Vuelta de España con los Jefes (Spanien rundt med cheferne)

Ibber, Skipper og Mokolink syntes, at det var blevet for koldt og kedeligt i Danmark, så vi tog til Spanien for at genopfriske potentielle nye arter for DK og finde hits. Den på forhånd nøje planlagte rute omfattede indledningsvis et besøg ved de spanske Pyrenæer, herefter stepperne ved Zaragoza, videre til Monfrague Nationalpark og de omgivende stepper og til sidst et raid op langs Middelhavskysten fra Valencia til  Ebro-deltaet. Alt ialt ca. 2500 km. Vi fløj til Barcelona d. 8/2 med Transavia. Prisen var kun 1700 kr/pers, men så får du også den mest skrabede flyrejse, du kan forestille dig. Ingen kaffe, ingen benplads, og oven i købet fik de smidt ABKs ene taske (med teleskopstativ) væk. Vi landede i Barcelona lidt over 10 søndag formiddag, hvor vores leasede Peugeot Partner holdt klar. Vi bokottede, uden at se os tilbage, de mange kategori C-arter, der kan nulstilles i Barcelona, og kørte mod Guara Mountains for at se på rigtige fugle. Targetarterne var Murløber og Lammegrib. Turen til Guara tager små to timer og en route blev bl.a set Kongeørn, Blådrossel og lidt Ensfarvede stære, Gåsegribbe og Kohejrer.

blaadrossel_2009_0208_0006Blådrossel: Første fugl på vej op i Guara

Første stop var El Huego de Morran, en dal med en stejl klippemur, der skulle være god for Murløber.  Arten glimrede (som vi senere skulle blive vant til) ved sit fravær, men til gengæld blev det til Lammegrib 1-2, Gåsegrib 250, Kongeørn 2, Vandrefalk, Blådrossel 2 og Klippesvale 3. Rastende småfugle udgjordes især af Sangdrossel og Rødtoppet fuglekonge.

Efter vi havde indlogeret os på et hostel i landsbyen Bierge gav et hurtigt check af de mange bogfinkeflokke, der rastede på markerne, bla 20+ Stenspurve i flok. Prisen for en overnatning i Spanien i uge 7 ligger omkring de 20 euro pro/pers, visse steder lidt mindre. Maden er ikke noget at råbe hurra for i Nord- og Centralspanien, men det er generelt billigt.

stenspurv_bierge_2009_0208_0045Stenspurve, Bierge. Blev set i blandflokke med Bogfinker, Gulspurve, Kornværlinger og lærker.

Vores første morgen blev brugt på endnu et Murløberforsøg ved landsbyen Rodellar. Lokaliteten viste sig  hurtigt for uoverskuelig, når du leder efter en lille fugl som Murløber. Det var dog et flot sted, og to fede Lammegribbe samt den kontinentaleuropæiske race af Vandstær og iberisk Halemejse kompenserede behørigt. Vejret var flot, mest solrigt og ca 12 grader.

morgenmad_bierge_2009_0209_0081Birding & Breakfast i Bierge. Fra terrassen blev bl.a. set Gåsegrib, Stenspurv og Gulirisk.

gaerdevaerling_bierge_2009_0209_0077Gærdeværling nord for Bierge

paa_vej_til_murloeber_2009_0208_0019Murløbereftersøgning, El Huego de Morran.

Jagten på Murløber fortsatte dagen igennem på diverse oplagte lokaliteter. To dæmninger, Embalces de Guara og Vadiello Dam, blev besøgt uden held. Arten bevæger sig om vinteren ned i lavere højder, hvor den gerne holder til på steder med fugtige klippesider, som ved floder og dæmninger. Det kunne dog ikke blive til andet end yderligere et par Lammegribbe, lidt sydlige store tornskader (meridionalis) og lidt Alpekrager, Sorthovede sangere, Gærdeværlinger og Klippesvaler. Til sidst måtte vi krybe til korset og forhøre os med den lokale chef José. Han fortalte, at vi bare skulle placere os i et stenbrud ved Vadiello Dam – her var der murløbergaranti, blot man stod der kl 9 om morgenen.

murloebereftersoegning_vadiello_2009_0209_090Murløbereftersøgning, Embalces de Guara. Her blev  2 lammegribe bogført.

murloebereftersoegning_vadiello_2009_0209_096Murløbereftersøgning, Vadiello.

lammegrib_rodellar_2009_0209_0071Lammegrib ved Rodellar

gaasegrib_2009_0209_0101Guarabjergenes karakterfugl.

Næste morgen stod vi derfor atter klar ved Vadiello, og ganske rigtigt…omend en lille time tidligere end lovet…kom en Murløber tilflyvende og landede i stenbruddet. Den kunne nydes på 12-15 m afstand og den var pææn. Der skulle tidligere på året være set op til fire på lokaliteten, men en regulær storm fik måske nogle fugle til at holde sig væk under vores besøg. Ydermere var det temmeligt varmt for årstiden, hvilket måske ikke tvinger fuglene hen, hvor der er fugt.
murloeber_vadiello_2009_0209_0112Murløbereftersøgning#2, Vadiello.

Så var vi glade (især IBJ og MKH, der aldrig havde set arten) , så vi drak en morgenvase og trillede sydover mod Zaragoza Plains. Det kan der snart læses mere om her på CIF.

Reklamer

1 Response to “Vuelta de España con los Jefes (Spanien rundt med cheferne)”



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: