Så har man lige været væk i to dage fra Københavns Kommunes hotspot #1 – og hvad er der så sket?
Bemærk at pionerfuglene allerede inspicerer området – her en fiskehejre
Københavns Havn har tilsyneladende besluttet sig for at Stubben skal udlægges til nationalpark og er begyndt at anlægge et større område med optimale forhold for den truede ynglefugl – Stenpikkeren.
I en lynaktion er jordvolden omkring midterbassinet ved at blive gravet op og fyldt i den yderste sø. Dermed går den mindst fugle- og grønbroget tudse-rige af Stubben-søerne nok tabt. Det samme gør måske trækobsposten på volden?
Det bliver nok et noget anderledes område der kan besøges i fremtiden.
STUBBEN ER DØD, MAGLEMOSEN LÆNGE LEVE.
Nej, det var måske lige groft nok efter det store stykke arbejde HEL og ABK har lagt for dagen for at bevare området. Jeg stemmer for, at deltagere fra kbh får 50% lokalbonus i stedet for 33,3 hvis Sutten bliver ødelagt.
MKH
Til gengæld er havneopfyldningsområder jo hitmagneter, så på kort sigt kan det måske ligefrem blive en gevinst for området. Forhåbentlig får de andre søer lov at være i fred, ikke mindst pga den store bestand af den sjældne grønbrogede tudse (der vel også er fredet).