Den danske fuglelov, april 2008

Vi bevæger os nu ind i zonen for hits. Men husk, at træerne ikke vokser ind i himlen – især ikke hvis du er dude. April er kendetegnet ved massivt træk – og birdere har i denne måned en tendens til at klumpe sig sammen på trækstederne. Det er både godt og skidt. Godt, fordi dudes kan holdes i kort snor, hvis der er voksne til stede. Dårligt, fordi flere dudes og ingen voksne kan medføre massepsykoser og fejlobs på stribe.

§ 1: Det er forbudt at se kærsanger.

§ 2: Det er forbudt at se aftenfalk frem til 20. april. Fra 21. april og resten af måneden, skal der være voksne medobservatører.

§ 3: Cheferne synes, det er flot, at ingen har claimet løvs i marts. Vi bevæger os i den rigtige retning. Husk, at en subsyngende gransanger kan lyde som løvsanger. Så hører du en mistænkt løvsanger før 10. april – så husk at få set fuglen – og gerne et foto.

§ 4: Før du claimer bjergpiber, så husk at skærpiberne er kommet i sommerdragt – og er meget lysere end dem du har set på havnemolerne i løbet af vinteren. Tjek rygfarven (brun i kontrast til grå nakke på bjergpiber) ift. grå ryg på skærpiber.

§ 5: Rødrygget svale dukker op ultimo april. Men selv om svalen har lys overgump og forlængede yderste halefjer kan det stadig være en landsvale x bysvale. Husk at tjekke overgumpens farve, evt. nakkebånd og undersidens farver.

§ 6: I marts 2008 skete noget epokegørende: Der sås ingen sortstrubede lommer, der blev fejlobset til islommer. I hvert fald er der 0 indtastede islommer på DOFbasen for marts 2008. Det er flot! Fortsæt den gode trend i april. 2K sortstrubet lom er på Nordkysten fortsat langt mere almindelig end islom. Husk at tjekke halsens tegning. Der skal ses  hak i halsringen, hvis du vil gøre dig forhåbninger om islom på Nordkysten.

§ 7: Med mindre du har fotos eller har over 300 ædelarter – så lad være med at claime middelhavsmåge i marts. Det er nok snarere gulbenede sølvmåger. Find hellere en rødtoppet fuglekonge.

§ 8: Lunde ses så godt som aldrig i Danmark om foråret. Ligner næbbet på din fugl, næbbet på nedenstående foto, ja, så er det en typisk forårslunde.

lundenaeb.jpg

Forårslunde, Gedser, marts 2008

1 Response to “Den danske fuglelov, april 2008”


  1. 1 MKH 2. april 2008 kl. 17:11

    Appendix
    Der er grænser for hvad man må høre om natten pri april. Ugler, rør+blishøne og skovsneppe er ok, men så stopper festen også.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: