Den danske fuglelov, august

Så går vi ind i august, en FARLIG måned. Mange fuglekiggere har ligget i dvale siden maj, men slynger nu atter kikkerten om halsen. Således er det længe siden du har set en lærkefalk og hedehøg, og det kan være en fordel at jizzet på disse arter er gået i glemmebogen, når du har brug for aftenfalk og steppehøg

§1: Har du aldrig fundet en SU-vader, så er du en af dem, der synes at alle unge ryler ligner hinanden. Lidt inde i august kommer de første 1k Krumnæbbet og Islandsk ryle. Samtidigt ryger dit mandat til at melde noget som helst andet end Odinshane. Kan du ikke en gang adskille temmincksryle fra dværgryle, må du nøjes med at tælle viber og strandskader

§2: Hvis din Lille gulben ikke har vinger, der rager ud over halen, er det ikke en lille gulben. Til gengæld er du netop blevet optaget i den ældgamle og medlemsstærke “jeg-har-glemt-at-1k-Rødben-har-gullige-ben”-klub. Det er forbudt at se lille gulben i Vestsjælland

§3: Vestskoven kan umuligt være DKs bedste sted for efterårsaftenfalke. Skal du endelig prøve en 1K aftenfalk, så skal den ses på elledning på Bornholm

§4: Piberloven:

4.1: Det er en yndet sport for danske ornitologer, at se hvem der tør melde efterårets første storpiber.  

Til klubben, der har claimet storpiber i august: Drop det!

Frem til medio september er det fejlobs, med mindre +5 er set i Finland

Husk desuden følgende tommelfingerregler:

A: Som hovedregel bør du checke Nabbens hjemmeside, og først når de har set storpiber, er der åbnet for ballet.

B: Hvis du ikke står på Vestkysten er der 88% chance for, at du har fucket op – check fuglen een gang til.

C: VENT TIL ULTIMO SEPTEMBER, FOR HELVEDE

4.2: Rødstrubet piber ankommer efter 25. august. Men vent du også hellere til september med den, kammerat.

4.3: Alle claimede rødstrubede pibere i Jylland i august er fejlobs. PB har kun set den på Amager 2 gange i august

4.4: Hører du kun fuglen 1 gang, har du hørt en skovpiber

skarpiber_2.jpg

Rødstrubet piber, høfte ved Blåvands Huk, august 2006 

4.5: Markpiber er efterhånden en ekstremt sjælden fugl i DK, sjældnere end Storpiber. Ung gul vipstjert er også bleg i betrækket og kan faktisk også sige tjep – så ring til en ven, inden du melder markpiber.

§5: Hvis din 1k rosenstær har lysere vinger end krop, må du hellere nøjes med at krydse den på din hemmelige liste. Der er altid mindst een stær, der er lysere end i de andre i de store efterårsflokke, men det er jo nok en leucist.

§5.1: Har du under 350 arter, skal du se næbfarven

§6: Lad være med at bestemme trækkende hav- og fjordterner. Du kan læse spalte op og spalte ned, men du lærer det aldrig, med mindre du har 20 års erfaring i felten

Se §7 for konsekvenser.

§7: Lad være med at artsbestemme Rør- og Kærsanger, med mindre du har den i hånden. Folk, der feltbestemmer rør/kærs, er afsløret som fupmikler – det er de samme mennesker, der presser artsbestemmelser ud ad silhouette-Aftenfalke og storlommer , trækkende Korttået lærke uden lyd og overflyvende Hvidsisken. Dem er der INGEN der tror på. Så, kære læser, hvis du tilhører denne kategori, start hellere med at samle frimærker

1 Response to “Den danske fuglelov, august”


  1. 1 Bekkasinmanden 4. august 2007 kl. 16:47

    Enkeltbekkasiner ankommer først ca. 15. sept. Indtil da er chancen for at træde en Tredækker op større end Enkbek ditto :-/

    Der er enkelte gode obs af Enkbek fra aug. (ex. Vejlerne), men 95 % er fejlobs.

    Bh Gallinago


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: