Cape Vedbaek Strikes Again

Med en optakt på 25+ sekundmeter NV og en Kuhls i puljen ved Malmø dagen før, lykkedes det MKH at overtale local birder Svend-Erik til en morgenobs ved Cape Vedbaek. Heldigt, da det er nærmest umuligt at komme derud med det offentlige en søndag morgen. Kl.0600 rykkede vi fra Holte i nærmest vindstille.

Glemt er det nu, at sigten kun var rundt regnet 300 m, da vi ankom. Glemt er det nu, at vores thebirkes hurtigt blev gennemblødt af iskold støvregn den første 1,5 time. Glemt er det, at der stort set ikke kom en fugl før før kl.7 for 0939 eastern seaboard time skete det, at dagens første stormfugl dukkede op i det fjerne netop som bygerne havde lagt sig, og Sverige var tonet frem af disen. MKH fandt fuglen, og kunne efter ca 5 sekunders vaklen mellem mallemuk, sule og måge råbe DET ER FANME LØGN….KUUUUHLS!!! Den kom temmelig langt mod syd, men de ekstremt hængende vinger med fremadrettede knoer og de få serier af stormfugleagtige, men mere elastiske vingeslag, efterlod kun kuhls skråpe som kandidat. Havet havde kun svage krusninger pga en jævn fralandsvind, så den kunne fint betragtes, mens den kom nærmere. Ganske forventeligt viste den mørkebrun overside med svag kontrast til lysere armsvingfjer, sort hale og mørk hætte. Hætten virkede faktisk som det mørkeste på fuglen. Det var temmeligt overskyet, så dragtdetaljer, som “1k-dværgmåge-W’et” på oversiden, stod ikke særligt tydelig frem. Undersiden var renhvid med sort indramning, især meget sort på vingespidsen. Da den var ret ud for Vedbæk Havn begyndte den at svinge rundt, og var flere gange ved lande (eller landede måske ganske kort) på vandet, hvilket vakte det utopiske håb, at Vedbæk kunne fremvise rastende Kuhls. Den strøg snart efter meget hurtigt og meget målrettet mod nord, hvorfor jeg meldte den som ETA kronborg 20-30 min. Her sad flere håbefulde chefer og ventede ligeledes på Kuhls. Givet at fuglen havde fortsat med samme fart – vi sjussede ca 70 i timen, ville det have taget den en halv times tid, fra vi slap den langt mod nord. Sådan skulle det ikke gå, da fuglen kun er nået til Snedkersten, hvor den blev genfundet af JMP. Her blev den et mareridt for de tilrejsende, men det kan der nok snart læses mere om.

Kuhlsen må siges at være værdig kompensation for den almindelige skråpe jeg dippede ved Vedbæk i søndags. Den dag blev det faktisk spået, at den første skråpe, jeg ville se i min kommun, sikkert blev Kuhls, fordi den virker mindre landskræk end andre skråper, og snildt kunne dappe rundt i Øresund. (selvom jeg nok ikke helt troede på det). Der er aldrig set sodfarvet fra lokaliteteten.

Herudover var dagen præget af få, men gode fugle. SEL kunne Xe lille kjove, storkjove og lille kobbersneppe som nye kommunearter, og også en havørn kom dappende mod nord. Den var lavet en halv time inden af KMN, der var på Kuhlsjagt på Stubben. Konklusion: Cape Vedbaek er lidt ligesom Fair Isle – få, men gode arter.

havorncif.jpg

Havørn – en sjælden efterårsgæst i vedbæk

sildcif.jpg

Sildemåge – sjælden efterårsgæst ved Vedbæk. Alt er sjældne efterårsgæster ved Vedbæk

Reklamer

9 Responses to “Cape Vedbaek Strikes Again”


  1. 1 2100tbr 16. september 2007 kl. 21:24

    Godt gået.
    Jeg havde selv lejlighed til, at opleve hvordan den anden Kuhls magnet Munken 3 gange var med til at bringe fuglen i spil syd for Kronborg. Indtil det lykkedes for folket at krydse den.
    Spørgsmålet der står tilbage er om denne fugl bringer “the two bird theory” fra sidste weekend på banen igen.

  2. 2 IBJ 16. september 2007 kl. 23:29

    Spørgsmålet er hvad kuhlsen lavede mellem kl. 9:44 hvor den forvandt for MKH & SEL og kl. 12:55 hvor JMP genfandt den.
    Ved Kronborg i dag blev der udtænkt den teori, at den stødte på kysten af Ven, som den så fulgte……..

  3. 3 MKH 17. september 2007 kl. 06:50

    Interessant, interessant – jeg hører i min øresnegl, at kuhlsen er meldt pp af svensken ved Lomma södre søndag eftermiddag, hvad gør vi ved det?

    Fuglen blev fulgt RIGTIGT langt mod nord, den har pendlet rundt midt ude i Sundet mellem Nivå og Helsingør hele dagen. Ellers en nærliggende teori at den har fløjet rundt og rundt om Hven hele dagen, kuhls er jo dumme.

  4. 4 IBJ 17. september 2007 kl. 20:02

    Mht indrapporteringen fra en enkelt observatør til Svalan om Kuhls ved Lomma Södra søndag kl. 12:05 tror jeg det må dreje sig om en fejlindtastning, idet observationen nok i virkeligheden er gjort dagen før. Tidspunktet passer fint med fuglens opholdssted lørdag.

    Det er jo heller ikke noget ukendt fænomen fra DOFbasen, at indtastninger havner på en forkert dato, når folk ikke lige er opmærksomme på at default er dags dato. Måske er Svalan indrettet på samme måde.

  5. 5 MKH 17. september 2007 kl. 21:16

    Ja, svenskestringet er aflyst. Må jeg få point for en semi-ædlet kuhls alligevel?

  6. 6 ABK 19. september 2007 kl. 19:34

    Det må du sgu selv bestemme!

  7. 7 2100TBR 19. september 2007 kl. 22:59

    Jeg tror MKH så den i Sverige. Han kan se herre langt med sit skop!

  8. 8 MKH 21. september 2007 kl. 09:09

    Det er ikke skopet, Thomas…det er øjet der ser! Og den røg altså først højre om en brun pøje, så et par gange rundt om en beige bøje, venstre om en bøjet bøje, og til sidst igennem en bøje der ikke var var der. KLOKKEKLART i DK.
    Jeg mener det må være på sin plads med 1/3 del point for “godt lavet” – 10 point. Nogen indvendinger?


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*

Reklamer

%d bloggers like this: