Vedbæk Havn producerer

En kort tur lørdag d. 2. marts 2019 med MKH startede med forgæves eftersøgning af sortspætte i Rude Skov, derefter et besøg i Vaserne, hvor vi også – næsten – dyppede lille flag. Heldigvis hørte – og senere så vi – to af slagsen. Højdepunktet blev dog en kaspisk måge 3K, der rastede i Vedbæk Havn. Den var ringmærket, så nu bliver det spændende at høre, hvor den er fra…

Ifølge DOFbasen er det blot 3. fund i Nordsjælland siden primo november 2018; de to andre er en 3K fra Hornbæk Havn 29/1 og en 2K i Gilleleje Havn 17+20/2.

Kaspisk måge 3K, Vedbæk Havn, 2/3 2019

Reklamer

Susan – der er kun én dværgtrappe

…undskyldning fra dansk toplister til daværende kæreste, da dværgtrappen på Reersø kom på tværs af en aftale.

Den danske liste indeholder tre trappearter; stortrappe, østlig kravetrappe og dværgtrappe. Alle tre arter har oplevet store nedgange i bestandene, og antallet af fund af arterne i Nord- og Vesteuropa er mindsket gennem de sidste 50 år.

Mange danske twitchere har sikkert stillet sig selv spørgsmålet. Kommer der flere trapper til DK?

Vi krydser fingre; af de tre arter er dværgtrappe og stortrappe mest sandsynlige, mens et nyt fund af østlig kravetrappe synes usandsynligt.

 

Dværgtrappe

I Danmark foreligger der 21 fund af 22 dværgtrapper til og med 1964. Herefter er der blot gjort to fund.

Fund af dværgtrappe siden 1965 i DK:

1987: ad. hun skudt, Østerlars, Bornholm, 13. december.

1991: 2K han, Reersø, 27. juli til 27. august.

I Sverige har der siden 1990 været hele 8 fund af dværgtrappe; de seneste fund var to fugle i 2015, mens Finland i samme periode havde 15 fund og Norge to fund – i 2014 og 2015. De fleste af fundene af dværgtrappe i Sverige og Finland siden 1990 har været fra foråret – især maj. I Polen har der blot været ét fund siden 1970, i september 2012. I Tyskland har der været 6 fund siden 1977; de to seneste fra september-oktober 2012 og oktober 2014. Holland havde 4 fund 1990-1999, 1 fund 2000-2009, 4 fund i perioden 2010-2016, og denne vinter – 2018-2019 – har der været 2 fund. De fleste af de seneste hollandske fund har været fra vinterperioden. I Storbritannien har der været 217 fund; de tre seneste var alle i 2014, hvilket var de første fund i landet siden 2002. Ifølge BBRC rapporten for 2014 er 80% af alle dværgtrappe-fund i Storbritannien gjort i perioden oktober til januar, hvor december er bedste måned.  Så to forsigtige bud på et nyt dansk dværgtrappe-fund kunne være et sent efterårs- eller vinterfund i SV-Jylland eller en forårsfugl i øst-DK.

 

Stortrappe

Til og med 1964 var der 13 fund af stortrappe i DK inkl. et ynglefund – en hun fanget på rede ved Horsens i 1860. Efter 1964 er der gjort fem fund.

Fund af stortrappe siden 1965 i DK:

1968: trk. Gilbjerghoved, 4. maj.

1970: Febbested, Hanstholm, 1. januar.

1970: Busemarke, Møn, 27. april.

1979: 3K+ hun fundet død, Reersø, 4. marts.

1979: 2K hun/2-3K han, Saltuna, Bornholm, 14. april.

Til forskel fra dværgtrappe har der ikke været fund af stortrappe i landene nord for os siden 1979. De tre seneste fund fra Sverige er fra hhv. 1965 (2 fund) og 1979, de eneste tre fund fra Finland er fra 1808, 1853 og 1942, mens Norge har ét fund af to fugle fra marts/april 1761 (!). I Holland har der været hele 26 fund siden 1986, men de to seneste er fra 1997 og 2010; desuden et fund i 2004 af en tysk projektfugl. Stortrappe ynglede sidste gang i Polen i 1986, og i perioden 1987 til 2017 har der været 11 fund. I Tyskland blev bestanden i 1940 anslået til at være 3.000 fugle, men den var faldet til 57 i 1997. I 2014 var bestanden steget til 165 fugle, hvor fuglene ynglede i tre reservater. Her har det været nødvendigt at hegne områder ind på grund af stort prædationstryk. I reder uden for de indhegnede områder er æg blevet indsamlet og udruget i inkubator. Stortrappe er reintroduceret i England, hvor den sidste ynglefugl blev skudt i 1832. Siden 2004 er der udsat flere hundrede fugle i det sydlige England; i 2016 blev seks reder fundet. De seneste fund af vilde fugle i England var i 1987 (mindst 7 individer).

Mange af de senere fund af stortrappe i Vesteuropa har været fra vinterperioden i forbindelse med koldt vejr længere østpå, som formentlig har presset stortrapperne vestpå, da de ikke har kunnet finde føde på grund af sne. Men i takt med global opvarmning og nedgang i bestandene mod øst skal vi måske hellere sætte vores lid til, at den tyske bestand fortsætter med at vokse, og at en fugl herfra kan nå DK…

 

Østlig kravetrappe

Østlig kravetrappe er fundet én gang i DK:

1892: han skudt, Emmerlev Mark, Sønderjylland, 7. oktober.

Siden 1910 har der blot været følgende europæiske fund:

1916: Schweiz, november.

1931: Ungarn, april.

1933: Sverige, oktober.

1934: “Jugoslavien”.

1962: Suffolk, Storbritannien, 21. november til 29. december. Læs om fundet her.

1970: “Jugoslavien”.

1974: 1K, Ottenby, Öland, Sverige, 18.-26. oktober. Fotos her.

1977: udmattet fugl fanget nær Czestochowa ca. 100 km NV for Krakow, Polen, december.

2003: fugl indfanget, Lombardsijde, Belgien, 19. januar.

Den belgiske fugl blev fundet i dårlig kondition på en mark ved Lombardsijde nær Nordsøkysten. Den blev indfanget og kom til hægterne i fangenskab, før den 18. marts blev fløjet til Saudi Arabien, hvor den, nu forsynet med en sender, blev sluppet fri. Senderen blev fundet i september samme år, og det frygtes, at fuglen var blevet skudt.

For østlig kravetrappes vedkommende synes et nyt dansk fund at være usandsynligt. Birdlife regner østlig kravetrappe for globalt truet i kategorien “vulnerable”. Det er især jagt i overvintringsområderne i Mellemøsten og i det sydlige Asien samt forringelse af ynglehabitat som følge af græsning, som har medført stor nedgang i bestanden.

Foto stjålet fra Birding World vol. 16 s. 19 af østlig kravetrappe fra Belgien i 2003; arten er ikke set siden i Europa.

Pikinfo

Vinterens største overraskelse indtil videre har været den vestlige middelhavsstenpikker 1K hun, der blev opdaget ved Virksundbroen, Limfjorden, 26. december 2018. Det drejer sig om første vinterfund af arten i Nord- og Vesteuropa. Mon ikke den er ankommet i oktober eller november?

December har været mild, men Virksund-pikken dør formentligt, hvis der kommer rigtigt vintervejr. En nonnestenpikker overvintrede i Strandby Havn i perioden 28. november 2011 til 2. marts 2012, men overlevede nok kun pga. fodring med melorme på et opsat foderbræt!

En morsom debat for og imod fodring udspandt sig på netfugl:

http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=46822

Nonnestenpikker 2K han, Strandby Havn, 14/2 2012

I Danmark foreligger der fire tidligere fund af middelhavsstenpikker:

  • 1996: 30/6-18/8, Stevns Kridtbrud, han, østlig – ssp. melanoleuca
  • 2000: 10-21/6, Aflandshage, Amager, 2K han, vestlig – ssp. hispanica
  • 2011: 1-8/11, Thorsminde Havn, 1K han, vestlig – ssp. hispanica
  • 2013: 1-2/6, Christiansø, 3K+ han, østlig – ssp. melanoleuca

Fuglen på Aflandshage, som er militært område, blev hemmeligholdt, og det var kun enkelte lokale birdere, der hørte om fuglen, mens den rastede på lokaliteten, som fik set den. Derfor måtte mange af sted til Thorsminde i 2011 for at få bogført vestlig middelpik.

Vestlig middelhavsstenpikker 1K han, Thorsminde Havn, 6/11 2011

I Sverige er der gjort hele 14 fund af middelhavsstenpikker, hvoraf 3 fugle er godkendt som vestlig, 6 som østlig og 5, som ikke er racebestemt. En større andel af østlig falder fint i tråd med Sveriges mere østlige placering end Danmarks. I Sverige blev der gjort 2 fund i 1980’erne, 4 i 90’erne, 7 i 00’erne og 1 i perioden 2010-2018 (2015), så arten er måske i tilbagegang som sjælden gæst i Nordeuropa?

I Storbritannien var der 55 fund af middelhavsstenpikker frem til 2007, hvor blot 9 fugle er blevet racebestemt;  6 vestlige og 3 østlige.

Forskere har for nylig fundet ud af, at østlig middelhavsstenpikker er nærmere genetisk beslægtet med nonnestenpikker end med vestlig middelhavs, så – som med så mange andre racer i disse år – slipper middelpikkene nok heller ikke for at blive splittet. Derfor må danske twitchere se at komme ud af kapellet, når den næste østlige middelpik dukker op. Der var vist ingen, der forsøgte at twitche fuglen på Christiansø i juni 2013, men mon ikke flere vil gøre forsøget, når den næste dukker op – også selvom det er på Christiansø…

Jeg selv connectede med racen i 1996. Et langt twitch, der startede i Kraptårnet i Vejlerne 1. juli, hvor jeg 26. juni havde bogført min første amerikanske skarveand, da – nu afdøde – DN’s mobil ringede: middelhavsstenpikker på Stevns!!! Fuglen blev fundet 30. juni, men først offentliggjort dagen efter. Så var det af sted med bus til Ålborg om aftenen 1. juli, overnatning i DN’s lejlighed og morgentog 2. juli til en midtsjællandsk staion (var det Sorø?), hvor vi lånte DN’s forældres bil og samme dag kunne vi bogføre pikken fra kanten af kridbruddet.

Et foto af Stevns-pikken kan ses på netfugl her. Bemærk, at ryggen er meget lys i forhold til vestlig middelhavs, som har en mere brun ryg.

Oktober godis

Her følger nogle fotos fra bl.a. Blåvand i uge 42, som var en godkendt periode for hits. Topluskeren TOE slog – som sædvanlig – til i løbet af ugen med Blåvand-områdets første nonnestenpikker, en hun, som rastede ved den nordlige parkeringsplads på Skallingen 17-19/10. Den skællede ryg og de lange vinger adskilte den fra middelhavsstenpikker. Straffeattesten lyder nu på stribet græs (2008), taigapiber (2014), humes sanger (2017) og nonnepik (2018), og der er måske flere, jeg har glemt…

En anden hidsig obs var, hvad der tilsyneladende er DK’s første efterårsfeltobs af buskrørs, fundet af AEC og CBN, ved Nyeng 15/10. Efterårs-acroer er noget af det sværeste inden for europæiske fugle, men flere acro-kendere mener, at det drejer sig om en buskrørs. I felten virkede fuglen koldt farvet i forhold til en typisk efterårs-rørs. På fotos ses, at vingen mangler kontraster, og fuglen har en ret tydelig øjenbrynsstribe, der også når bag øjet. En hård obs, men dog forventet i betragtning af mange efterårsfund – også uden for net – på de britiske øer.

Andre bemærkelsesværdige fund inkluderede to taigapiber i Blåvand-området i løbet af ugen; den første ved Nyeng 13/10 og den anden ringmærket i fyrhaven 19/10. Sidstnævnte er blot fjerde ringmærkede taigapiber i DK – og første i næsten 28 år(!) – efter to på Christiansø hhv. 7-17/10 1982 og 29/4-1/75 1989 samt Blåvands Huk 29/9-10/10 1990. Desuden sås også taigapiber på Mandø 13-14/10 og Sønderho, Fanø, 14/10.

Efterårsferien bød også på stationær lille gulbug på Mandø 13-15/10, fundet af THH, og første flerdagesfugl i DK siden 1989. En ellekrage ved Sårup i Thy fundet 16/10 – og stadig på plads 27/10 – var også meget populær. Det var den første twitchable fugl i DK siden fuglen ved Gadeby, Bornholm, 18-20/8 2010.

I år er DK dog indtil videre blevet trumfet af Sverige, hvor en rubinnattergal han blev fundet nær Karlstad på nordsiden af Vänern 26/10. Hermed første fund af arten i Sverige. Den kunne ikke genfindes dagen efter.

Bynkefugl, Mosen Blåvand, 14/10 2018

IKEA’s nye bestseller – kombineret stol og køletaske med kopholder

Nonnepik hun, Skallingen 17/10 2018

DOF UNG twitcher nonnepik på Skallingen

Bryn, Blåvands Huk 18/10 2018

Taigapiber, Blåvands Huk 19/10 2018

MPO efter at have connectet med sin første taigapiber i DK

Hærfugl, Melby Overdrev 27/10 2018

Oktoberdrømme

Så nærmer efterårsferien – uge 42 – sig. Ugen, hvor mange drømme, eller arter, man ikke har drømt om, er blevet til virkelighed. Uge 42 – og uge 41 – er formentlig det tidspunkt i andet halvår, hvor flest MEGA-hits er blevet fundet. Hvem husker ikke:

2006:

Stribet sanger Mandø 15-16/10

2007:

Tretået spætte Skagen 2+12-18/10

Langhalet tornskade Skallingen 15-17/10

Tretået spætte Tversted Plantage 18/10

2008:

Stribet græshoppesanger Grønningen, Blåvand 17/10

2009:

Sibirisk fløjlsand Blåvand 12-18/10

2010:

Stendrossel Nordby, Fanø 12/10

2011:

Rødøjet vireo Mandø 19-27/10

2012:

Manchurisk nattergal Christiansø 14-21/10

Olivenskovdrossel Christiansø 21-30/10

Tornhalesejler Juvre, Rømø 21/10

Manchur, Christiansø, 19/10 2012

2014:

Gråstrubet drossel Gedser 18/10

2016:

Sibirisk jernspurv 9 individer (!) 13-23/10

Hvidkindet værling Hønen, Fanø 13-15/10

Isabellastenpikker Gilleleje 18-25/10

2017:

Polarlomvie Grenen, Skagen 22/10

Perioden i 2017 udmærkede sig desuden med mængder af østlige phyller – særligt schwarz med fem fugle imponerede, hvilket er årsrekord.

Som det kan ses, er der en overvægt af fund fra det sydvestlige Jylland. Fire af fundene drejer sig om fugle fundet i net (manchurisk nattergal, olivenskovdrossel, gråstrubet drossel og én sibirisk jernspurv).

Forventningerne er i top, men kan de indfries? Er der gået for meget fotodude i dansk birding? Eller er der stadig kratluskere, der kan lave stort i havtornen?

DMI melder lunt vejr og ikke alt for kraftig vind, så mon ikke vi – ligesom mange af de tidligere år – skal satse på et småfuglehit. Fra nabolandene kan nævnes en grøn sanger fotograferet på Lundy Island, Devon, Storbritannien 7. oktober, ca. 25 taigapibere i Norge i efteråret, hvilket betegnes som et normalt år, desuden en amerikansk svaleklire på øen Værøyna ca. 500 km NV for Hanstholm og lille gulbug på Utsira 8. oktober, nonnestenpikker, sorthovedet sanger og schwarz i Holland i løbet af de sidste par dage, mens Helgoland har haft hvidskægget sanger, mindst to taigapibere, citronvip og dværgværling i perioden 6.-10. oktober.

Sølvhejre i mosen

Tirsdag d. 25. september 2018 fandt TBR den første stationære sølvhejre i nyere tid (nogensinde?) i Københavns Kommune. Fuglen rastede i Utterslev Mose i del 2, hvor den blev fundet ca. kl. 13.30. Fuglen blev bl.a. twitchet af undertegnede og flere af Købehanvns Kommunes toplistere, deriblandt IBJ, som hermed kunne indkassere sin art nummer 244 ifølge Netfugls kommuneliste.

Hermed et længe ventet kommunekryds for mange. I år har der været 4-5 fund af 8-9 individer i mosen, hvilket skal sammenlignes med, at der  – ifølge DOFbasen – blot er et tidligere fund fra lokaliteten; en overflyvende fugl 11. april 2014.

Sølvhejre, Utterslev Mose del 2, 25. september 2018

God stemning på Horsebakken

 

MEGA sibe

Efteråret er i fuld sving, og i weekenden nåede en af de efterhånden mest eftertragtede sibes til Vesteuropa. En gulbrystet værling 1K blev fundet på Whalsay, Shetlandsøerne, 22. september, hvor fuglen også var på plads dagen efter.

Gulbrystet værling er i kraftig tilbagegang; i 2000 var arten af IUCN kategoriseret som “lower risk/least concern”, 2004 “near threatened”, 2008 og 2012 “vulnerable”, 2013 og 2016 “endangered” og 2017 “critically endangered”. Noget af en rutsjetur. I 1980’erne og 1990’erne var arten en sjælden, men dog regelmæssig gæst i Vesteuropa om efteråret, men i takt med artens katastrofale tilbagegang er arten blevet et megahit i Europa. Der foreligger ca. 240 fund i Storbritannien.

Fair Isle, som formentlig er den lokalitet i Nord- og Vesteuropa, som har haft flest fund af arten (bortset fra de tidligere ynglelokaliteter i Finland), havde, ifølge Rare Birds Where and When, i gennemsnit 1 fugl per efterår i 60’erne, 2,7 i 70’erne, 3,8(!) i 80’erne, 2,1 i 90’erne og 0,4 i 00’erne.

Arten er ikke længere årlig i Vesteuropa; de tre seneste fund fra Storbritannien er fra hhv. Farne Islands, Northumberland, 5. september 2013, Shetlandsøerne 20. september 2017 og årets fund. Det seneste fund fra Norge er fra Vestfold, 29. august 2010, og seneste fra Sverige er en 1K ringmærket i Falsterbo 25. august 2012.

I Danmark er der gjort seks fund af arten:

1984: 22/8, Christiansø, 1K

1990: 19/6, Christiansø 2K han ringm.

1991: 31/8, Christiansø, 1K ringm.

1993: 10/6, Grenen, Skagen, han trkf.

1995: 12/6, Nedermose, Skagen, han

1996: 19/8, Christiansø, 1K ringm.

At hele tre ud af seks danske fund er fra det sene forår kan synes noget overraskende i forhold til i Storbritannien, hvor blot 4 ud af 240 fund frem til 2007 var fra foråret. I takt med at arten er uddød i den vestlige del af udbredelsesområdet er chancen for en overshooter om foråret nok meget lille. Så et nyt dansk fund bliver formentlig i efteråret. Som et kuriosum kan nævnes, at ML, aka Goldfinger, har haft tre(!) gulbrystede værlinger i DK – fuglene på Chrø i 1990, 1991 og 1996.


*

*

Reklamer