Canada – last round

Efter Algonquin genindtog vi Point Pelee et par dage, for at se om der var udvikling i trækket. Festivallen var slut, birderne var mere eller væk og vi kunne nu indlogere os i et luksushotel tæt på pynten for 100 CAD/ pr nat. Til gengæld var det også slut med den udendørs kaffe og pølsebar – bummer. Selvom vi kun havde været væk et par dage var der kommet en hel del nye arter til. Der var ikke mange sangere tilbage – med undtagelse af Blackpoll warbler (stribet sanger), der pludselig var blevet talrig. Til gengæld rykkede en del sort- og gulnæbbede gøge og mange forskellige fluesnappere igennem. Hidtil havde vi kun set least og great crested på Pelee, men nu sang især willow rundt omkring. Enkelte Alder og een Acadian kunne vi også støve op. Empidonax-fluesnapperne – især alder og willow -ligner hinanden pissemeget, og man skal høre dem for sikker bestemmelse. Man kan tydeligt høre forskel. Vi snakkede med en canadisk ringmærker om dem, og han sagde at han ikke gav meget for, at der blev bestemt Alder i WP uden stemme.

Een dag var vinden i nord og det gav en smule rovfugletræk – det eneste vi oplevede. En del broad-winged, Coopers og enkelte red-tailed hawks kom på omvendt træk, og vi dippede en Mississipi kite. Til gengæld fandt JSH et hit, så vi blev berømte, en Nelsons sharp-tailed sparrow, den første og eneste hidtil i år. Ligeså lette sangerne er, lige så umulige er en del af spurvene. Heldigvis fik vi gode fotos, så der ikke var noget ballade.

YBcuckooGulnæbbet gøg. Arten har, i modsætning til sortnæbbet, røde svingfjer og er superfed i flugten. Desuden har den langt større næb, end sortnæbbet. (MHP)

nelsonNelson’s sharp-tailed sparrow, lavet af JSH (JSH)

En art, vi meget gerne vil ha med hjem, var Cerulean warbler (cyanblå sanger). Vi havde fået intel om en yngleplads i Pinery nationalparken, så den gav vi et forsøg på næstsidstedagen. Med undtagelse af en fed pileated woodpecker, en del yellowthroated vireos og en meget medgørlig Mourning warbler, var der dog ikke meget at komme efter. Derfor fortsatte vi østover og tog istedet en overnatning ved Long Point. Long point er endnu en odde i Lake erie, men spidsen er lukket for offentligheden. Der er dog superfede luske muligheder halvvejs ude af odden, og samtidigt er der ringmærkning og fremvisning ved et lille bird observatory. Det var her JEt slog sine folder for år tilbage. OVEN i hatten fik vi et fif om Cerulean warbler i en nærliggende skov, så dette fik øjeblikkeligt førsteprioritet. Vi fandt med nogen besvær lokaliteten, og kunne igennem støjen fra 1000000 myg høre 3-4 cerulean warblers synge i toppen af verdens højeste løvtræer. De var i hvert fald meget høje. Det var jo lidt synd for sådan en pæn fugl, kun at høre den, men som bonus fik vi en et par pæne hooded warblers med i posen. Den næste – og sidste – morgen luskede vi omkring campingpladsen, der udgør det yderste af det tilgængelige Long point. Ved ringmærkningsstationen paukede en amerikansk rørdrum, et stinkdyr futtede rundt i en have og en northern harrier svævede rundt over en eng. I nærheden fløj vores eneste Bæltestødfisker rundt i park. Vi fik fremvist bl.a Mourning og Wilsons warbler samt Gray-cheeked og swainsons thrush i hånden. Selve campingpladsen er topgiftig, med spredte småbuske og  hegn. Der var god artsdiversitet, men ikke noget vi ikke havde set før. Mætte og tilfredse rullede vi tilbage mod Toronto – lige forbi Niagara Falls, som vi sløjfede til fordel for morgenlusken – og fløj hjem til en fortsat kedelig ultimo maj i DK.

mourningMourning warbler, The pinery. Ikke den pæneste wood warbler, men en af dem der skulle arbejdes for (JSH)

hooded warblerHooded warbler, Backus wood (MHP)

Retrospektivt må man sige, at lige at 10 dage i Canada var for lidt. De steder vi besøgte, havde hver især fortjent mindst en uge…og så besøgte vi kun en brøkdel af Canada. I alt så vi lidt over 190 arter, hvoraf langt de flest var fugle på træk. Det er altid lidt sjovere, når fuglene er en overraskelse, fremfor at twitche dem på yngleplads. Med en tur til Texas i apr og en tur til Canada i maj, får man ryddet godt og grundigt op i Nordøst-amerikas fugle. Ingen af delene behøves at være specielt dyrt. Det endelige regnskab ligger ikke på bordet  endnu, men vi har hver især brugt omkring 9000 kr alt inklusive….og vi har ikke sparet.

Til sidst en lille quiz til de modige. Alle arter er truffet i WP, og er teoretisk set strejfgæster du kunne rende ind i herhjemme en dag. Blå kærnebider er ikke med.

Gætte1 er ganske rigtigt en ovnfugl. Man kan ikke se kronestriben, så fuglen kommer til at ligne en skovdrossel. Dog ser man bryststribning (ikke pletning) og for kort hale til skovdroslerne

GF1Gætte2 er i princippet svær, da det både kan dreje sig om Black-headed og rose-breasted grosbeak hun. Black-headed er dog en vestlig art, der ikke er truffet i VP, så dette er en rose-breasted….gf2Gætte3 er også ramt – en hunfarvet Redhead (amerikansk taffeland). Den har næbtegning som en troldand og afrundet hoved, mest tegnet som en hun taffelands.gf3

Gætte4 var ret ligetil. Den har gule sider på inderhalen = american redstart F (guldstjert).gf4

Gætte5 er en adult forsters terne. Vingetegningen ligner mest noget, der kunne sidde på en adult sorthovedet eller hvidvinget måge. Sølvfarvet saddel og skinnende hvide svingfjer uden bemærkelsesværdigt sort kile eller bagkant udelukker bla rovterne og fjordterne, der også var udbredte. gf5

Gætte6…så blev det rigtigt svært. En grågrøn fugl med et hvidt vingebånd, og grøngule faner på hale- og svingfjer. Det ligner vel mest en fuglekonge uden gul kronestribe, og det er netop hvad det er – en ruby-crowned kinglet (rubintoppet fuglekonge). Den er truffet på Island.

gf6

gætte7 ser svær ud, men er i grunden ganske ligetil, hvis man kigger på vingen lige mellem de to blade midt i billedet. Her ser man et hvid felt ved håndsvingfjerenes baser. Sidder dette på en anonymt farvet amerikansk sanger er det en hun black-throated blue warbler (sortstrubet blåsanger).  Denne er ligeledes truffet på Island.gf7

gætte8 skal sidde lige i skabet, når du lusker om et par måneder – det er en red-eyed vireo (rødøjet vireo), og den højpotentiel som next stop DKer. Der er truffet adskillige i vesteuropæiske lande.Det er en ret stor sag, men et bredt næb og kort hale. Man aner grønt skær på svingfjerene  og gråligt hoved. Herudover bestemmes den på kraftg øjenstribe og rødt øje. Også Philadelphia Vireo er truffet i VP, men den er mindre og har lille, kort næb.gf8MoKo

5 Responses to “Canada – last round”


  1. 1 Stefan 5. juli 2009 kl. 11:17

    1: Ovenbird
    2: Rose-breasted Grosbeak, female
    3: Redhead, female
    4: Am. Redstart, female/2K male
    5: Caspian Tern
    6: Nashville Warbler
    7: Blue-headed Vireo
    8: Red-eyed Vireo

  2. 2 cheferneifelten 5. juli 2009 kl. 17:14

    Fedt med en modig deltager….vi venter lige med facitlisten lidt endnu.
    MOKO

  3. 3 cheferneifelten 9. juli 2009 kl. 18:39

    Vi har en sikker vinder – Stefan med 5 rigtige svar mere end alle andre. SÅDAN.Det kunne i teorien være blevet til endnu flere, hvis VPlisten var blevet konsulteret…Nashville warbler og Blue-headed vireo er endnu ikke truffet i VP. Men stærkt gættet, alligevel.
    De rigtige svar er lagt ind over billederne.
    MOKO

  4. 4 Stefan 10. juli 2009 kl. 06:58

    Ok –

    Terne var jeg væk på – synes næbbet var for stort – ærgeligt.

    Black-throated blue var med i mine overvejelser pga. den hvide vingeplet, men det ligner sgu’ en tyk hvid øjenring = blue-headed vireo.

    Fuglekonge havde jeg ikke tænkt på og har stadig svært ved at få det til at passe, jeg synes grundfarven er for blålig og ikke grøn nok. Havde overvejet parula, men den skulle jo så have hvide pletter på de yderste halefjer, så blev det nashville.

    Den sværeste var helt klart rose-breasted grosbeak, den tog mig lang tid, størrelsen snyder på en eller anden måde.

    Ja, så skulle jeg jo nok lige have checket VP-listen….

    Sjov gættefugl quiz – bare ærgeligt, at der ikke var flere der havde mod på at deltage – jeg troede ellers den slags var piece-of-cake for cheferne…..

  5. 5 ABK 10. juli 2009 kl. 10:30

    Måske, men jeg havde allerede set fotos. Og så havde det jo været snyd, hvis jeg deltog.

    Nå, på med gummistøvlerne og ud i engsøerne!!!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: