Havørn på vaden?

Efter at have skulket fra c300’s PGW på Mandø i 2014 og 15 var det igen tid til at prøve lykken på en af DK’s bedste hitøer. Så fredag d. 23. september 2016 kl. 14 trillede AEC og jeg vestpå fra København. Turen gik fint indtil ca. Fredericia, da vi havnede i en længere kø på motorvejen, men heldigvis kunne vi køre over Låningsvejen ca. 17.45, så vi kunne nå gullaschgryden på Mandø-centret sammen med de andre håbefulde PGW deltagere kl. 19. To andre bilfulde birdere fra Sjælland var knap så heldige, da de først kunne køre til øen, da vandet faldt ved 22.30-tiden. Vi boede hos den nordjyske mafia bestående af ANB, GRØN, MCH, LYT (fra Sjælland), HHB, MON og ROC på Æ Towt.

Om lørdagen luskede vi fra solopgang til ved 18-tiden – kun afbrudt af morgenbuffet sponseret af club300 ved Mandø-centret. Bedste fugle blev to hvidbrynede (en ved syddiget og en i krydset Annelbankevej x Klitvej – måske bedre kendt som trekanten). Begge fugle var fundet i forvejen. Desuden så vi en isfugl ved syddiget samt en almindelig kjove, som trak over vireo-krattet. Vi kunne heller ikke undgå hvide dimser; både en skestork og to sølvhejrer havnede i kikkertfeltet. I alt blev der bogført fem hvidbrynede på øen denne dag samt en storpiber på nordøen og en nattergal syd for byen. Der var temmelig få småfugle i krattene. Vejret var nok for godt – varmt og næsten ingen vind.

bryn1

Bryn, syddiget, Mandø, 24/9 2016

gulvip1

Gul vipstjert 1K, Mandø By, 24/9 2016. Et koldt farvet individ; den kaldte som en almindelig gul vip

skal_man1

Er det en havørn? Vaden ud for Mandø By

munken1

God stemning lørdag aften i byen

Om aftenen var der middag på Mandø-centret og derefter fuglequiz ved RS, som HHN vandt. Jeg kom ind på andenpladsen. Der skal strammes op.

Søndag morgen var vinden frisket op fra SØ, så AEC og jeg startede dagen med at luske forlandet vest for byen. Der trak mange engpibere, og der var flere fugle i krattene end om lørdagen. Måske fordi de kunne sidde i læ her? Bedste på forlandet blev en rødstjert og to stenpikkere samt lidt munke. En tornsanger sås af RS og HKR. Vi krydsede op over diget nord for stribet sanger-krattet og fik en sludder med JAHC, JKI og SNG, som for anden morgen i træk overvågede NV-hjørnet af øen. AEC og jeg fortsatte ad Klitvej ind mod byen, da jeg bemærkede, at folkene på diget stirrede intenst i samme retning! Snart efter lød et velkendt “shrreep!” En storpiber kom trækkende fra NV og forsvandt ind over øen. Vi luskede byen uden at bogføre noget særligt. På walkien kom der en melding om en afvigende stenpikker ved Midtvej; vi tjekkede op på den og så fuglen sammen med to almindelige stenpikkere gående og flyvende. Den var lille i forhold til de andre stenpikkere. Men jeg tror, det var en almindelig stenpikker, da fuglens faver og ensartede lyse undervinge passer med almindelig.

stenpik3

stenpik1

stenpik2

Stenpikker, Midtvej, Mandø, 25/9 2016. Bemærk grålig nakke, tegning på oversiden af halen (uden sort op langs siderne) og ensfarvede lyse undervinger, hvilket passer med almindelig pik

Efter at have tanket op ved det fine morgenbord ved Mandø-centret fortsatte vi til Bydiget, hvor bedste fugle blev en hvidbrynet løvs og en havesanger. Ved 15-tiden trillede vi østpå.

Der var god stemning på træffet, men med så mange birdere (ca. 50) burde der være fundet en SU-fugl. Sidste år producerede Mandø dværgværling og jagtfalk i de dage, PGW afholdtes på øen. Vi må op på hesten igen i 2017.

haves1

Havesanger, Bydiget, Mandø, 25/9 2016

Stevns rykker

Efter en meget varm fredag 26. august 2016 med en del vind, lovede DMI lidt lavere temperaturer og mindre vind lørdag 27/8. Så efter et morgenbesøg på Ishøj Strand, hvor bjergvip, kernebider og stor flagspætte 2 var bedste obs, rykkede JAA, RS og ABK videre til Stevns. Vi var i tvivl, om vi skulle stille os ved Mandehoved eller Højerup, men efter samtale med JAE valgte vi Højerup. Et godt valg, skulle det senere vise sig!

Selvom det ikke blev til lavinetræk af hvepsevåger, blev det en absolut godkendt dag, hvor højdepunkterne var lille skrigeørn og steppehøg 2 1K. Desuden en halvtidlig fjeldvåge og en sort glente 1K. Kvalitet frem for kvantitet. Se TA’s rovfugletotaler fra Stevns denne dag på DOFbasen Den første steppehøg kl. 12.43 – opdaget af RS – trak ind syd om obsposten kl. 12.43, mens den anden – opdaget af JAA – sås meget fint og tæt på, da den passerede nord om os kl. 13.09. Den lille skrigeørn var tæt på at slippe uset forbi, men JAE nåede heldigvis at råbe vagt i gevær, da den var på vej ind i baglandet – nord om obsposten. Den sås fint – men på lang afstand; lyse håndrodspletter, gulbrune dækfjer i kontrast til mørkere svingfjer samt proportioner sås, da den kredsede et par gange, før den fortsatte mod SV. Den lille skrigeørn var tilsyneladende ikke set ved Falsterbo. En sjælden begivenhed på Stevns, at en Aquila ses her, men ikke i Falsterbo.

Et tjek i fundstatistikkerne viser, at dagens lille skrigeørn var 19. efterårsfund på Stevns. De seneste fund er tilbage fra 2012; 12/9, dette år, trak hele tre 2K ind ved lokaliteten! Årets fund er tidligt, idet der blot er to tidligere fund fra august på Stevns; 29/8 1991 (samme dag sås dværgørn og slangeørn) samt 25/8 2003. Med 15 fund er september klart bedste måned på Stevns. Der er et enkelt oktoberfund; 1/10 1988.

fjeld1

fjeld2

Fjeldvåge 2K+, Højerup, Stevns, 27/8 2016. Klik her for at se tidligere august-fund af fjeldvåge på Stevns

steppe_1243_1

Steppehøg 1K, Højerup, Stevns, 27/8 2016. Fuglen trak ind kl. 12.43

steppe_1309_1

steppe_1309_2

Steppehøg 1K, Højerup, Stevns, 27/8 2016. Fuglen trak ind kl. 13.09. Dagens anden steppe

lille_skrig1

Lille skrigeørn 2K+, Højerup, Stevns, 27/8 2016. Fuglen sås 14.20-14.28. Dagens fugl blev selvfølgelig dokumenteret i vanlig CIF-kvalitet

Stribet på Pølsen

Så skete det igen. Stribet ryle ved Pølsen. Pølse-områdets fjerde fund af stribet ryle blev gjort af Eigil Larsen ved lagunen på Køge Nordstrand 14/8 2016. Dagen efter, 15/8, sås fuglen ved sydenden af Ølsemagle Revle; fuglen sås bedst om formiddagen fra revlen lige syd for fårefolden.

Stribet ryle har et usædvanligt forekomstmønster ved Pølsen, idet de tre tidligere fund er hhv. 5/8 1985, 1K 28/9-2/10 1986 og ad. 22/7-2/8 1987 (dog kun godkendt for perioden 22-25/7), men TA så den ifølge DOFbasen 2/8. I betragtning af hvor godt dækket Pølsen har været de sidste mange år, er det sjovt, at det seneste af de tre tidligere fund er gjort for 29 år siden.

Årets fugl er tilsyneladende udelukkende set på lang afstand, så den har været svær at aldersbestemme. Tidspunktet taget i betragtning er det formentlig en adult. Man skal være forsigtig mht. aldersbestemmelse af stribet ryle, da adulte kan ligne 1K-fugle. En adult fugl i Klydesøen i august 2005 var der delte meninger om; fuglen blev af mange aldersbestemt til 1K. Klik her for foto og diskussion. Men andre foto af fuglen viste, at det var en adult.

Med 45 arter vadefugle er Pølsen formentlig den lokalitet i Østdanmark med den længste vadefugleliste. Vestamager har – så vidt jeg har kunnet tælle mig frem til – 44 arter på listen. Wilsons svømmesneppe og hvidrygget ryle er ikke på listen, da de er set på nærliggende Kofoeds Enge og Aflandshage.

De seneste tilføjelser til Pølsens lange vadefugleliste er sortvinget braksvale 28-29/8 2015, sibirisk hjejle 27/7-1/8 2008, hvidrygget ryle 15-18/7 2008 og plettet mudderklire 10/8 2005. Hvad bliver art nummer 46? Mulighederne er mange; stylteløber er den mest almindelige vader, som endnu ikke er set på lokaliteten. Triel mangler også, selvom området nok ikke er optimalt for den art. Ørkenpræstekrave, lille gulbenet klire, bairds ryle og spidshalet ryle er også muligheder.

stribet_polsen_1

Stribet ryle med almindelige ryler, grågæs, gråænder og knopsvane, Pølsen, 15/8 2016

Ingen jomfruer i Horreby

Onsdag d. 27. juli 2016 samler jeg TBR op på Hans Knudsens Plads kl. 6. Planen er klar. Der skal laves stort på pølsen. Vi starter i fugletårnet ved den sydlige lagune, men der er få vadefugle; formentlig pga. høj vandstand. Vi beslutter derfor at køre til dæmningen, og armeret med skop og termokander går vi nordpå langs stranden. Da vi er nået nordspidsen ved 8-tiden og skal til at pakke skoperne ud, bipper telefonen. Jomfrutrane i Bøtø!!! Fundet af KMO og Kim Duus.

Det tager ikke mange sekunder, før vi vender snuden sydpå og løber – næsten – hele vejen til bilen. Så havde vi også fået dagens motion. Godt svedige sætter vi os i bilen. Der er god stemning, for fuglen er på plads. Der går dog ikke mere end ca. ti minutter, før vi får en nedslående melding om, at fuglen er lettet og fløjet lavt NØ. Hvad gør fuglen nu? Er den trukket? Eller er den blot fløjet på et fourageringstogt? Vi beslutter at køre til Vestmøn og stopper lige øst for dæmningen til Bogø i håb om, at vi kan se fuglen krydse Storstrømmen (hedder farvandet det?) på vej fra Falster til Møn. Men nej – ingen trane. Vi fortsætter til Fanefjord, hvor vi tjekker landskabet fra kirken, men heller ingen traner her. Vi diskuterer, om vi skal prøve lykken på Møn. Vi taler med HKR, som tjekker Nyord, og beslutter derfor at fortsætte mod Sydfalster ad småveje langs østkysten. Hits vender altid tilbage til udgangspunktet, lyder det i baghovedet… Vi triller gennem landsbyerne Horbelev, Meelse og Karleby, ser afviser til landsbyen Horreby og tjekker markerne. En sølvfarvet postkasse er det nærmeste, vi kommer en jomfrutrane.

Vi når Bøtø by, hvor vi på en jordmark gør dagens foreløbig bedste obs; småspove 9. I stedet for at køre til Bøtø Nor og stå og tude med de andre dippere, beslutter vi at stoppe på Godthåbs Allé ca. 2 km nord for noret. Flere kendte ansigter dukker op: HHØ, SBP, FSH, IBJ m.fl.

Ved 12.30-tiden ringer telefonen. Det er FSH, som er i røret. Han beretter om to sydflyvende traner nord for os, og den ene virker mindre end den anden! Jeg ringer til HHØ, da han og SBP netop er kørt videre. Kort efter spotter TBR to traner komme imod os fra nord kurs syd. Jeg får dem i tuben og kan desværre konstatere, at det er to almindelige… I mellemtiden er HHØ og SBP ankommet, og vi sludrer om løst og fast, indtil TBR endnu en gang melder trane. Kl. er 12.50. En enlig trane kommer fra NV kurs SØ. Jeg er den eneste, der har skopet fremme. Jeg bliver helt stille, da jeg får den i skopet. Da den er ret ud for os kurs nord, kan jeg se, den har en hvid tegning bag øjet, og at den har sort på halsen ned til bugen. Det er sgu den. Jomfrutranen! Fuglen flyver nord om os, krydser Godthåbs Allé og taber højde i retning af Bøtø Nor.

jf2

jf1

Jomfrutrane 2K+, Marielyst, 27/7 2016. Bemærk lille hak i yderste armsvingfjer på både højre og venstre vinge. Håndsvingfjerene er intakte – til forskel fra fuglen set i England i foråret

tbr1

God stemning på Godthåbs Allé i Marielyst. Jomfruen er bogført!

Der ringes til JAE, som er ved Bøtø. At dømme efter tonelejet, er der dårlig stemning. De kan ikke genfinde tranen fra tårnet.  Nå – TBR og jeg beslutter, at vi må hjælpe, så vi kører sydpå ad Bøtø Ringvej og prøver et par sideveje mod vest. Ved andet forsøg er der gevinst. Vi stopper for enden af Trolliusvej og endnu en gang genfinder TBR jomfrutranen, som på passende afstand står på en græsmark nær to traner. Det varer ikke mange minutter, før de første biler fyldt med twitchere ankommer.

hkr

HKR med barn twitcher jomfru på Trolliusvej

Der er tidligere godkendt 5 fund i kategori A:

1992: Vejlerne, 3-6/6

1986: Ulvedybet, 10/7

1984: 2 trk. Skagen, 30/5

1952: Jægerspris, 15/4

1901: 2 Husby Sø, 15/5

Dertil kommer et fund af en undsluppet fangenskabsfugl:

2002: Elkenøre, Falster, 1-10/2; fuglen var tam og havde burfuglering om venstre ben

Desuden er der tre fund i DK af formodede undslupne burfugle (disse fund er dog ikke indsendt til SU):

ca. 1974: Rømø, maj

1972: Skagen, 28-30/4

1971: Skagen, 5/5

Fuglen i Bøtø i juli 2016 havde ingen ringe, og vingerne så fine ud. En fugl i Cumbria, England, set i perioden februar til i hvert fald 11. juli 2016 er et andet individ end Bøtø-fuglen. Flugtfoto af den engelske fugl ses her. Bemærk, at den har knækkede håndsvingfjer i begge vinger. Håndsvingfjerene på Bøtøfuglen var intakte.

Det er helt naturligt, at der har været en diskussion vedrørende fuglens oprindelse. Arten har nemlig både optrådt med formodede spontane forekomster samt som undslupne fangenskabsfugle i Skandinavien. I Norge, Sverige, Finland og Danmark er der i alt ca. 32 fund af formodede spontane fugle. Dertil kommer – foruden det danske fund af en burfugl fra 2002 – et fund af en fugl med klippede svingfjer i Nordnorge i juni/juli 1968. Desuden er der fund af formodede undslupne fangenskabsfugle i Norge i juni 1975 og sommeren 1977 samt i Finland i august 1927.

I Sverige er der ca. 13 fund af 15 individer godkendt i kategori A. Klik her for at se de svenske fund. Som det ses, er der en klar overvægt af fund i maj og juni (10 fund). Der er dog også et juli fund (Gotland, 1934) samt et fund 5/8 1976 i Falsterbo. I Finland er der ca. 16 fund godkendt i kategori A (seneste fra 24/5 2016) – også med en klar overvægt af fund i maj og juni. Finlands første fund af arten er dog fra august (31/8 1972). Enkelte af fundene i Fennoskandinavien drejer sig om fugle, som er set i flere lande.

I Fennoskandinavien er tidligste fund af en formodet spontan fugl fra midten af april. Forekomsten topper ultimo maj, og der er enkelte fund i juli og august samt et enkelt fund i midten af oktober i Finland.

Datoen for Bøtøfuglen falder altså uden for kulminationsperioden i Fennoskandinavien. Men der er dog tidligere fund af formodede spontane fugle i juli og august. Hvis Bøtøfuglen ikke bliver i flere måneder, viser sig at være tam eller kan spores tilbage som en undsluppet fangenskabsfugl, er det sandsynligt, at fundet bliver godkendt i kategori A. Det kan være en fugl, som er trukket til Skandinavien i maj/juni, ikke har kunnet finde en mage og derefter er trukket sydpå og havnet på Falster. Ligesom prærietranen i 2013, som sås 7/5 i Finland og 27-28/5 på Møn.

OPDATERING:

Fuglen sås på Lolland/Falster frem til 6/8. Sidst i perioden sås fuglen primært ved Roden Fed, Østlolland. Samme fugl genfandtes i det centrale Polen ved Ruda Milicka 12/8 og sås frem til 15/8. Som det ses på kortet, har fuglen trukket ca. 5oo km mod SØ.

kort2

Jomfrutranens whereabouts

Pæne fugle – ingen overraskelser

I perioden 17. til 25. juli 2016 besøgte jeg Ærø med familien. Det blev til et par småture i løbet af ugen. Toplokaliteten, Vitsø Nor, blev tjekket 18+21/7. Højdepunktet var en krumnæbbet ryle ad. 18/7. Øens eneste(?) par sortstrubet bynkefugl har haft ynglesucces i år. To friske 1K fugle sås ved møllen lige syd for noret – sammen med hannen – 18/7. 21/7 sås kun 1 1K samt hannen. Hunnen sås ikke. Seks sorthalsede lap sås på lokaliteten 21/7; alle adulte fugle. 25/7 taltes 12 fugle på lokaliteten inkl. 1 1K af LTP. Så måske arten har ynglet på lokaliteten?

sortbynk_1807

Sortstrubet bynkefugl 2K+ han, Vitsø Nor, 18/7 2016

Skjoldnæs, vestpidsen af Ærø, besøgtes om eftermiddagen 24/7, hvor bedste obs var småspove 21 rst. og rødrygget torn 2. Lokaliteten er god for rastende småspove; en søgning på DOFbasen viser følgende obs af 20 eller flere individer: 27 rst. 11/7 2012, 28 rst. 4/8 2014 og 20 rst. 6/8 2014. Største obs af arten (indtastet på DOFbasen) på øen er dog imponerende 96 trk. ved Søby 26/7 2011.

smaaspove_skjoldnaes_2407

Småspove, Skjoldnæs, 24/7 2016

Varmen og SØ-vinden kastede ikke den forventede sorte stork eller skadegøg af sig. Med sin sydlige beliggenhed må øen kunne producere gode arter sydfra – i lighed med Als. Men der birdes alt for lidt på øen.

skadegog_als0108

Skadegøg 1K, Birkepøl, Als, 1/8 2006. DK’s 6. fund. Fuglen blev fundet af Gert L. Jørgensen samme dag kl. 10.30, da den kom flyvende i 15 meters højde. Den var derefter sunket i jorden indtil ved 17-tiden, da den pludselig lettede foran mig fra en busk tæt på diget. Et stort øjeblik! Fuglen rastede i området frem til 11/8. Siden da er der gjort ét fund; en 1K sås og fotograferedes af en enkelt observatør på Harboøre Tange 16/7 2011, men kunne ikke genfindes. Skadegøg er derfor en most-wanted art blandt den nye generation af twitchere.

Helgoland producerer

Så gjorde de det igen på Helgoland. Lavede stort. 13. juli 2016 blev en masketornskade 2K+ fundet på øen som ny art for Tyskland. Øen er formentlig den lokalitet i Europa med den længste artsliste. Således var tornskaden art nummer 433 for øen. Fair Isle havde i slutningen af 2014 ca. 385 arter på listen. Og til sammenligning har Skagen, som er det sted i DK, hvor der er set flest arter, en total på ca. 365 arter.

Helgolands lange artsliste er et resultat af øens isolerede placering i Nordsøen, daglig bemanding, ringmærkning og fordi øens fugleliv har været moniteret siden 1800-tallet. Og i stedet for blot at “se på fuglene” i gamle dage, blev de skudt. Derfor er arter som rustværling 3/6 1852, østlig kronsanger 4/10 1843, brundrossel 10/10 1880 og grey catbird 28/10 1840 på listen.

I oktober 2015 blev der under en fuglefestival på Helgoland uddelt et spørgeskema omhandlende kommende nye arter for øen. 62 deltog i undersøgelsen med i alt 183 stemmer fordelt på 74 arter. Arten, der toppede listen med tolv stemmer, var masketornskade! Nummer to på listen med otte stemmer var østlig bjergløvsanger. Klik her for at læse om undersøgelsen og se listen over, hvilke nye arter som forventes på øen.

Foråret 2016 har været det artsrigeste på øen med i alt 229 arter. Blandt højdepunkterne kan nævnes snefinke 9-11/4 (3. fund på øen), iberisk gransanger 7/5 (2. fund på øen), middelhavsstenpikker 25/5, sorthovedet sanger 28/5, ca. 7(!) hvidskæggede sangere (heraf 3 individer 7/5) og den sædvanlige sortbrynede albatros. Det er ganske enkelt imponerende, hvor mange hits der ses på øen.

Masketornskade er en ventet ny art i DK. Foruden fundet på Helgoland er arten truffet i de fleste af vores nabolande.

Sverige (1 fund): 1K ringm. Ottenby, Öland, 1/10 og sluppet 13/10 efter orienteringsforsøg.

Norge (2 fund): 2K+, Utsira 2-15/10 2006 og 2K+, Lista Fyr, 10/8-27/10 2009.

Finland (1 fund): 1K, Ålandsøerne, 23/10 1982.

Storbritannien (3 fund):  1K, Fife, Skotland, oktober 2004, 1K Scilly-øerne, november 2006 og 1K, Spurn, Yorkshire, september 2014.

Holland (1 fund): 1K, Terschelling, 2/11 2015.

At dømme efter fundene i nabolandene er et fund i oktober på Vestkysten det mest sandsynlige, men et sommerfund er også en mulighed.

Tak til Jochen Dierschke for info fra Helgoland.

Fra Skagen til Ertholmene

Det var det. Foråret 2016. Vi tager på rundtur blandt de store danske lokaliteter. Hvordan klarede de sig?

Vi starter i Skagen, som havde et godt forår. Forårets første SU-fugl(e) var to topskarver 15/3. Det blev til i alt ca. 32 topskarver i løbet af foråret 2016 inkl. hele 22 trk. 19/3, hvilket er dagsrekord i DK. Der er dog stadig et stykke til sæsonrekorden på ca. 56(!) i 2009. En citronvipstjert 2/5 er eneste obs i foråret, hvilket er under middel sammenlignet med de seneste år. Der var ellers en del østenvind i løbet af maj, men det fine vejr har nok fået dem til trække igennem over yderste klitrække (Jyllands Ende), som blot var sporadisk dækket i foråret. Der ville blive set mere i Skagen, hvis der var fast bemanding her – i stedet for at kødranden af birdere på Verdens Ende. Både topskarv og citron er så godt som årlige i Skagen, så vi skulle frem til 7/5, før den første overraskelse dukkede op; om morgenen blev en alpejernspurv fundet ved Buttervej. Hermed Skagens 3. fund af alpejern efter fund i 1985 og 2008. Fuglen sås frem til ca. kl. 18.30, da den lettede og fløj øst.

ajern1

Alpejernspurv, Buttervej, Skagen, 7/5 2016

Herefter fulgte flere uger uden SU-fugle i Skagen, og foråret 2016 så længe ud til at blive et tyndt et af slagsen for hits. Men – som så ofte før – vendte det i det sene forår. Skagens første ørkenpræstekrave – en han – rastede ca. et kvarter først på eftermiddagen 26/5 i den nye sø på Grenen. Søen har i foråret haft besøg af hele fire præstekravearter. Fuglen lettede og trak SV ud over Kattegat. Et temmelig uventet fund, men Skagen må efterhånden være en af de lokaliteter med den længste vadefugleliste. Så vidt jeg kan tælle mig frem til, er listen oppe på 44 arter, og der mangler stadig damklire, terekklire og begge tundrahjejler.

Sjældne rovfugle hører til et godt forår for hits i Skagen, og de observatører, der holdt ud til juni, blev belønnet med en ørnevåge 2K 6/6. Fuglen overnattede i reservatet og trak ud kurs Sverige næste morgen ca. kl. 8.10. Hermed Skagens femte fund af ørnevåge efter obs i 1991, 1997 og 2008 (2 fund). Det skulle dog blive endnu bedre, da en blå glente blev opdaget på heden langs Fyrvej ved 8-tiden om morgenen 10/6. Fuglen rastede til ca. kl. 10, før den trak SV. Det drejer sig om Skagens 5. fund af blå glente. Dagen efter, 11/6, var der igen hit, da en gråsejler var ude at vende ved Verdens Ende ca. 9.40 i fem minutter, før den fløj retur mod SV. Hermed et yderst sjældent forårsfund af arten i DK. Der er ingen godkendte fund af arten om foråret i DK, men et fotodokumenteret fund ved Hornbæk Enge, Randers, 23/5 2015, er under behandling.

Foruden SU-fuglene skal også nævnes det rekordstore antal steppehøge; totalen havnede på 88, hvilket er ny sæsonrekord. Desuden sås to små skrigeørne på datoerne 9/5 og 2/6. Af andre gode fund kan nævnes markpiber 2 (4/5 og 8/5), hele 5 rødryggede svaler; 3 8/5 (dagsrekord i DK) og 2 11/5, tre hortulaner (1 8/5 og 2 11/5), tre silkehejrer (2 6/5 – Skagens første multifund – og 1 12/5), hvidvinget måge (3K 11/5), rødstrubet piber 4 (1 11/5, 2 12/5 og 1 17/5), sort stork 3 (1 5/6 og 2 13/6), savisanger 7/6, biæder ca. 5 (under normalen) 12/5-12/6, hvidnæbbet lom ca. 8 (normalt år) 24/4-14/5 og lundsanger 3 (1 Ellekrattet og senere Grenen 27/5, 1 ringm. ved Skagen Fyr 31/5 og 1 syng. Grenen 1/6), hvilket er et godt år for arten.

Vejlerne havde et forår under normalen. Ingen SU-arter sås på lokaliteten. Bedste obs var amerikansk krikand 1-2 12/3-9/4, silkehejre 22-28/5 og en biæder trk. Ø ved Østerild Fjord 14/6. På Agger Tange sås en jagtfalk 14-15/3, silkehejre 2 4/5 og 2 12/5 samt sort stork 2 12/6. Thy må kunne gøre det bedre!

Vi fortsætter til Tipperne/Værnengene, hvor jagtfalken, som ankom i efteråret 2015, sås frem til 24/4. Mest usædvanlige obs på lokaliteten i foråret var en hærfugl 22/4. Desuden kan nævnes rødhalset gås op til 2 12/4-12/5, steppehøg 2K 3/5, silkehejre 2-3 1/5-11/5. Ingen hits skyldes formentlig manglende bemanding på fuglestationen ift. 80’erne og 90’erne.

Så er vi nået til Blåvand. En fluesnapper, der måske er en tajga, blev ringmærket 22/5. En fjer fra fuglen skal analyseres. Viser det sig at være en tajga, vil det være ny art for DK, og foråret 2016 vil være klart godkendt for lokaliteten. Foruden denne fugl var højdepunktet en syngende buskrørsanger i mosen 25/5. Altså 1-2 SU-arter i foråret i Blåvand. Blandt de øvrige højdepunkter var en rødrygget svale 27/5 samt to ringmærkede sydlige nattergale (1 31/5 og 1 1/6). Desuden kan nævnes sibirisk gransanger 2 (1 ringm. 5/5 og 1 feltobset 6/5), steppehøg 2K 30/5, lille fluesnapper ad. han ringm. 29/5 og 1 syng. 30/5 (samme fugl?) og biæder 28/5. En sortbuget knortegås rastede på nærliggende Nyeng 28/3.

På Mandø sås to SU-arter i løbet af foråret. Bedste fugl var en sibirisk hjejle 15-19/5 og desuden rapporteret 22/5. Hermed andet fund af arten på Mandø efter første fund i oktober 2006. Jagtfalk sås på øen 9/3 og 28/5 – formentlig en fugl, som ankom i efteråret 2015. Af andre bemærkelsesværdige obs kan nævnes sydlig nattergal syng. 21-28/5 og drosselrørsanger syng. 22/5. Vi forventer mere af Mandø.

Rømø havde et ok forår med ét SU-fund: iberisk gransanger syng. og kald. ved Landsende 1/6. Desuden sås en stylteløber på Stormengene ved Havneby 3/5. Arten udgik af SU-listen per 1/1 2016.

På Langeland sås nul SU-arter i foråret 2016. Hvilket er under vanlig standard. Bedste fugle blev en meget tidlig lundsanger i Gulstav Østerskov 13/5, sort stork i Ålemosen nær Humble 21-26/6, silkehejre – også i Ålemosen – 21-22/6, lille fluesnapper syng. ved Keldsnor 22/5, steppehøg ad. han trk. NØ ved Hou 14/4. Desuden er der rapporteret en syng. sydlig nattergal i Gulstav Østerskov 22/4.

Vi fortsætter til Sydfalster, som kom i hus med en enkelt SU-fugl samt flere subhits. Bedste fugl var DK’s 6. fund af gåsegrib (2K), som rastede i Bøtø Nor 21-22/6, før den trak nord. Af andre gode arter kan fra Gedser nævnes fuglekongesanger ringm. 6/5 (ca. 6. forårsfund i DK), markpiber 21-22/5 (skal arten igen på SU-listen?), rødrygget svale 5/6, hvidnæbbet lom ad. trk. NØ 22/5, biæder 5 22/5, hvidvinget terne ad. trk. NØ 27/5, lille fluesnapper 3 (1 ringm. 9/5, 1 ringm. 6/6 og 1 syng. Kroghage 11/6), steppehøg 2K trk. Birkemose 14/5. Desuden sås en skestork trk. over Gedser Odde 14/5, hvilket var ny art for lokaliteten. En silkehejre rastede i Bøtø Nor 26/6.

På Møn sås to SU-arter i løbet af foråret samt en del gode subhits, hvilket er et fint forår for lokaliteten. Den første var en alpesejler, som rastede ved Møns Klint 17-23/4. Den anden var af en noget anden kaliber; en lammegrib imm. blev fotograferet ved Røddinge Sø 23/5. Nok sandsynligt, at sidstnævnte stammer fra bestanden i Alperne. Er denne “selvsupplerende” nu, så fundet kan godkendes i kategori C? Desuden sås lille skrigeørn på Østmøn 14-17/5, rødrygget svale 1-2 Møns Klint 17+18/4, sort stork Møns Klint 16/4, to syngende sydlige nattergale (Bødkermosen 22/4 og Råbylille Strand 9/5), tredækker Nyord 28/5, steppehøg 2K Mandemarke Bakker 22/4,  biæder 3 (1 Råbylille Strand 6/5 og 2 Ulvshale 28/5), drosselrørsanger Ulvshale 29/5, lille fluesnapper Møns Klint 3/6 samt op til 3 lundsangere langs klinten primo juni.

Stevns, som havde et rigtig godt år i 2015, kunne ikke levere en SU-art i foråret 2016. Bedste arter blev sort stork trk. SV 18/6, silkehejre Tryggevælde Ådal 27/4, lundsanger 2 (1 2/6 Fællesskov og 1 3/6 Højerup) og lille fluesnapper 2 (1 Lille Heddinge 8/5 og 1 Fællesskov 3/6).

Vestamager havde et godkendt forår med en SU-fugl; amerikansk hjejle 5-17/5. Af subhits kan nævnes en kongeederfugl 3K+ han trk. NV set og fotograferet fra dæmningen ved Klydesøen 27/3, tredækker 2 spill. 5-7/5, steppehøg 2K trk. 14/5 og (den sædvanlige?) rødhovedet and han 17/4-26/6.

Det blev til nul SU-fugle i Gilleleje i foråret, hvilket er normalt. Men et par gode subhits skal nævnes. Største overraskelse var en toplærke, som rastede i havnen 2-4/4, en hvidvinget måge 2K i havnen, som blev opdaget i januar, sås sidste gang 22/4. Desuden rødrygget svale trk. Ø 3/5, hortulan trk. Ø 11/5, islom 1 odr. trk. Ø 2/5 og steppehøg 2 (ad. hun trk. NØ 15/4 og 1 hunfarvet trk. Ø 2/5).

top1_gille

Toplærke, Gilleleje Havn, 3/4 2016

Heller ikke Rørvig-området havde fund af SU-fugle i foråret 2016. Bedste obs blev stylteløber 2 Hovvig 8/5, markpiber trk. S 7/5, hortulan 3 (1 10/5 og 2 22/5), hvidnæbbet lom 2K rst. 2/5, biæder 2 8/5, sibirisk gransanger syng. 2+6/5, lille fluesnapper syng. 22/5, rødstrubet piber 2 (1 30/4 og 1 13/5), steppehøg 4 (ad. han 16/4, ad. hun 29/4, 2K 30/4 og hunfarvet 8/5), islom ad. trk. N 9/5. En savisanger sang i Hovvig 8/5 og to silkehejrer – også i Hovvig – 21/5-28/6

Vi slutter af på Ertholmene, som havde et super forår. Tre SU-arter er over normalen, og den ene – stensanger – er tilmed ny art for Vestpalæarktis. Stensanger er den eneste art på den danske liste, som ikke er set i andre lande i Vestpalæarktis. De tre SU-arter (stensanger, hætteværling, buskrørsanger – alle hanner) blev fundet 30/5. Stensangeren sås frem til 3/6, hætteværlingen sås igen 1/6 og buskrørsen hørtes frem til 2/6. Af subhits fra øerne kan nævnes høgesanger 31/5, steppehøg 2 (2K 8/5 og 2K 13/5) og ca. 7 lundsangere ultimo maj/primo juni.

stens1

Stensanger, Christiansø, 31/5 2016

sek1

En stolt SEK efter sit monster-fund på Christiansø. Ud over stensangeren lavede han også hætteværling og buskrørs samme dag (30/5). Nok første gang, en person finder tre SU-arter samme dag i DK!!!

Observationerne er hentet i DOFbasen. Skulle du falde over fejl eller mangler i opsummeringen, så skriv en kommentar.


*

*