Pæne fugle – ingen overraskelser

I perioden 17. til 25. juli 2016 besøgte jeg Ærø med familien. Det blev til et par småture i løbet af ugen. Toplokaliteten, Vitsø Nor, blev tjekket 18+21/7. Højdepunktet var en krumnæbbet ryle ad. 18/7. Øens eneste(?) par sortstrubet bynkefugl har haft ynglesucces i år. To friske 1K fugle sås ved møllen lige syd for noret – sammen med hannen – 18/7. 21/7 sås kun 1 1K samt hannen. Hunnen sås ikke. Seks sorthalsede lap sås på lokaliteten 21/7; alle adulte fugle. 25/7 taltes 12 fugle på lokaliteten inkl. 1 1K af LTP. Så måske arten har ynglet på lokaliteten?

sortbynk_1807

Sortstrubet bynkefugl 2K+ han, Vitsø Nor, 18/7 2016

Skjoldnæs, vestpidsen af Ærø, besøgtes om eftermiddagen 24/7, hvor bedste obs var småspove 21 rst. og rødrygget torn 2. Lokaliteten er god for rastende småspove; en søgning på DOFbasen viser følgende obs af 20 eller flere individer: 27 rst. 11/7 2012, 28 rst. 4/8 2014 og 20 rst. 6/8 2014. Største obs af arten (indtastet på DOFbasen) på øen er dog imponerende 96 trk. ved Søby 26/7 2011.

smaaspove_skjoldnaes_2407

Småspove, Skjoldnæs, 24/7 2016

Varmen og SØ-vinden kastede ikke den forventede sorte stork eller skadegøg af sig. Med sin sydlige beliggenhed må øen kunne producere gode arter sydfra – i lighed med Als. Men der birdes alt for lidt på øen.

skadegog_als0108

Skadegøg 1K, Birkepøl, Als, 1/8 2006. DK’s 6. fund. Fuglen blev fundet af Gert L. Jørgensen samme dag kl. 10.30, da den kom flyvende i 15 meters højde. Den var derefter sunket i jorden indtil ved 17-tiden, da den pludselig lettede foran mig fra en busk tæt på diget. Et stort øjeblik! Fuglen rastede i området frem til 11/8. Siden da er der gjort ét fund; en 1K sås og fotograferedes af en enkelt observatør på Harboøre Tange 16/7 2011, men kunne ikke genfindes. Skadegøg er derfor en most-wanted art blandt den nye generation af twitchere.

Helgoland producerer

Så gjorde de det igen på Helgoland. Lavede stort. 13. juli 2016 blev en masketornskade 2K+ fundet på øen som ny art for Tyskland. Øen er formentlig den lokalitet i Europa med den længste artsliste. Således var tornskaden art nummer 433 for øen. Fair Isle havde i slutningen af 2014 ca. 385 arter på listen. Og til sammenligning har Skagen, som er det sted i DK, hvor der er set flest arter, en total på ca. 365 arter.

Helgolands lange artsliste er et resultat af øens isolerede placering i Nordsøen, daglig bemanding, ringmærkning og fordi øens fugleliv har været moniteret siden 1800-tallet. Og i stedet for blot at “se på fuglene” i gamle dage, blev de skudt. Derfor er arter som rustværling 3/6 1852, østlig kronsanger 4/10 1843, brundrossel 10/10 1880 og grey catbird 28/10 1840 på listen.

I oktober 2015 blev der under en fuglefestival på Helgoland uddelt et spørgeskema omhandlende kommende nye arter for øen. 62 deltog i undersøgelsen med i alt 183 stemmer fordelt på 74 arter. Arten, der toppede listen med tolv stemmer, var masketornskade! Nummer to på listen med otte stemmer var østlig bjergløvsanger. Klik her for at læse om undersøgelsen og se listen over, hvilke nye arter som forventes på øen.

Foråret 2016 har været det artsrigeste på øen med i alt 229 arter. Blandt højdepunkterne kan nævnes snefinke 9-11/4 (3. fund på øen), iberisk gransanger 7/5 (2. fund på øen), middelhavsstenpikker 25/5, sorthovedet sanger 28/5, ca. 7(!) hvidskæggede sangere (heraf 3 individer 7/5) og den sædvanlige sortbrynede albatros. Det er ganske enkelt imponerende, hvor mange hits der ses på øen.

Masketornskade er en ventet ny art i DK. Foruden fundet på Helgoland er arten truffet i de fleste af vores nabolande.

Sverige (1 fund): 1K ringm. Ottenby, Öland, 1/10 og sluppet 13/10 efter orienteringsforsøg.

Norge (2 fund): 2K+, Utsira 2-15/10 2006 og 2K+, Lista Fyr, 10/8-27/10 2009.

Finland (1 fund): 1K, Ålandsøerne, 23/10 1982.

Storbritannien (3 fund):  1K, Fife, Skotland, oktober 2004, 1K Scilly-øerne, november 2006 og 1K, Spurn, Yorkshire, september 2014.

Holland (1 fund): 1K, Terschelling, 2/11 2015.

At dømme efter fundene i nabolandene er et fund i oktober på Vestkysten det mest sandsynlige, men et sommerfund er også en mulighed.

Tak til Jochen Dierschke for info fra Helgoland.

Fra Skagen til Ertholmene

Det var det. Foråret 2016. Vi tager på rundtur blandt de store danske lokaliteter. Hvordan klarede de sig?

Vi starter i Skagen, som havde et godt forår. Forårets første SU-fugl(e) var to topskarver 15/3. Det blev til i alt ca. 32 topskarver i løbet af foråret 2016 inkl. hele 22 trk. 19/3, hvilket er dagsrekord i DK. Der er dog stadig et stykke til sæsonrekorden på ca. 56(!) i 2009. En citronvipstjert 2/5 er eneste obs i foråret, hvilket er under middel sammenlignet med de seneste år. Der var ellers en del østenvind i løbet af maj, men det fine vejr har nok fået dem til trække igennem over yderste klitrække (Jyllands Ende), som blot var sporadisk dækket i foråret. Der ville blive set mere i Skagen, hvis der var fast bemanding her – i stedet for at kødranden af birdere på Verdens Ende. Både topskarv og citron er så godt som årlige i Skagen, så vi skulle frem til 7/5, før den første overraskelse dukkede op; om morgenen blev en alpejernspurv fundet ved Buttervej. Hermed Skagens 3. fund af alpejern efter fund i 1985 og 2008. Fuglen sås frem til ca. kl. 18.30, da den lettede og fløj øst.

ajern1

Alpejernspurv, Buttervej, Skagen, 7/5 2016

Herefter fulgte flere uger uden SU-fugle i Skagen, og foråret 2016 så længe ud til at blive et tyndt et af slagsen for hits. Men – som så ofte før – vendte det i det sene forår. Skagens første ørkenpræstekrave – en han – rastede ca. et kvarter først på eftermiddagen 26/5 i den nye sø på Grenen. Søen har i foråret haft besøg af hele fire præstekravearter. Fuglen lettede og trak SV ud over Kattegat. Et temmelig uventet fund, men Skagen må efterhånden være en af de lokaliteter med den længste vadefugleliste. Så vidt jeg kan tælle mig frem til, er listen oppe på 44 arter, og der mangler stadig damklire, terekklire og begge tundrahjejler.

Sjældne rovfugle hører til et godt forår for hits i Skagen, og de observatører, der holdt ud til juni, blev belønnet med en ørnevåge 2K 6/6. Fuglen overnattede i reservatet og trak ud kurs Sverige næste morgen ca. kl. 8.10. Hermed Skagens femte fund af ørnevåge efter obs i 1991, 1997 og 2008 (2 fund). Det skulle dog blive endnu bedre, da en blå glente blev opdaget på heden langs Fyrvej ved 8-tiden om morgenen 10/6. Fuglen rastede til ca. kl. 10, før den trak SV. Det drejer sig om Skagens 5. fund af blå glente. Dagen efter, 11/6, var der igen hit, da en gråsejler var ude at vende ved Verdens Ende ca. 9.40 i fem minutter, før den fløj retur mod SV. Hermed et yderst sjældent forårsfund af arten i DK. Der er ingen godkendte fund af arten om foråret i DK, men et fotodokumenteret fund ved Hornbæk Enge, Randers, 23/5 2015, er under behandling.

Foruden SU-fuglene skal også nævnes det rekordstore antal steppehøge; totalen havnede på 88, hvilket er ny sæsonrekord. Desuden sås to små skrigeørne på datoerne 9/5 og 2/6. Af andre gode fund kan nævnes markpiber 2 (4/5 og 8/5), hele 5 rødryggede svaler; 3 8/5 (dagsrekord i DK) og 2 11/5, tre hortulaner (1 8/5 og 2 11/5), tre silkehejrer (2 6/5 – Skagens første multifund – og 1 12/5), hvidvinget måge (3K 11/5), rødstrubet piber 4 (1 11/5, 2 12/5 og 1 17/5), sort stork 3 (1 5/6 og 2 13/6), savisanger 7/6 (ny art for Grenen), biæder ca. 5 (under normalen) 12/5-12/6, hvidnæbbet lom ca. 8 (normalt år) 24/4-14/5 og lundsanger 3 (1 Ellekrattet og senere Grenen 27/5, 1 ringm. ved Skagen Fyr 31/5 og 1 syng. Grenen 1/6), hvilket er et godt år for arten.

Vejlerne havde et forår under normalen. Ingen SU-arter sås på lokaliteten. Bedste obs var amerikansk krikand 1-2 12/3-9/4, silkehejre 22-28/5 og en biæder trk. Ø ved Østerild Fjord 14/6. På Agger Tange sås en jagtfalk 14-15/3, silkehejre 2 4/5 og 2 12/5 samt sort stork 2 12/6. Thy må kunne gøre det bedre!

Vi fortsætter til Tipperne/Værnengene, hvor jagtfalken, som ankom i efteråret 2015, sås frem til 24/4. Mest usædvanlige obs på lokaliteten i foråret var en hærfugl 22/4. Desuden kan nævnes rødhalset gås op til 2 12/4-12/5, steppehøg 2K 3/5, silkehejre 2-3 1/5-11/5. Ingen hits skyldes formentlig manglende bemanding på fuglestationen ift. 80’erne og 90’erne.

Så er vi nået til Blåvand. En fluesnapper, der måske er en tajga, blev ringmærket 22/5. En fjer fra fuglen skal analyseres. Viser det sig at være en tajga, vil det være ny art for DK, og foråret 2016 vil være klart godkendt for lokaliteten. Foruden denne fugl var højdepunktet en syngende buskrørsanger i mosen 25/5. Altså 1-2 SU-arter i foråret i Blåvand. Blandt de øvrige højdepunkter var en rødrygget svale 27/5 samt to ringmærkede sydlige nattergale (1 31/5 og 1 1/6). Desuden kan nævnes sibirisk gransanger 2 (1 ringm. 5/5 og 1 feltobset 6/5), steppehøg 2K 30/5, lille fluesnapper ad. han ringm. 29/5 og 1 syng. 30/5 (samme fugl?) og biæder 28/5. En sortbuget knortegås rastede på nærliggende Nyeng 28/3.

På Mandø sås to SU-arter i løbet af foråret. Bedste fugl var en sibirisk hjejle 15-19/5 og desuden rapporteret 22/5. Hermed andet fund af arten på Mandø efter første fund i oktober 2006. Jagtfalk sås på øen 9/3 og 28/5 – formentlig en fugl, som ankom i efteråret 2015. Af andre bemærkelsesværdige obs kan nævnes sydlig nattergal syng. 21-28/5 og drosselrørsanger syng. 22/5. Vi forventer mere af Mandø.

Rømø havde et ok forår med ét SU-fund: iberisk gransanger syng. og kald. ved Landsende 1/6. Desuden sås en stylteløber på Stormengene ved Havneby 3/5. Arten udgik af SU-listen per 1/1 2016.

På Langeland sås nul SU-arter i foråret 2016. Hvilket er under vanlig standard. Bedste fugle blev en meget tidlig lundsanger i Gulstav Østerskov 13/5, sort stork i Ålemosen nær Humble 21-26/6, silkehejre – også i Ålemosen – 21-22/6, lille fluesnapper syng. ved Keldsnor 22/5, steppehøg ad. han trk. NØ ved Hou 14/4. Desuden er der rapporteret en syng. sydlig nattergal i Gulstav Østerskov 22/4.

Vi fortsætter til Sydfalster, som kom i hus med en enkelt SU-fugl samt flere subhits. Bedste fugl var DK’s 6. fund af gåsegrib (2K), som rastede i Bøtø Nor 21-22/6, før den trak nord. Af andre gode arter kan fra Gedser nævnes fuglekongesanger ringm. 6/5 (ca. 6. forårsfund i DK), markpiber 21-22/5 (skal arten igen på SU-listen?), rødrygget svale 5/6, hvidnæbbet lom ad. trk. NØ 22/5, biæder 5 22/5, hvidvinget terne ad. trk. NØ 27/5, lille fluesnapper 3 (1 ringm. 9/5, 1 ringm. 6/6 og 1 syng. Kroghage 11/6), steppehøg 2K trk. Birkemose 14/5. Desuden sås en skestork trk. over Gedser Odde 14/5, hvilket var ny art for lokaliteten. En silkehejre rastede i Bøtø Nor 26/6.

På Møn sås to SU-arter i løbet af foråret samt en del gode subhits, hvilket er et fint forår for lokaliteten. Den første var en alpesejler, som rastede ved Møns Klint 17-23/4. Den anden var af en noget anden kaliber; en lammegrib imm. blev fotograferet ved Røddinge Sø 23/5. Nok sandsynligt, at sidstnævnte stammer fra bestanden i Alperne. Er denne “selvsupplerende” nu, så fundet kan godkendes i kategori C? Desuden sås lille skrigeørn på Østmøn 14-17/5, rødrygget svale 1-2 Møns Klint 17+18/4, sort stork Møns Klint 16/4, to syngende sydlige nattergale (Bødkermosen 22/4 og Råbylille Strand 9/5), tredækker Nyord 28/5, steppehøg 2K Mandemarke Bakker 22/4,  biæder 3 (1 Råbylille Strand 6/5 og 2 Ulvshale 28/5), drosselrørsanger Ulvshale 29/5, lille fluesnapper Møns Klint 3/6 samt op til 3 lundsangere langs klinten primo juni.

Stevns, som havde et rigtig godt år i 2015, kunne ikke levere en SU-art i foråret 2016. Bedste arter blev sort stork trk. SV 18/6, silkehejre Tryggevælde Ådal 27/4, lundsanger 2 (1 2/6 Fællesskov og 1 3/6 Højerup) og lille fluesnapper 2 (1 Lille Heddinge 8/5 og 1 Fællesskov 3/6).

Vestamager havde et godkendt forår med en SU-fugl; amerikansk hjejle 5-17/5. Af subhits kan nævnes en kongeederfugl 3K+ han trk. NV set og fotograferet fra dæmningen ved Klydesøen 27/3, tredækker 2 spill. 5-7/5, steppehøg 2K trk. 14/5 og (den sædvanlige?) rødhovedet and han 17/4-26/6.

Det blev til nul SU-fugle i Gilleleje i foråret, hvilket er normalt. Men et par gode subhits skal nævnes. Største overraskelse var en toplærke, som rastede i havnen 2-4/4, en hvidvinget måge 2K i havnen, som blev opdaget i januar, sås sidste gang 22/4. Desuden rødrygget svale trk. Ø 3/5, hortulan trk. Ø 11/5, islom 1 odr. trk. Ø 2/5 og steppehøg 2 (ad. hun trk. NØ 15/4 og 1 hunfarvet trk. Ø 2/5).

top1_gille

Toplærke, Gilleleje Havn, 3/4 2016

Heller ikke Rørvig-området havde fund af SU-fugle i foråret 2016. Bedste obs blev stylteløber 2 Hovvig 8/5, markpiber trk. S 7/5, hortulan 3 (1 10/5 og 2 22/5), hvidnæbbet lom 2K rst. 2/5, biæder 2 8/5, sibirisk gransanger syng. 2+6/5, lille fluesnapper syng. 22/5, rødstrubet piber 2 (1 30/4 og 1 13/5), steppehøg 4 (ad. han 16/4, ad. hun 29/4, 2K 30/4 og hunfarvet 8/5), islom ad. trk. N 9/5. En savisanger sang i Hovvig 8/5 og to silkehejrer – også i Hovvig – 21/5-28/6

Vi slutter af på Ertholmene, som havde et super forår. Tre SU-arter er over normalen, og den ene – stensanger – er tilmed ny art for Vestpalæarktis. Stensanger er den eneste art på den danske liste, som ikke er set i andre lande i Vestpalæarktis. De tre SU-arter (stensanger, hætteværling, buskrørsanger – alle hanner) blev fundet 30/5. Stensangeren sås frem til 3/6, hætteværlingen sås igen 1/6 og buskrørsen hørtes frem til 2/6. Af subhits fra øerne kan nævnes høgesanger 31/5, steppehøg 2 (2K 8/5 og 2K 13/5) og ca. 7 lundsangere ultimo maj/primo juni.

stens1

Stensanger, Christiansø, 31/5 2016

sek1

En stolt SEK efter sit monster-fund på Christiansø. Ud over stensangeren lavede han også hætteværling og buskrørs samme dag (30/5). Nok første gang, en person finder tre SU-arter samme dag i DK!!!

Observationerne er hentet i DOFbasen. Skulle du falde over fejl eller mangler i opsummeringen, så skriv en kommentar.

Stensanger på stenøen

Mandag d. 30. maj 2016 om eftermiddagen tikker en sms ind fra ROC. SEK fedter rundt med en mystisk sanger på Christiansø. Ringer til SEK, der sender fotos og lydoptagelse af fuglen. Den har en mystisk sang, og dragten minder om løvsanger. Jeg tænker, det kan være en afvigende løvs. Den ligner ikke andre sangere, som er truffet i VP, skriver jeg til SEK. Kort efter tikker en sms ind: sulphur-bellied warbler passer med sang og kald. Shit!!!

Efter at have arrangeret børnepasning med svigerfar, er jeg klar til at rykke mod øst. På vej til Nørreport Station på cykel om morgenen tirsdag d. 31. maj bipper telefonen: Pp, står der i beskeden fra SEK. Super, sangeren er på plads. Jeg tager metroen til Kastrup, og 7.30 er der afgang mod Rønne Lufthavn. AEC er også med på flyveren.

aec1

AEC i flyet fra København til Bornholm

Vi ankommer planmæssigt til Bornholm kl. 8.05, og vi kan lige nå at luske terminalområdet, hvor vi bogfører rød glente og en nattergal, før VKN og Susanne Knudsen samler os op, og så er det af sted mod Gudhjem.

I Gudhjem er A-kæden samlet; ca. 25 m/k – de fleste ikke-bornholmere – har chancet fuglen ved at tage natfærgen fra Køge, så de kan nå båden fra Gudhjem til Christiansø kl. 10.

gudhjem1

AEC, MPO, MMJ og SG og halvdelen af CL venter på båden i Gudhjem. God stemning, da sangeren er på plads!

erten1

MTK og civile på Gudhjem Havn – på vej til til Christiansø

I en frisk NØ-vind stævner vi ud fra Gudhjem. Der uddeles brækposer, men de fleste på soldækket holder morgenmaden indenbords!

aec_srs1

AEC og SRS på båden til Christiansø

Kl. 11 ankommer vi til Christiansø, hvor vi bliver taget imod af en storsmilende SEK samt PL og LAC. Vi går straks mod de små haver nær slottet på SV-delen af øen. Her har fuglen opholdt sig siden i går – sikkert fordi der er læ for NØ-vinden. Den har været aktivt syngende mandag eftermiddag og tirsdag formiddag, og efter blot 10 minutter er der bingo. Sulphur-bellied warbler, eller stensanger, oversat fra det svenske navn, stensångare, ses – ret godt – siddende og pudse sig i en busk. Stensangeren er dog ikke særlig medgørlig, da den sjældent sidder frit fremme, og den er desuden temmelig mobil. Heldigvis synger den regelmæssigt med sin gærdesanger-agtige sang, så den er let at lokalisere.

65156__Sulphur-bellied_arbler_CL_01B

Stensanger, Christiansø, 31. maj 2016. Foto: CL. Bemærk den gule øjenbrynsstribe, snavset gullig underside, langt næb med lyst undernæb og kort håndsvingfjersprojektion

stens1

Stensanger, Christiansø, 31. maj 2016. Under besøget midt på dagen 31/5 sås fuglen i træer og buske, men på andre tidspunkter sås den også på sten, som det ses på dette foto.

sek_vkn_roc

Den stolte finder, SEK, poserer med VKN og ROC ved slottet

aarsart_lifer1

Årsart eller lifer? Du drejer bare på håndtaget!

munken_cl1

Munken og CL blandt civile på hjemturen fra Christiansø

Stensanger yngler i Centralasien i bl.a. Kirgisistan, Kazakhstan og overvintrer i nordlige og centrale Indien. Jeg har selv set fuglen på yngleplads i Kirgisistan, hvor de to fugle, jeg så, ofte hoppede rundt på store klippeblokke. Desuden har jeg dyppet arten på overvintringsplads i Indien ved Bund Baretha nær Bharatpur. Arten har et nord-syd gående træk mellem ynglepladser og overvintringsområde på op til ca. 3.000 km, og det er måske derfor, arten indtil 2016 ikke var registreret i Vestpalæarktis. En overshooter ville blot havne i Sibirien, mens den – for at nå Europa – både skal fejlnavigere kurs NV fra overvintringsområdet, samt trække ca. 6.000 km. Men det er måske alligevel lidt overraskende, at arten først nu er registreret i Europa, da humes’ sanger har en udbredelse, der minder om stensangers. Humes’ yngler dog ca. 500 km længere mod nord, og den overvintrer længere mod vest. Der er desuden flere vinterfund af humes’ på Den Arabiske Halvø.

sulphur_map2

Stensangers udbredelse (stjålet fra xenocantos hjemmeside)

humes2

Humes’ sangers udbredelse (stjålet fra xenocantos hjemmeside)

Men unden alle omstændigheder er stensanger en cosmic mindfucker og en meget uventet art i Danmark!!! Hvem havde set den komme? Stensanger er den eneste art i DK, som ikke er set andre steder i VP, og selv ørkennatravnen, som rastede på Christiansø 29/5-18/6 1983, kommer til kort – rent sjældenhedsmæssigt. Det bliver spændende at se, om årets stensanger er en enlig svale, eller vi de kommende år ser flere fund af arten i Europa?

Fundet af stensanger på Christiansø er vildt, men et fund, som er i samme kategori, er en plain leaf warbler, som sås på øen Landsort ved Stockholm 10/10 1991. Læs om fundet her.

plain_leaf1

Plain leaf warblers udbredelse (stjålet fra xenocantos hjemmeside)

De fleste danske birdere – inkl. undertegnede – har nok svært ved at rumme en stensanger. En irania ved man, hvad er. Men en stensanger… Som en årgangsvin, der serveres for konfirmander.

Der findes andre asiatiske phyller, der minder om stensanger. Bl.a. tickell’s warbler, men denne har en mere grøn overside, mere gul underside. Se fotos af tickell’s warbler her. Buff-throated warbler ligner også stensanger, men har kortere næb med mørk spids på undernæbbet. Se foto her.

Foruden stensangeren kunne Christiansø denne varme tirsdag byde på en buskrørs, som sang ved campingpladsen. Fuglen var fundet 30/5 – også af SEK. Ved 13.30-tiden blev en høgesanger fundet på plateauet af JMP. Hvilket er første(!) fund af arten i DK i 2016. Desuden sås en lunds ved slottet, og to sortmejser, som er ualmindelig på Christiansø så sent på foråret, driblede også forbi slottet. I perioden 1976 til 2001 var seneste fund af sortmejse på Chrø fra 13/5.

Gæs og suttetræet

Fredag d. 13. maj 2016 om aftenen var der afgang til Gedser. Jeg overnattede på stationen, hvor også MKH og JSH boede samt ringmærkerne Johanne Aagaard og Andreas Bennesten Boe. Det havde været varmt de foregående dage, og med et temperaturfald lørdag var der lagt i ovnen til noget stort! Næste morgen, lørdag d. 14. maj, var jeg på plads på odden, hvor også LHA, JAE, HBJ, MKP, AWN, IBJ, Sakke samt et par stykker til var på plads. Selvom en SU-art manglede, blev det en fin dag. Der var gang i bramgæssene fra morgenstunden, og ikke færre end ca. 125.000 (!) blev talt af LHA; langt størsteparten før kl. 12. Lange bånd trak mod øst – både syd ude over Østersøen og nord for os på tværs af Falster. Dagens bedste obs, som desværre ikke sås fra odden, var en skestork, der trak øst over fuglestationen. En ny – og længe ventet – art for Gedser! Desuden trak en sølvhejre nord, og en pirol sås meget fint, da den lavede trækforsøg over odden.

pirol_gedser1

Pirol 2K han/hun, Gedser Odde, 14/5 2016

Gedser har haft en nogenlunde forårssæson, hvor sjældneste fugl har været en ringmærket fuglekongesanger, 11/5. Hvilket er første forårsfund siden en fugl på Christiansø, 4/5 2008. DOF’s operation overshooter fandt sted i weekenden 21.-22. maj, som ramte plet, da weekenden bød på en perlerække af gode arter; heriblandt en rastende markpiber, biæder 5, turteldue, pirol (hele 9 talt 22/5!) samt en trækkende hvidnæbbet lom 22/5. Hvornår ser vi foto af sidstnævnte, som er et sent forårsfund? Men, der mangler – som så mange andre steder i landet – en SU-art.

Fredag d. 20. maj var der afgang til Skagen, hvor jeg havde fire dage – til og med tirsdag d. 24. maj. Flere morgener var der for meget regn. Det tunge vejr lugtede af noget godt, men det var nok en tand for koldt. Resultatet var under middel; en klassisk Skagen-palet af fine arter, men der manglede en SU-art – eller i hvert fald en gedigen overraskelse.

D. 21. maj trak to islommer (2K og ad. sodr.) forbi Grenen; 2K-fuglen lige over Verdens Ende. En dragt, der på større afstand ofte forveksles med hvidnæbbet. Desuden en trækforsøgende pirol og en ringmærket lille fluesnapper ved Skagen Fyr, som jeg akkurat nåede at se flakse rundt i toppen af en busk, efter den var sluppet.

islom2

islom1

Islom 2K, Grenen, Skagen, 21/5 2016

rod_glente_rordrum1

Rød glente mobber rørdrum, Grenen, Skagen, 21/5 2016. En sjælden kombination!

D. 22. maj var højdepunktet på morgenobsen to karmindompapper og en trækforsøgende pirol. Om eftermiddagen var der kompensation med en steppehøg 2K, der sås fra Nordstrand over reservatet, hvor den tilsyneladende trak retur.

df_1

Dværgfalk ad. han, Buttervej, Skagen, 22/5 2016

grakrager1

Gråkrager med ræv,  Buttervej, Skagen, 22/5 2016

D. 23. maj var der ankommet en del nattrækkere til Skagen, og en af de første fugle var en syngende lille fluesnapper lavet af Sakke, JAE og HBJ ved Grenen museet; den sang et par gange, før den formentlig trak videre. Højdepunktet denne morgen var en trækforsøgende biæder kl. 10.14. En art, der har været ret få iagttagelser af i DK i år. Desuden en halvsen ringdrossel, pirol, dværgmåge 2K og en trækforsøgende steppehøg 2K. Eftermiddagen blev brugt på lusk. Der rastede ifølge ROC mere end 50 rødryggede tornskader i Skagen i dag. En høj dagstotal efter nutidens standarder. Dagens fugl i Skagen blev en ad. lille kjove, der trak forbi Flagbakken om eftermiddagen. Et sjældent forårsfund.

biader1

Biæder, Grenen, Skagen, 23/5 2016

D. 24. maj var højdepunktet på morgenobsen en trækkende islom. Der blev brygget på en stemme ved Sandormvejen, men det viste sig (desværre) at være en sangdrossel med korte sangstrofer. Ved middagstid blev der offentliggjort foto af en ung lammegrib fotograferet d. 23. maj på Møn, så jeg stoppede morgenobsen og satte kursen østpå.

maage_grenen_240516

Sildemåge 2K med sølvmåger, Grenen, Skagen 24/5 2016. Bemærk mørk hånd og mørke tertiærer med smal lys kant. Fuglen var mindre end en gennemsnitlig sølvmåge med lang hånd. Næbbet desuden smalt.

Indtil d. 24. maj var blot tre forskellige SU-arter set/hørt i Skagen i foråret 2016; alpejernspurv, citronvipstjert og topskarv. Klart under middel så sent på sæsonen. Det blev der rettet op på d. 25. maj, da en ørkenpræstekrave han rastede ca. 15 minutter i den nye sø på Grenen ved 13-tiden. En temmelig uventet ny art for Skagen! Blot syv birdere connectede med fuglen, før den lettede og trak SV ud i Kattegat.

suttetraeet1

Der suttes for meget og luskes for lidt i Skagen

 

Tien Shan bjergene

Fra Ili River i Kazakhstan satte vi 6/7 2010 om morgenen kursen sydpå. Vi krydsede grænsen til Kirgisien nær Bishkek. Endnu en gang skulle der bestikkelse til, så grænsekontrollen kunne klares hurtigt og gnidningsfrit. Et par sedler skiftede hænder, og vi slap for, at vores mange tasker skulle ud af bussen og gennemrodes. Vi spiste frokost i Bishkek, før vi fortsatte mod øst langs sydsiden af Issyk Kul søen. Vi nåede Tamga sidst på dagen, hvor vi blev indlogeret på et fint guest house.

kaki2010map4

Kort over besøgte lokaliteter i sydlige Kazakhstan og Kirgisien på turen arrangeret af MWA i perioden 27/6-13/7 2010

Om morgenen, 7/7, luskede jeg rundt ved Tamga, hvor jeg så et par turkestantornskader (phoenicuroides). En flot tornskade, der adskiller sig fra isabellinus ved at have kanelfarvet isse og bredere sort tøjle. Desuden er undersiden mere ensartet lys uden isabellinus’  ferskenfarvede flanker. Både hanner og hunner giver et mørkere indtryk end isabellinus.

turkestan_1

Turkestantornskade han, Tamga, 7/7 2010. I Sverige er der gjort to fund af turkestantorn (phoenicuroides); Beddinge Strand, Skåne, 26/5 2004 (hun) og Utklippan, Blekinge, 26-27/10 2007 (1K)

turkestan_2

Turkestantornskade hun, Tamga, 7/7 2010

Efter morgenmanden kørte vi mod syd til Baskaun Gorge, hvor vi bogførte flere fine arter. Deriblandt et glædeligt gensyng med white-tailed rubythroat fra overvintringspladsen i Indien samt reparation af sulphur-bellied warbler, som jeg missede i Indien ved Bund Bareta. I et pas i ca. 4 km’s højde stoppede vi og gik op ad skråningerne, hvor turens første güldenstädts rødstjert sås.

plain_moutain_finch1

Plain mountain finch, Baskaun Gorge, 7/7 2010. En af de mere anonyme finker!

red_serin1

Rødpandet irisk han, Baskaun Gorge, 7/7 2010

white_rubythroat1

White-tailed rubythroat han, Baskaun Gorge, 7/7 2010. En centralasiatisk pimpet version af rubinnat!

white_rubythroat2

White-tailed rubythroat hun, Baskaun Gorge, 7/7 2010

sulphur_bellied1

Sulphur-bellied warbler, Baskaun Gorge, 7/7 2010. En fed phyl, der ofte hoppede rundt på klipper

bjerge1

guldenstadt_eftersogning1

Baskaun Gorge, eftersøgning af güldenstädts rødstjert i ca. 4 km’s højde

guldenstadt1

guldenstadt2

Güldenstädts rødstjert han, Baskaun Gorge, 7/7 2010. En kortdistance-trækker. Ingen kat. A fund i Nord- og Vesteuropa. Et fund fra Finland, 28/4 1993, regnes som værende en undsluppet fangenskabsfugl

8/7 kørte vi østpå mod May Saz. Inden vi nåede så langt, besøgtes en lokalitet, hvor turens eneste hvidkindede værlinger sås. Derefter fortsatte vi op i bjergene, hvor højdepunkternne var ibisbill og evermann’s redstart.

pine_bunt1

Hvidkindet værling, mellem Karakol og May Saz, 8/7 2010. Bemærk, at over- og undernæb krydser hinanden på dette individ! Blot tre fund er gjort i DK: Skjern, 30/11-2/12 1973 (han), Christiansø, 18-19/10 1997, (han) og Skovbakken, Åbenrå, 1/2 2010 (han). Det kan sammenlignes med hele 23 fund i Sverige

ibistbill1

ibisbill2

Ibisbill, mellem Karakol og May Saz, 8/7 2010. En vadefugl; en besynderlig blanding af regnspove og ibis

altai_redstart1

Evermann’s redstart han, mellem Karakol og May Saz, 8/7 2010. Arten er akkurat på VP-listen, da den er en sjælden vintergæst i Kuwait

altai_lok1

Dalen mellem Karakol og May Saz

turkestan3

Turkestantornskade han, Jeti Oghuz, 9/7 2010

humes1

Humes’ sanger, Jeti Oghuz, 9/7 2010. I DK er der gjort 26 fund af arten. En fugl ved Stevns Fyr 23-28/11 2015 var velbesøgt og første fund siden 2010

klippev1

Klippeværling han, Jeti Oghuz, 9/7 2010. Ét fund i DK; Gedser, 31/5-1/6 2003 (han). Halvdelen af den berømte Gedser Double; den anden halvdel var en østlig bleg gulbug, der ringmærkedes i stationshaven 1/6 og sås frem til 2/6. Et foto af den berømte duo ses her. I Sverige er der fire fund af klippeværling: Skåne, 21/6 1972; Blekinge, 5/6 1873; Norbotten, 6/4 1978; Öland, 7-11/5 1997.

sortglente3

Sort glente, Jeti Oghuz, 9/7 2010

vandstaer1

Vandstær ssp. leucogaster, Jeti Oghuz, 9/7 2010. Racen har mere hvidt på bugen end vores hjemlige vandstær

turkestan4

Turkestantornskade, Jeti Oghuz, 9/7 2010. Bemærk brunlig isse og hvide flanker i forhold til isabellinus, der har grålig isse og ferskenfarvede flanker.

Step by step

Kristi Himmelfart blev – som sædvanlig – tilbragt i Skagen. I år dog kun på halvt blus, da familien var med. Det blev en af de bedre af slagsen, hvor varmen og sydøstenvinden bragte rekordmange steppehøge med sig. Totalen for steppehøg i Skagen i 2016 er 9. maj nået op på 60!!! Et uhørt antal. Hvem havde i deres vildeste fantasi forestillet sig det for 20 år siden?

Alle morgenobserne foregik på Grenen. 5/5 var højdepunkterne en islom ad. sodr. trk. NV og en storlom 2K/vidr trk. Ø, der på Nordstrand kunne bestemmes til hvidnæbbet; det var ikke til at se næbfarve på dyret, da den passerede Grenen. Desuden nilgås og ringdrossel 18.

nordisk_kokken

Nyt nordisk køkken

6/5 var der gang i den. To hvide hejrer, som i første omgang trak øst, var nok kommet i bogen som sølvhejrer, men heldigvis vendte de om og kunne nu bestemmes til silkehejrer(!). Hermed første multiobs af silkehejre i Skagen. Fuglene rastede senere på dagen i Nedermose. En udbrydergruppe, bestående af MKH og JSH, lavede to østtrækkende sorthovede måger (ad. sodr.) fra den yderste klit på Grenen, hvilket var ny Skagen-art for mig. Fire steppehøge (2K) sås på morgenobsen, og jeg kunne også connecte med en ung kongeørn, der var ude at vende (missede den 5/5). En sjælden forårsobs i Skagen var en østtrækkende krumnæbbet ryle i følgeskab med almindelig ryle 3 og strandhjejle 2. Også en sortterne trak øst. En meget fin og varieret morgenobs!

steppe5

Steppehøg 2K, Grenen, 6/5 2016

silkehejre_skagen1

Silkehejrer, Grenen, 6/5 2016

larkef1

Lærkefalk, Grenen, 6/5 2016

sortglente1

Sort glente 2K, Grenen, 6/5 2016

korn1

Kongeørn imm., Grenen, 6/5 2016  

7/5 bød også på en steppehøg (2K trækf.) og en islom trak NV 6.21. Ca. kl. 8.30 blev morgenobsen dog afbrudt, da telefonen ringede. “Jeg har sgu produceret” eller noget i den retning kunne MKH berette i den anden ende af røret. Alpejern!!! Fuglen rastede på volden nord for Minkvej, og Grenen var på få minutter støvsuget for birdere, der skulle se Skagens tredje alpejern efter fund i 1985 og 2008. Hermed DK’s 14. fund af alpejern. Hårdt fundet af MKH og lidt skræmmende, at +100 mand morgenobser fra Nordstrand og Grenen, mens den dyre art bliver fundet af en af de meget få (under 10?), som i stedet bruger morgenen til lusk.

ajern1

Alpejern, Minkvej, Skagen, 7/5 2016. 3. fund i Skagen efter fund i 1985 og 2008; 14. fund i DK

mkh1

MKH efter at have lavet alpejern

Efter jernet kunne jeg lige nå et par timer ved Nordstrand, der gav steppehøg 2 2K, fiskeørn og vandrefalk.

steppehog_nordstrand1

steppehog_nordstrand2

Steppehøg 2K, Nordstrand, 7/5 2016

vf1

Vandrefalk 3K+, Nordstrand, 7/5 2016

8/5 var højdepunkterne fra Verdens Ende en hedehøg han trk. Ø 6.06 og en steppehøg 2K. Vi på Verdens Ende trak dog det korte strå denne morgen, da Nordstrand både havde rødrygget svale og hortulan, mens udbrydergruppen på den yderste klit på Grenen kunne bogføre en østtrækkende markpiber. Denne dag, 8/5, skulle vise sig at blive en af de rigtig store dage, da tre Skagen-rekorder blev sat: rødrygget svale 3, steppehøg 10 og tårnfalk 221(!!!).

steppehog_grenen1

steppehog_grenen2

Steppehøg 2K, Grenen, 8/5 2016


*

*


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.