Slagfalken på Værnengene

Torsdag d. 17. august 2017 om formiddagen opdagede Sven Rønnest og Svend Aage Clausen en afvigende storfalk på Værnengene. OA blev adviseret, og han genfandt fuglen samme eftermiddag og kunne bekræfte, at fuglen formentlig var en 1K slagfalk.

Næste dag, fredag d. 18. august, blev fuglen genfundet om morgenen af OA, THH og SKI. Fuglen rastede et par timer om formiddagen, hvor bestemmelsen til slagfalk kunne bekræftes pga. gråblå ben, mørk stribning på bukserne, ryg og arm varmt brune i kontrast til mørkere hånd samt at halen stak et godt stykke ud bag vingerne på den siddende fugl. Disse kendetegn passer med slagfalk og bør udelukke en ung lannerfalk. Fuglen er væk det meste af dagen, men genfindes ved 18-tiden og ses frem til 19.30-tiden. Et sikkert twitch lørdag morgen?

IBJ og ABK rykker fra Kbh 01.30 natten mellem fredag og lørdag; vi mødes med AWN og TPA i Roskilde og fortsætter til Værnengene med ankomst 05.30, hvor Sakke, PU, JKY og JJA allerede er på plads ved Tipperlågen. Vi beslutter at sprede os i området – nogle ved lågen og andre ud mod Værnsandekrattet. Kl. 07.53 råber IBJ op om en falk! Den kommer flyvende lavt fra øst og lander på engen øst for vejen til Værnsandekrattet. Der er straks red alert. På med skopet, og hurtigt kan det konstateres, at slagfalken er på plads. Der er styr på fuglen de næste timer, hvor den både ses siddende og jagende lavt over terrænet. Fuglen mobbes af bl.a. tårnfalke og en ung rørhøg. Den tilbringer det meste af formiddagen nord og vest for nordladen og ses meget fint.

Folk strømmer til, og en uventet bonus bliver en odinshane 1K, som raster i en pande ved vadersvinget – bl.a. sammen med en temmincksryle. Til gengæld kigger vi forgæves efter prærieløberen, som har rastet i området siden 15. august.

Slagfalk 1K med tårnfalke og rørhøg, Værnengene, 19/8 2017

Odinshane 1K med almindelig ryle og krumnæbbet ryle ad., Værnengene 19/8 2017

God stemning på Værnet

Slagfalk er en problematisk art i DK, da arten både er svær at bestemme samt findes i fangenskab. Slagfalk var tidligere på den danske liste på baggrund af et fund fra Skagen 7. maj 1991. Dette fund blev dog forkastet i 2000. Der har været flere fund af undslupne slagsfalke i Danmark. I netfugls galleri findes foto af fire unslupne slagfalke fra Danmark: 1K Rømø august 2003; 2K Sneum april 2004; ad. København juni 2004 og 1K Ballum Enge juli 2005.

Danmarks eneste godkendte fund af en mulig spontan slagfalk blev gjort i Skagen 6.-7. maj 2006 i forbindelse med et stort antal trækkende falke (inkl. lille tårnfalk ad. han – DK’s seneste fund af arten). Fundet er godkendt i kategori D. Fuglen blev i felten bestemt til jagtfalk, men fotos af fuglen afslørede, at det drejede sig om en slagfalk – en 2K.

Slagfalk er på den svenske kategori D liste, mens Finland har to kategori A fund; Puhos 29. april 1992 og Korpoo 6. juni 2007. I Tyskland er arten en årlig gæst og antallet af fund er øget gennem de sidste 20 år. Der findes bl.a. et fund nær Hamburg af en fugl ringmærket i Slovakiet. I Polen var der ifølge denne artikel 48 fund i perioden 1950 til 2009. På det polske web site clanga.com ses det, at arten har været årlig i landet siden 2009. Da den aktuelle fugl ikke viser tegn på, at den har været i fangenskab samt den efterhånden regelmæssige forekomst i Tyskland og Polen, er der gode chancer for, at det er en vild fugl, som har rastet på Værnengene.

Spættebonanza på Grenen

Morgenobsen på Grenen 25/7 var en af de bedre af slagsen. Morgenens ubetingede højdepunkt dukkede op ca. kl. 8.50, da en grønspætte opdages af PRA, da den kommer lavt over Verdens Ende og flyver ud mod Grenens spids. Den vender og returnerer mod Drachmanns Grav, hvor den tilsyneladende lander, men ses ikke igen. Hermed første fund af arten i Skagen siden 2014; er arten mon ved at blive sjældnere på lokaliteten? Desuden hvidvinget korsnæb (min. 3), karmindompap TF, bomlærke, stenvender og en stor flagspætte 1K – også på TF.

Næste dag, 26/7, er jeg igen på morgenobsen, og nu er der endelig kommet hul på de hvidvingede korsnæb. Ca. 15 er ude at vende ved Verdens Ende i løbet af morgenen. En 1K lander i grønne buske nord for Verdens Ende. Den eftersøges, men kan ikke genfindes, før to kaldende adulte på trækforsøg over Verdens Ende, får den til at kalde fra de grønne buske. Nu kan den genfindes og ses meget fint på ned til ca. 5 meters afstand. Desuden fra morgenen kan nævnes karmindompap (genganger?), storkjove 2, almindelig kjove, tejst 1K og hvepsevåge.

Grønspætte 1K, Grenen, 25/7 2017. Ifølge DOFbasen er det første fund i Skagen siden 2014; siden 2003 er arten set i følgende år i Skagen: 2003, 2005, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Stor flagspætte 1K, Grenen 26/7 2017

Hvidvinget korsnæb 1K, Grenen, 26/7 2017. Bemærk grønne fjer på bug og over øjet. Nok en hun…

Morgenobs på Grenen, PRA og ROC er klar til at lave stort.

Vadersæsonen

Sommeren 2017 har indtil videre budt på to SU-vadere i DK; den første var en lille gulben, som rastede i Bøtø Nor 4/7, mens den anden var en langnæbbet sneppeklire rastende i Margrethekog – set fra grænsevejen – 21/7. Ingen damklirer – ikke en gang rapporteret (!) eller sibiriske hjejler, men det kan nås endnu. Højdepunkterne på et par ture til Klydesøen og pølsen har været kærløber 2 i Klydesøen 5/7 og almindelig kjove ad. på pølsen 16/7.

Almindelig kjove ad. med gråkrage på slæb, Ølsemagle Revle, 16/7

På vej til Skagen besøgtes Bygholmengen om formiddagen 21/7, hvor den stribede ryle og en kærløber var på plads. Vandstanden var perfekt til vadere, og i kombination med lummert, tungt vejr var der lagt i ovnen til flere sjældne vadere. De næste par dage kommer der en del nedbør, så mon ikke der bliver fundet nogle vaderhits…

Morgenobsen på Grenen 22/7 var en noget tam affære. Bedste fugle var almindelig kjove, storkjove 4 og en sølvhejre.

Stribet ryle med kærløber, almindelige ryler, krumnæbbede ryler og brushane, Bygholmengen, 21/7

Sølvhejre med fiskehejre, Grenen, 22/7

Ingen great knot

Månedsskiftet juni/juli er et godt tidspunkt for sjældne vadefugle, så HÆG og jeg rykkede til SV-Jylland i dagene 26.-28. juni for at finde great knot, damklire og sibirisk hjejle. På trods af de gode intentioner blev det ikke til sjældne vadere. Bedste obs på turen var to silkehejrer ved Gl. Hviding Engsø og sølvhejre i Margrethekog. Desuden fine obs af 25 sortterner og tre blåhalse i Hasberg Sø samt mosehornugle på Ballum Enge og hedehøg ved Astrup Engsø, Ribe Holme og Margrethekog.

Hedehøg 2K hun, Astrup Engsø, 26/6 2017. Foto: HÆG

Silkehejrer og hættemåge, Gl. Hviding Engsø, 26/6 2017. Foto: HÆG

Vi boede hos JAA i Vester Vedsted, hvor vi – som tak for gæstfriheden – kunne booste matrikellisten med lille gråsisken og lille korsnæb.

Der stod 310 sortklirer i faskinerne ud for Vidåslusen, men adgang til Margrethekog og derved chancerne for at finde gode vadere er ringere, efter asfaltstien, der løber syd langs indersiden af diget fra Vidåslusen, er lukket for offentligheden. Der var meget vand (og få vadere) i Dagligreservoiret, hvor bedste obs var to fiskeørne siddende på græs! Langs grænsevejen var der ikke meget at se i Margrethekog, men 8 2K dværgmåger fouragerede syd for vejen.

