I gear

Efter en ret blød opstart uden de helt store opdagelser blev der produceret fra midt på ugen. Onsdag d. 16. februar var højdepunktet en hedepiber i sydlige dadelplantage, Eilat. Måske samme fugl, som var set på lokaliteten i november? Fuglen fouragerede med ca. 10 bjergpibere mellem dadelpalmerne. Den var flyvsk, men sås godt flere gange i teleskop. Jeg hørte et afvigende vipstjertagtigt kald, og kort efter sås fuglen, der gik med en bjergpiber. Den var en smule mindre end bjergpiberen. Den ensartede brune ryg og isse i kombination med lyst ansigt og tykke sorte striber på øvre bryst og kraftig sort “skægstribe” i kontrast til hvid bug var karakteristisk.

Torsdag rykkede vi nordpå. K76 gav to ørkensangere og en flok på hele 14 små ørkenlærker, Shezaf 3(!) cypernsangere, hvor AEC lavede en stribet dværghornugle (!!!). Vist nok den 4. i Israel denne vinter. Et par rødehavssangere var på plads ca. 100 m nord for p-pladsen. En overvintrende isabellatornskade (ssp. isabellinus) sås ved Shachak. Ved K19 sidst på dagen sås en lille rørvagtel hun i en klump rør på størrelse med min sofa. Her boede den sammen med en sivs og en blåhals.

Blå kærhøg, K76, Arava, februar 2011. Ca. 4 blå kærhøge (og 2 steppehøge) sås på turen. Foto: TLP

Øpik og ipik, K76, Arava, februar 2011. Foto: TLP

Nana, K76, Arava, februar 2011. To fugle på lokaliteten. Desuden sås én ved K33. Foto: TLP

Rødehavssanger, Shezaf, februar 2011. Foto: TLP

To cypernsangere, Shezaf, februar 2011. Klik på foto for stor version. Foto: TLP

Stribet dværghornugle, Shezaf, februar 2011. Bemærk skarpt aftegnede sorte længdestriber på underside uden hvide horisontale striber. Skulderstribe buff, hvor dværghorn har hvid skulderstribe. Desuden lyst ansigt og beige helhedsindtryk. Klik på fotos for stor version. Fotos: TLP

Isabellatorn han ssp. isabellinus, Shachak, Arava, februar 2011. Isse varmt farvet i kontrast til grå ryg. Foto: TLP

Lille rørvagtel hun, K19, februar 2011. Foto: TLP

Fredag trawlede vi Yotvata. Højdepunktet var en menetries’s sanger han (nok ssp. mystacea pga. rød tegning på struben) samt tre små sanglærker. Fuglene sås i en melonmark nord for nordlige circular field. Desuden var citronvippen på plads, og et par hærfuglelærker sås i Jordan ud for nordlige circular field. Her sås også to hærfuglelærker i 2009 (samme par?).

Gråsejlere, Yotvata, februar 2011. Vi så tusindvis af trækkende gråsejlere og mursejlere (nok overvægt af gråsejlere). I det fine lys var gråsejlerne lette at bestemme. De sås nedefra, og tre ting adskilte dem fra mursejlere: brun grundfarve, lyst ansigt (stor diffust afsat strubeplet og lys pande) samt proportioner (bredere hofter, kortere hale og mere afrundede vinger). Til gengæld var skæl på undersiden svære at se. Skæl er, som det ses her, tydelige på gode fotos af flyvende gråsejler. Klik på fotos for stor version. Fotos: TLP

Lille sanglærke, Yotvata, februar 2011. Korthalet ift. sanglærke og vingebagkant mgt. svagere. Kald karakteristisk; et insektsummende “bzzzt!”. Klik på fotos for stor version. Fotos: TLP

Menetries’s sanger han (nok ssp. mystacea), Yotvata, februar 2011. Karakteristisk adfærd: holdt ofte halen opad som gærdesmutte, mens den blev svinget frem og tilbage. Klik på fotos for stor version. Fotos: TLP

Menetries’s warbler male, Yotvata, February 2011. Enhanced contrast. Click pictures for larger version

Lørdag var sidste dag i Israel. Vi startede med at køre til Neot Smadar sewage works, hvor højdepunktet var to lyse stenspurve. En tidlig obs. Fuglene sås godt, da de var nede at drikke ved en af “poolsne”, men efter blot ca. et minut fløj de væk. Desuden ni tyknæbbede lærker.

På vej nordpå stoppede vi ved Hameishar, hvor vi så ca. 100 tyknæbbede lærker, 80 kronede sandhøns og et par små ørkenlærker.

Vi sluttede turen ved Urim, hvor vi så slangeørn, kejserørn og en fin 2k steppehøg.

Steppehøg 2K, Urim, februar 2011. Foto: TLP

1 Response to “I gear”


  1. 1 ABK 26. marts 2011 kl. 22:01

    Har fået mail fra Hadoram Shirihai (forfatter til Sylvia Warblers) vedr. menetries’s sangeren ved Yotvata:

    “Probably S. m. rubescens (N Levant to SW Iran) is more frequent in Israel; as to your bird, the amount of red (now still heavily concealed) is too much for being rubescens, and is most likely nominate S. m. mystacea (Caspian), or S. m. turcmenica (E Iran and Central Asia), but the validity of the latter is questionable, so you can quite safely labeled your bird as ‘nominate-like’…

    > Date: Sat, 26 Mar 2011 20:34:07 +0000
    > From: xx@xx.dk
    > Subject: menetries’s warbler
    > To: xx@xx.com
    >
    > Dear Hadoram,
    >
    > 18th February 2011, three friends and I found a Menetries’s Warbler near the northern circular field at Yotvata.
    >
    > The bird had a very distinctive habit of waving its tail from side to side while it was held cocked (like a Wren!).
    >
    > Pictures of the bird here:
    > https://cheferneifelten.wordpress.com/2011/03/04/i-gear/
    >
    > Is it possible to say anything about the subspecific identification of this bird?
    >
    > And what is the status of ssp. rubescens versus ssp. mystacea in Israel?
    >
    > I hope you can share your view on this bird, and that I can post your comment alongside the pictures of the bird.
    >
    > Regards
    > Andreas
    > – I got your e-mail from Erik Moelgaard”


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: