Luuuuuuuuuuuuuusk

Fredag d. 6. oktober 2017 om aftenen var der afgang til Mandø. I alt hele 13 birdere satsede på at producere på øen i løbet af weekenden. Holdet bestod af SJ, HBJ, AEC, IBJ, MWK, AES, MPO, HÆG, AOWN, JOAA og ABK samt Mandø-patruljen THH og SKI, der ankom lørdag. Der blev tørfikset i bilen på vej over Fyn og Jylland. Det var primo oktober, og der skulle laves hits.

Lørdag vågnede vi op til meget regn, men der blev alligevel slidt i buskene, og dagens højdepunkter blev hvidbrynet løvs 2 (1 trekanten og 1 Bydiget) og rødtoppet fuglekonge 2 (1 byen og 1 Bydiget). Om aftenen tryllede mesterkokken SJ i køkkenet. Resultatet var tre oksestege mm., som vi nød i fælleslokalet hos Mandø B&B.

Det klarede op natten til søndag, hvor vi om morgenen kunne konstatere, at der var kommet mange drosler til øen samt en del gransangere og jernspurve. Planen var den samme som om lørdagen – der skulle findes småfuglehits. Det blev det ikke til, men en flok på hele fire pungmejser ved Bydiget fundet af HBJ, blåhals på Nørrevej fundet af AEC og ca. 10 store korsnæb var blandt dagens bedste fugle.

Ifølge DOFbasen drejer det sig om første fund af pungmejse på øen siden 2014, hvor en flok på hele ni fugle sås 12/10. Arten har desuden haft et ringe år i DK. Er den mon på vej til at uddø som ynglefugl?

Blåhals 1K, Mandø, 8/10 2017. Nok hun pga. manglende blåt på struben

Pungmejser, Mandø, 8/10 2017. Tre fugle ses på foto…

Stor korsnæb, Mandø, 8/10 2017. Bemærk det tykke undernæb

I løbet af lørdagen tyndede det ud blandt de tilstedeværende – så mandag morgen var det kun HBJ, SJ, AEC, IBJ, MWK, SKI, THH og ABK, som var tilbage på øen. Allerede fra morgenstunden var det tydeligt, at det var tyndet ud blandt småfuglene. To hvidbrynede sås dog ved bydiget inkl. en – formentlig – ny fugl. Dagens bedste obs blev dog en lille fluesnapper fundet af THH ca. 14.45, som rastede ved Østre Toftevej i byen. Vi kunne lige nå at nyde den, før vi (SJ, HBJ og ABK) satte næsen østover. En snespurv fløj op fra låningsvejen kort efter, vi havde forladt øen.

Der luskes på forlandet ud for Mandø by. Foto: IBJ

Lille fluesnapper, Mandø, 9/10 2017

Der skulle laves stort på Mandø, men det blev ved subhits.

Reklamer

Hesselø – en pissegiftig ø

Fredag d. 22. september 2017 kl. 04.30 var der afgang fra Hundested Havn kurs Hesselø. Holdet bestod af JDA, MAH, HEM, VKN, MT, HVR, LMN, MKP, HBJ, JLR, SHN og ABK. Efter ca. 1 time og 45 minutters sejlads nåede vi øen og ankrede op ved SØ-hjørnet. Herfra var det en kort tur i gummibåd med påhængsmotor, før vi igen havde land under fødderne.

Hesselø

HVR – mellem Hundested og Hesselø

I gummibåden på vej til Hesselø

Det var spændende at besøge Hesselø. Med sin isolerede beliggenhed ca. 24 km nord for Korshage, Rørvig, og de relativt mange hits, som sås på øen i 1960’erne, er det måske en af DK’s bedste hitlokaliteter. Til sammenligning ligger Christiansø ca. 18 km NØ for Gudhjem. Du kan læse mere om Hesselø i denne artikel.

Øen er ret let at birde, da der er meget lidt underskov. Nok pga. en stor bestand af dådyr. Størrelsen er også overkommelig – 0,71 km2, hvilket skal sammenlignes med Christiansøs areal på 0,22 km2 (0,38, hvis Frederiksø og Græsholm regnes med). Hesselø har desuden flere større åbne arealer (tidligere brugt til kreaturer?), strandeng samt et stort åbent, fladt areal på NV-øen, hvor der er en landingsbane.

Ved ankomst til øen kunne det straks konstateres, at der var pænt med småfugle – især rødhals, fuglekonge og rødstjert. Klik her for at se indtastninger i DOFbasen fra turen.

Dagens højdepunkt var to dværgværlinger, som ved 9.30-tiden blev fundet af JDA og MAH på SV-kysten af øen. Der var styr på fuglene ca. en halv time, før de forsvandt. Hermed en meget sjælden multiobs af arten i Danmark.  Tre fugle sås dog på Christiansø 3/10 1988 og to samme sted 9/10 1996, men jeg er ikke klar over, om nogle af disse fugle sås sammen.

Dværgværlinger, Hesselø, 22/9 2017. Sjældent, arten ses i flok i DK!

Kort efter blev en hvidbrynet løvsanger fundet i høje træer på den centrale del af øen, og – måske – samme individ sås også senere i træer ved det grønne hus nær landingsbanen.

Rødstjert han, Hesselø, 22/9 2017

Hesselø Fyr

HBJ poserer mellem et par hvalkæber!

Kranie – gråsæl?

En sanger med rustfarvet overgump og mørk hale fik pulsen op, da den blev jaget op fra lav vegetation nær landingsbanen. Alle birdere blev hidkaldt, men desværre var det ikke en pallas. Men derimod en sivsanger…

Ved 14-tiden mødtes vi på stranden og blev sejlet tilbage i gummibåd til moderskibet. På turen til Hundested sås to storkjover; en art, der har været mange observationer af på Nordsjællands kyst i løbet af sommeren.

SØ-delen af Hesselø

Båden, vi sejlede med – set fra Hesselø

Afgang fra Hesselø

Amerikansk skarveand – et MEGA-hit

Amerikansk skarveand blev indført til Storbritannien i 1948 og nåede her sit bestandsmaximum med ca. 5.500 fugle i 2000. Efter det blev besluttet at bortskyde amerikansk skarveand pga. risiko for, at amerikanske skarveænder, som var fløjet til Spanien, ville hybridisere med hvidhovede ænder, er bestanden i Storbritannien faldet til 20-100 i 2014 ifølge Wikipedia.

Den drastiske decimering af den britiske bestand har betydet, at amerikansk skarveand nu er et regulært hit i DK.

Amerikansk skarveand er på den danske kat. C-liste, da alle fund regnes som værende fugle fra den introducerede britiske bestand. Første fund drejede sig om en han i Borreby Mose 2. august 1985. De næste fund var:

1987: Tofte Sø 23/6, han

1987: Vejlerne 8/9, han

1988: Ulvedybet 31/8-2/10, han

1988: Ulvedybet 1/9, hun

1989: Alsønderup Enge 3-11/6, han

1990: Tofte Sø 17/7, han

Arten blev allerede pillet af SU-listen fra og med 1991, hvilket må siges at være hurtigt, da arten kun var registreret syv gange til og med 1990.

På trods af at arten er let bestemmelig har der været utallige fejlobs i Danmark; både hvinand og – især – hunfarvede sortænder er fejlobset gennem tiderne til amerikansk skarveand.

En søgning i DOFbasen viser, at der er indtastet observationer fra 1992, 1994 og alle årene mellem 1996 og 2001. Jeg selv bogførte arten – en hun – ved Kærup Holme, Vejlerne 28/6 1996 – og allerede i august samme år så jeg igen en fugl – en han – i Damhussøen. En meget eksklusiv Københavns Kommuneart!

Diagrammet viser antal amerikanske skarveænder registreret i Danmark i årene 2003 til 2016; tallene er fundet i årsrapporterne publiceret i DOFT samt i Fugleåret.

Arten ynglede i Maribosøerne i – i hvert fald – 2006 og 2008.

Amerikansk skarveand hunfarvet, Maribosøerne, august 2007

Som det ses i diagrammet, ser det sort ud for amerikansk skarveand i Danmark. På grund af at arten ikke sås årligt i DK i starten af 2010’erne, blev den geoptaget på SU-listen fra og med 2013. Et tilsvarende mønster ses i Sverige, hvor sidste obs er gjort i 2008, og den foreløbig sidste obs i DK gælder en han ved Ølundgård Inddæmning i Odense Fjord 25/7-29/7 2013.

Så til de nye listere – se at komme ud af penalhuset, når den næste dukker op.

Slagfalken på Værnengene

Torsdag d. 17. august 2017 om formiddagen opdagede Sven Rønnest og Svend Aage Clausen en afvigende storfalk på Værnengene. OA blev adviseret, og han genfandt fuglen samme eftermiddag og kunne bekræfte, at fuglen formentlig var en 1K slagfalk.

Næste dag, fredag d. 18. august, blev fuglen genfundet om morgenen af OA, THH og SKI. Fuglen rastede et par timer om formiddagen, hvor bestemmelsen til slagfalk kunne bekræftes pga. gråblå ben, mørk stribning på bukserne, ryg og arm varmt brune i kontrast til mørkere hånd samt at halen stak et godt stykke ud bag vingerne på den siddende fugl. Disse kendetegn passer med slagfalk og bør udelukke en ung lannerfalk. Fuglen er væk det meste af dagen, men genfindes ved 18-tiden og ses frem til 19.30-tiden. Et sikkert twitch lørdag morgen?

IBJ og ABK rykker fra Kbh 01.30 natten mellem fredag og lørdag; vi mødes med AWN og TPA i Roskilde og fortsætter til Værnengene med ankomst 05.30, hvor Sakke, PU, JKY og JJA allerede er på plads ved Tipperlågen. Vi beslutter at sprede os i området – nogle ved lågen og andre ud mod Værnsandekrattet. Kl. 07.53 råber IBJ op om en falk! Den kommer flyvende lavt fra øst og lander på engen øst for vejen til Værnsandekrattet. Der er straks red alert. På med skopet, og hurtigt kan det konstateres, at slagfalken er på plads. Der er styr på fuglen de næste timer, hvor den både ses siddende og jagende lavt over terrænet. Fuglen mobbes af bl.a. tårnfalke og en ung rørhøg. Den tilbringer det meste af formiddagen nord og vest for nordladen og ses meget fint.

Folk strømmer til, og en uventet bonus bliver en odinshane 1K, som raster i en pande ved vadersvinget – bl.a. sammen med en temmincksryle. Til gengæld kigger vi forgæves efter prærieløberen, som har rastet i området siden 15. august.

Slagfalk 1K med tårnfalk og rørhøg, Værnengene, 19/8 2017

Odinshane 1K med almindelig ryle og krumnæbbet ryle ad., Værnengene 19/8 2017

God stemning på Værnet

Slagfalk er en problematisk art i DK, da arten både er svær at bestemme samt findes i fangenskab. Slagfalk var tidligere på den danske liste på baggrund af et fund fra Skagen 7. maj 1991. Dette fund blev dog forkastet i 2000. Der har været flere fund af undslupne slagsfalke i Danmark. I netfugls galleri findes foto af fire unslupne slagfalke fra Danmark: 1K Rømø august 2003; 2K Sneum april 2004; ad. København juni 2004 og 1K Ballum Enge juli 2005.

Danmarks eneste godkendte fund af en mulig spontan slagfalk blev gjort i Skagen 6.-7. maj 2006 i forbindelse med et stort antal trækkende falke (inkl. lille tårnfalk ad. han – DK’s seneste fund af arten). Fundet er godkendt i kategori D. Fuglen blev i felten bestemt til jagtfalk, men fotos af fuglen afslørede, at det drejede sig om en slagfalk – en 2K.

Slagfalk er på den svenske kategori D liste, mens Finland har to kategori A fund; Puhos 29. april 1992 og Korpoo 6. juni 2007. I Tyskland er arten en årlig gæst og antallet af fund er øget gennem de sidste 20 år. Der findes bl.a. et fund nær Hamburg af en fugl ringmærket i Slovakiet. I Polen var der ifølge denne artikel 48 fund i perioden 1950 til 2009. På det polske web site clanga.com ses det, at arten har været årlig i landet siden 2009. Da den aktuelle fugl ikke viser tegn på, at den har været i fangenskab samt den efterhånden regelmæssige forekomst i Tyskland og Polen, er der gode chancer for, at det er en vild fugl, som har rastet på Værnengene.

Spættebonanza på Grenen

Morgenobsen på Grenen 25/7 var en af de bedre af slagsen. Morgenens ubetingede højdepunkt dukkede op ca. kl. 8.50, da en grønspætte opdages af PRA, da den kommer lavt over Verdens Ende og flyver ud mod Grenens spids. Den vender og returnerer mod Drachmanns Grav, hvor den tilsyneladende lander, men ses ikke igen. Hermed første fund af arten i Skagen siden 2014; er arten mon ved at blive sjældnere på lokaliteten? Desuden hvidvinget korsnæb (min. 3), karmindompap TF, bomlærke, stenvender og en stor flagspætte 1K – også på TF.

Næste dag, 26/7, er jeg igen på morgenobsen, og nu er der endelig kommet hul på de hvidvingede korsnæb. Ca. 15 er ude at vende ved Verdens Ende i løbet af morgenen. En 1K lander i grønne buske nord for Verdens Ende. Den eftersøges, men kan ikke genfindes, før to kaldende adulte på trækforsøg over Verdens Ende, får den til at kalde fra de grønne buske. Nu kan den genfindes og ses meget fint på ned til ca. 5 meters afstand. Desuden fra morgenen kan nævnes karmindompap (genganger?), storkjove 2, almindelig kjove, tejst 1K og hvepsevåge.

Grønspætte 1K, Grenen, 25/7 2017. Ifølge DOFbasen er det første fund i Skagen siden 2014; siden 2003 er arten set i følgende år i Skagen: 2003, 2005, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Stor flagspætte 1K, Grenen 26/7 2017

Hvidvinget korsnæb 1K, Grenen, 26/7 2017. Bemærk grønne fjer på bug og over øjet. Nok en hun…

Morgenobs på Grenen, PRA og ROC er klar til at lave stort.

Vadersæsonen

Sommeren 2017 har indtil videre budt på to SU-vadere i DK; den første var en lille gulben, som rastede i Bøtø Nor 4/7, mens den anden var en langnæbbet sneppeklire rastende i Margrethekog – set fra grænsevejen – 21/7. Ingen damklirer – ikke en gang rapporteret (!) eller sibiriske hjejler, men det kan nås endnu. Højdepunkterne på et par ture til Klydesøen og pølsen har været kærløber 2 i Klydesøen 5/7 og almindelig kjove ad. på pølsen 16/7.

Almindelig kjove ad. med gråkrage på slæb, Ølsemagle Revle, 16/7

På vej til Skagen besøgtes Bygholmengen om formiddagen 21/7, hvor den stribede ryle og en kærløber var på plads. Vandstanden var perfekt til vadere, og i kombination med lummert, tungt vejr var der lagt i ovnen til flere sjældne vadere. De næste par dage kommer der en del nedbør, så mon ikke der bliver fundet nogle vaderhits…

Morgenobsen på Grenen 22/7 var en noget tam affære. Bedste fugle var almindelig kjove, storkjove 4 og en sølvhejre.

Stribet ryle med kærløber, almindelige ryler, krumnæbbede ryler og brushane, Bygholmengen, 21/7

Sølvhejre med fiskehejre, Grenen, 22/7

Ingen great knot

Månedsskiftet juni/juli er et godt tidspunkt for sjældne vadefugle, så HÆG og jeg rykkede til SV-Jylland i dagene 26.-28. juni for at finde great knot, damklire og sibirisk hjejle. På trods af de gode intentioner blev det ikke til sjældne vadere. Bedste obs på turen var to silkehejrer ved Gl. Hviding Engsø og sølvhejre i Margrethekog. Desuden fine obs af 25 sortterner og tre blåhalse i Hasberg Sø samt mosehornugle på Ballum Enge og hedehøg ved Astrup Engsø, Ribe Holme og Margrethekog.

Hedehøg 2K hun, Astrup Engsø, 26/6 2017. Foto: HÆG

Silkehejrer og hættemåge, Gl. Hviding Engsø, 26/6 2017. Foto: HÆG

Vi boede hos JAA i Vester Vedsted, hvor vi – som tak for gæstfriheden – kunne booste matrikellisten med lille gråsisken og lille korsnæb.

Der stod 310 sortklirer i faskinerne ud for Vidåslusen, men adgang til Margrethekog og derved chancerne for at finde gode vadere er ringere, efter asfaltstien, der løber syd langs indersiden af diget fra Vidåslusen, er lukket for offentligheden. Der var meget vand (og få vadere) i Dagligreservoiret, hvor bedste obs var to fiskeørne siddende på græs! Langs grænsevejen var der ikke meget at se i Margrethekog, men 8 2K dværgmåger fouragerede syd for vejen.

Fiskeørne, Margrethekog, 27/6 2017. Foto: HÆG

Hedehøg ad. han, Margrethekog, 27/6 2017. Foto: HÆG

Blåhals, Hasberg Sø (tyske del), 27/6 2017. Foto: HÆG

Der har i løbet af den sidste måned være obs af sibirisk hjejle i Sverige, Norge og Storbritannien, men ellers har det været småt med sjældne vadere i nabolandene bortset fra at nordmændene igen straffede DK; dene gang en gobipræst på Röst i Lofoten, hvilket er andet fund af arten i Europa. Første var i Finland  25. maj 2003.


*

*