Det sene efterår

Slutningen af oktober og første halvdel af november er en god tid for hits. Det har det også været i 2017.

Den – potentielt  – sjældneste fugl var en sibirisk bynkefugl med karakterer svarende til ssp. stejnegeri, som blev fundet i fårefolden ved Gedser Fuglestation om eftermiddagen 30/10 af PB. Fuglen var på plads næste morgen, hvor den fløj i et af stationens net, og den sås frem til om formiddagen 2/11. Hvis bestemmelsen kan bekræftes ved hjælp af DNA, vil det være første fund af denne race (eller art?) i DK.

Sibirisk bynkefugl 1K (stejnegeri?), Gedser, 31/10 2017. Foto: Kim Liljehult

Sibirisk bynkefugl 1K (stejnegeri?), Gedser, 31/10 2017. Still fra video: IBJ

Ringmærker i Gedser i efteråret 2017, ANHL, har grund til at være tilfreds, da sæsonen bl.a. har budt på vestlig bjergløvs og sibirisk bynkefugl i garnene.

I hånden kan en del stejnegeri bestemmes på bredden af næbbet ved den proximale ende (nærmest hovedet) af næseboret(!) ifølge Svensson. Svensson angiver, at målet på stejnegeri er 4,7-5,7 mm (n=39) og tilsvarende mål hos maurus er 4,0-4,9 mm (n=44). Desuden viser en del (især hanner) af stejnegeri tydelige mørke tegninger på overhaledækfjerene, hvor maurus (højst?) har smalle striber samme sted.

Gedser-fuglen viste ingen sorte tegninger på overhaledækfjerene. Ifølge denne artikel mangler 40% af stejnegeri mørke tegninger på overhaledækfjerene. Det bliver spændende at se, hvad DNA analysen viser.

Overhaledækfjerene og overgumpen på Gedser-fuglen viste en karakteristisk farvefordeling med rustrøde overhaledækfjer og en lysere stribe længere oppe på gumpen – som en omvendt rødrygget svale. Denne fordeling ses også på den første (og eneste?) stejnegeri fra Finland, som er bekræftet med DNA. Se foto af denne fugl her. Endnu en stejnegeri blev ringmærket i Falsterbo 20/9 2016, som også er bekræftet ved hjælp af DNA. Bemærk, at denne fugl har et lignende mønster på overgumpen. Kan det mon være et kendetegn for stejnegeri i forhold til maurus?

Til sammenligning kan der her ses foto af en maurus (bekræftet ved hjælp af DNA) fra Fair Isle, oktober 2016. Dette individ er ret mørkt og har også en rustfarvet overgump… Den sibirisk bynkefugl, der rastede ved Nyeng i perioden 14-16/10, viste en ret lys overgump, hvilket peger på maurus… Tjek disse fotos. Men hvor lys overgump kan en stejnegeri have?

Sibirisk bynkefugl 1K han (maurus?), Nyeng, 15/10 2017

En sibirisk bynkefugl, der meget vel kan være en stejnegeri, sås i Skagen 15-19/10 2008. Foto af fuglen viser, at den har mørke tegninger i overgumpen, hvilket peger på stejnegeri.

Ingen af de ca. 45 danske fund af sibirisk bynkefugl (bortset fra to fund af kaspisk bynkefugl – hemprichii – fra Skagen 18-19/5 2003 og Svaneke 11/5 2016) er blevet racebestemt.

Et andet af det sene efterårs højdepunkter var Sjællands længe ventede første nonnestenpikker. En hun blev opdaget på Skansehage, Rørvig, af EVR 31/10 og sås frem til 6/11. Hermed DK’s ca. 10. fund af arten; et fund fra Bøtø 23/10 2016 er fortsat under behandling af SU. Rørvig har haft et fint efterår med hele tre SU-småfugle. Foruden pikken rastede en brun løvsanger – også fundet af EVR – ved Dybesø 24-25/10 og en sortstrubet drossel sås kortvarigt ved Korshage 7/11 af JB.

Nonnepik hun, Skansehage, Rørvig, 4/11 2017

Skagen har også produceret flere gode fugle i november. Bedste – i hvert fald set gennem lokale briller – var en hun kongeederfugl på nordsiden af Grenen, der trak SØ efter kortvarigt rst 5/11. Hermed første fund af arten i Skagen siden juli og september 1999. Se EC’s blog for mere info. Desuden blev en amerikansk sortand ad. han fundet 4/11 – også på Grenen – og fuglen var fortsat på plads 7/11. De længe ventede krognæb – efter store flokke i det nordlige Sverige tidligere på efteråret – dukkede også op i Skagen, hvor arten er set på tre datoer – 3+5+6/11 med maks 3 fugle 5/11. Der er ifølge Artsportalen.se tilsyneladende ikke set fugle på den svenske vestkyst. De nærmeste fund er ca. 50 km Ø og NØ for Göteborg, men der har været en del fund i det sydligste Norge ifølge Artsobservasjoner.no, så det er nok sandsynligt, at fuglene i Skagen er kommet til landet via Norge. Hermed de første fund af krognæb i DK siden invasionen i efteråret 2012.

Vinteren står for døren, men der er stadig hits i omløb. En brundrossel sås og fotograferedes på Helgoland 8/11.

Reklamer

Phyl bonanza

Uge 42 2017 blev tilbragt i sommerhus i Blåvand med familien. Vi ankom søndag d. 15. oktober om eftermiddagen – tidsnok til at jeg kunne bogføre den sibiriske bynkefugl, som siden d. 14. havde rastet på Nyeng. Det var præcis ti år siden, jeg sidst havde set arten i DK – den gang var det i mosen i Blåvand. Det var nogle heftige dage, den gang for ti år siden, hvor jeg i perioden 13.-15. oktober så tretået spætte, sabinemåge 1K og almindelig skråpe i Skagen, sib bynk og fuglekongesanger i mosen, Blåvand, og sluttede af med den langhalede tornskade på Skallingen. De mørke nistre på struben viste, at det var en 1K han. Fundet var det 10. for Blåvand-området og første siden 2011. Totalen for Blåvand-området er kun overgået af Ertholmene med 14 fund.

Sibirisk bynkefugl 1K han, Nyeng, 15/10 2017

Mandag ved solopgang startede HKR og jeg på Skallingen. I køkkenhaven ved langhalet tornskade-sommerhuset var der gevinst, da jeg flushede en høgesanger 1K. En længe ventet ny ædelart. Fuglen fløj snart mod de forbudte haver, hvor den blev genfundet og sås fint. Vi fortsatte med at luske Skallingen, hvor vi bogførte to sortgrå ryler på stranden og en vandrefalk. Desuden tre bjerglærker.

Høgesanger 1K, Skallingen, 16/10 2017

Sortgrå ryler, Skallingen, 16/10 2017

Vi fortsatte til Grønningen, hvor to rødtoppede fuglekonger rastede i pilekrattet SØ for minizoo. Jeg skulle tilbage til frokost ved 12-tiden – og selvfølgelig skulle superluskeren HKR slå til. Telefonen ringede – lige da jeg havde sat mig ved frokostbordet. Det var HKR, der kunne meddele, at han lige havde fundet en schwarzi i det isolerede krat ved sommerhuset for enden af Hvidbjerg Strandvej.

Så var det ud i bilen igen og tilbage til Grønningen. Efter ca. 15 minutter sås schwarzi’en ganske kortvarigt. Jeg tilbragte ca. tre timer ved fuglen, der var, som schwarz ofte er. Mega skulky. Med tålmodighed bød den dog på fine obs, mens den fouragerede i hybenkrat. Den sås frem til solnedgang og var 4. fund for Blåvand-området efter fund i 1994, 2012 og 2013; alle fund er fra perioden 7.-20. oktober. DK oplevede en historisk invasion af schwarzi med ca. 6 fund i disse dage; de første fund af arten siden 2013.

Schwarz’ løvsanger, Blåvand, Grønningen, 16/10 2017

Det var ikke den eneste sjældne phyl i Blåvand-området denne dag, da en fuglekongesanger blev mærket ved stationen, og endnu en kongs – uden ring – sås senere nord for fyret.

Natten til tirsdag 17. oktober var det blæst op fra vest, så jeg valgte at satse på havobs på hukket. Det blev en tam affære, hvor højdepunkterne frem til ved 11-tiden var en gråstrubet lappedykker og en dværgfalk. Om eftermiddagen luskede jeg ved Ho, hvor bedste fugl blev en hvidbrynet løvsanger ved Skaubjergvej 4.

Onsdag d. 18. oktober stod den igen på lusk på Skallingen med HKR. Vi gik på stien kurs Spunsen. Der var færre fugle end om mandagen, og vi fandt ingen hits. Der er sat bistader op i det store krat ca. 1 km syd for Vogterhuset. Her er der læ, og steder stinker langt væk af hits. Hukket gjorde det godt denne morgen med stor stormsvale 2 og lunde 1.

Vi fortsatte til Grønningen, men måtte afbryde luskeriet, da HKR blev ringet op af SJ. Schwarz i garnet ved stationen! Vi nåede frem i tide til at se den fede phyl i hånden. Det var 5. fund for Blåvand-området og nr. 3 i garnene efter fuglene i 2012 og 2013.

Schwarz’ løvsanger, Blåvands Huk, 18/10 2017

Den er go’ nok, den schwarzi – selvom jeg ser sur ud. Lone tjekker underhaledækfjerene. Foto: SJ

Torsdag d. 19. oktober startede jeg på hukket. Der var mange drosler i krattene, men regn besværliggjorde lusk. Bedste fugle blev en husrødstjert ad. han og en ringdrossel. På Hvidbjerg Camping blev der fundet en brun løvs af KBJ og KDU og 2-3 hvidbrynede løvser, så SJ og jeg rykkede til campingpladsen, hvor fuglene fortsat var på plads. Der gik en halv times tid, før den brune løvs blev lokaliseret på kaldet. Den var, som det er typisk for arten, skulky, men lod sig se enkelte gange.

Fredag d. 20. oktober var jeg igen på Hukket for at luske. Det skulle vise sig at være en god idé, da jeg kl. 8.33 hørte nogle velkendte “tak” fra lave hybenbuske. Det lød som en brun løvs, og da fuglen fløj til en ny busk, kaldte og fløj igen, blev jeg sikker i min sag. Jeg kaldte på walkien, og ca. 10 minutter senere genfandt HÆG fuglen bagved Vesterled. Fuglen kaldte en del og var meget aktiv. Den sås kun kortvarigt, når den fløj fra busk til busk. Vi mistede den efter ca. 10 minutter ca. kl. 9. Måske samme – eller en ny – blev fundet i retning af ishuset af TOE lidt senere. Klik her for en lydoptagelse af dyret ved Vesterled. En tur i mosen gav en husrødstjert på den store bunker.

Efter frokosten, da den stod på klapvognstur, var SJ i røret. Humes i mosen! Så var det af sted igen. Fuglen var fundet af endnu en superlusker – TOE – og var stationær i pilebuske ca.200 m NØ for branddammen. Den sås godt og kaldte også en del. Klik her for optagelse af kaldet. Det drejede sig om 6. fund af humes i Blåvand-området og det første siden invasionsåret 2003, som har været det suverænt bedste år for arten i DK indtil videre med 10 fund – heraf 5(!) fra Ertholmene. Desuden rastede en hvidbrynet løvs ved branddammen.

Humes sanger, Blåvand, mosen, 20/10 2017. Bemærk, at fuglen kun har et markant vingebånd til forskel fra bryn, der har to. Denne fugl har lidt lyst ved næbbasis.

Lørdag d. 21. oktober var jeg igen på hukket fra solopgang. Der var dog færre fugle i krattene end de forrige dage, og formiddagens højdepunkter var den stationære hvidbrynede løvs i mosen samt en flok på 24 bjerglærker på stranden. Desuden trak 4 hedelærker forbi.

Uge 42 2017 i Blåvand vil blive husket som den nok bedste for sibiriske phyller nogensinde. Det er vist første gang, det er sket i DK, at bryn, fuglekongs, humes, brun løvs og schwarzi er set på den samme lokalitet inden for en uge. Godt gået af Blåvand og de mange birdere, der gæstede DK’s vestligste punkt.

Luuuuuuuuuuuuuusk

Fredag d. 6. oktober 2017 om aftenen var der afgang til Mandø. I alt hele 13 birdere satsede på at producere på øen i løbet af weekenden. Holdet bestod af SJ, HBJ, AEC, IBJ, MWK, AES, MPO, HÆG, AOWN, JOAA og ABK samt Mandø-patruljen THH og SKI, der ankom lørdag. Der blev tørfikset i bilen på vej over Fyn og Jylland. Det var primo oktober, og der skulle laves hits.

Lørdag vågnede vi op til meget regn, men der blev alligevel slidt i buskene, og dagens højdepunkter blev hvidbrynet løvs 2 (1 trekanten og 1 Bydiget) og rødtoppet fuglekonge 2 (1 byen og 1 Bydiget). Om aftenen tryllede mesterkokken SJ i køkkenet. Resultatet var tre oksestege mm., som vi nød i fælleslokalet hos Mandø B&B.

Det klarede op natten til søndag, hvor vi om morgenen kunne konstatere, at der var kommet mange drosler til øen samt en del gransangere og jernspurve. Planen var den samme som om lørdagen – der skulle findes småfuglehits. Det blev det ikke til, men en flok på hele fire pungmejser ved Bydiget fundet af HBJ, blåhals på Nørrevej fundet af AEC og ca. 10 store korsnæb var blandt dagens bedste fugle.

Ifølge DOFbasen drejer det sig om første fund af pungmejse på øen siden 2014, hvor en flok på hele ni fugle sås 12/10. Arten har desuden haft et ringe år i DK. Er den mon på vej til at uddø som ynglefugl?

Blåhals 1K, Mandø, 8/10 2017. Nok hun pga. manglende blåt på struben

Pungmejser, Mandø, 8/10 2017. Tre fugle ses på foto…

Stor korsnæb, Mandø, 8/10 2017. Bemærk det tykke undernæb

I løbet af lørdagen tyndede det ud blandt de tilstedeværende – så mandag morgen var det kun HBJ, SJ, AEC, IBJ, MWK, SKI, THH og ABK, som var tilbage på øen. Allerede fra morgenstunden var det tydeligt, at det var tyndet ud blandt småfuglene. To hvidbrynede sås dog ved bydiget inkl. en – formentlig – ny fugl. Dagens bedste obs blev dog en lille fluesnapper fundet af THH ca. 14.45, som rastede ved Østre Toftevej i byen. Vi kunne lige nå at nyde den, før vi (SJ, HBJ og ABK) satte næsen østover. En snespurv fløj op fra låningsvejen kort efter, vi havde forladt øen.

Der luskes på forlandet ud for Mandø by. Foto: IBJ

Lille fluesnapper, Mandø, 9/10 2017

Der skulle laves stort på Mandø, men det blev ved subhits.

Hesselø – en pissegiftig ø

Fredag d. 22. september 2017 kl. 04.30 var der afgang fra Hundested Havn kurs Hesselø. Holdet bestod af JDA, MAH, HEM, VKN, MT, HVR, LMN, MKP, HBJ, JLR, SHN og ABK. Efter ca. 1 time og 45 minutters sejlads nåede vi øen og ankrede op ved SØ-hjørnet. Herfra var det en kort tur i gummibåd med påhængsmotor, før vi igen havde land under fødderne.

Hesselø

HVR – mellem Hundested og Hesselø

I gummibåden på vej til Hesselø

Det var spændende at besøge Hesselø. Med sin isolerede beliggenhed ca. 24 km nord for Korshage, Rørvig, og de relativt mange hits, som sås på øen i 1960’erne, er det måske en af DK’s bedste hitlokaliteter. Til sammenligning ligger Christiansø ca. 18 km NØ for Gudhjem. Du kan læse mere om Hesselø i denne artikel.

Øen er ret let at birde, da der er meget lidt underskov. Nok pga. en stor bestand af dådyr. Størrelsen er også overkommelig – 0,71 km2, hvilket skal sammenlignes med Christiansøs areal på 0,22 km2 (0,38, hvis Frederiksø og Græsholm regnes med). Hesselø har desuden flere større åbne arealer (tidligere brugt til kreaturer?), strandeng samt et stort åbent, fladt areal på NV-øen, hvor der er en landingsbane.

Ved ankomst til øen kunne det straks konstateres, at der var pænt med småfugle – især rødhals, fuglekonge og rødstjert. Klik her for at se indtastninger i DOFbasen fra turen.

Dagens højdepunkt var to dværgværlinger, som ved 9.30-tiden blev fundet af JDA og MAH på SV-kysten af øen. Der var styr på fuglene ca. en halv time, før de forsvandt. Hermed en meget sjælden multiobs af arten i Danmark.  Tre fugle sås dog på Christiansø 3/10 1988 og to samme sted 9/10 1996, men jeg er ikke klar over, om nogle af disse fugle sås sammen.

Dværgværlinger, Hesselø, 22/9 2017. Sjældent, arten ses i flok i DK!

Kort efter blev en hvidbrynet løvsanger fundet i høje træer på den centrale del af øen, og – måske – samme individ sås også senere i træer ved det grønne hus nær landingsbanen.

Rødstjert han, Hesselø, 22/9 2017

Hesselø Fyr

HBJ poserer mellem et par hvalkæber!

Kranie – gråsæl?

En sanger med rustfarvet overgump og mørk hale fik pulsen op, da den blev jaget op fra lav vegetation nær landingsbanen. Alle birdere blev hidkaldt, men desværre var det ikke en pallas. Men derimod en sivsanger…

Ved 14-tiden mødtes vi på stranden og blev sejlet tilbage i gummibåd til moderskibet. På turen til Hundested sås to storkjover; en art, der har været mange observationer af på Nordsjællands kyst i løbet af sommeren.

SØ-delen af Hesselø

Båden, vi sejlede med – set fra Hesselø

Afgang fra Hesselø

Amerikansk skarveand – et MEGA-hit

Amerikansk skarveand blev indført til Storbritannien i 1948 og nåede her sit bestandsmaximum med ca. 5.500 fugle i 2000. Efter det blev besluttet at bortskyde amerikansk skarveand pga. risiko for, at amerikanske skarveænder, som var fløjet til Spanien, ville hybridisere med hvidhovede ænder, er bestanden i Storbritannien faldet til 20-100 i 2014 ifølge Wikipedia.

Den drastiske decimering af den britiske bestand har betydet, at amerikansk skarveand nu er et regulært hit i DK.

Amerikansk skarveand er på den danske kat. C-liste, da alle fund regnes som værende fugle fra den introducerede britiske bestand. Første fund drejede sig om en han i Borreby Mose 2. august 1985. De næste fund var:

1987: Tofte Sø 23/6, han

1987: Vejlerne 8/9, han

1988: Ulvedybet 31/8-2/10, han

1988: Ulvedybet 1/9, hun

1989: Alsønderup Enge 3-11/6, han

1990: Tofte Sø 17/7, han

Arten blev allerede pillet af SU-listen fra og med 1991, hvilket må siges at være hurtigt, da arten kun var registreret syv gange til og med 1990.

På trods af at arten er let bestemmelig har der været utallige fejlobs i Danmark; både hvinand og – især – hunfarvede sortænder er fejlobset gennem tiderne til amerikansk skarveand.

En søgning i DOFbasen viser, at der er indtastet observationer fra 1992, 1994 og alle årene mellem 1996 og 2001. Jeg selv bogførte arten – en hun – ved Kærup Holme, Vejlerne 28/6 1996 – og allerede i august samme år så jeg igen en fugl – en han – i Damhussøen. En meget eksklusiv Københavns Kommuneart!

Diagrammet viser antal amerikanske skarveænder registreret i Danmark i årene 2003 til 2016; tallene er fundet i årsrapporterne publiceret i DOFT samt i Fugleåret.

Arten ynglede i Maribosøerne i – i hvert fald – 2006 og 2008.

Amerikansk skarveand hunfarvet, Maribosøerne, august 2007

Som det ses i diagrammet, ser det sort ud for amerikansk skarveand i Danmark. På grund af at arten ikke sås årligt i DK i starten af 2010’erne, blev den geoptaget på SU-listen fra og med 2013. Et tilsvarende mønster ses i Sverige, hvor sidste obs er gjort i 2008, og den foreløbig sidste obs i DK gælder en han ved Ølundgård Inddæmning i Odense Fjord 25/7-29/7 2013.

Så til de nye listere – se at komme ud af penalhuset, når den næste dukker op.

Slagfalken på Værnengene

Torsdag d. 17. august 2017 om formiddagen opdagede Sven Rønnest og Svend Aage Clausen en afvigende storfalk på Værnengene. OA blev adviseret, og han genfandt fuglen samme eftermiddag og kunne bekræfte, at fuglen formentlig var en 1K slagfalk.

Næste dag, fredag d. 18. august, blev fuglen genfundet om morgenen af OA, THH og SKI. Fuglen rastede et par timer om formiddagen, hvor bestemmelsen til slagfalk kunne bekræftes pga. gråblå ben, mørk stribning på bukserne, ryg og arm varmt brune i kontrast til mørkere hånd samt at halen stak et godt stykke ud bag vingerne på den siddende fugl. Disse kendetegn passer med slagfalk og bør udelukke en ung lannerfalk. Fuglen er væk det meste af dagen, men genfindes ved 18-tiden og ses frem til 19.30-tiden. Et sikkert twitch lørdag morgen?

IBJ og ABK rykker fra Kbh 01.30 natten mellem fredag og lørdag; vi mødes med AWN og TPA i Roskilde og fortsætter til Værnengene med ankomst 05.30, hvor Sakke, PU, JKY og JJA allerede er på plads ved Tipperlågen. Vi beslutter at sprede os i området – nogle ved lågen og andre ud mod Værnsandekrattet. Kl. 07.53 råber IBJ op om en falk! Den kommer flyvende lavt fra øst og lander på engen øst for vejen til Værnsandekrattet. Der er straks red alert. På med skopet, og hurtigt kan det konstateres, at slagfalken er på plads. Der er styr på fuglen de næste timer, hvor den både ses siddende og jagende lavt over terrænet. Fuglen mobbes af bl.a. tårnfalke og en ung rørhøg. Den tilbringer det meste af formiddagen nord og vest for nordladen og ses meget fint.

Folk strømmer til, og en uventet bonus bliver en odinshane 1K, som raster i en pande ved vadersvinget – bl.a. sammen med en temmincksryle. Til gengæld kigger vi forgæves efter prærieløberen, som har rastet i området siden 15. august.

Slagfalk 1K med tårnfalk og rørhøg, Værnengene, 19/8 2017

Odinshane 1K med almindelig ryle og krumnæbbet ryle ad., Værnengene 19/8 2017

God stemning på Værnet

Slagfalk er en problematisk art i DK, da arten både er svær at bestemme samt findes i fangenskab. Slagfalk var tidligere på den danske liste på baggrund af et fund fra Skagen 7. maj 1991. Dette fund blev dog forkastet i 2000. Der har været flere fund af undslupne slagsfalke i Danmark. I netfugls galleri findes foto af fire unslupne slagfalke fra Danmark: 1K Rømø august 2003; 2K Sneum april 2004; ad. København juni 2004 og 1K Ballum Enge juli 2005.

Danmarks eneste godkendte fund af en mulig spontan slagfalk blev gjort i Skagen 6.-7. maj 2006 i forbindelse med et stort antal trækkende falke (inkl. lille tårnfalk ad. han – DK’s seneste fund af arten). Fundet er godkendt i kategori D. Fuglen blev i felten bestemt til jagtfalk, men fotos af fuglen afslørede, at det drejede sig om en slagfalk – en 2K.

Slagfalk er på den svenske kategori D liste, mens Finland har to kategori A fund; Puhos 29. april 1992 og Korpoo 6. juni 2007. I Tyskland er arten en årlig gæst og antallet af fund er øget gennem de sidste 20 år. Der findes bl.a. et fund nær Hamburg af en fugl ringmærket i Slovakiet. I Polen var der ifølge denne artikel 48 fund i perioden 1950 til 2009. På det polske web site clanga.com ses det, at arten har været årlig i landet siden 2009. Da den aktuelle fugl ikke viser tegn på, at den har været i fangenskab samt den efterhånden regelmæssige forekomst i Tyskland og Polen, er der gode chancer for, at det er en vild fugl, som har rastet på Værnengene.

Spættebonanza på Grenen

Morgenobsen på Grenen 25/7 var en af de bedre af slagsen. Morgenens ubetingede højdepunkt dukkede op ca. kl. 8.50, da en grønspætte opdages af PRA, da den kommer lavt over Verdens Ende og flyver ud mod Grenens spids. Den vender og returnerer mod Drachmanns Grav, hvor den tilsyneladende lander, men ses ikke igen. Hermed første fund af arten i Skagen siden 2014; er arten mon ved at blive sjældnere på lokaliteten? Desuden hvidvinget korsnæb (min. 3), karmindompap TF, bomlærke, stenvender og en stor flagspætte 1K – også på TF.

Næste dag, 26/7, er jeg igen på morgenobsen, og nu er der endelig kommet hul på de hvidvingede korsnæb. Ca. 15 er ude at vende ved Verdens Ende i løbet af morgenen. En 1K lander i grønne buske nord for Verdens Ende. Den eftersøges, men kan ikke genfindes, før to kaldende adulte på trækforsøg over Verdens Ende, får den til at kalde fra de grønne buske. Nu kan den genfindes og ses meget fint på ned til ca. 5 meters afstand. Desuden fra morgenen kan nævnes karmindompap (genganger?), storkjove 2, almindelig kjove, tejst 1K og hvepsevåge.

Grønspætte 1K, Grenen, 25/7 2017. Ifølge DOFbasen er det første fund i Skagen siden 2014; siden 2003 er arten set i følgende år i Skagen: 2003, 2005, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Stor flagspætte 1K, Grenen 26/7 2017

Hvidvinget korsnæb 1K, Grenen, 26/7 2017. Bemærk grønne fjer på bug og over øjet. Nok en hun…

Morgenobs på Grenen, PRA og ROC er klar til at lave stort.


*

*