Orientbraksvale(r) i Europa, 2010

ABK har stjålet disse fotos fra nettet.

Orientbraksvale(r) fra Danmark og England, maj 2010. Bemærk, at fuglene, så vidt jeg kan se, har identiske fældningshakker. Klik på foto for stor størrelse

Advertisements

17 Responses to “Orientbraksvale(r) i Europa, 2010”


  1. 1 HHN 30. maj 2010 kl. 11:43

    Spændende.
    Godt arbejde ABK.

  2. 2 ABK 30. maj 2010 kl. 12:29

    Her er et foto af Frampton fuglen, der endnu tydeligere viser de to hakker i højre vinge:

    http://www.birdguides.com/iris/pictures.asp?mode=file&f=252596&rty=0&r=1&v=0&off=252596

    … klik på forstørrelsesglasset for stor version af foto

  3. 3 Topbirder 30. maj 2010 kl. 12:52

    Smuk fremstilling, Andreas!

  4. 4 ABK 30. maj 2010 kl. 13:19

    Har modtaget følgende kommentar fra Gerald Driessens (forfatter til artikel om bestemmelse af orient- og rødvinget braksvale i Dutch Birding):

    Re: pratincole
    søndag 30. maj 2010 14.03
    Fra:
    “Gerald Driessens”
    Føj afsender til Kontakter
    Til:
    “Andreas Bruun Kristensen”
    
    Hello Andreas,

    Thanks for your mail.

    One of the conclusions of our study of Oriental Partincoles, was that it can sometimes be difficult to judge a final opinion on a few pictures…
    Especially when considering the presence/absence of a pale trailing edge to the secondaries, which can easily be over-exagerated on photographs.

    Anyway, the tail pattern on this bird cannot fit Collared of any age at this time of year.
    On a few pictures, the amount of black on the outermost tail-feather is well visible and clearly limited far from the 1/3rd necessary for pratincola.
    Everything looks ok, including shape and proportions.
    One picture shows quite a lot of white on the trailing edge, but when taking the other pictures into account, I feel that this must be a photographic effect, just as it was the case in the only Dutch record.

    As you suggested, there’s a reasonable chance that it IS the recent British Oriental, but perhaps it is not safe to say that for sure…

    If any other photographs appear on the internet, I would greatly welcome the link to them…!

    Regards, Gerald

    —– Original Message —–
    From: Andreas Bruun Kristensen
    To: gerald.driessens@xxxxx.be
    Sent: Sunday, May 30, 2010 10:24 AM
    Subject: pratincole

    Dear Gerald,

    A prationcole thought to have been an Oriental was seen and photographed in Western Jutland, Denmark, May 26th 2010.

    Photos here:
    http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=listpictures&species_id=282

    The pictures are not high quality and several features cannot be seen, but the bird was observed at a range of about 50 m’s by several observers and the following features were noted:

    1) tail short. Perhaps 2-3 cm shorter than wing-tip when standing
    2) warm-coloured neck in contrast to browner back
    3) warm-colouration on underside reaching as far as about the legs

    I have also tried to compare the Danish individual with the British seen earlier in May. Look here:

    I was hoping you could share your view on the Danish bird. And also if the trailing edge of the wings suggest that it is the same individual as seen in Britain, or if the wear is commonly seen on pratincoles at this time of year.

    To my eyes this is clearly an Oriental, but others (especially those who did not see the bird) have been more sceptical.

    Best regards
    Andreas Bruun Kristensen

  5. 5 Top Stringer 30. maj 2010 kl. 13:54

    Udmærket arbejde ABK – at illustrere hvad det var vi så, for dem som er i tvivl..

    Det store spørgsmål er ikke, hvorvidt det er en Orient eller ej, men nærmere; Hvornår faén vi må krydse!!??

    Skunck

  6. 6 Sylle 30. maj 2010 kl. 20:56

    Udmærket arbejde ABK…

    Det store spørgsmål er ikke om hvorvidt det er en Orient eller ej, men nærmere: “Er det sandsynliggjort at det er samme fugl som sås i Frampton Marsh, UK”.

    Det tror jeg ikke…indtil videre. Så vidt jeg kan bedømme er der tale om klare fældningsgrænser og det må derfor formodes at sådanne kan ses hos en stor del af populationen ultimo maj.

    Men en sjov tanke anyway…;-)

  7. 7 Club12mia 31. maj 2010 kl. 16:51

    Sylle

    Du har muligvis en pointe med at hakker i vingen i maj har tendens til at sidde de samme steder som på denne/disse fugl(e), fx. ved overgangen mellem arm og hånd (midt i vingen)

    Mht fældningsgrænse, er en sådan i daglig tale overgangen mellem to generationer af fjer. Svingfjerene er dog af samme generation i dette tilfælde hvorved der ikke er nogen fældningsgrænse i gængs forstand. Dog smider arten jo sine svingfjer lidt i etaper hvilket kunne tænkes, at give anledning til hakker bestemte steder i vingebagkanten pga. ekstra slitage ved en midlertidig overgang mellem nye og gamle fjer, fx. i sted yderst i hånden, der hvor fældningen er nået når den holder en midlertidig fældningspause under efterårstrækket. Om hakkerne i hånden passer med fældningspause-punktet skal jeg lade være usagt (men det sidder måske lidt for langt inde?). Der kunne nok også være andre grunde til, at vingen bliver sligt og får hakker midt i hånden…

    Men, det er muligvis sværere at argumenterer for, at der er tale om to fugle end én eftersom forskellige individer vel har mindre forskelle i hakkernes placering, hvilket vist endnu ikke er påpeget.., men også i betragtning af artens sjældenhed i WP osv osv.

    Sakset fra Gerald Driessens & Lars Svensson (2005):
    “Arrested post-juvenile moult
    Juvenile pratincoles begin the complete or nearly
    complete moult to their first-winter plumage in
    August-September. While the body-feathers are
    renewed, a descendent replacement of the inner
    primaries takes place (ie, from inner to outer),
    followed by the secondaries ascendently (ie,
    from outer to inner), and finally the tail-feathers
    centrifugally (ie, from inner to outer). Generally,
    most of the body-feathers are replaced before the
    moult of the remiges is arrested for migration.
    Most pratincoles have acquired first-winter plumage
    in September, when the body moult is largely
    completed. In this stage (while arresting the
    moult of the remiges), the outer primaries and
    most of the tail-feathers are still old (juvenile).
    The moult is completed on the wintering grounds
    (from October onwards) and, by February, all
    feathers have generally been renewed. Some
    individuals retain the odd juvenile outer primary,
    inner secondary, outer tertial or some coverts.”

  8. 8 Sylle 31. maj 2010 kl. 19:06

    Club12mia

    Først vil jeg præcisere at jeg IKKE hæfter mig ved “hakket” i overgang mellem arm og hånd!

    Jeg hæfter mig ved “hakket” omkring håndsvingfjer nr. 6 (talt indefra) og det er det jeg kalder en fældningsgrænse.

    Dette “hak” tolker jeg sådan, at fuglen i efteråret har skiftet de inderste 5-6 håndsvingfjer. Derefter er fældningen stoppet i en periode under efterårstrækket (måske et par måneder eller mere). I vinterkvarteret er de sidste håndsvingfjer (yderste) så skiftet. Derved fås en gradient i håndsvingfjerene bestående af to “generationer” af håndsvingfjer.

    Hvorvidt det må/kan kaldes en fældningsgrænse i gængs forstand vil jeg trygt overlade til Club12mia…

  9. 9 Club12mia 1. juni 2010 kl. 00:37

    Jeg syntes personligt bedre om “fældningshakker”, som de kaldes i billedeteksten, end “fældningsgrænser”, som kan virke meningsforstyrrende da det ikke forbindes med en skader i fjerene mig bekendt. Nuvel, det var nogenlunde klart hvad du mente alligevel, Sylle. Men hvorfor hæfter du dig ikke ved “fældningshakkerne” mellem arm og hånd?

  10. 10 Sylle 2. juni 2010 kl. 21:53

    Club12mia

    Min pointe er (netop)…indtil videre…at jeg ikke tror det er unike skader, der kan anvendes til at identificere et bestemt individ…derfor vil jeg hellere kalde det fældningsgrænser. Når vi anvender betegnelsen hakker får jeg den tanke, at der er tale om noget unikt for den enkelte fugl…

  11. 11 Topbirder 3. juni 2010 kl. 08:44

    Hej Sylle og Club12mia

    En braksvale med fældningshakker i vingen lander i England. Her bliver den i et stykke tid. Fuglen forsvinder igen i forbindelse med en vestenvindsperiode.
    En helt identisk braksvale dukker kort derefter op i Vestjylland.
    Med tanke på at arten er hypersjælden i Europa (ca. 10 fund?) er det vel aldeles fornuftigt at mistænke, at der er tale om samme fugl.

    Det kan man dog ikke bevise, for selv om begge fugle har hakker samme steder i vingerne er der tale om naturlige fældningsgrænser (eller “hakker”, om man vil!). Det kan således ikke helt udelukkes, at der kan være tale om to forskellige fugle på nøjagtigt samme stadie i fældning. Fjer vokser dog hurtigt og individer af samme art og alder vil i reglen kunne adskilles ret nemt – hvilket også burde være tilfældet, hvis der vel at mærke var tale om to forskellige Orientbraksvaler!
    Hvis man tillige forsøger at tænke lidt sandsynlighed ind i spillet, så er det altså meget svært at tro på, at der skulle være tale om noget som helst andet end samme fugl begge steder!

  12. 12 Top Stringer 3. juni 2010 kl. 13:33

    Uden at ville gøre mig ekspert i binominalfordelinger og sandsylighedsregning generelt, er jeg tilbøjelig til at give Topbirder ret. Sandsynligheden for at to obs. af en så sandelig sjælden fugl i Veuropa med dages mellemrum, er noget mindre end sandsynligheden for at en usandsynlig sjælden fugl kommer og bliver set af sandsynligvis kun 30 birdere – set ud fra potentielle usandsynligheder som sandsynligvis kunne kommer forbi vores breddegrader.
    Derimod finder jeg det mere usandsynligt at kunne X´se indenfor årets udgang.

    Skunck

  13. 13 Sylle 3. juni 2010 kl. 17:00

    Vi kan hver især gætte herfra og til hvad ved jeg…men indtil videre kan det ikke blive andet end ren og skær spekulation!

    Faktum er at vi har meget fine og detaljerede foto af fuglen fra UK, mens der på foto af fuglen fra VSF savnes tilsvarende. Det eneste vi kan se er, at der er “skår” de samme steder i vingerne på de 1-2 fugle.

    Nok end of story…tror jeg stadig…indtil videre ;-)

  14. 14 Postmand Per 13. december 2010 kl. 19:33

    SU har, vel ikke så overraskende, godkendt fuglen som Orientbraksvale. Om de har taget stilling til om det er den samme fugl som i UK ved jeg ikke.

    Og så må der krydses ;-)

    • 15 TopStringer 15. december 2010 kl. 13:50

      Super læsning på Netfugl, men den er ikke krydsbar endnu – mon der stadig først skal forelægge en finderberetning/beskrivelse?

      • 16 Postmand Per 15. december 2010 kl. 17:20

        Nej, mon dog??

        Den kommer jo på DK-listen når den er godkendt af SU. Mon ikke bare det skyldes at folkene bag netfugl også har lidt juletravlt?
        Du kan jo evt. spørge.

  15. 17 Topbirder 25. juni 2014 kl. 21:11

    Topbirder har lige tjekket SU-rapporten for 2010 og SU anser det for sandsynligt, at de to fund (det engelske og det danske) drejer sig om en og samme fugl. Topbirder synes SU har handlet fornuftigt (på trods af, at Topbirder ikke selv var i SU, da rapporten blev skrevet!) og at Sylle og Club12mia er nogle tosser, der selvfølgelig burde vide bedre end at lægge sig ud med selveste Topbirder!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: