Klorinmågerne

Danmark har i vinteren 2011/2012 oplevet den største invasion nogensinde af hvidvinget måge (almindelig og kumliens) med i omegnen af 50 fugle. Også gråmåge har haft en fin vinter – den bedste i mange år. Det drejer sig også om ca. 50 fugle. Årsagen er måske, at der i december/januar var mange kraftige lavtryk, der kom ind fra vest. De har så skubbet klorinmågerne mod øst, hvor vi så kan glæde os over dem i de danske havne!

På vej til SU-møde i Blåvand fredag d. 3. februar besøgte RS, THH og ABK Esbjerg Havn for at se topskarven, som har rastet i havnen over vinteren, samt klorinmåger. Topskarven fandt vi ikke, men ved Fovrfeltbækkens Udløb var der gevinst. Hvidvinget måge 2-3K. Desværre var den død. Ny dødsædel til THH – han mangler fortsat at finde en levende!

Hvidvinget måge 2-3K, død, Fovrfeltbækkens Udløb, februar 2012

Efter SU-mødet i Blåvand kørte TEO, JAHC og ABK til Hvide Sande Havn søndag d. 5. februar om eftermiddagen. Det var svinekoldt, men fedt at se hvidvingede – og gråmåger på klods hold!!!

Gråmåge 2K, Hvide Sande Havn, februar 2012

Gråmåge 3-4K, Hvide Sande Havn, februar 2012. Bemærk ret adulttegnet ryg, men næbbet ligner en 2K’s!

Hvidvinget måge ca. 4K, Hvide Sande Havn, februar 2012. Næsten udfarvet fugl, men bemærk mørk farve på overnæbbet. Næbtegningen adskiller fuglen fra denne:

Hvidvinget måge ca. 4K, Hvide Sande Havn, februar 2012. Bemærk adulttegnet ryg, men mørkt halebånd. Næbtegningen er mere adultlignende end den anden ca. 4K.

Hvidvinget måge ca. 3K med stormmåge, Hvide Sande Havn, februar 2012

0 Responses to “Klorinmågerne”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: