Neverending story

Som en duracel-kanin blev det sene efterår 2020 bare ved og ved. Efter kaffersejler ved Heatherhill 27/10, stor gulben ved Sneum 28/10 og brundrossel ved Sorthat Odde 31/10-7/11 troede de fleste nok, at efteråret var slut, men nej. Midt på dagen, søndag 8/11 tikkede en melding ind på telefonen om en rødrygget tornskade-type ved Bredfjed nær Lidsø på Lolland. Fuglen var fundet af Ralph Quinten, og foto viste en tornskade med grå ryg og kontrasterende rød hale. Så var det af sted igen, og fuglen poserede fint i toppen af en busk og var også på plads dagen efter.

Hermed andet fund af en turkestan/isabellatornskade i Danmark. Første fund var en hun, som rastede på Totten, Anholt, 9/6 1994, som sås af Arve Jensen og Maj-Britt Thygesen. Denne fugl blev af SU godkendt som en isabellatornskade med karakterer svarende til ssp. phoenicuroides (turkestantornskade), hvilket var før isabellatorn blev splittet i to arter. Det nysplittede artspar er notorisk svære at adskille fra hinanden, men Bredfjed-fuglens hvide flanke og rødlige isse peger på turkestan. Forhåbentlig kan en analyse af en pølle fra fuglen bekræfte bestemmelsen.

I Sverige er godkendt to fund af turkestantornskade; Beddinge Strand, Skåne, 26/5 2004 og Utlängan, Blekinge, 31/5 2017. Dertil kommer fire fund af isabellatorn (isabellinus), alle fra perioden 17/10-10/11 samt ca. 13 fund af turkestan/isabellatornskade, hvoraf 12 af fundene er gjort i perioden 5/10-26/11 samt et enkelt augustfund. I Norge er der godkendt tre fund af turkestantornskade, 7 fund af isabellatorn og 7 fund af turkestan/isabella t.o.m. 2019.

I Storbritannien var fordelingen ifølge BBRC statistics til og med 2018: turkestantorn (8), isabellatorn (6) og turkestan/isabella 107(!). Et af de seneste fund er en turkestantornskade på North Ronaldsay 23/8 2020, som der blev lavet DNA på. Her ses det, at der tilsyneladende ikke kan skelnes mellem rødrygget tornskade og turkestantornskade på mitokondriel DNA…

Turkestantornskade, Beddinge Strand, Skåne, 26/5 2004. En af mine bedre arter i Sverige…

Grønirisk og turkestan/isabellatornskade, Bredfjed Lolland, 8/11 2020

Den store gulben, som OZG lavede ved Sneum 28/10, var ved at være historie, da der om aftenen 16/11 tikkede en melding ind om en gulben fotograferet af Søren Brinch ved Hønen, Sønderho, samme dag. Fotos viste en stor gulben, og det er nærliggende at tro, at det er fuglen fra Sneum, der er fløjet til Fanø. Så mange store gulben findes der trods alt heller ikke i Vadehavet! Heldigvis var fuglen mere samarbejdsvillig, end da den sås ved Sneum – og den sås dagligt frem til 21/11. Den store gulben var første nye vadefugleart for Danmark siden orientbraksvalen i maj 2010, men der er stadig plads til et par nye arter på den danske vadefugleliste.

I Sverige er der gjort fire fund af arten i 1976, 1995, 2013 og 2017; de sidste to drejer sig om vinterfund, opdaget i henholdsvid januar og december. I Norge er der gjort to fund fra 1993 og 2019 – begge i maj. Ikke overraskende ligger UK i front med 33 fund t.o.m. 2018.

Stor gulben, Sønderho, 17/11 2020

Det hvide næsehorn laver stort

Hvorfor sker det altid i Jylland? Sådan er der nok mange twitchere, der tænker, når de gang på gang skal passere Storebæltsbroen, fordi der er lavet stort på Vestkysten eller i Skagen. Men i det sene efterår 2020 rykkede Sjælland og Bornholm!

Årets – indtil nu – hårdeste obs var en kaffersejler fundet ved Heatherhill, Nordsjælland, 27/10 af Lars Christiansen. Fuglen blev fundet ved 12-tiden og kunne ses til mørkets frembrud, før den ca. kl. 17.05 trak nord ud over havet kurs Hesselø. Jeg så først fuglen fra Heatherhill, da den på stor afstand fouragerede langs kystklinten i modlys. Sidst på eftermiddagen bød fuglen på super obs ned til få meters afstand fra klinten ved Drosselvej, hvor den sås i selskab med en gråsejler, der ankom ved 16-tiden og gik til overnatning på klinten. En super combo – næsten oppe på siden af The Gedser Double i maj/juni 2003 og Chrø Double 2012 – men også kun næsten. Kaffersejleren sås igen dagen efter, da den trak forbi vandtårnet i Gilleleje kl. 10.25.

Kaffersejler, Vejby Strand, 27/10 2020. Foto: IBJ

LAC – aka det hvide næstehorn – lavede stort på Nordkysten

Kaffersejler er en meget sjælden gæst i Nord- og Vesteuropa. Eneste fund er ifølge Tarsiger.com:

Dertil kommer et fund af en sejler med hvid overgump i Dublin, Irland, 25/12 (!) 2002, der lugter af kaffersejler, men fundet er vist (endnu) ikke godkendt. I Frankrig er der ca. fire fund, hvor det seneste er fra Minerve, Herault i Sydfrankrig ca. 50 km vest for Montpellier i juli 2020.

Der er med andre ord tale om en meget sjælden art på vores breddegrader, men det er dog interessant, at tre af fundene (inkl Heatherhill-fuglen) er gjort inden for de sidste otte år, så måske er der flere fund i vente.

Men er det første fund af arten i DK? Ja – i hvert fald det første, der kan godkendes. Men en mursejler-lignende sejler med hvid overgump sås på Ishøj Strand 21/11 1989 af CBN. Fuglen fouragerede lavt langs klitterne ved stranden og sås på ca. 50 meters afstand, måske tættere på, i ca. en halv time. Den blev ikke bestemt, men fænologisk passer fundet fint med de få fund i Nord- og Vesteuropa, der alle er gjort i det sene efterår. En forvekslingsmulighed er orientsejler. De fire danske fund af arten ligger alle inden for perioden 25/5-15/6, de fire svenske fund er i perioden 15/5-29/8, de ni engelske fund er fra perioden 29/5-10/8 og ifølge Tarsiger.com er der ingen fund af arten i Europa mellem september og april.

Jylland ville også være med, da en stor gulben blev fundet af OZG 28/10 ved Sneum, men den sås desværre aldrig igen.

De fleste tænkte nok, at nu var kvoten for MEGA-hits brugt op i uge 44, men nej. Sent lørdag aften 31/10 tikkede en melding ind, at en brundrossel var fotograferet samme eftermiddag ved Sorthat Odde, ca. 5 km nord for Rønne. Jeg hørte først om obsen tidlig søndag morgen, men tidsnok til at nå til Ystad kl. 8, hvor IBJ og jeg tog færgen med ankomst ca. 9.45 i Rønne. Knap et kvarter senere var droslen bogført, da den fouragerede i tangen helt ned til kysten sammen med bogfinker og et par solsorte. Fuglen var stadig på plads 6/11.

Brundrossel og bogfinke, Sorthat Odde, 1/11 2020

RS kalibrerer systemet, før der skal laves stort på klippen

Der er godkendt to tidligere fund af brundrossel i DK:

1888: Hvidkilde nær Svendborg, 14/10, 1K fanget

1968: Skagen, 8+15+21/9

Sidstnævnte fund falder uden for artens forekomstmønster i Europa, da det er meget tidligt på efteråret i forhold til andre europæiske fund (Tarsiger.com). Et fund nævnt i ovenståede link fra Storbritannien 17/8 1979 er en fejl, idet fundet er fra 17-19+27-28/2 1979 jf. Rare Birds Where and When (Slack 2009). Fra nabolandene er der gjort fire fund i Sverige – de tre første er alle fra november 2011 til januar 2012(!) – samt et fund af en han på Gotland, 22/6 2020, ca. 11 fund i Norge, hvor det seneste er fra 4/11 2020. I Finland er arten truffet 8 gange, senest i november 2010, og der er ca. 15 fund i Storbritannien, hvor de seneste er fra december 2018 og november 2019.

Træf og yank i Klyden

Her følger lidt fotos og lydklip fra oktober. Uge 42 blev endnu en gang tilbragt i Blåvand, og selvom der manglede et MEGA-hit, blev det alligevel en super uge med masser af hits og subhits. Blandt højdepunkterne på årets træf var hele to blåstjerter i træfområdet, hvilket er ny art for felttræf, der er afholdt siden 1999. Den første blev fundet om morgenen 13/10 på Mandø af JAE, og ca. en time senere blev en garnet i stationshaven i Blåvand. Ca. fire taigaibere er også værd at nævne, selvom arten efterhånden er blevet et årligt indslag i det sydvestjyske i oktober. To fuglekongesangere i Blåvand-området var også fint, men jeg nåede desværre ikke selv at se nogle af dem. En publikumsvenlig brun løvsanger kunne ses meget fint ved TDC-masterne, hvor den bl.a. fouragerede frit fremme på åkander i en branddam! Ikke hverdagskost for den art. Rigtig mange bryn sås også på træffet, bl.a. hele syv individer ved Skallinglaboratoriet 11/10 og samme dag seks i Tipmosen.

Stenpikker, Skallingen, 11/10 2020. En stor fugl med varmt farvet bryst… Måske en grønlandsk?

Storpiber, Skallingen, 11/10 2020. Arten er registreret årligt på Skallingen/Grønningen siden 2011 bortset fra 2016. Nok DK’s bedste lokalitet(er) for arten sammen med Skagen, hvor arten har været årlig siden i hvert fald 2002!

12/10 var højdepunktet en forbiflyvende dværgværling på Grønningen ved Hvidbjerg Camping. Klik her for en dogmeoptagelse. Denne dag blev der også lavet dværgværling i Tipmosen, på Hukket og ved Horns Bjerge, hvilket formentlig er en rekordforekomst i Blåvand-området.

Blåstjert 1K/hun, Blåvands Huk, 13/10 2020. Blåvands femte blåstjert blev nydt af mange, selvom det var en våd omgang. De tidligere fund er fra 6-9/10 1994, død 7/6 2005, 30/10 2008 og 22+25/9 2019.

Uden mad og drikke duer helten ikke!

Hvid vipstjert, Nyeng, 13/10 2020. Mørkere end en normal alba med mørke tegninger på flanken. Hunfarvet yarrellii?

Sibirisk / stejnegers bynkefugl og sortstrubet bynkefugl, Nyeng, 13/10 2020. Den virkede temmelig lys i felten, så mon ikke det er en maurus? Vi må se, om en pølle kan få fuglen bestemt…

Taigapiber, Skallingen, 15/10 2020. Foto: IBJ. Fuglen blev jaget op som en skov/taigapiber af AWM på mountainbike (uden kikkert!) ca. halvvejs mellem vogterhuset og Spunsen og en times tid senere genfundet et stykke længere mod syd. Klik her for en lydoptagelse af dyret. Desuden sås en vagtel på Spunsen – trampet op af IBJ – en hård combi!

Pibesvaner, Skallingen, 15/10 2020. Del af en en flok på 14

Græshoppesanger, Grønningen, 16/10 2020. Hårdt fund af DOF-Ung, hvornår bliver DK’s første pallas fundet?

Vi slutter af med Sjællands – hvis man da kan kalde Amager for en del af Sjælland – første lille gulben. Fuglen blev fundet ud for sydtårnet ved Klydesøen af SEK 23/10, hvor jeg fik set den i det sidste lys. Fuglen var fortsat på plads dagen efter. Hermed DK’s første efterårsfund af arten; de ti tidligere fund er alle gjort i perioden april til juli. I Sverige er arten truffet 20 gange, heraf fire oktober-fund og et fund i november.

Lille gulben med brushane, Klydesøen, 23/10 2020

Vipstjerten på Stubben

Vipstjert sp., Stubben, 4/10 2020. Foto: via Daniel Palm Eskildsen

 

Der skal strammes op

Cheferne kigger nærmere på den danske vadefugleliste, og som det kan ses i tabellen nederst i noten, er der plads til forbedring. I forhold til Sverige og Norge med hhv. 75 og 76 vadere på listen er Danmark lillebror med blot 63 arter.

Faktisk er der ikke registreret en eneste vader i DK, som ikke er set i Sverige, mens steppevibe er den eneste art, som er set i DK, som ikke er set i Norge. Til gengæld har Norge hele 5(!) præstekravearter, som ikke er set i DK – den ene et gammelt (og mystisk?) fund af en skudt kittlitz’s præstekrave i 1913, som er eneste i Vest- og Nordeuropa.

Arter, som er set i Norge, men ikke i DK og Sverige, er amerikansk præstekrave, killdeer, kittlitz’s, amerikansk småspove og willet, mens svenskernes eksklusive arter er kæmperyle (3 fund!), sibirisk gråklire og amerikansk bekkasin. Den lange liste med arter, som både er set i Norge og Sverige, men ikke i Danmark, indeholder  kaspisk- og gobipræstekrave, dværgspove, langtået ryle, alaskaryle, amerikansk svaleklire og stor gulben.

Nå, men er vi så ved at komme efter dem? Nej, er det korte svar.

Siden 2000 er der registreret 6 nye vadefuglearter i Danmark: bairds ryle 19-23/9 2000, rødhalset ryle Kammerslusen 30/7-2/8 2001, tyknæbbet dværgryle Sneum 30/5-1/6 2005, plettet mudderklire Pølsen 10/8 2005, spidshalet ryle Agger Tange 27-29/7 2008 og orientalsk braksvale Vest Stadil Fjord 26/5 2010. Der har været tørke lige siden.

I samme periode har svenskerne produceret tolv(!) nye vaderarter: orientalsk braksvale (2001), bartramsklire (2001), canadisk kobbersneppe (2003), tyknæbbet dværgyle (2003), sibirisk gråklire (2003), dværgspove (2005), kæmperyle (2005), kortnæbbet sneppeklire (2012), kaspisk præstekrave (2014), gråhovedet vibe (2019), amerikansk bekkasin (2019) og gobipræstekrave (2020).

Norge har også bogført 12(!) ny vadere på listen siden 2000: sumpvibe (2000), rødhalset ryle (2000), amerikansk præstekrave (2001), mongolsk præstekrave (2002), bairds ryle (2004), alaskaryle (2008), canadisk kobbersneppe (2008), orientalsk braksvale (2009), amerikansk svaleklire (2010), langtået ryle (2016), gobipræstekrave (2017), gråhovedet vibe (2019).

Ses der på antallet af fund af sjældne vadefugle er det blot stylteløber, ørkenløber (5-3) og tyknæbbet dværgryle (2-1), hvor Danmark har flere fund end Sverige. Af imponerende svenske totaler skal fremhæves hele 12 fund af rødhalset ryle, men også 8 fund af spidshalet ryle og 7 af bairds, 9 mongolske præstekraver og 16 ørkenpræst er værd at nævne.

Norge har hele 8 fund af klireryle og 9 af spidshalet; desuden 6 fund af rødhalset ryle og 4 af kaspisk præstekrave. Norge ligger med sin lange kystlinje mod vest godt til at modtage amerikanske vadefugle, og kystlinjen er nok også god til at samle fugle op, som kommer trækkende fra øst og overvejer, om de skal fortsætte mod vest. Af de seks danske fund af nye arter siden 2000, er det værd at bemærke, at 4 af disse er gjort på Vestkysten; desuden en fra Vendsyssels østkyst og en fra Køge Bugt. Der er nok ikke tvivl om, at Vestkysten er et af de bedste steder at finde hitvadere, men med tanke på hvor mange sjældne vadefugle der er set på Öland gennem tiderne – bla. stor gulben, kaspisk præstekrave, dværgspove, kæmperyle, langtået ryle, alaskaryle, amerikansk svaleklire og sibirisk gråklire – burde der også kunne laves stort øst for Storebælt.

Arter Danmark Sverige Norge
Triel 1 1 1
Stylteløber 1 1 1
Klyde 1 1 1
Strandskade 1 1 1
Sibirisk hjejle 1 1 1
Amerikansk hjejle 1 1 1
Hjejle 1 1 1
Strandhjejle 1 1 1
Sumpvibe 1 1 1
Steppevibe 1 1
Gråhovedet vibe 1 1
Vibe 1 1 1
Lille præstekrave 1 1 1
Stor præstekrave 1 1 1
Amerikansk præstekrave 1
Killdeer 1
Kittlitz præstekrave 1
Hvidbrystet præstekrave 1 1 1
Mongolsk præstekrave 1 1 1
Ørkenpræstekrave 1 1 1
Kaspisk præstekrave 1 1
Gobipræstekrave 1 1
Pomeransfugl 1 1 1
Bartramsklire 1 1 1
Dværgspove 1 1
Småspove 1 1 1
Amerikansk småspove 1
Storspove 1 1 1
Stor kobbersneppe 1 1 1
Canadisk kobbersneppe 1 1 1
Lille kobbersneppe 1 1 1
Stenvender 1 1 1
Kæmperyle 1
Islandsk ryle 1 1 1
Brushane 1 1 1
Spidshalet ryle 1 1 1
Kærløber 1 1 1
Krumnæbbet ryle 1 1 1
Klireryle 1 1 1
Rødhalset ryle 1 1 1
Langtået ryle 1 1
Temmincksryle 1 1 1
Sandløber 1 1 1
Almindelig ryle 1 1 1
Sortgrå ryle 1 1 1
Bairds ryle 1 1 1
Dværgryle 1 1 1
Hvidrygget ryle 1 1 1
Prærieløber 1 1 1
Stribet ryle 1 1 1
Alaskaryle 1 1
Tyknæbbet dværgryle 1 1 1
Wilsons svømmesneppe 1 1 1
Odinshane 1 1 1
Thorshane 1 1 1
Terekklire 1 1 1
Mudderklire 1 1 1
Plettet mudderklire 1 1 1
Svaleklire 1 1 1
Amerikansk svaleklire 1 1
Sibirisk gråklire 1
Sortklire 1 1 1
Stor gulben 1 1
Hvidklire 1 1 1
Lille gulben 1 1 1
Willet 1
Damklire 1 1 1
Tinksmed 1 1 1
Rødben 1 1 1
Enkeltbekkasin 1 1 1
Kortnæbbet sneppeklire 1 1
Langnæbbet sneppeklire 1 1 1
Skovsneppe 1 1 1
Dobbeltbekkasin 1 1 1
Amerikansk bekkasin 1
Tredækker 1 1 1
Ørkenløber 1 1 1
Rødvinget braksvale 1 1 1
Orientalsk braksvale 1 1 1
Sortvinget braksvale 1 1 1
Total 63 75 76

Bartramsklire, Værnengene, 9/11 2015. Andet danske fund; første blev skudt ved Tim, Vestjylland, 3/11 1920. I Sverige er der ligeledes gjort to fund (november 2001 og december 2004), mens Norge har tre fund (oktober/november 1994, september 2002 og oktober 2005).

Agurkeand

Juli bliver snart til august – og endnu en gang udmærkede juli sig med to store hits – ligesom 2019 med tornhalesejler og gærdeværling. I år var højdepunkterne cistussanger syngende på Grenen 9/7 fundet af ROC og igen hørt om eftermiddagen af Mogens Neergaard og Lars Grøn samt en skadegøg 1K fotograferet nær spidsen af Røsnæs 25/7 af Jeanette Pedersen.

Hermed fjerde fund af cistussanger; de tre tidligere er fra Grenen og Nordstrand 16/7-7/8 2001, Grenen 2/6 2002 og Sønderho 18-25/8 2002. Det eneste svenske fund er fra Falsterbo 11-16/8 2000. Storbritannien have også sit 3. og 4. fund i 2000, så der var ryk i arten i starten af 00’erne. I år har der også været et fund på kanaløerne, så måske kommer der en eller flere chancer for cistus i de kommende år?

Årets skadegøg drejer sig om 8. fund i DK, hvor de to seneste er den massetwitchede 1K ved Birkepøl på Als 1-11/8 2006 fundet af GLJ samt en 1K set og fotograferet på Harboøre Tange 16/7 2011 af AKV. Helt tilfældigt var jeg faktisk på Harboøre Tange på 9-års-dagen for fundet, men en krumnæbbet ryle, to sortbynk og tre skestorke kunne ikke helt hamle op med en skadegøg. Foruden Als-fuglen var en 1K ved Tryggevælde Ås Udløb  i 1979 også stationær i flere dage; den sås i dagene 30/8-2/9. Det er nok ikke utænkeligt, at Røsnæs-fuglen er kommet trækkende fra sydøst og er havnet på Røsnæs og ikke har villet fortsætte over havet. Måske den kunne hænge ud nogle dage på lokaliteten…

Skadegøg 1K, Birkepøl, Als, 1/8 2006

Et besøg i Skagen – mens der var cistussanger(!) – med småbørn kastede ikke det store af sig; højdepunket var en trækforsøgende sølvhejre på Grenen på et forgæves forsøg på cistus 9/7. Et besøg på Nordsøakvariet i Hirtshals kunne kombineres med et kort stop ved Toplærkegården, hvor jeg suttede en af DK’s sidste toplærker. En søgning på DOFbasen viser følgende maks-tal for Hirthals de sidste fem år: 2016: 8, 2017: 6, 2018: 4, 2019: 4, 2020: 5.

Toplærke, Hirtshals, 10/7 2020

Også Ærø blev aflagt besøg, hvor bedste fugl var en skestork i Vitsø 20/7. Desuden en mystisk and på lokaliteten samme dato, som formentlig er en hybrid, hvor white-cheeked pintail er den ene forælder. Hvad den anden er, er svært at sige – måske knarand, cape teal eller yellow-billed teal?

Skestork, Vitsø, 20/7 2020

Putativ white-cheeked pintail x (?), Vitsø, 20/7 2020. Den lyse kind, kanelfarvede indtryk, ret lang hale og flankefjer med mørkt center og bred buff kant tyder på white-cheeked pintail, men næbbet med kødfarvet tegning næsten ud til næbspidsen passer ikke med denne art, og en wc-pintail ville nok også have mere kontrast i hovedet. En white-cheeked pintail x yellow-billed teal er noget af det nærmeste, jeg har fundet på nettet.

Invasion fra syd

Her følger lidt fotos fra sidste halvdel af juni. Vi får se, om sommeren 2020 kan blive ligeså hit-fyldt som 2019 med tornhalesejler, gærdeværling og dykandebonanza i Nordjylland.

Gråænder og rustænder, Præstesø ved Søndersø, 21/6 2020. Flokken på 18 rustænder fundet af KRN 21/6 var set dagen før ved Tårs, NØ-Lolland. En så stor flok undslipper næppe fra et andehold, så mon ikke de er fra den tysk/schweiziske bestand, der flyver til Holland om sommeren for at fælde? Der har tilsyneladende ikke været større tal i Finland eller Sverige i forsommeren, der kunne indikere en mere østlig herkomst, som det var tilfældet i 1994, hvor der i Finland var 41 fund af 102 individer i perioden 21/5-21/8 ifølge Tarsiger.

Hvidbrystet præstekrave han, Klydesøen, 29/6 2020. Først fund på lokaliteten i år var 7/4, hvor en sandsynlig hun sås; 10/4 blev der rapporteret en han på lokaliteten. Et par sås ud for mellemtårnet 5/6. Arten sås også på lokaliteten i 2017 og 2019.

Blishøne og hvidøjet and han, Damhussøen, 29/6 2020. Formentlig samme fugl, der sås på lokaliteten 25/7-21/8 2019.

 

Det blege spøgelse

Onsdag d. 17. juni ved 8-tiden om morgenen lød jungletrommerne fra Gedser. En mulig lille gulbug var gået i garnet og skulle slippes kl. 8.45. Den var fanget af Henrik Jørgensen, der har en god hånd i Gedser med tidligere fund af nordsanger og hvidskægget sanger på lokaliteten.

Nogle mobilfotos af fuglen begyndte at cirkulere, og på disse så fuglen påfaldende langnæbbet ud. Kunne det være en rama? Snart blev flere foto offentliggjort, og det stod nu klart, at det var en bleg gulbug. Men hvilken? Vingelængde var målt til 71 mm, hvilket ifølge Svenssons grønne ringmærkerbibel er maximum for østlig (62-71 mm), mens vestligs vingelængde angives til 67-74 mm. Det var jo spændende; kunne det være en vestlig bleg gulbug? Der er blot et enkelt fund af arten fra nabolandene; en ringmærket fugl på Eggegrund, Gästrikland, Sverige, 25. september 1993.

Ved ankomst til Gedser om eftermiddagen var fuglen ikke set, siden den var sluppet. I løbet af eftermiddagen blev der brygget på et par “tek”-kald nær fuglestationen, der lød som optagelser af bleg gulbug, men fuglen sås desværre kun som en skygge i vegetationen. Kl. 18 lød der pludselig en rørsanger-lignende sang – igen nær fuglestationen. Jeg tænkte, det var en rørsanger og fik lige nået at optage ca. 5 sekunders sang, der kan høres her. Andre mente, at det lød som en bleg gulbug.

Ca. 30 minutter efter sangen blev gulbugen opdaget tæt på, hvor sangen kom fra, så det er nok ikke helt utænkeligt, at det var gulbugen, der sang. Et par klare fløjtetoner ca. fire sekunder inde i optagelsen synes jeg også lugter af bleg gulbug – og ikke af rørsanger. Men det er svært at være sikker ud fra sådan en kort optagelse.

Fuglen var svær at arbejde med, da den var temmelig mobil – og ofte sås højt i et egetræ ved den gamle parkeringsplads. Den sås også i granhegnet ud mod marken kurs NV. Flere observatører så, at fuglen vippede halen nedad, hvilket er et godt kendetegn for østlig bleg gulbug i forhold til vestlig. Og den rørsanger-lignende sang, hvis det var fra fuglen, tyder også på østlig. Der er taget fjer fra fuglen, så en DNA-test vil kunne bekræfte bestemmelsen.

På trods af at fuglen var god til gemmeleg, blev den dokumenteret af flere i felten, hvilket den også blev dagen efter. Fuglen blev rapporteret sidste gang 20. juni.

Hermed andet fund af østlig bleg gulbug i Danmark efter det første fra samme lokalitet 1.-2. juni 2003. Denne fugl rastede præcis samme sted i stationshaven som årets fugl!

I Sverige er der gjort ni fund af østlig bleg gulbug; de to seneste begge fra 2018, mens Norge har 8 fund, hvor de sidste to var i efteråret 2019. I Storbritannien er der gjort ca. 25 fund.

Østlig bleg gulbug, Gedser Fuglestation, 17/6 2020. Fotos: HÆG

Sten og Steen

Her følger lidt fotos med videre fra foråret 2020.

Nattergal, Busene Have, 8/5 2020. En sjælden fotogen én af slagsen…

Skestork med fiskehejre og pibeand, Gåsesøen, Møn, 8/5 2020. Første fund på Møn i år. Desuden en fugl på Tyreholm, syd for Nyord, 15/5.

Rødrygget tornskade han, Kroghage, Gedser, 7/6 2020. Bemærk, at fuglen har en lille lys håndrodsplet. Foto af en lignende fugl kan ses på KO’s blog.

Turteldue, Gedser Fyr, 7/6 2020. Højdepunktet på en tur til Falster med IBJ, AOWN og AEC. En søgning på DOFbasen viser, at turteldue er knap årlig på Falster med fund siden 2010 i 10, 13, 14, 15, 16 og 18.

Flodsanger, Kongelunden, 8/6 2020. Der er gjort ca. syv fund af arten indtil videre i år, hvilket ifølge Årsrapporten i Fugleåret 2018 er under den normale årsforekomst, men mon ikke der dukker et par stykker mere op? 

Så spoler vi tiden tilbage, næsten ti år. Den 12. oktober 2010 ved 16.30-tiden tikker en melding ind om stendrossel ved Nordby, Fanø. Klokken er for mange til at rykke fra København. Fuglen ses til mørkets frembrud, så natten til d. 13. rykker IBJ, JMP, HHØ og undertegnede og tager færgen fra Esbjerg med ankomst ved en gård nord for Nordby ved solopgang. Det bliver en lang næse, hvor det hurtigt står klart, at bunken med SF-sten, som fuglen holdt til i dagen før, kun indeholder sten – og ingen drossel.

14. maj 2018 opdages en stendrossel 2K han om aftenen ved en gård lige syd for Gjerrild, Djursland, og igen er det for sent til at nå den samme dag. Fedtspiller dagen efter, og fuglen er – ligesom Fanø-fuglen – en endagsfugl, der ikke ses igen.

Tilbage til nutiden, hvor en stendrossel fotograferes ved Ebeltoft Færgehavn 10. juni af Thomas Hansen. Foto lægges op på Fnat ved 21.30-tiden – i første omgang ikke bestemt. Næste morgen lyder jungletrommerne, og fundet sendes ud på babyalarm. Jeg tænker, det bliver en endagsfugl som de to foregående fund i DK, men kl. 10.20 genopdages fuglen af Lars Grøn. Så er det af sted. Fuglen poserer fint ved sin stenbunke ved ankomst om eftermiddagen. Den ser lidt forpjusket ud og er temmelig passiv. Fuglen er i skrivende stund – 14. juni – fortsat på plads på lokaliteten. Gad vide, hvornår den ankom? Fuglen har slidte svingfjer og er hunfarvet. Mon ikke det er en 2K hun?

Hermed 9. fund i DK og første flerdagesfugl siden en 2K han på Christiansø 9-11/5 1983. De danske fund er følgende:

1971: 1/5-15/9, Veerst, Kolding, han.

1974: 9/6, Birkepøl, Als, han.

1977: 17-18/5, Christiansø, han ringm.

1983: 9-11/5, Christiansø, 2K han ringm.

1984: 5/5, Anholt, han.

1996: 19/5, Sose Odde, Bornholm, hun.

2010: 12/10, Nordby, Fanø.

2018: 14/5, Albæk, Djursland, 2K han.

Det er bemærkelsværdigt, at hele tre af de tidligere fund ligeledes er fra det østlige Jylland (inklusiv Als), som ellers ikke er kendt som den store hitmagnet.

I Sverige er der gjort fem fund, hvor de seneste er fra 1999 og 2006, mens der i Norge har været fire fund; de to seneste fra 1974 og 2011.

Stendrossel, Ebeltoft Færgehavn, 11/6 2020

God stemning i Ebeltoft Færgehavn; HHØ har haft et forrygende forår og bogført dværgørn, grøn sanger, lille sejler og stendrossel som nye DK’ere, mens HBJ tjekker, om der er tikket en hvidhals eller trænattergal ind på telefonen…

Hele to dværghejrer i foråret; en i Skagen fundet i Skarvsøen 7/6 og en i Hejresøen fundet 10/6 er også vildt, da eneste fund siden en fugl rapporteret i Hundested i maj 1988 var den velbesøgte han ved Gl. Hviding Engsø 1/6 2014. Fredag 12. juni triller jeg til Hejresøen med ankomst ved 11-tiden. Da er fuglen tilsyneladende hverken set eller hørt siden ved 8.15-tiden om morgenen. Det blæser en del, og ca. 8 birdere leder efter dyret. Jeg møder Erik Steen, som i 90’erne birdede med HAG i især Hellebæk, men som ellers har holdt lav profil i birderbranchen i mange år. Men mens vi sidder ved bredden lidt vest for fugletårnet, råber Erik kl. 12.50: “Der er den!” Dværghejren kommer flyvende i retning fra pumpestationen og lander i vegetationen ca. overfor fugletårnet. Det var super, men surt for AT, der havde forladt obsposten et minut før hejren fløj forbi… En enkelt observatør har rapporteret den hørt 12/6 om morgenen, men nu har den måske forladt lokaliteten?

Tapas – til sidst

Endnu et forår – og endnu en Skagen-satsning. Efter et skuffende besøg i 2019 var der plads til forbedring. Vejrudsigten så temmelig håbløs ud ved ankomst om aftenen 15. maj, og de efterfølgende dage kunne heller ikke godkendes, hvor højdepunkterne var et pænt træk af mallemukker ud af Kattegat samt et par islommer.

Kvæget bissede 17. maj, da der blev rapporteret mulig great knot ved Skjern Enge, så ROC, HHØ og ABK rykkede sydpå, men holdt ind ved Haverslev, hvorefter det gik retur til Skagen med en afstikker til Ålborg, hvor den almindelige delfin svømmede rundt ved en grøn bøje i Limfjorden.

Islom ad., Grenen, 18/5 2020

Vejret blev gradvist bedre, og en pirol 19/5 var måske et tegn på, at der var noget i vente… Og 21/5 skete det endelig; temperaturen steg, og vinden svingede om i SØ, og det blev en god dag i Skagen. Dagens ubestridte højdepunkt var en mørk dværgørn, der sent om eftermiddagen blev opdaget af the real MC ved radarstationen. Jeg fik set fuglen på stor afstand fra Flagbakken, hvorfra jeg nu har set alle mine tre dværgørne i DK. Morgenobsen bød på en lapværling, som er en art i tilbagegang i Skagen. Ifølge DOFbasen er det blot 5. fund i Skagen i foråret. På EC’s Skagen blog kan det læses, at dagsmax er 130(!) trk. 17/4 1983. Desuden en sen trækforsøgende silkehale. Efter jeg var gået hjem, blev der også bogført lille skrigeørn, citronvipstjert og biæder. Sådan en combo kan nok ikke findes andre steder end Skagen.

Rødrygget tornskade han, Grenen, 21/5 2020

Dagen efter, 22/5, var der igen gang i den på Grenen. Morgenens – og turens – bedste fugl blev en balkanvipstjert han fundet af RSN lige i hovedet på mig på kaldet fra Jyllands Ende ca. 7.30. Fuglen kom trækkende, og det karakteriske, skurrende kald og den sort hætte gjorde bestemmelsen ligetil. Fuglen rastede i den helt nye strandeng i ca. en halv time, før den forsvandt. Der er blot godkendt fire tidligere fund af racen i DK:

2006: 16-31/7, Kelds Nor, Langeland, han.

2012: 4/5, Grenen, Skagen, hun.

2017: 7-9/6, Grenen, Skagen, han.

2018: 14-24/6, Sønderho, Fanø, han.

Foruden disse fire fund foreligger der også mange forkastede fund. Det er ikke utænkeligt, at flere af disse er gode feldegg’er. Med nu tre fund på blot fire år er det nok en race, vi i fremtiden kan forvente er en sjælden, men regelmæssig gæst. Og fremtidens fund kan forhåbentlig dokumenteres ved hjælp af lydoptagelser. Læs mere om årets fund på Birding NJ.

Balkanvipstjert han, Grenen, 22/5 2020

Nordjyske MC tager sig til hovedet, efter det nordjyske birdrace-hold har dyppet en alk…


*

*