CIF lap’per hullerne

Efter at have bemandet VPs SØfront i den sidste uges tid (læs snart mere om Eilatoperationen her på siden) sendte CIF en fraktion mod nord, nærmere betegnet Uppsala i Uppland. Torsdag d. 20/3 rykkede MKH, IBJ, JSH og PU mod Sverige for at se på ugler og spætter. Da CIFs vognpark ikke inkludrede et køretøj passende til tilsneede skovveje holdt en lejet firhjulstrækker klar i Sturup Lufthavn. Fra denne lokalitet blev der i øvrigt lavet Havørn under afhentningen.

uppland_4.jpg
Komfort, godt med bagagerumsplads og masser af hestekræfter er prioriteter når cheferne lejer bil.

Turen til Uppsala tager ca 8 timer. En route blev lavet gode arter som Havørn, Stor tornskade og lidt Traner. Første stop var en ikke-offentliggjort lokalitet for Lapugle. Lokaliteten er en “offentlig hemmelighed,” og derfor bringes der ikke en vejbeskrivelse her. Længe før solen gik ned begyndte den at tude i et skovbryn, og det tog kun få minutter at lokalisere den i en gran tæt på stien. Det er fanme en fed fugl. En superstart, især for MKH og IBJ der fuckede op på Skummelöv-fuglen i sin tid.

uppsalaf.jpg
Chefen over alle ugler

Herefter rykkede Cheferne til Uppsala vandrehjem. Her får man ca.1,2 kvadratmeter pr.mand for 230 sek/døgn, men i det mindste er det behagelige senge og Uppsala ligger centralt for lokaliteterne i området. 3 timers søvn senere rykkede vi mod Fiby Urskog, et lille reservat 10 km fra Uppsala med en kort, markeret vandrerute. Lokaliteten er god for Tretået spætte og – efter sigende – Tjur og Hjerpe. Det tog os ikke længe at lokalisere den første tretåede spætte, en trommende og kaldende han, der desværre kun blev set kortvarigt i toppen af et udgået træ. Arten er vist ikke sådan lige at gå til, men det var den første spætte vi så i Fiby Urskog. Herudvover blev det til grønspætte, sortspætte (5), lille flagspætte (3) samt lidt skovsnepper, misteldrosler, fyrremejser og en Hedelærke – vist ganske tidligt for Uppland.

uppsalac.jpg
Fyrremejse, overraskende få blev set på turen

Herefter stod programmet på Blå Pripps (kan ikke anbefales, gå i stedet efter Norrlands Guld) og siesta. Eftermiddagen blev brugt omkring Toftberget, et reservat ved Östervåla-ugleruten ca 50km NV for Uppsala. Stedet er godt for Gråspætte, ligesom Tretået spætte og Tjur ofte ses. Det lykkedes da også, trods eftermiddags-inaktivitet blandt fuglene, at Xe Gråspætte, en han der fløj kaldende over os for derefter at lande i toppen af et træ. Fedt. Herudover gav lokaliteten en havørn og stor korsnæb.

graaspaette_toftberget.jpg
Gråspætte han, Östervåla

De sidste af døgnets lyse timer blev slået ihjel i et supermarked, for næste programpunkt var Slaguglelyt. Vejret er en joker når man lytter ugler, og det er omskifteligt i Uppland (i hvert fald under vores besøg). Det ene øjeblik skinner månen fra en skyfri himmel, det næste kan man ikke se en hånd frem for sig for sne. Som det blev mørkere, blev bygerne dog færre, og vinden lagde sig. Hvad der dog var mest påfaldende denne nat i Östervåla var den tordende stilhed i skoven, ikke en ugle havde sagt en lyd og klokken var blevet ti. Efter sigende skulle Slaguglerne blive stemmeaktive efter kl 20, så der blev fremsat mangen en teori om at det var for koldt, for blæsende, for lyst, for mørkt eller bare for meget. Havde det ikke været for JSH og IBJs ukuelighed var vi nok kørt tomhændede hjem, men kl 2221 genlød skoven pludselig af en dyb tuden. Snart efter svarede en hun og i 20 minutter kunne vi høre en duet mellem en han og en hun. Det skal opleves! JSH fik sågar et glimt af hunnen, der fløj gennem den fuldmåneoplyste skov. Området omkring Östervåla skulle kunne give op mod 7-8 slagugler, vi fik “kun” tre, men var måske også for tidligt ude (og forlod lokaliteten da vi endelig havde fået den i hus). Ved Toftberget skulle der ligeledes være perleugle.

uppland_3.jpg
Fuldmåne på slaguglelokalitet ved Östervåla

Læs mere om Upplandsatsningen i anden afdeling, som kommer snart på CIF.

0 Responses to “CIF lap’per hullerne”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: