Den danske fuglelov, Juli 2007

Selvom det er ornitologisk agurketid, holder fejlobserne ikke ferie. I juni blev der gjort et par forsøg på at udnytte huller i fuglelovgivningen, men det rettes der hermed op på med et par bagudrettede paragraffer.

§1: Lundsanger synger ikke kun een eller to gange. Hvis du hører en lundsanger kortvarigt er det en gærdesmutte eller en jernspurv.  Hvis du har birdet i mindre end 12 år skal du se fuglen. Lundsanger må aldrig bestemmes udelukkende på kaldet.

§2: Natlytloven: Juni er en populær måned til natlyt. Fejlobspotentialet er begrænset, og der er gennem tiden gjort meget få forsøg på at lave noget stort i døgnets mørke timer (på nær kuhls). Det er straks værre med tællingen.

stk1: Din engsnarretotal i Søborg sø er lig med det antal lyttestop du foretager dig i området.  I andre områder, hvor der er mere end een fugl indenfor 2X2 km(eks tryggevælde og Holmegårds mose) vil totalen være = antal stop X det antal engsnarrer, man mener at have hørt ved første stop. Er der helt sikkert mere end en fugl samtidigt med at din total  er et primtal, kan det være du har talt rigtigt.

stk.2: Buskrørsanger er en østlig art. Det er en fremragende imitator, men siger den som en kærsanger, ja, så er det en kærsanger! Vest for Storebælt høres buskrørs nærmest aldrig, der skal være 5 tidligere fund på sæsonen øst for Storebælt eller +100 fund i Sverige, ellers drop det. Kærsanger er også en god art mange steder i Jylland.

stk.3: Når man lige har slukket motoren for at lytte, siger bilen ofte mærkelige lyde. Holder din vagtel kæft samtidigt med bilen bliver stille, kan du godt glemme den.

stk.4: HUSK at informere dine holdkammerater, hvis du afspiller en stemme på din mobil. Den kan, hvis kommunikationen glipper, komme til at optræde på DOFbasen.

 § 3: Meldinger som “Skråpe!”, “Der kommer en skråpe!” hører man tit på havobsen. Almindelig og sodfarvet skråpe er lige så forskellige som dværg- og fjordterne. Er fuglen derfor så langt ude at den ikke kan bestemmes, er det nok fordi det er en mallemuk, kjove, ride eller stormmåge. Almindelige skråper, der forsvinder ud for observatørerne, er alkefugle. Alkefugle glider tit lige inden landing og kan ikke ses svømmende hvis vinden er +10 m/sek. pga. bølger.

§ 4: Claimede lunder og søkonger forekommer fra tid til anden i sommermånederne (og også april/maj/primo sept.). De ses tit på stor afstand og altid sammen med en alk eller lomvie, “som var meget større”. FEJLOBS! Du har set en alk og en lomvie. 

§ 5: Festen er startet for stribet ryle, idet den er taget af SU-listen. Ser du fuglen i saltvand, se stk. 1. Forsvinder fuglen bag en tue, se stk. 2. Flyver fuglen op med brushøns, se stk. 3. 

   Stk. 1: Du har set en almindelig ryle

   Stk. 2: Du har set en tinksmed, klovn!

   Stk. 3: Brushane

Desuden, har vi udvalgt nogle temaarter for juli, og ranket dem efter hvor længe du skal have birdet, for at måtte at bestemme dem.

Rovterne: 4 år

Kærløber: 4 år 

Odinshane: Friløber –  pas dog på,  brushane, grene, nogle klirer og plastikkrus kan også svømme. NB: Wilsonsneppe har lyst bryst i ad dragt.

Damklire: 12 år. HUSK at vælge gammelt foto, som ingen kan huske, hvis du skal bruge et til verificering.

Tundrahjejler: Sp 12 år; Artsbestemt 15 år. Ligesom med sneppeklirer må man ikke lave dem overflyvende/trækkende – hvis du ser sådan en, så sig det ikke til nogen.

Rosenstær: 2k+ rosenstær i juli er lige så umulig som den er umiskendelig. Det er en leucistisk stær med mindre du har 50 års erfaring. Drop 1K rosenstær i juli – de kommer aller tidligst 8. august

Balearerskråpe: Skønt det er en oplagt fejlobskandidat, bliver der hugget til forbavsende få – men stadig for mange. 12 år. Går ikke ved østvendte kyster.

Advertisements

0 Responses to “Den danske fuglelov, Juli 2007”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: