resort, 7. februar 2015

lille_flue_wadibani1

Lille flue, Wadi Bani Awf Resort, 7. februar 2015

isatorn_wadibani1

Isatorn (isabellinus?), Wadi Bani Awf Resort, 7. februar 2015

langn_piber_wadibani1

Langnæbbet piber, Wadi Bani Awf Resort, 7. februar 2015

Op ad formiddagen rykkede vi til Al Ghubrah Bowl, som er en savanne, nærmeste cirkelformet, med en diameter på ca. 15 km, omgivet af bjerge. En flot lokalitet!!! Vi startede med at tjekke nogle køkkenhaver, som vi fik lov til at komme ind i af de lokale. Her bogførtes turens eneste stendrossel og desuden en af turens få sangdrosler, blåhals, lille flue, 15 indian silverbill, ca. 5 “østlige” grans og tre blådrosler. Gartneren, eller hvad han var, gav os et par salathoveder, da vi forlod køkkenhaverne!

indian_silverbill_alghubrah1

Indian silverbill, Al Ghubrah Bowl, 7. februar 2015

salat_alghubrah1

Frokost med frisk salat fra den lokale køkkenhave

De var et fint supplement til frokosten bestående af tomater og brød. Vi opgraderede senere med tun! Efter frokost fortsatte vi til den sydligste del af Bowlen, der huser to landsbyer, Wukan og Al Qawrah. På vej op til Wukan gjorde vi et stop og scannede klipperne; et ordenligt lokum kom svævende. Kikkert og skop på: øregrib!!! Ny art for mange på turen. Lidt senere så vi igen øregrib – på stor afstand – som sandsynligvis var et andet individ. Al Ghubrah Bowl er en af de bedste lokaliteter for arten i Oman.

oregrib_alghubrah1

Øregrib, Al Ghubrah Bowl, 7. februar 2015

oregrib_watch1

Der obses øgrib

aes_alghubrahbowl1

Al Ghubrah Bowl med AES i forgrunden

Ellers var det småt med fugle i middagsheden, men i Al Qawrah hørte vi pludselig et “tseeeveeet!”. Og den var god nok, et slidt bryn hvimsede rundt i trækronerne. En halvsjælden art i Oman, men arten er – efter turrapporterne at dømme – efterhånden årlig i landet.

bryn_al_ghubrah1

Bryn, Al Ghubrah Bowl, 7. februar 2015

humespik_alghubrah1

Humes pik, Al Ghubrah Bowl, 7. februar 2015

Om aftenen prøvede vi igen omani owl. Også denne gang uden held. Men ventetiden var ikke forgæves, da 4 lichtensteins sandhøns fløj kaldende forbi i tusmørket. Og den stribede dværghorn fortsatte sit tuderi.

moko_omanieftersogning1

Vækning med 700 lumen

Titicacasøen

Ved middagstid d. 17. juli 2014 ankom vi med fly fra Lima til Juliaca og derefter med bus til Puno, som ligger på vestbredden af Titicacasøen. Klik her for observationer. Titicacasøen ligger i 3800 m’s højde og er en af verdens højest beliggende (større) søer. Vi begav os ned til havnen, hvor vi, efter lidt hjælp fra spansktalende turister, fik købt billetter til næste dag til Amantani Island, hvor vi skulle overnatte hos en lokal familie.

Næste morgen var vi ved havnen i god tid. Pænt med vandfugle rastede langs bredden af søen inklusiv en titicaca grebe og en enkelt chileflamingo. Klik her for observationer fra 18. juli ved Puno og her for obs fra sejlturen via Uros Islands til Amantani Island, hvor et at højdepunkterne var 10 many-colured rush tyrants.

andean_lap_titicaca1

Andean lapwing, Titicacasøen ved Puno, 18/7 2014

barwinged_cinclodes1

Cream-winged cinclodes, Titicacasøen ved Puno, 18/7 2014

ruddy_duck1

Ruddy duck, Titicacasøen ved Puno, 18/7 2014

chilean_flamingo1

Chilean flamingo imm. med yellow-billed teals og slate-coloured coots, Titicacasøen ved Puno, 18/7 2014

yellow-billedpintail1

Yellow-billed pintail med yellow-billed teals, Titicacasøen ved Puno, 18/7 2014

silvergrebe1

Silvery grebe, Titicacasøen ved Puno, 18/7 2014

manybanded_watertyrant_1

Many-coloured rush tyrant, Titicacasøen nær Puno, 18/7 2014

silvereared_grebe_titicaca1

White-tufted grebe, Titicacasøen ved Puno, 18/7 2014

uros_islands

Uros Islands – en af flere øer bygget af siv

titicacagrebe_uros1

Titicaca grebe, Uros Islands, 18/7 2014

Vi lagde til ved Uros sivøerne, hvor flere titicaca grebes sås. En times sejlads fra Amantani gik bådens motor i stå(!), men kaptajnen fik heldigvis gang i piskeriset igen. Vel fremme gik vi med vores værter samt to schweizere, der skulle bo samme sted som os, til værternes hus. En ret stejl stigning, og i knap fire km’s højde over havet kunne det godt mærkes i lungerne. Jeg luskede rundt ved huset og fik bogført lidt småfugle, før vi begav os mod øens højeste punkti ca. 4200 meters højde. Imponerende, at vores 50-60 årige vært ikke lod til at blive forpustet, men han var jo også vant til det!!! Klik her for observationer fra Amantani.

titicaca_grebe1_amantani

titicaca_grebe2_amantani

Titicaca grebe, Amantani Island, 18/7 2014

rufouscollared_sparrow1

Rufous-collared sparrow, Amantani Island, 18/7 2014

sierrafinch1_amantani

Mourning sierra-finch, Amantani Island, 18/7 2014

violoetear_amantani1

Sparkling violetear, Amantani Island, 18/7 2014

tyrant_amantani1

Ground-tyrant sp., Amantani Island, 18/7 2014

yellowfinch_amantani1

Bright-rumped yellow-finch, Amantani Island, 18/7 2014

kvinde_bjerg1

Kvinde med oppakning i ca. 4 km’s højde på Amantani Island

udsigt_amantani1

Udsigt fra Amantani Island kurs Taquile Island

kokken1

Køkkenet hos værtsfamilien på Amantani Island

Næste morgen var vi tidligt oppe, da vi skulle videre til Taquile Island. På vej til båden sås turens eneste aplomadofalk, da den kom flyvende forbi havnen og satte sig i et højt træ. En langvinget og langhalet storfalk. På Taquile Island gik vi i land på vestsiden og fortsatte til fods til øens største by, hvor der kunne købes mange souvenirs. Lidt småfugle langs stien var dog en større oplevelse. Klik her for observationer fra 19. juli.

aplomadofalcon_amantani1

Aplomado falcon, Amantani Island, 19/7 2014

andeanflicker1_tanquile1

Andean flicker, Taquile Island, 19/7 2014

black_siskin_taquile1

Black siskin, Taquile Island, 19/7 2014

canastero1_taquile1

canastero2_taquile1

Puna canastero, Taquile Island, 19/7 2014

finch_tanquile1

Ash-breasted sierra-finch, Taquile Island, 19/7 2014

finch2_tanquile1

Peruvian sierra-finch, Taquile Island, 19/7 2014

Om eftermiddagen satte vi kursen mod Puno. Andean swallows og cinereous harrier sås over sivene. Umiddelbart før vi anløb Puno, gik bådens motor i stå, og denne gang var den ikke til at starte. Kaptajnen ringede til en anden bådfører, som surrede vores båd sammen med sin båd, og således kunne vi bugseres i havn.

Lulu Island

En af de arter, jeg hjemmefra havde håbet på at se i UAE, var hypocolius. Havde mailet med et par lokale birdere inden afrejse. En overvintrende flok på Yas Island (nær Abu Dhabi) sås tilsyneladende kun på stor afstand, når de fløj til overnatning, og det var anelse langt at køre (450 km) til Sila’a Peninsula, hvor arten ses regelmæssigt. Den bedste chance var derfor en overvintrende flok på Lulu Island – en ø ca. 600 m ud for Abu Dhabi centrum. Der er dog ingen bådforbindelse til øen, men jeg fik nummeret på Tarique, der kunne sejle mig ud til øen og hente mig et par timer senere for 350 dirham (600 kr). Lidt dyrt for den korte sejltur, men da det ikke er hver dag, jeg har chancen for hypocolius, ringede jeg til Tarique d. 28. december. Han var klar på at sejle til Lulu d. 30. december.

Ved ankomst til Abu Dhabi ved middagstid d. 30. december ringde jeg til Tarique, og vi mødtes ved bådfirmaet Class Marine, der ligger ved “fish market” NØ for Abu Dhabi centrum. Havde lidt problemer med at finde stedet, men efter et par opkald fra lånte telefoner lykkedes det!!!

Efter ca. 10 minutters sejlads ankom jeg til molen på østsiden af Lulu Island. Op på øen, videre på grusvejen mod nord og derefter ca. 100 m mod vest. Der gik ikke lang tid, før en flok hypocolius flushede fra en busk!!! De var svære at tælle, men mindst 60 fugle blev noteret. Fuglene var meget skulky i buskene, men det lykkedes at se enkelte fugle fint siddende. I middagsheden var det småt med aktivitet; foruden hypocoliuserne sås sangdrossel 2, husrød (phoenicuroides?) 1, menetries sanger 3, gærdesanger 2, grans 4, red-vented bulbul 1, grey francolin 30, white-eared bulbul 150, purple sunbird 2, lille grøn biæder 5.

lulu4

Lulu Island

kaptajnen1

På vej til Lulu Island – øen i baggrunden

hypo1-a

hypo3

hypo2-a

hypo4

hypo5

Hypocoliuser (og gråspurv på øverste foto), Lulu Island, 30/12 2015

ind_silverbill1

Indian silverbill, Lulu Island, 30/12 2015

menetries1

menetries2

Menetriés sanger, Lulu Island, 30/12 2015. Bemærk ret ensfarvede tertialer i forhold til sorthovedet sanger, hvis tertialer har mørkt center og skarpt afsat lys rand

purplesunbird1

Purple sunbird, Lulu Island, 30/12 2015

red_bulbul1

Red-vented bulbul, Lulu Island, 30/12 2015

lulu_island2

Lulu Island med Abu Dhabi i baggrunden


*

*


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.