Fiskeørne, Margrethekog, 27/6 2017. Foto: HÆG

Hedehøg ad. han, Margrethekog, 27/6 2017. Foto: HÆG

Blåhals, Hasberg Sø (tyske del), 27/6 2017. Foto: HÆG

Der har i løbet af den sidste måned være obs af sibirisk hjejle i Sverige, Norge og Storbritannien, men ellers har det været småt med sjældne vadere i nabolandene bortset fra at nordmændene igen straffede DK; dene gang en gobipræst på Röst i Lofoten, hvilket er andet fund af arten i Europa. Første var i Finland  25. maj 2003.

Måge på Ishøj Strand

Sildemåge 2K, Ishøj Strand, 29/6 2017

Den dyre periode

Skagen i slutningen af maj er godt for hits. Så vanen tro rykkede jeg til Skagen søndag d. 21. maj med ankomst om aftenen. Det blev til 6 morgenobser til og med lørdag 27. maj. Fine fugle hver dag, men ingen SU-arter. Sidstnævnte var skuffende, for forventningerne er altid i top, når det er ultimo maj i Skagen.

Ugens højdepunkt var en ad. lille kjove med intakte halefjer, der trak NV 23. maj kl. 7.45. Blot den tredje adulte lille kjove, jeg ser i DK – efter Ølsemagle Revle 14/8 1993 og Grenen 26/5 2011. Af andre gode fugle kan nævnes en tredækker, der 25. maj ved 11-tiden fløj over Sylviastien! Den landede vest for Sandormsvinget, men nåede desværre at flyve (helt af sig selv!), før eftersøgningsholdet nåede frem. Desude kan nævnes rødstrubet piber 22/5, turteldue 26/5, hvidvinget måge 3-4K 23/5, lille fluesnapper 2 (23+24/5), islom 4 (ad. 22/5, ad. 24/5, 2K 26/5 og 1 27/5) og nattergal 26/5. En lille skrigeørn på trækforsøg 22/5 fik jeg ikke set.

Finnstick – model Magnum – testes på Grenen

De sjældneste fund – indtil videre – i det sene forår var i kronologisk rækkefølge pileværling hun ringm. Christiansø 25/5, triel Kraneled, Møn 25/5, tophejre Søbygård, Ærø 25-26/5, sibirisk bynkefugl Skallingen 26/5,  terekklire Højer Vade 27/5, citronvipstjert Christiansø 30/5, buskrørsanger Christiansø 31/5, prærieløber Jerup Strand 2/6, hætteværling han Vester Vandet 2-5/6, hætteværling han ringm. Grenen 3/6 og samme dag sprang bomben, da en ådselgrib blev opdaget ved Hundested af MT, som senere samme dag sås i Rørvig, ved Stigsnæs 4/6 og endelig på SV-Lolland og senere Langeland 5/6. Desuden nathejre Odder 4-8/6, rosenbrystet tornskade Grenå Havn 5/6, pileværling Blåvands Huk 5/6, sorthovedet gul vipstjert Grenen 7+9/6 og purpurhejre Gulstav Mose 9/6.

Sølvmåge ad. leucistisk, Brunddragene, 5/6 2017

Ådselgrib ad., Brunddragene, 5/6 2017. Efter at have misset arten i Skagen i 1993 var det på tide, arten blev bogført.

Lammegribben på Møn

Lørdag d. 20. maj 2017 trak en ung lammegrib ind ved Hyllekrog kl. 11.05-11.20 set af PB. Fuglen blev genopdaget ved Møns Fyr kl. 13.40 af RS og MJB og sås flere steder på det østlige og centrale Møn – bl.a. fra Aborrebjerget og ved Spejlsby Skov – i løbet af dagen. Jeg var til familiearrangement på Fyn, og planen var at fortsætte til Skagen. Men med en stationær lammegrib måtte planerne ændres. Sent om aftenen kunne jeg se i DOFbasen, at lammegribben var set nær Geocentret tæt på klinten kl. 19.15 og 19.35, så sagen var klar. Gribben skulle eftersøges fra Aborrebjerget.

Jeg var klar på Aborrebjerget søndag d. 21. maj kl. 7.30, hvor også bl.a. HKR, AEC, CBN, THH, MBH og SKI var mødt op. En bil fra Skagen med HHØ, JAE og ROC var kørt kl. 4.20 med forventet ankomst til Aborrebjerget kl. 9. Da der begyndte at komme lidt varme i luften ved 8-tiden, begyndte rovfuglene at røre på sig. To røde glenter, en sort glente og en hvepsevåge sås, og som minutterne gik, steg spændingen. Ville vi se lammekøllen?

Kl. 9 kom der en melding på walkien: lammegrib NØ for Aborrebjerget. JAE, ROC og HHØ havde opdaget fuglen gennem Jydelejet umiddelbart efter, de var steget ud af bilen! Da vi vendte os om, kom gribben cruisende lavt over bøgeskoven. Det var stort og en surrealistisk oplevelse at se en lammegrib med en dansk skov som baggrund. Den drev langsomt mod vest og blev sluppet som en prik kl. 9.45 og sås trk. nord over Feddet kl. 11.35-11.45 af TS.

Lammegrib 2-3K med gråkrage på slæb, Aborrebjerget, Møn, 21/5 2017

Der skopes fra toppen af Aborrebjerget

Vandflaske ramte kokasse på Aborrebjerget

Fra Danmark foreligger der fire tidligere fund:

  1. 1999: imm. Skagen 12.+14.-15. juni med afblegede svingfjer. Godkendt i kat. E.
  2. 2003: 2-3K Vester Thorup Klitlplantage og senere Skagen 26. maj. Fuglen havde ingen blegede fjer. Godkendt i kat. D.
  3. 2003: 2K Bøtø 16.-17. og 22. juni med afblegede fjer i vinger og hale. Godkendt i kat. E.
  4. 2016: imm. Møn 22.-23. maj og Lidsø 28. maj. Under behandling af SU.

Da der ikke findes historiske observationer af lammegrib i Danmark (eller Holland) – og da der siden 1986, hvor reintroduktion af lammegrib startede i Alperne, er gjort ca. 30 fund uden for Alperne i Tyskland og Frankrig samt i Belgien, Holland, Storbritannien, Danmark og Norge ifølge denne artikel på Rare Bird Alert – er det efter min mening rimeligt at antage, at disse fugle stammer fra reintroduktionsprojektet i Alperne, hvor arten uddøde i ca. 1913. Fundene bør derfor godkendes i kat. E. Eller – når/hvis bestanden er selvsupplerende – i kategori C.

Det kan synes mystisk, at der – efter reintroduktionen – har været så mange fund af unge lammegribbe i Nord- og Vesteuropa, men unge lammegribbe kan træffes langt væk fra yngleområderne. I januar/februar 2013 sås en ungfugl i Sydkorea, hvilket var fjerde fund for Korea-halvøen; de tre tidligere fund er fra henholdsvis 1912, 1916 og 1918. Ifølge udbredelseskortet i Handbook of the World er nærmeste ynglepladser i Kina – ca. 2.000 km VNV for Korea-halvøen. Til sammenligning er afstanden fra Alperne til Møn ca. 1.000 km.

Lammegribben, der sås på Lolland og Møn 20.-21. maj 2017, er med største sandsynlighed samme individ, som sås i Holland 13/5 og i Nordtyskland 15/5. Tjek foto af fuglen fra Holland her – og sammenlign med fotos af Møn-fuglen her. Bemærk hakker i venstre vinge i 4. og 5 yderste håndsvingfjer og gennemskinnelig plet (manglende eller ødelagt fjer?) i højre hånd.

4vultures.org kan man se bestandsudviklingen af lammegrib i Alperne fra 1997 til 2016; i 2015 var der ca. 32 par, og ca. 20 unger klækkede, mens der  i 2016 var 43 par, og 25 unger klækkede. Men hvornår er en bestand selvsupplerende?

I maj 2016 sås en 2-3K lammergrib uden afblegede fjer i Wales og Sydengland. Det var første fund af arten i Storbritannien, og på Birdforum har der været en heftig debat om fundet og dets kategorisering.

I debatten om kategorisering af den britiske lammegrib henvises der til den reintroducerede bestand af havørn i Skotland. I BOURC rapporten for 2004 er det nævnt, at de skotske havørne skiftede kategori fra E til C (Bainbridge 2003 i Thompson et al. (eds) Birds of Prey in a Changing Environment. Edinburgh: The Stationery Office), som er en bog, der blev udgivet på baggrund af et symposium om rovfugle afholdt i december 2000.

Et diagram over den reintroducerede skotske havørnebestand fra 1982 til 2004 ses her. I start 00’erne var den skotske havørne bestand på 20-30 par og der blev årligt klækket mellem ca. 10 og 25 unger. Den skotske havørnebestand er siden 2004 blevet suppleret med havørne fra Norge ifølge Scottish Raptor Study Group.

Det engelske fund af lammegrib er stadig under behandling.


*

*