Spændende vinterprojekter #3: Alliker

Nu troede I rigtigt nok, at vi var færdige med kragefuglene. Næh nej,  vi er kun lige begyndt. Som led i CIFs “hvad-laver-jeg-november-til-april-kampagne, tager vi hermed hul på et  herhjemme ganske upåagtet kompleks, nemlig allikerne. Alliker er almindelige 0g så er de så tudegrimme og ucharmerende, at kun få gider kigge på dem. Med mindre de selvfølgelig ligner en miniature-broget krage. Hvad mange  glemmer er, at Allike-komplekset omfatter tre bestemmelsesmæssigt svære racer, der får Sølvmågekomplekset til at ligne en vuggestue, samt at der er potentiale for at lave en seriøs mega i din egen skorsten.

Den europæiske allike, Corvus monedula omfatter tre racer.Den vestlige race, c.m.Spermogolus yngler i Vesteuropa (Storbritannien, Holland, Tyskland osv op til DK) og er hovedsageligt standfugl.Det sydlige DK er teoretisk set overgangsområde mellem Vestlig og Nordlig allike. Racen ligner vore hjemlige allike (nordlig) meget, og der er overgangsformer, hvilket besværliggør positiv bestemmelse af spermogolus endnu mere. Der er i DOFbasen 12 indtastninger af 137 racebestemte spermogolus. Af disse er de tre største flokke  – 110 fugle – fra KBH-området!(?)!

Spermogolus er den mørkeste og mindst kontrastrige af racerne. Den viser kun sjældent antydning af halsplet og næsten ingen kontrast mellem kind, nakke, underside og overside. Spermogolus har de mindst  fremtrædende sølvfarvede øredækfjer af allikeracerne. Unge nordlige alliker er mørke, og ligner Spermogolus. Yngre alliker har mørkere øjne end adulte og gerne bruntonede vinger.

Vestlig Allike (ssp spermogolus), Inishmore okt 09. Meget mørk underside i ringe kontrast til struben, ikke bemærkelsesværdigt lysere øredækfjer og ikke antydning af lys krave. Vingerne fremstår ikke tydeligt mørkere end kroppen. Alt i alt et mørk og ukontrastrigt indtryk. (foto: Rob Martin)

Vestlig allike (ssp.spermogolus), samme som ovenfor. Sølvfarvede øredækker/nakke træder svagt frem ift andre racer. (Foto: Rob Martin)

Nominatracen c.m.monedula (nordlig allike) yngler i Norge, Sverige og DK. Det er overvejende den race, vi ser herhjemme. Monedula er er trækfugl mod nord, og overvintrer i vesteuropa inkl. DK. Det er monedula, der ses i store flokke på træk tidligt forår og sent efterår. Monedula er lysere og mere kontrastrig en Spermogolus. Den har tydelig kontrast mellem sorte vinger og grå kropsfjer, og hovedet viser tydelige sølvfarvede øredækfjer og sort kalot. Ansigtet ser sortsmudsket ud imod grå nakke og kind. Ofte viser monedula lyse halvmåner på halssiderne, der varierer fra at være kraftige til næsten usynlige. Det er monedulaer med kraftige halspletter, der ofte bliver fucket op til ssp.soemmeringii.

Nordlig allike (ssp monedula), Holte, nov 09.  Tydelig kontrast mellem mørke vinger og grå underside. Sort ansigt står tydeligt frem mod sølvfarvede øredækker.

Nordlig allike (ssp monedula), flok med variation. Vinkel og belysning ændrer helhedsindtrykket. Bemærk halsbånd på anden fugl fra venstre – ganske normalt for vores monedula, nok endnu mere udbredt længere mod syd. På denne fugl ses tydeligt kontrast mellem sort ansigt/strube og sølvfarvede øredækker og skiffergrå underside.

allikeNordlig allike (ssp monedula) Gødstrup, marts 08. Denne fugl blev der i sin tid brygget på som Halsbåndsallike. Halspletten er imidlertid for udtværet og undersiden for lys til en fuldgod Halsbåndsallike. I baggrunden unge alliker, bemærk bruntoning på vingen og mørkt indtryk. (Gødstrup,  marts 08)

allike_goedstrup_10-2-2008_1.jpg

Samme fugl som ovenfor. På venstre side er halsbåndet bedre markeret og på dette foto virker kroppen (ryg, bug og vinger) kontrastløs. Her virker fuglen klart mere soemmeringii-like, men halsbåndstegningen er stadig ikke en distinkt hvid streg.

C.m soemmeringii – også kendt som halsbåndsallike – er den østlige race. Den yngler i østeuropa, med gradvis overgang til monedula i Finland. Den er udpræget trækfugl, og registreres i pænt omfang i lande som Holland og Frankrig. I UK tør man ikke rigtigt det der med Halsbåndsalliker, ligesom holdningerne til racen er delte herhjemme. Racen ligner da også monedula – eller rettere sagt, så kan monedula ligne soemmeringii så meget, at det man skal have boller af stål, for at hugge til den. I DOFbasen er der 18 indtastninger af 26 bestemte halsbåndsalliker, fælles for alle er dårlige beskrivelser.

Soemmeringii varierer en del indenfor sit udbredelsesområde. Den klassiske østlige soemmeringii viser tydelige sølvfarvede øredækfjer og nakke mod en ellers ret mørk dragt, samt selvfølgelig meget tydelige hvide halvmåner på halssiderne. Sort ansigt, strube og sort kalot står tydeligt frem mod sølvfarvede øredækker. De vestlige halsbåndsalliker (i overgangsområdet til monedula) har lysere krop, og ligner således mere monedula. Skal du finde en rigtig god halsbåndsallike, må den derfor gerne have mørkere underside end de omgivende alliker. Det er ikke nok at den har halspletter- der er altid en eller flere alliker med kraftig halsplet i alle større flokke. Hvis du finder en der ser god ud, så tag et foto og hav det i banken til der kommer lidt mere afklaring om racen.

Østlig allike(“Halsbåndsallikke” – ssp soemmeringi), Bichkek, Kirgisien, 22-07-09. Nærmest sort underside og ansigt i skarpt kontrast til distinkt streg på halssiderne og tydelige sølvfarvede øredækfjer. Det hvide halsbånd går langt om i nakken (mødes næsten)  men det fremgår ikke på disse fotos. Så mørke kropsfjer ser man ikke på adulte monedulaer – den race, der eller kan vise halsbåndstegning. Til gengæld har de vestlige soemmeringii mere grålige kropsfjer, og kommer derved til at ligne monedulaer med halsbånd. Hold derfor nallerne fra dem. (Foto: HHN)

Østlig allike (ssp soemmeringi), Bichkek, Kirigien, 22-07-09Adult tv med 6 unger. Ungerne har mere grålige kropsfjer og ingen kravetegning. (Foto: HHN)

Og så til den rigtigt spændende: Denne fugl er fotograferet i Odense 13-11-09, og er en rigtigt god kandidat til en en god soemmeringi. Underside og ryg virker sortagtige, nærmest uden kontrast til vingerne. Halsbåndet er velafsat og der er tilsyneladende ingen kontrast mellem strube og underside. (Foto: THH). Herfra stemmes der +.

Ja, det er jo supersvært og hvis du er blevet mere forvirret end du var i forvejen, så har du læst artiklen grundigt. Har du lyst til at blive endnu mere forvirret, kan du læse mere om racebestemmelse af alliker her:

Endelig er der jo Sibirisk allike. Arten er set een gang herhjemme, hvor en gammel fugl kom trækkende med Alliker over Blåvand. Jamen, den er jo let at bestemme, tænker du. Neeej, kun hvis den er helt gammel, kammerat. Yngre sibiriske alliker er sorte, som vores egne unge alliker, men har, som du SKAL vide, sorte øjne. Om gamle sibiriske alliker kan være sorte, står vist stadig hen i det uvisse. Bottom line: Det vil give dig uanede mængder streetcred at lave en sort sibirisk allike, så se at komme igang (og husk kamera).

Tak til Rob Martin (punkbirder), HHN og THH for fotos.

CIF

11 Responses to “Spændende vinterprojekter #3: Alliker”


  1. 1 RS 15. december 2009 kl. 09:26

    Sådan, et rigtigt chef projekt, tak.

  2. 2 THH 15. december 2009 kl. 09:40

    Fuglen fra Odense er fra 13.11.2009, klovn!

  3. 3 cheferneifelten 15. december 2009 kl. 10:40

    hov, tatsefjel. Den er fixet.

  4. 4 rødtopbirder 15. december 2009 kl. 15:52

    her på amager er der kun en race af alliker, jeg stemmer minus

  5. 7 Irakmus Træls' Flop-skarver 14. februar 2010 kl. 22:02

    I 1994 fik RS og far godkendt den første topskarv på Sjælland i 200 år, og i dag fandt han så sin nr. 2 og nr 3.

    Stop press, det er en no-go-art på Sjælland, ingen set siden KMO så en alene ved Lynæs Havn med en kæmpe lårplet.

    mvh den gråbetvingede tåge

  6. 8 prospekt 18. februar 2010 kl. 18:01

    Hey main her er min første hjemmevido

  7. 9 Århuspigernes Død 19. februar 2010 kl. 10:16

    Nu har vi i 3 mdr. hørt og læst om, hvad der sker på havnen i Århus. Nu har vi fået GVM. Nu er vi lige glade

    ALDRIG MERE ÅRHUS!

    Til Århuspigerne:

    prøv nogensinde at finde een fugl til, som vi skal se, jeg tror det bliver svært, for ØJ SUCKS! AGF SUCKS!

    StubbenVennerne

  8. 10 RS 20. februar 2010 kl. 18:45

    Måge mig her måge mig der, ingen taler om topbirder mere

  9. 11 RS 20. februar 2010 kl. 19:45

    ABK ser måger på Århus havn


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: