CIFs store grill-guide

Da madpakker er passé, bringer CIF her en guide til de bedste grillbarer på en række af DKs bedste lokaliteter. Det er naturligvis i orden at have et par skiver rugbrød og en pakke tre-stjernet med i rygsækken, men så skal madderne også laves i felten. Færdiglavede madder er ligeså yt som gåsecheck, toilettasker (jf.RoC) og optolyth, med mindre du går i oilskin-jakke og ryger pibe. CIF uddeler een til fem stjerner.

Vi starter nordfra og bevæger os mod syd og sidenhen øst.

En velvoksen portion pølsemix fra Havnegrillen i Skagen

Havnegrillen, Skagen Havn: Vi lægger ud med en klassiker, – Skagen Havnegrill på Rødspættevej. Her får man virkeligt nogle seriøse portioner og oven i købet er der til tider gratis kaffe (hvis man spørger). Eneste ulempe er, at den jf. navnet ligger på havnen, og dermed er no-go april-nov (ingen måger apr-nov).  Du kan snige dig derned og nulstille en gang pølsemix, men så skal det også være under påskud af, at du checker havnen for Huskrage eller spansk spurv. Så er det i orden. Husk at bede om, at der ikke skal så meget fransk dressing i din franske hotdog, ellers drukner de pølsen. ***** til Skagen havnegrill.

Hanstholm havnegrill. Det er længe siden nogen af os, har været der, men man skulle vente herrelænge på sin jumbo-burger, der også var blevet myrdet med dressing. Til gengæld ligger den i Hanstholm havn, som man kun besøger nov-mar, så der er ingen problemer. Vi ved ikke, om der er andre gode grillbarer mellm Skærbæk og Skagen. Der ligger en grillbar centralt placeret ift Vejler-birding umiddelbart vest for Bygholmdæmningen, men den må HHN vurdere.

Cafe Pia, Blåvand: Det helt store dillemma ved birding i Blåvand har de sidste mange år været, at man ikke kunne spise ordentligt nogle steder. Blåvands Burger King er muligvis den dårligste i DK og det tidligere ret så populære Aqua Blu-pizzaria er faldet helt af på den, og serverer f.eks nu en pepperoni pizza til 78 kr med 2-3 stykker pepperoni. Boykot dem. Der er selvfølgelig altid Ishuset på Sydhukket, hvis man gider stå i kø med 18-40 tyskere – bestil da Pølse-mix´en, den holder og man bliver mæt. Stiller du lidt højere krav til tilværelsen bør du imidlertid besøge Cafe Pia, der ligger på hovedgaden i den østlige del af byen. Cafe Pia kan vel ikke klassificeres som en grillbar, fordi den er lidt for fancy. Til gengæld laver de nogle herregode burgere (de kalder dem vist nok for sandwiches), der er lavet med italiensk brød og masser af bacon. De er dyre – omkring 80 kr – men man bliver mæt.Cafe Pia får  **** pga de lidt høje priser.

Perlen: Afgjort en kandidat til den mest birder-besøgte grill-bar i DK. Centralt placeret i rundkørslen ved Skærbæk (der, hvor du kører ud mod Rømø), er Perlen et must-visit, når du kører rundt i SVjylland og checker vadefugle.  Burgerne er gode, og man kan, som mange andre steder i Jylland, få dem mættet i brun sovs (GØR DET IKKE!). Man kan også  få nogen sundheds-agtige italienske sandwiches, der er rigtigt gode. Priserne ligger i mellem-lejet. Kommer du tidligt forår, er det værd at checke markerne lige på den anden side af hovedvej 11 for sortrygget vipstjert, flere er set her.PBH giver Perlen 7 stjerner ud af fem.

Perlen, Drive-by-shot. Man får sådan en fancy lille fidus, der bipper når maden er færdig, så man kan tage obsen mens man venter. Det vides ikke,om der er set set noget spændende fra lokaliteten.

Der er en havnegrill i Havneby på Rømø, den kender heller vi ikke så godt. På Mandø er der ingen gode steder at spise.

På Fyn er der nok nogle gode grillbarer, men der ingen steder at kigge på fugle.

Bamses Grillbar, Havnebyen, Sjællands odde. Øst for storebælt skal især fremhæves Bamses grillbar – tidligere rost her på sitet for de gigantiske portioner, der bliver langet over disken. Det smager ikke specielt godt, men det er billigt og burgerne flyder bogstaveligt talt ud over de i forvejen ret store tallerkener. I en Ribbenssandwich er der tre fede skiver flæskesteg, og deres bigburger er stor som et lokumsbræt. Man kan også bestille en jumbo-burger, men det er der ikke nogen, der har turdet endnu.  Bamses grillbar kan især anbefales til sjællændere, der på vej til Odden-Ebeltoft-forbindelsen. Bemærk, at man lige skal dreje fra hovedvejen. Der er 4 timer til Skagen og man skal aldrig spise på en færge. Vi garanterer, at du stadig er mæt næste morgen, hvis du frekventerer Bamses grillbar på turen. Men bestil ikke pomfritterne, de ligner ikke pomfritter og de smager af palmin.

Bamses grillbar får **** fordi vi godt lide, når der er meget mad.

Pizzariaet i Gedser Marina, som vi ikke kan huske hvad hedder: Når du birder på Gedser kan man godt komme i bekneb med at finde et sted at spise. Bemærk dog, at der ligger et pizzaria,der næsten altid har åbent, godt gemt af vejen i Marinaen. Man får nogen ret gode pizzaer, og det er flink betjening. Da det er ca 3 km fra odden er det dog undtagelsesvis i orden med en madpakke, når man birder Gedser, fordi det er noget fis at skulle køre langt væk fra obsen for at spise. Desuden kan det ikke klassificeres som en egentlig madpakke, hvis du smørrer madderne på GFU og indtager dem ved fyret, fordi du har transporteret fødevarerne mindre end 500 m.

Da det er et pizzaria og ikke en rigtigt grill, giver ikke nogen stjerner.

Revlekiosken, Ølsemagle revle. Revlekiosken på Pølsen ligger på selve dæmningen, og er en af de mest velplacerede grillbikse i DK. Revlekiosken besøges især juli-sept i forbindelse med vader-check, hvor din madpakke virkelig ville komme til at svede i rygsækken. Desværre er Revlekiosken ofte lukket, men når den har åbent får du ok grillmad, til nogle lidt høje priser. Det er fordi det er en strandgrill, så det er i orden. Største problem ved Revlekiosken er, at der  ofte er mange hvepse, der lander på din mad og i din øl. Tag derfor din grillmad med op i tårnet, der ligger op og ned af grillen. Der er ikke nær så mange hvepse,og det kan være du producerer, mens du spiser. Der er for nyligt set Hvidvinget terne fra Tårnet ved grillen, ligesom der er som regel er rovterne.

Speedy’s pølsebar, Gilleleje Havn. Speedys pølsebar blev for alvor kendt i forbindelse med den sandsynlige Heuglini, der for et par år tilbage ofte fouragerede på brødkrummer omkring grillbarens udendørs borde. Heuglinien endte som bekendt med at kradse af, men det kan ikke bevises at det havde forbindelse til maden fra Speedy’s pølsebar. Da kadavret endvidere blev væk på ZM, vil en obduktion ikke være mulig….det lugter af en sammensværgelse.  Man får ikke vildt meget for pengene på Speedy’s, men det er ok grillmad, og man kan checke måger, mens man venter. Der er af en eller anden grund altid helt vildt mange mennesker i Gilleleje Havn året rundt, så man må kalkulere med lidt ventetid. Alternativt kan man gå på Havnekroen og bestille deres æggekage – den er lidt dyr, men den smager supergodt. Desværre bliver man ofte så mæt, at man deaktiverer fuldstændigt og aldrig kommer op i gear i felten igen. Så bestil hellere en ribbensandwich hos Speedy – den får ****.

Speedy’s Pølsebar. En riviera-agtig træterrase er bygget der hvor mågerne plejede at spise krummer

Havnegrillen, Hundested. Mangen en 2k m Kongeeder er blevet fejret her. Grillmaden er ikke imponerende,men til gengæld er det ofte nogle pæne, meget unge piger, der serverer, og det er eneste mulighed for at få en hotdog, hvis du birder på de kanter. Man skal vente lige lovligt længe på maden, men det gør heller ikke noget, fordi du nok ikke går glip af noget på Halsnæs. Vi giver ***.

God fornøjelse.

8 Responses to “CIFs store grill-guide”


  1. 1 Rød zone 8. december 2009 kl. 19:57

    Der er rødt kort for useriøs behandling af Speedy´s i Gilleleje. Det er et super sted, smag deres hjemmelavede burger, den er i særklasse. Pigerne på grillen er ok, specielt Ditte (lokalt Dytte) med de tunge tasker.

    Rød zone vender tilbage med mere senere.

  2. 2 ABK 8. december 2009 kl. 21:34

    Jeg besøgte grillen på Bygholm-dæmningen i maj i år.

    Har tidligere besøgt den, hvor jeg var rystet over den lave kvalitet. Desværre var den stadig skod.

    Det kan kun være pga. manglende konkurrence, at Bygholm-grillen stadig eksisterer

    På Mandø er der ingen grill, men Mandøcentret serverer en udmærket grill-kylling.

  3. 3 olezoltan 8. december 2009 kl. 21:57

    Landets måske bedste obsspisested ligger ved Henne Strand. Den er placeret direkte ud til havet og har således erstattet yderste klitrække. Der er masser af glas og man kan sidde næsten hele vejen rundt – både inde og ude – og dermed altid i læ. Maden er helt i top – måske nærmer den sig cafe el. let restaurant-status, og den er lidt dyr, men det koster at obse fra første parket med stormsvaler LIGE udenfor.

  4. 4 THH 9. december 2009 kl. 06:52

    Hov-hov! I har helt misforstået Mandø.
    Mandøcenterets daglige sortiment er usselt, selv for en grill-bar.
    Men af og til holder de lokale selskaber på stedet, og så kan der falde et par skiver steg af om aftenen. Hold øje med om Madmor (hun ligner en mellemting mellem din farmor og mormor) allerede er i gang med gryderne om formiddagen. Sørg for at se sulten ud, når du helt tilfældigt møder hende, når hun henter mere sovsekulør hos købmanden. Så kan man få at vide, at hvis man dukker op kl. halv syv, så er der flæskesteg. Hun er sådan en, der altid laver alt for meget!
    RS og jeg har bl.a. fået klar suppe, oksesteg + is for en hundredelas. Vi havde desværre glemt at skrive en sang til lejligheden. THH giver: *****

  5. 5 RS 9. december 2009 kl. 18:04

    Er enig i vurderingen fra THH, det holder max på Mandø!

  6. 6 lokumsaftale 11. december 2009 kl. 23:53

    er enig med RS og THH

  7. 7 SeK 11. december 2009 kl. 23:53

    er enig med ABK og RS og THH

  8. 8 prospekt 20. juni 2010 kl. 14:24

    Efter Grillbirderen AKA Mok er trådt ud af cheferne for, ikke at skade sin karriere indenfor DOF.
    Har jeg ikke set eller hørt ham i felten. Men måske har Grillbirderen arrangeret dette økologiske naturparty!

    http://lokalavisen.dk/100-unge-holdt-ulovlig-techno-fest-i-geel-skov-/20100619/artikler/100619018


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: