Stribet på Pølsen

Så skete det igen. Stribet ryle ved Pølsen. Pølse-områdets fjerde fund af stribet ryle blev gjort af Eigil Larsen ved lagunen på Køge Nordstrand 14/8 2016. Dagen efter, 15/8, sås fuglen ved sydenden af Ølsemagle Revle; fuglen sås bedst om formiddagen fra revlen lige syd for fårefolden.

Stribet ryle har et usædvanligt forekomstmønster ved Pølsen, idet de tre tidligere fund er hhv. 5/8 1985, 1K 28/9-2/10 1986 og ad. 22/7-2/8 1987 (dog kun godkendt for perioden 22-25/7), men TA så den ifølge DOFbasen 2/8. I betragtning af hvor godt dækket Pølsen har været de sidste mange år, er det sjovt, at det seneste af de tre tidligere fund er gjort for 29 år siden.

Årets fugl er tilsyneladende udelukkende set på lang afstand, så den har været svær at aldersbestemme. Tidspunktet taget i betragtning er det formentlig en adult. Man skal være forsigtig mht. aldersbestemmelse af stribet ryle, da adulte kan ligne 1K-fugle. En adult fugl i Klydesøen i august 2005 var der delte meninger om; fuglen blev af mange alderbestemt til 1K. Klik her for foto og diskussion. Men andre foto af fuglen viste, at det var en adult.

Med 45 arter vadefugle er Pølsen formentlig den lokalitet i Østdanmark med den længste vadefugleliste. Vestamager har – så vidt jeg har kunnet tælle mig frem til – 44 arter på listen. Wilsons svømmesneppe og hvidrygget ryle er ikke på listen, da de er set på nærliggende Kofoeds Enge og Aflandshage.

De seneste tilføjelser til Pølsens lange vadefugleliste er sortvinget braksvale 28-29/8 2015, sibirisk hjejle 27/7-1/8 2008, hvidrygget ryle 15-18/7 2008 og plettet mudderklire 10/8 2005. Hvad bliver art nummer 46? Mulighederne er mange; stylteløber er den mest almindelige vader, som endnu ikke er set på lokaliteten. Triel mangler også, selvom området nok ikke er optimalt for den art. Ørkenpræstekrave, lille gulbenet klire, bairds ryle og spidshalet ryle er også muligheder.

stribet_polsen_1

Stribet ryle med almindelige ryler, grågæs, gråænder og knopsvane, Pølsen, 15/8 2016

Ingen jomfruer i Horreby

Onsdag d. 27. juli 2016 samler jeg TBR op på Hans Knudsens Plads kl. 6. Planen er klar. Der skal laves stort på pølsen. Vi starter i fugletårnet ved den sydlige lagune, men der er få vadefugle; formentlig pga. høj vandstand. Vi beslutter derfor at køre til dæmningen, og armeret med skop og termokander går vi nordpå langs stranden. Da vi er nået nordspidsen ved 8-tiden og skal til at pakke skoperne ud, bipper telefonen. Jomfrutrane i Bøtø!!! Fundet af KMO og Kim Duus.

Det tager ikke mange sekunder, før vi vender snuden sydpå og løber – næsten – hele vejen til bilen. Så havde vi også fået dagens motion. Godt svedige sætter vi os i bilen. Der er god stemning, for fuglen er på plads. Der går dog ikke mere end ca. ti minutter, før vi får en nedslående melding om, at fuglen er lettet og fløjet lavt NØ. Hvad gør fuglen nu? Er den trukket? Eller er den blot fløjet på et fourageringstogt? Vi beslutter at køre til Vestmøn og stopper lige øst for dæmningen til Bogø i håb om, at vi kan se fuglen krydse Storstrømmen (hedder farvandet det?) på vej fra Falster til Møn. Men nej – ingen trane. Vi fortsætter til Fanefjord, hvor vi tjekker landskabet fra kirken, men heller ingen traner her. Vi diskuterer, om vi skal prøve lykken på Møn. Vi taler med HKR, som tjekker Nyord, og beslutter derfor at fortsætte mod Sydfalster ad småveje langs østkysten. Hits vender altid tilbage til udgangspunktet, lyder det i baghovedet… Vi triller gennem landsbyerne Horbelev, Meelse og Karleby, ser afviser til landsbyen Horreby og tjekker markerne. En sølvfarvet postkasse er det nærmeste, vi kommer en jomfrutrane.

Vi når Bøtø by, hvor vi på en jordmark gør dagens foreløbig bedste obs; småspove 9. I stedet for at køre til Bøtø Nor og stå og tude med de andre dippere, beslutter vi at stoppe på Godthåbs Allé ca. 2 km nord for noret. Flere kendte ansigter dukker op: HHØ, SBP, FSH, IBJ m.fl.

Ved 12.30-tiden ringer telefonen. Det er FSH, som er i røret. Han beretter om to sydflyvende traner nord for os, og den ene virker mindre end den anden! Jeg ringer til HHØ, da han og SBP netop er kørt videre. Kort efter spotter TBR to traner komme imod os fra nord kurs syd. Jeg får dem i tuben og kan desværre konstatere, at det er to almindelige… I mellemtiden er HHØ og SBP ankommet, og vi sludrer om løst og fast, indtil TBR endnu en gang melder trane. Kl. er 12.50. En enlig trane kommer fra NV kurs SØ. Jeg er den eneste, der har skopet fremme. Jeg bliver helt stille, da jeg får den i skopet. Da den er ret ud for os kurs nord, kan jeg se, den har en hvid tegning bag øjet, og at den har sort på halsen ned til bugen. Det er sgu den. Jomfrutranen! Fuglen flyver nord om os, krydser Godthåbs Allé og taber højde i retning af Bøtø Nor.

jf2

jf1

Jomfrutrane 2K+, Marielyst, 27/7 2016. Bemærk lille hak i yderste armsvingfjer på både højre og venstre vinge. Håndsvingfjerene er intakte – til forskel fra fuglen set i England i foråret

tbr1

God stemning på Godthåbs Allé i Marielyst. Jomfruen er bogført!

Der ringes til JAE, som er ved Bøtø. At dømme efter tonelejet, er der dårlig stemning. De kan ikke genfinde tranen fra tårnet.  Nå – TBR og jeg beslutter, at vi må hjælpe, så vi kører sydpå ad Bøtø Ringvej og prøver et par sideveje mod vest. Ved andet forsøg er der gevinst. Vi stopper for enden af Trolliusvej og endnu en gang genfinder TBR jomfrutranen, som på passende afstand står på en græsmark nær to traner. Det varer ikke mange minutter, før de første biler fyldt med twitchere ankommer.

hkr

HKR med barn twitcher jomfru på Trolliusvej

Der er tidligere godkendt 5 fund i kategori A:

1992: Vejlerne, 3-6/6

1986: Ulvedybet, 10/7

1984: 2 trk. Skagen, 30/5

1952: Jægerspris, 15/4

1901: 2 Husby Sø, 15/5

Dertil kommer et fund af en undsluppet fangenskabsfugl:

2002: Elkenøre, Falster, 1-10/2; fuglen var tam og havde burfuglering om venstre ben

Desuden er der tre fund i DK af formodede undslupne burfugle (disse fund er dog ikke indsendt til SU):

ca. 1974: Rømø, maj

1972: Skagen, 28-30/4

1971: Skagen, 5/5

Fuglen i Bøtø i juli 2016 havde ingen ringe, og vingerne så fine ud. En fugl i Cumbria, England, set i perioden februar til i hvert fald 11. juli 2016 er et andet individ end Bøtø-fuglen. Flugtfoto af den engelske fugl ses her. Bemærk, at den har knækkede håndsvingfjer i begge vinger. Håndsvingfjerene på Bøtøfuglen var intakte.

Det er helt naturligt, at der har været en diskussion vedrørende fuglens oprindelse. Arten har nemlig både optrådt med formodede spontane forekomster samt som undslupne fangenskabsfugle i Skandinavien. I Norge, Sverige, Finland og Danmark er der i alt ca. 32 fund af formodede spontane fugle. Dertil kommer – foruden det danske fund af en burfugl fra 2002 – et fund af en fugl med klippede svingfjer i Nordnorge i juni/juli 1968. Desuden er der fund af formodede undslupne fangenskabsfugle i Norge i juni 1975 og sommeren 1977 samt i Finland i august 1927.

I Sverige er der ca. 13 fund af 15 individer godkendt i kategori A. Klik her for at se de svenske fund. Som det ses, er der en klar overvægt af fund i maj og juni (10 fund). Der er dog også et juli fund (Gotland, 1934) samt et fund 5/8 1976 i Falsterbo. I Finland er der ca. 16 fund godkendt i kategori A (seneste fra 24/5 2016) – også med en klar overvægt af fund i maj og juni. Finlands første fund af arten er dog fra august (31/8 1972). Enkelte af fundene i Fennoskandinavien drejer sig om fugle, som er set i flere lande.

I Fennoskandinavien er tidligste fund af en formodet spontan fugl fra midten af april. Forekomsten topper ultimo maj, og der er enkelte fund i juli og august samt et enkelt fund i midten af oktober i Finland.

Datoen for Bøtøfuglen falder altså uden for kulminationsperioden i Fennoskandinavien. Men der er dog tidligere fund af formodede spontane fugle i juli og august. Hvis Bøtøfuglen ikke bliver i flere måneder, viser sig at være tam eller kan spores tilbage som en undsluppet fangenskabsfugl, er det sandsynligt, at fundet bliver godkendt i kategori A. Det kan være en fugl, som er trukket til Skandinavien i maj/juni, ikke har kunnet finde en mage og derefter er trukket sydpå og havnet på Falster. Ligesom prærietranen i 2013, som sås 7/5 i Finland og 27-28/5 på Møn.

Pæne fugle – ingen overraskelser

I perioden 17. til 25. juli 2016 besøgte jeg Ærø med familien. Det blev til et par småture i løbet af ugen. Toplokaliteten, Vitsø Nor, blev tjekket 18+21/7. Højdepunktet var en krumnæbbet ryle ad. 18/7. Øens eneste(?) par sortstrubet bynkefugl har haft ynglesucces i år. To friske 1K fugle sås ved møllen lige syd for noret – sammen med hannen – 18/7. 21/7 sås kun 1 1K samt hannen. Hunnen sås ikke. Seks sorthalsede lap sås på lokaliteten 21/7; alle adulte fugle. 25/7 taltes 12 fugle på lokaliteten inkl. 1 1K af LTP. Så måske arten har ynglet på lokaliteten?

sortbynk_1807

Sortstrubet bynkefugl 2K+ han, Vitsø Nor, 18/7 2016

Skjoldnæs, vestpidsen af Ærø, besøgtes om eftermiddagen 24/7, hvor bedste obs var småspove 21 rst. og rødrygget torn 2. Lokaliteten er god for rastende småspove; en søgning på DOFbasen viser følgende obs af 20 eller flere individer: 27 rst. 11/7 2012, 28 rst. 4/8 2014 og 20 rst. 6/8 2014. Største obs af arten (indtastet på DOFbasen) på øen er dog imponerende 96 trk. ved Søby 26/7 2011.

smaaspove_skjoldnaes_2407

Småspove, Skjoldnæs, 24/7 2016

Varmen og SØ-vinden kastede ikke den forventede sorte stork eller skadegøg af sig. Med sin sydlige beliggenhed må øen kunne producere gode arter sydfra – i lighed med Als. Men der birdes alt for lidt på øen.

skadegog_als0108

Skadegøg 1K, Birkepøl, Als, 1/8 2006. DK’s 6. fund. Fuglen blev fundet af Gert L. Jørgensen samme dag kl. 10.30, da den kom flyvende i 15 meters højde. Den var derefter sunket i jorden indtil ved 17-tiden, da den pludselig lettede foran mig fra en busk tæt på diget. Et stort øjeblik! Fuglen rastede i området frem til 11/8. Siden da er der gjort ét fund; en 1K sås og fotograferedes af en enkelt observatør på Harboøre Tange 16/7 2011, men kunne ikke genfindes. Skadegøg er derfor en most-wanted art blandt den nye generation af twitchere.

Helgoland producerer

Så gjorde de det igen på Helgoland. Lavede stort. 13. juli 2016 blev en masketornskade 2K+ fundet på øen som ny art for Tyskland. Øen er formentlig den lokalitet i Europa med den længste artsliste. Således var tornskaden art nummer 433 for øen. Fair Isle havde i slutningen af 2014 ca. 385 arter på listen. Og til sammenligning har Skagen, som er det sted i DK, hvor der er set flest arter, en total på ca. 365 arter.

Helgolands lange artsliste er et resultat af øens isolerede placering i Nordsøen, daglig bemanding, ringmærkning og fordi øens fugleliv har været moniteret siden 1800-tallet. Og i stedet for blot at “se på fuglene” i gamle dage, blev de skudt. Derfor er arter som rustværling 3/6 1852, østlig kronsanger 4/10 1843, brundrossel 10/10 1880 og grey catbird 28/10 1840 på listen.

I oktober 2015 blev der under en fuglefestival på Helgoland uddelt et spørgeskema omhandlende kommende nye arter for øen. 62 deltog i undersøgelsen med i alt 183 stemmer fordelt på 74 arter. Arten, der toppede listen med tolv stemmer, var masketornskade! Nummer to på listen med otte stemmer var østlig bjergløvsanger. Klik her for at læse om undersøgelsen og se listen over, hvilke nye arter som forventes på øen.

Foråret 2016 har været det artsrigeste på øen med i alt 229 arter. Blandt højdepunkterne kan nævnes snefinke 9-11/4 (3. fund på øen), iberisk gransanger 7/5 (2. fund på øen), middelhavsstenpikker 25/5, sorthovedet sanger 28/5, ca. 7(!) hvidskæggede sangere (heraf 3 individer 7/5) og den sædvanlige sortbrynede albatros. Det er ganske enkelt imponerende, hvor mange hits der ses på øen.

Masketornskade er en ventet ny art i DK. Foruden fundet på Helgoland er arten truffet i de fleste af vores nabolande.

Sverige (1 fund): 1K ringm. Ottenby, Öland, 1/10 og sluppet 13/10 efter orienteringsforsøg.

Norge (2 fund): 2K+, Utsira 2-15/10 2006 og 2K+, Lista Fyr, 10/8-27/10 2009.

Finland (1 fund): 1K, Ålandsøerne, 23/10 1982.

Storbritannien (3 fund):  1K, Fife, Skotland, oktober 2004, 1K Scilly-øerne, november 2006 og 1K, Spurn, Yorkshire, september 2014.

Holland (1 fund): 1K, Terschelling, 2/11 2015.

At dømme efter fundene i nabolandene er et fund i oktober på Vestkysten det mest sandsynlige, men et sommerfund er også en mulighed.

Tak til Jochen Dierschke for info fra Helgoland.

Fra Skagen til Ertholmene

Det var det. Foråret 2016. Vi tager på rundtur blandt de store danske lokaliteter. Hvordan klarede de sig?

Vi starter i Skagen, som havde et godt forår. Forårets første SU-fugl(e) var to topskarver 15/3. Det blev til i alt ca. 32 topskarver i løbet af foråret 2016 inkl. hele 22 trk. 19/3, hvilket er dagsrekord i DK. Der er dog stadig et stykke til sæsonrekorden på ca. 56(!) i 2009. En citronvipstjert 2/5 er eneste obs i foråret, hvilket er under middel sammenlignet med de seneste år. Der var ellers en del østenvind i løbet af maj, men det fine vejr har nok fået dem til trække igennem over yderste klitrække (Jyllands Ende), som blot var sporadisk dækket i foråret. Der ville blive set mere i Skagen, hvis der var fast bemanding her – i stedet for at kødranden af birdere på Verdens Ende. Både topskarv og citron er så godt som årlige i Skagen, så vi skulle frem til 7/5, før den første overraskelse dukkede op; om morgenen blev en alpejernspurv fundet ved Buttervej. Hermed Skagens 3. fund af alpejern efter fund i 1985 og 2008. Fuglen sås frem til ca. kl. 18.30, da den lettede og fløj øst.

ajern1

Alpejernspurv, Buttervej, Skagen, 7/5 2016

Herefter fulgte flere uger uden SU-fugle i Skagen, og foråret 2016 så længe ud til at blive et tyndt et af slagsen for hits. Men – som så ofte før – vendte det i det sene forår. Skagens første ørkenpræstekrave – en han – rastede ca. et kvarter først på eftermiddagen 26/5 i den nye sø på Grenen. Søen har i foråret haft besøg af hele fire præstekravearter. Fuglen lettede og trak SV ud over Kattegat. Et temmelig uventet fund, men Skagen må efterhånden være en af de lokaliteter med den længste vadefugleliste. Så vidt jeg kan tælle mig frem til, er listen oppe på 44 arter, og der mangler stadig damklire, terekklire og begge tundrahjejler.

Sjældne rovfugle hører til et godt forår for hits i Skagen, og de observatører, der holdt ud til juni, blev belønnet med en ørnevåge 2K 6/6. Fuglen overnattede i reservatet og trak ud kurs Sverige næste morgen ca. kl. 8.10. Hermed Skagens femte fund af ørnevåge efter obs i 1991, 1997 og 2008 (2 fund). Det skulle dog blive endnu bedre, da en blå glente blev opdaget på heden langs Fyrvej ved 8-tiden om morgenen 10/6. Fuglen rastede til ca. kl. 10, før den trak SV. Det drejer sig om Skagens 5. fund af blå glente. Dagen efter, 11/6, var der igen hit, da en gråsejler var ude at vende ved Verdens Ende ca. 9.40 i fem minutter, før den fløj retur mod SV. Hermed et yderst sjældent forårsfund af arten i DK. Der er ingen godkendte fund af arten om foråret i DK, men et fotodokumenteret fund ved Hornbæk Enge, Randers, 23/5 2015, er under behandling.

Foruden SU-fuglene skal også nævnes det rekordstore antal steppehøge; totalen havnede på 88, hvilket er ny sæsonrekord. Desuden sås to små skrigeørne på datoerne 9/5 og 2/6. Af andre gode fund kan nævnes markpiber 2 (4/5 og 8/5), hele 5 rødryggede svaler; 3 8/5 (dagsrekord i DK) og 2 11/5, tre hortulaner (1 8/5 og 2 11/5), tre silkehejrer (2 6/5 – Skagens første multifund – og 1 12/5), hvidvinget måge (3K 11/5), rødstrubet piber 4 (1 11/5, 2 12/5 og 1 17/5), sort stork 3 (1 5/6 og 2 13/6), savisanger 7/6, biæder ca. 5 (under normalen) 12/5-12/6, hvidnæbbet lom ca. 8 (normalt år) 24/4-14/5 og lundsanger 3 (1 Ellekrattet og senere Grenen 27/5, 1 ringm. ved Skagen Fyr 31/5 og 1 syng. Grenen 1/6), hvilket er et godt år for arten.

Vejlerne havde et forår under normalen. Ingen SU-arter sås på lokaliteten. Bedste obs var amerikansk krikand 1-2 12/3-9/4, silkehejre 22-28/5 og en biæder trk. Ø ved Østerild Fjord 14/6. På Agger Tange sås en jagtfalk 14-15/3, silkehejre 2 4/5 og 2 12/5 samt sort stork 2 12/6. Thy må kunne gøre det bedre!

Vi fortsætter til Tipperne/Værnengene, hvor jagtfalken, som ankom i efteråret 2015, sås frem til 24/4. Mest usædvanlige obs på lokaliteten i foråret var en hærfugl 22/4. Desuden kan nævnes rødhalset gås op til 2 12/4-12/5, steppehøg 2K 3/5, silkehejre 2-3 1/5-11/5. Ingen hits skyldes formentlig manglende bemanding på fuglestationen ift. 80’erne og 90’erne.

Så er vi nået til Blåvand. En fluesnapper, der måske er en tajga, blev ringmærket 22/5. En fjer fra fuglen skal analyseres. Viser det sig at være en tajga, vil det være ny art for DK, og foråret 2016 vil være klart godkendt for lokaliteten. Foruden denne fugl var højdepunktet en syngende buskrørsanger i mosen 25/5. Altså 1-2 SU-arter i foråret i Blåvand. Blandt de øvrige højdepunkter var en rødrygget svale 27/5 samt to ringmærkede sydlige nattergale (1 31/5 og 1 1/6). Desuden kan nævnes sibirisk gransanger 2 (1 ringm. 5/5 og 1 feltobset 6/5), steppehøg 2K 30/5, lille fluesnapper ad. han ringm. 29/5 og 1 syng. 30/5 (samme fugl?) og biæder 28/5. En sortbuget knortegås rastede på nærliggende Nyeng 28/3.

På Mandø sås to SU-arter i løbet af foråret. Bedste fugl var en sibirisk hjejle 15-19/5 og desuden rapporteret 22/5. Hermed andet fund af arten på Mandø efter første fund i oktober 2006. Jagtfalk sås på øen 9/3 og 28/5 – formentlig en fugl, som ankom i efteråret 2015. Af andre bemærkelsesværdige obs kan nævnes sydlig nattergal syng. 21-28/5 og drosselrørsanger syng. 22/5. Vi forventer mere af Mandø.

Rømø havde et ok forår med ét SU-fund: iberisk gransanger syng. og kald. ved Landsende 1/6. Desuden sås en stylteløber på Stormengene ved Havneby 3/5. Arten udgik af SU-listen per 1/1 2016.

På Langeland sås nul SU-arter i foråret 2016. Hvilket er under vanlig standard. Bedste fugle blev en meget tidlig lundsanger i Gulstav Østerskov 13/5, sort stork i Ålemosen nær Humble 21-26/6, silkehejre – også i Ålemosen – 21-22/6, lille fluesnapper syng. ved Keldsnor 22/5, steppehøg ad. han trk. NØ ved Hou 14/4. Desuden er der rapporteret en syng. sydlig nattergal i Gulstav Østerskov 22/4.

Vi fortsætter til Sydfalster, som kom i hus med en enkelt SU-fugl samt flere subhits. Bedste fugl var DK’s 6. fund af gåsegrib (2K), som rastede i Bøtø Nor 21-22/6, før den trak nord. Af andre gode arter kan fra Gedser nævnes fuglekongesanger ringm. 6/5 (ca. 6. forårsfund i DK), markpiber 21-22/5 (skal arten igen på SU-listen?), rødrygget svale 5/6, hvidnæbbet lom ad. trk. NØ 22/5, biæder 5 22/5, hvidvinget terne ad. trk. NØ 27/5, lille fluesnapper 3 (1 ringm. 9/5, 1 ringm. 6/6 og 1 syng. Kroghage 11/6), steppehøg 2K trk. Birkemose 14/5. Desuden sås en skestork trk. over Gedser Odde 14/5, hvilket var ny art for lokaliteten. En silkehejre rastede i Bøtø Nor 26/6.

På Møn sås to SU-arter i løbet af foråret samt en del gode subhits, hvilket er et fint forår for lokaliteten. Den første var en alpesejler, som rastede ved Møns Klint 17-23/4. Den anden var af en noget anden kaliber; en lammegrib imm. blev fotograferet ved Røddinge Sø 23/5. Nok sandsynligt, at sidstnævnte stammer fra bestanden i Alperne. Er denne “selvsupplerende” nu, så fundet kan godkendes i kategori C? Desuden sås lille skrigeørn på Østmøn 14-17/5, rødrygget svale 1-2 Møns Klint 17+18/4, sort stork Møns Klint 16/4, to syngende sydlige nattergale (Bødkermosen 22/4 og Råbylille Strand 9/5), tredækker Nyord 28/5, steppehøg 2K Mandemarke Bakker 22/4,  biæder 3 (1 Råbylille Strand 6/5 og 2 Ulvshale 28/5), drosselrørsanger Ulvshale 29/5, lille fluesnapper Møns Klint 3/6 samt op til 3 lundsangere langs klinten primo juni.

Stevns, som havde et rigtig godt år i 2015, kunne ikke levere en SU-art i foråret 2016. Bedste arter blev sort stork trk. SV 18/6, silkehejre Tryggevælde Ådal 27/4, lundsanger 2 (1 2/6 Fællesskov og 1 3/6 Højerup) og lille fluesnapper 2 (1 Lille Heddinge 8/5 og 1 Fællesskov 3/6).

Vestamager havde et godkendt forår med en SU-fugl; amerikansk hjejle 5-17/5. Af subhits kan nævnes en kongeederfugl 3K+ han trk. NV set og fotograferet fra dæmningen ved Klydesøen 27/3, tredækker 2 spill. 5-7/5, steppehøg 2K trk. 14/5 og (den sædvanlige?) rødhovedet and han 17/4-26/6.

Det blev til nul SU-fugle i Gilleleje i foråret, hvilket er normalt. Men et par gode subhits skal nævnes. Største overraskelse var en toplærke, som rastede i havnen 2-4/4, en hvidvinget måge 2K i havnen, som blev opdaget i januar, sås sidste gang 22/4. Desuden rødrygget svale trk. Ø 3/5, hortulan trk. Ø 11/5, islom 1 odr. trk. Ø 2/5 og steppehøg 2 (ad. hun trk. NØ 15/4 og 1 hunfarvet trk. Ø 2/5).

top1_gille

Toplærke, Gilleleje Havn, 3/4 2016

Heller ikke Rørvig-området havde fund af SU-fugle i foråret 2016. Bedste obs blev stylteløber 2 Hovvig 8/5, markpiber trk. S 7/5, hortulan 3 (1 10/5 og 2 22/5), hvidnæbbet lom 2K rst. 2/5, biæder 2 8/5, sibirisk gransanger syng. 2+6/5, lille fluesnapper syng. 22/5, rødstrubet piber 2 (1 30/4 og 1 13/5), steppehøg 4 (ad. han 16/4, ad. hun 29/4, 2K 30/4 og hunfarvet 8/5), islom ad. trk. N 9/5. En savisanger sang i Hovvig 8/5 og to silkehejrer – også i Hovvig – 21/5-28/6

Vi slutter af på Ertholmene, som havde et super forår. Tre SU-arter er over normalen, og den ene – stensanger – er tilmed ny art for Vestpalæarktis. Stensanger er den eneste art på den danske liste, som ikke er set i andre lande i Vestpalæarktis. De tre SU-arter (stensanger, hætteværling, buskrørsanger – alle hanner) blev fundet 30/5. Stensangeren sås frem til 3/6, hætteværlingen sås igen 1/6 og buskrørsen hørtes frem til 2/6. Af subhits fra øerne kan nævnes høgesanger 31/5, steppehøg 2 (2K 8/5 og 2K 13/5) og ca. 7 lundsangere ultimo maj/primo juni.

stens1

Stensanger, Christiansø, 31/5 2016

sek1

En stolt SEK efter sit monster-fund på Christiansø. Ud over stensangeren lavede han også hætteværling og buskrørs samme dag (30/5). Nok første gang, en person finder tre SU-arter samme dag i DK!!!

Observationerne er hentet i DOFbasen. Skulle du falde over fejl eller mangler i opsummeringen, så skriv en kommentar.

Stensanger på stenøen

Mandag d. 30. maj 2016 om eftermiddagen tikker en sms ind fra ROC. SEK fedter rundt med en mystisk sanger på Christiansø. Ringer til SEK, der sender fotos og lydoptagelse af fuglen. Den har en mystisk sang, og dragten minder om løvsanger. Jeg tænker, det kan være en afvigende løvs. Den ligner ikke andre sangere, som er truffet i VP, skriver jeg til SEK. Kort efter tikker en sms ind: sulphur-bellied warbler passer med sang og kald. Shit!!!

Efter at have arrangeret børnepasning med svigerfar, er jeg klar til at rykke mod øst. På vej til Nørreport Station på cykel om morgenen tirsdag d. 31. maj bipper telefonen: Pp, står der i beskeden fra SEK. Super, sangeren er på plads. Jeg tager metroen til Kastrup, og 7.30 er der afgang mod Rønne Lufthavn. AEC er også med på flyveren.

aec1

AEC i flyet fra København til Bornholm

Vi ankommer planmæssigt til Bornholm kl. 8.05, og vi kan lige nå at luske terminalområdet, hvor vi bogfører rød glente og en nattergal, før VKN og Susanne Knudsen samler os op, og så er det af sted mod Gudhjem.

I Gudhjem er A-kæden samlet; ca. 25 m/k – de fleste ikke-bornholmere – har chancet fuglen ved at tage natfærgen fra Køge, så de kan nå båden fra Gudhjem til Christiansø kl. 10.

gudhjem1

AEC, MPO, MMJ og SG og halvdelen af CL venter på båden i Gudhjem. God stemning, da sangeren er på plads!

erten1

MTK og civile på Gudhjem Havn – på vej til til Christiansø

I en frisk NØ-vind stævner vi ud fra Gudhjem. Der uddeles brækposer, men de fleste på soldækket holder morgenmaden indenbords!

aec_srs1

AEC og SRS på båden til Christiansø

Kl. 11 ankommer vi til Christiansø, hvor vi bliver taget imod af en storsmilende SEK samt PL og LAC. Vi går straks mod de små haver nær slottet på SV-delen af øen. Her har fuglen opholdt sig siden i går – sikkert fordi der er læ for NØ-vinden. Den har været aktivt syngende mandag eftermiddag og tirsdag formiddag, og efter blot 10 minutter er der bingo. Sulphur-bellied warbler, eller stensanger, oversat fra det svenske navn, stensångare, ses – ret godt – siddende og pudse sig i en busk. Stensangeren er dog ikke særlig medgørlig, da den sjældent sidder frit fremme, og den er desuden temmelig mobil. Heldigvis synger den regelmæssigt med sin gærdesanger-agtige sang, så den er let at lokalisere.

65156__Sulphur-bellied_arbler_CL_01B

Stensanger, Christiansø, 31. maj 2016. Foto: CL. Bemærk den gule øjenbrynsstribe, snavset gullig underside, langt næb med lyst undernæb og kort håndsvingfjersprojektion

stens1

Stensanger, Christiansø, 31. maj 2016. Under besøget midt på dagen 31/5 sås fuglen i træer og buske, men på andre tidspunkter sås den også på sten, som det ses på dette foto.

sek_vkn_roc

Den stolte finder, SEK, poserer med VKN og ROC ved slottet

aarsart_lifer1

Årsart eller lifer? Du drejer bare på håndtaget!

munken_cl1

Munken og CL blandt civile på hjemturen fra Christiansø

Stensanger yngler i Centralasien i bl.a. Kirgisistan, Kazakhstan og overvintrer i nordlige og centrale Indien. Jeg har selv set fuglen på yngleplads i Kirgisistan, hvor de to fugle, jeg så, ofte hoppede rundt på store klippeblokke. Desuden har jeg dyppet arten på overvintringsplads i Indien ved Bund Baretha nær Bharatpur. Arten har et nord-syd gående træk mellem ynglepladser og overvintringsområde på op til ca. 3.000 km, og det er måske derfor, arten indtil 2016 ikke var registreret i Vestpalæarktis. En overshooter ville blot havne i Sibirien, mens den – for at nå Europa – både skal fejlnavigere kurs NV fra overvintringsområdet, samt trække ca. 6.000 km. Men det er måske alligevel lidt overraskende, at arten først nu er registreret i Europa, da humes’ sanger har en udbredelse, der minder om stensangers. Humes’ yngler dog ca. 500 km længere mod nord, og den overvintrer længere mod vest. Der er desuden flere vinterfund af humes’ på Den Arabiske Halvø.

sulphur_map2

Stensangers udbredelse (stjålet fra xenocantos hjemmeside)

humes2

Humes’ sangers udbredelse (stjålet fra xenocantos hjemmeside)

Men unden alle omstændigheder er stensanger en cosmic mindfucker og en meget uventet art i Danmark!!! Hvem havde set den komme? Stensanger er den eneste art i DK, som ikke er set andre steder i VP, og selv ørkennatravnen, som rastede på Christiansø 29/5-18/6 1983, kommer til kort – rent sjældenhedsmæssigt. Det bliver spændende at se, om årets stensanger er en enlig svale, eller vi de kommende år ser flere fund af arten i Europa?

Fundet af stensanger på Christiansø er vildt, men et fund, som er i samme kategori, er en plain leaf warbler, som sås på øen Landsort ved Stockholm 10/10 1991. Læs om fundet her.

plain_leaf1

Plain leaf warblers udbredelse (stjålet fra xenocantos hjemmeside)

De fleste danske birdere – inkl. undertegnede – har nok svært ved at rumme en stensanger. En irania ved man, hvad er. Men en stensanger… Som en årgangsvin, der serveres for konfirmander.

Der findes andre asiatiske phyller, der minder om stensanger. Bl.a. tickell’s warbler, men denne har en mere grøn overside, mere gul underside. Se fotos af tickell’s warbler her. Buff-throated warbler ligner også stensanger, men har kortere næb med mørk spids på undernæbbet. Se foto her.

Foruden stensangeren kunne Christiansø denne varme tirsdag byde på en buskrørs, som sang ved campingpladsen. Fuglen var fundet 30/5 – også af SEK. Ved 13.30-tiden blev en høgesanger fundet på plateauet af JMP. Hvilket er første(!) fund af arten i DK i 2016. Desuden sås en lunds ved slottet, og to sortmejser, som er ualmindelig på Christiansø så sent på foråret, driblede også forbi slottet. I perioden 1976 til 2001 var seneste fund af sortmejse på Chrø fra 13/5.

Gæs og suttetræet

Fredag d. 13. maj 2016 om aftenen var der afgang til Gedser. Jeg overnattede på stationen, hvor også MKH og JSH boede samt ringmærkerne Johanne Aagaard og Andreas Bennesten Boe. Det havde været varmt de foregående dage, og med et temperaturfald lørdag var der lagt i ovnen til noget stort! Næste morgen, lørdag d. 14. maj, var jeg på plads på odden, hvor også LHA, JAE, HBJ, MKP, AWN, IBJ, Sakke samt et par stykker til var på plads. Selvom en SU-art manglede, blev det en fin dag. Der var gang i bramgæssene fra morgenstunden, og ikke færre end ca. 125.000 (!) blev talt af LHA; langt størsteparten før kl. 12. Lange bånd trak mod øst – både syd ude over Østersøen og nord for os på tværs af Falster. Dagens bedste obs, som desværre ikke sås fra odden, var en skestork, der trak øst over fuglestationen. En ny – og længe ventet – art for Gedser! Desuden trak en sølvhejre nord, og en pirol sås meget fint, da den lavede trækforsøg over odden.

pirol_gedser1

Pirol 2K han/hun, Gedser Odde, 14/5 2016

Gedser har haft en nogenlunde forårssæson, hvor sjældneste fugl har været en ringmærket fuglekongesanger, 11/5. Hvilket er første forårsfund siden en fugl på Christiansø, 4/5 2008. DOF’s operation overshooter fandt sted i weekenden 21.-22. maj, som ramte plet, da weekenden bød på en perlerække af gode arter; heriblandt en rastende markpiber, biæder 5, turteldue, pirol (hele 9 talt 22/5!) samt en trækkende hvidnæbbet lom 22/5. Hvornår ser vi foto af sidstnævnte, som er et sent forårsfund? Men, der mangler – som så mange andre steder i landet – en SU-art.

Fredag d. 20. maj var der afgang til Skagen, hvor jeg havde fire dage – til og med tirsdag d. 24. maj. Flere morgener var der for meget regn. Det tunge vejr lugtede af noget godt, men det var nok en tand for koldt. Resultatet var under middel; en klassisk Skagen-palet af fine arter, men der manglede en SU-art – eller i hvert fald en gedigen overraskelse.

D. 21. maj trak to islommer (2K og ad. sodr.) forbi Grenen; 2K-fuglen lige over Verdens Ende. En dragt, der på større afstand ofte forveksles med hvidnæbbet. Desuden en trækforsøgende pirol og en ringmærket lille fluesnapper ved Skagen Fyr, som jeg akkurat nåede at se flakse rundt i toppen af en busk, efter den var sluppet.

islom2

islom1

Islom 2K, Grenen, Skagen, 21/5 2016

rod_glente_rordrum1

Rød glente mobber rørdrum, Grenen, Skagen, 21/5 2016. En sjælden kombination!

D. 22. maj var højdepunktet på morgenobsen to karmindompapper og en trækforsøgende pirol. Om eftermiddagen var der kompensation med en steppehøg 2K, der sås fra Nordstrand over reservatet, hvor den tilsyneladende trak retur.

df_1

Dværgfalk ad. han, Buttervej, Skagen, 22/5 2016

grakrager1

Gråkrager med ræv,  Buttervej, Skagen, 22/5 2016

D. 23. maj var der ankommet en del nattrækkere til Skagen, og en af de første fugle var en syngende lille fluesnapper lavet af Sakke, JAE og HBJ ved Grenen museet; den sang et par gange, før den formentlig trak videre. Højdepunktet denne morgen var en trækforsøgende biæder kl. 10.14. En art, der har været ret få iagttagelser af i DK i år. Desuden en halvsen ringdrossel, pirol, dværgmåge 2K og en trækforsøgende steppehøg 2K. Eftermiddagen blev brugt på lusk. Der rastede ifølge ROC mere end 50 rødryggede tornskader i Skagen i dag. En høj dagstotal efter nutidens standarder. Dagens fugl i Skagen blev en ad. lille kjove, der trak forbi Flagbakken om eftermiddagen. Et sjældent forårsfund.

biader1

Biæder, Grenen, Skagen, 23/5 2016

D. 24. maj var højdepunktet på morgenobsen en trækkende islom. Der blev brygget på en stemme ved Sandormvejen, men det viste sig (desværre) at være en sangdrossel med korte sangstrofer. Ved middagstid blev der offentliggjort foto af en ung lammegrib fotograferet d. 23. maj på Møn, så jeg stoppede morgenobsen og satte kursen østpå.

maage_grenen_240516

Sildemåge 2K med sølvmåger, Grenen, Skagen 24/5 2016. Bemærk mørk hånd og mørke tertiærer med smal lys kant. Fuglen var mindre end en gennemsnitlig sølvmåge med lang hånd. Næbbet desuden smalt.

Indtil d. 24. maj var blot tre forskellige SU-arter set/hørt i Skagen i foråret 2016; alpejernspurv, citronvipstjert og topskarv. Klart under middel så sent på sæsonen. Det blev der rettet op på d. 25. maj, da en ørkenpræstekrave han rastede ca. 15 minutter i den nye sø på Grenen ved 13-tiden. En temmelig uventet ny art for Skagen! Blot syv birdere connectede med fuglen, før den lettede og trak SV ud i Kattegat.

suttetraeet1

Der suttes for meget og luskes for lidt i Skagen

 


*

*


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.