Cheffalken

Mandag d. 5. januar opdagede TA og JHC en jagtfalk 2K, som kom flyvende langs klinten ved Højerup, Stevns. Hvad der med største sandsynlighed var samme fugl, sås ved Jungshoved d. 6.

Søndag d. 11. januar kom det frem, at fuglen siden 9. januar var set ca. 300 m. nord for Stevns-fortet nær den lille bebyggelse Harvig. Her er fuglen set dagligt til og med i dag. Fuglen er primært set om morgenen mellem 8.30 og 10.30. I dag blev Stevns Klint nær Harvig holdt under skarp obervation fra 8.30 af RR, CGJ, OHJ, TBR og ABK m.fl. Ved 9.50 tiden ser TBR ganske kortvarigt en fugl, der måske er en storfalk flyve et stykke inde over land, hvorfor TBR og ABK beslutter at eftersøge fuglen længere inde i landet. Efter få hundrede meter på landevejen møder vi en cyklende BBP, der lige har set fuglen øst for Lille Heddinge – blot ca. 500 m. fra hvor vi møder ham! RR ringes op af TBR, men desværre – for RR – tager han ikke telefonen i første omgang.

Fuglen bliver bogført 10.05, da den sidder i toppen af et træ i et læhegn ca. 50 meter fra landevejen, ca. 800 m. øst for Lille Heddinge. Fuglen er så tæt på, at vi bliver i bilen for ikke at skræmme den. I stedet rulles vinduet ned, og fuglen dogmefotograferes af TBR med en 50 mm linse. Efter ca. to minutter letter fuglen og lander snart igen i læhegnet. Vi stiger ud – og viser fuglen til en forbipasserende lokal, som lufter sin hund. Fuglen bliver dog blot siddende ca. et minut, hvorefter den forsvinder mod nord 10.08. Ganske få minutter efter når RR, CGJ og OHJ lokaliteten, men for sent. Fuglen ses tilsyneladende ikke resten af dagen.

jagtfalkstevns

Jagtfalk 2K, Lille Heddinge, januar 2009. Foto: TBR

I dag kunne Stevns desuden byde på 60 bomlærker og 25 hulduer nær Havnelev, samt 400 sædgæs, 6 blisgæs, 1 kortnæbbet gås og 1 rød glente ved Søholm.

kortngaasstevns

Kortnæbbet gås med grågås (i midten) og sædgås (til højre), Søholm, januar 2009

ABK

0 Responses to “Cheffalken”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: