Korttået lærke på Raghammer Odde

Søndag d. 19. august var MKH, AEC og ABK taget til Raghammer Odde midt på dagen for at lede efter en eller anden græshoppe, MKH gerne ville se. I den stegende hede og med en smule tømmermænd efter SRS’ bryllup lørdag aften tegnede det ikke alt for lovende.

På sydenden af Raghammer Odde flyver der pludselig en lille lys fugl op og lander igen. Vi tænker, at det sikkert er en korttået lærke. Den meget lyse fjerdragt stinker af hit.

Vi finder snart fuglen gående i sand og ser den i 15 minutter – primært i flugten. Fuglen er ikke særlig vokal, og den høres kun to gange med sit bysvale-agtige kald.

Hermed første fund af arten på Bornholm og første august-fund i Danmark. (En fugl fundet på Harboøre Tange 21. juli 2010 rastede dog på lokaliteten frem til 15. august).

Korttået lærke, Raghammer Odde, 19. august 2012. Klik collage for stor størrelse

MKH, AEC og ABK poserer for kameraet efter at have lavet Bornholms første kortlærke

47 Responses to “Korttået lærke på Raghammer Odde”


  1. 1 Topbirder 20. august 2012 kl. 11:56

    Hej Andreas

    Det var sgu sejt fundet. Jeg er meget misundelig.
    Jeg bemærkede udmeldingen med en * til alle observatører. Hvordan bar I jer ad med at finde den samtidigt? Røg den bare op lige foran jer alle tre, eller var udmeldingen en fejl?

    Mvh Sebastian

    • 2 MOKO AWARDS 20. august 2012 kl. 20:12

      Ååh, jeg glemte jo det vigtigste. KTlærke fløj op i hovedet på os alle sammen og fløj lige forbi tre mand på stribe, så der er ikke noget ballade.

      Og så har jeg for øvrigt også kun en trækkende Thorshane ved Stenbjerg str. få timer efter at vi havde set en rastende ved Nørre Vorupør, ikke mange km nord for.Jeg har ikke undersøgt om den var p.p efter min fugl fløj forbi.

      TIL gengæld gælder langt størstedelen af mine andre ædelkryds fugle fra lokaliteter hvor de aldrig er set før, fordi jeg birder sådan nogle åndsvage steder.

      mvh MOKO

  2. 3 ABK 20. august 2012 kl. 14:33

    Hej SEK

    RS spørger om det samme på C300. Se svar her:
    http://www.club300.dk/articles.php?ua=show&id=76

  3. 4 Topbirder 20. august 2012 kl. 16:38

    Det lyder klokkeklart. Tillykke med den nye ædelart.

  4. 5 MOKO AWARDS 20. august 2012 kl. 20:01

    Sebastian, mand! Hvad er det for noget pladder – selvfølgelig er tre stjerner ikke en fejl, og det ved du selvfølgelig godt. Men dog en god debat, du tager fat i, og jeg vil hermed udnævne denne tråd til Frit lejde for bekendelser vedr dårlige ædel-arter.
    Jeg starter:

    Markpiber: For mange år siden – inden jeg overhovedet ville turde bestemme en markpiber – kigger jeg undrende op på en langhalet lys fugl med et mærkeligt kald, der trak over Gilbjerg hoved. De hårde råber Markpiber! og jeg får ny Sjællandsart. Først mange år senere krydser jeg arten som ædelart (fordi jeg trods alt studsede over lyden), men jeg havde ALDRIG bestemt den alene.

    Hvidhalset fluesnapper: For tre-fire år siden er jeg på Chrø med HAG. Mens jeg taler i telefon, siger HAG “hvad er det?” til en gentaget nattergale-agtigt kald fra kommandantens have. Jeg har overbevist mig selv om at jeg havde haft “det andet øre” på lyden, fordi det var regelmæssigt gentaget, ulig nattergal, men måske var jeg bare gået forbi, hvis ikke det var for HAG. Vi opsøger lyden og finder en fed han Hv.flue.
    DET er et ædel-kryds, der stinker, og jeg burde nok slette det.

    HAG – mit onde ædel-nemesis – var også ved at spolere/(spolerede?) min første ædel-Pletvagtel. Jeg sidder med et flere vejkort og prøver at finde egnede steder til natlyt omkring Skjerne enge, så jeg kommer sisdt ud ad bilen. Ved et stop, når jeg lige at høre hvad jeg tror er en vagtel ud ad vinduet, inden HAG siger plettet rørvagtel. Jeg synes at det var så snyd at jeg ikke nåede at komme ud af bilen inde meldingen, at jeg vil krydse den i protest (men jeg hørte trods alt lyden, så den er vel teknisk set god nok?).

    Jeg tror og håber faktisk, at det var det. Nu er det din tur.

    mvh MKH

  5. 6 Topbirder 21. august 2012 kl. 09:07

    Hej Morten

    Jeg mente nu faktisk, at jeg synes det er et fint ædelkryds til jer alle tre – det var ikke ment som en debat-starter.
    Jeg kan godt se din pointe med den Hvidhalsede Fluesnapper og Plettede Rørvagtel, men det er jo din ædelartsliste, så det er selvfølgelig dig, der afgør hvilke arter du har fundet og ikke har fundet. Men jeg vil gerne være med til din leg…

    Jeg har fire dårlige krydser.

    Rustand ved Storeholm 26/7 2002 (ikke et invasionsår og derfor givetvis/muligvis et individ fra en obskur mellemeuropæisk bestand)

    10 Dværggæs på Vestamager 8/10 2008 (givetvis projektfugle og derfor en temmelig dårlig ædelart)

    Stor Skrigeørn på Stevns 17/10 1994 (to fugle var set i Skåne i længere tid og temperaturfald og klart vejr gjorde det oplagt, at en af dem ville trække ud fra Falsterbo på netop denne dag)

    Slangeørn på Hyllekrog 2/9 2011 (dagen efter den trak ind på Stevns – i virkeligheden måske nok den bedste af mine dårlige krydser, men suverænt den som de fleste er sure på – nok fordi den er så sjælden)

    Mvh Sebastian

  6. 7 Topbirder 21. august 2012 kl. 09:15

    Hvis man medregner arter, som er set uden vidner eller foto-video-lyd-optagelse – altså deciderede solo-obs, har jeg to mere.
    Jeg har nemlig fundet Tredækker 3 gange uden hverken vidner eller fotos og en solo-jagtfalk ved Røgbølle Sø (som ganske vist er godkendt af SU – men uden hverken vidner og foto) den 3/3 1993.

    Mvh Sebastian

  7. 8 MOKO AWARDS 21. august 2012 kl. 16:54

    Fedt-fedt, nu mu må vi se om vi er de eneste, der er modige nok til det her. “Nu er det din tur” var egentlig generelt ment, som en invitation til alle læsere.
    Og ja, det er ens egen ædelliste, men jeg vil da gerne have at min opfattes som ærlig. Hvis jeg er den eneste, der krydser arter, som jeg måske ikke havde turdet bestemme alene (ja, har det selv mest dårligt med markpiber), så vil jeg hellere fjerne dem. Det virker bare som om at netfugls ædellister indeholder adskillige “med-på-en-lytter”-krydser (ædelarts-rankingens svar på dato-krydser), og så vil jeg da heller ikke holde mig tilbage. Min personlige ædelliste er fire arter kortere end den på netfugl. Egentlig burde det jo ikke være så svært, da man vel ikke kan være i tvivl om en rigtig god ædelart – en helt stor overraskelse, som man selv har fundet og bestemt. Det gælder ikke “almindelige” hjemmehørende arter, (sortterne, natugle, atlingand mm), som ingen gider hænge sig i, men kaliberen lige over og opefter). Mange “lige-under-sub-arter” er i virkeligheden ikke så lette at ædelkrydse ordentligt, hvis de skal være en overraskelse. Lille flagspætte, pungmejse, hvidbrystet præstekrave, “uglerne”, skestork, pomeransfugl m.m. – ikke meget sjældne herhjemme, men pissesvære at finde udenfor yngleplads og faste rastepladser. Selv sorthalset lappedykker tog mig mange år at finde på en ukendt lokalitet.
    Jeg lavede for sjov skyld min super-ædelliste (fugle, der ikke er registreret fra lokaliteten før) og der røg godt nok nogle stykker. SÅ bliver det svært at lave sortgrå ryle osv.

    mvh MKH

  8. 9 RS 21. august 2012 kl. 21:25

    Godt så vi ruller

    Hvidhalset flue på øen, en hun i et net….. så den først men kunne ikke bestemme den.

    Hov SeK, hvad med Citronvipstjerten??

    Mvh RS

  9. 10 Topbirder 21. august 2012 kl. 23:29

    Rasmus har ret i at Citronvipsjerten ved Borreby Mose i 2006 bestemt ikke var mit stolteste fund. Jeg var til en start helt overbevist om, at det netop ikke var en citronvipstjert. Det lykkedes mig sågar at overtale Rasmus, som indledningsvist var på Citronvipstjert. “Men den er jo helt grå”, indvendte han forgæves, da jeg sagde det bare var en afvigende Gul Vipstjert. Det var naturligvis en fadæse, men dem har jeg nu flere af (og har også krydset dem aldeles uden skam:-).
    Som nystartet ringmærker-elev fangede jeg en fugl i Hanstholm i oktober 1991, som jeg i lang tid tænkte måtte være en Rørspurv (målene passede dog bedst på Dværgværling, hvilket jeg dog ikke kunne få mig selv til for alvor at tro det kunne være). Først da Rolf Christensen kom til og så fuglen i min hånd kunne han fortælle mig, at det ikke var en Rørspurv, men en Dværgværling. Det var en underlig måde at finde et hit på.
    Senest var der balladen med den Sorthovede Sanger på Christiansø, som jeg sammen med Alex Sand Frich hørte kalde på Christiansø. Modigt (synes jeg selv) udnævnte jeg den til potentiel Sorthovedet Sanger, men forlod alligevel busken efter en halv time uden at have set den og blev efterfølgende ringet op af Rolf Christensen, som sagde “tillykke med din nye ædelart – Alex står og ser på en Sorthovedet Sanger”. Jeg må stadig skamfuldt erkende, at jeg er Alex en stor tak skyldig for hans ihærdighed.

    Mht. hvilke “lige-under sub-arter” man må krydse vil jeg henvise til individ-reglen. Et ukendt individ kan jo altid krydses. Det betyder at Skestork, Hvidbrystet Præst og Pomeransfugl er pissenemme (der er simpelthen for mange af dem til at de kan gå under betegnelsen “kendt individ”). Personligt har jeg også rendt rundt og krydset alle “lige-under Sub-arter” på ukendte lokaliteter, men for de tre nævnte arter synes jeg nok jeg kunne have sparet mig.
    Uglerne er dog sværere ligesom Pungmejsen (som godt nok er blevet sjælden!). Men i sidste ende er det ikke dem, det kommer til at handle om. Om 10 år er der 50 birdere med +300 ædelarter og så har “lige-under sub-arter” jo intet at sige – så handler det kun om su-arter (og til den tid har vi andre forhåbentlig også krydset kortlærke som ædelart:-)

    Jeg synes i øvrigt din Markpiber lyder som en god fin ædelart, Morten (du reagerede jo – så tæller det!). Det bliver dog næppe den sidste du finder af slagsen…

    Mvh Sebastian (som hedder “SeK” som spejdernavn)

  10. 11 MOKO AWARDS 22. august 2012 kl. 17:49

    Hej SEK

    “Personligt har jeg også rendt rundt og krydset alle “lige-under Sub-arter” på ukendte lokaliteter, men for de tre nævnte arter synes jeg nok jeg kunne have sparet mig.”

    Ikke enig. Ingen halvsjældne og lokale arter er mindre værd på ædellisten end de regulære hits, selvom du ikke vil blive husket for dem. Det er lige så svært – eller sværere? -at ædle en hvidbrystet præstekrave eller en grønspætte, som det er at ædle en stribet ryle eller en lille skrigeørn – hvis man da skal overholde “overraskelses-kriteriet”.
    Og jeg tror at mange vil runde magic 300 uden at have tilnærmelsesvis fuldt hus i “jyde-arterne” (hvpræst, sandterne, skestork, pomerans, grønspætte, uglerne, fyrremejse, blåhals, sortbynk osv), hvis man ikke går på kompromis. Altså vil f.eks en prærieløber i den samlede stilling i sidste ende snildt kunne tælle lige så meget som en hvidbrystet præstekrave – der i min optik er ligeså svær at ædle ordentligt. Og vi er ude over “så-kan-man-jo-ikke-ædle-en-musvit-for-den-er-jo-almindelig-alle-vegne”-pisset.
    Hvis jeg nu skulle selv skulle leve helt op til mine egne principper havde jeg ikke hakket fyrremejse af. Det var i haven på en af baserne på FT, blot nogle km fra en yngleplads, fandt jeg ud af (hed det Vedsted skole?. Men det var sgu en overraskelse. Grønspætte, skestork, pomerans, blåhals og sortbynk har jeg fundet på sjælland, og resten har jeg ikke krydset.

    mvh MKH

  11. 12 Club OsderharædletennyartforSverigesomendnuikkeersetiDanmark 22. august 2012 kl. 21:08

    Hej – igen en spændende debat. Hvis HHN læser med her må han meget gerne hjælpe med at genopfriske min hukommelse.

    (Club osderharblablabla er en lille hilsen til MKH’s på sin Netfuglprofil omtalte forening).

    Den her er ikke så farlig herhjemme – som antydet foregik den i Sverige. Men det ville være en ære for mig, hvis det højt agtede forum vil reagere på henvendelsen med en forklaring af reglerne.

    Altså, hvem ædler her?:
    Jeg plukkede en piber ud af nettet, men anede ikke hvad det var. Jeg havde Petersons gamle fieldguide og Svenssons ringmærkningsbibel. HHN kom til undsætning og efter lidt samtale tog han over, mens jeg lukkede net. Han var vist heller ikke helt sikker på noget, men det var så’n lidt rødstrubet piber-agtigt uden at være den. Vi ringede til bossen, og ret hurtigt blev pechora’en arbejdshypotesen. Som jeg husker det bidrog jeg ikke voldsomt meget til bestemmelsen – min største fortjeneste lå i at den ikke blev fejlbestemt og sluppet som skovpiber. Om Henrik hurtigt inderst inde vidste det var en pechora ved jeg ikke; han kørte stilen med selvkritik og grundighed med største ynde.

    Og hvem ædler her?:
    Efter en lang og forunderlig historie, som verden ikke er helt klar til at høre endnu, blev pechoraen genfundet efter 14 dage. Den blev set med ring og det hele, altså ikke et nyt individ og egentlig heller ikke helt chokerende, men lidt overraskende, og mest af alt glædeligt. Var det Henrik der opdagede den? Jeg husker det ikke helt, men hvis det var, ædlede han den så?

    tjikker-likker tjikker-likker tjav-tjav-tjav and out

    JLR (egentlig for lidt i felten til at gøre sig fortjent til genitalier).

  12. 13 Topbirder 23. august 2012 kl. 09:50

    Hej Jan

    Du har ædlet Pechora – uanset hvad er det jo altid “finderen” og ikke “bestemmeren”, der ædler – desværre…;-)

    Mvh Sebastian

  13. 14 Topbirder 23. august 2012 kl. 10:16

    Hej Morten

    Der er formentlig mellem 300 og 500 Skestorke i Danmark lige nu (ultimo august). De er hvide og store og man kan se dem overalt langs vestkysten af Danmark. Der findes fem (?) forskellige ynglepladser – men der må man ikke krydse dem???
    Det giver da ingen mening.

    Pomeransfugl er svær at finde væk fra de klassiske lokaliteter – men hvilke tæller som klassiske lokaliteter?
    Skjern Enge er vel klassisk – uden tvivl. Fiilsø er (var) det vel også?
    Men hvad med Vejlerne, Vest Stadil Fjord, Gl. Hviding/Råhede, Kammerslusen, Ballum Enge, Margrethekog og Skagen. Hvilke af dem er klassiske?
    Det er svært at svare på, Ikke?.
    Man kunne sige, at alle de lokaliteter, hvor der tidligere har rastet Pomeransfugle er klassiske (og dermed forbudte) lokaliteter – men er det ikke lidt uretfærdigt, at man ikke kan krydse en Pomeransfugl fordi der for tre år siden sås en fugl?
    Hvor mange gange skal en Pomeransfugl være set på en lokalitet for at lokaliteten er klassisk? Skal den være årlig?
    Hvis den forekommer årligt, må man f.eks. ikke krydse den i Skagen, men gerne på Fiilsø (hvor den ikke sås i 2011!).
    Hvor må man (ikke) krydse den så det giver mening, hvis ikke reglen om “kendt individ”, gælder???

    Der er knap 100 par Hvidbrystede Præstekraver i Vadehavet. De ses ikke så tit væk fra Rømø og Fanø (hvor de yngler). Dog ses de undertiden ved Margrethekog, hvor de også har ynglet flere gange – må de krydses her?
    Jeg har selv set en Hvidbrystet Præstekrave på Rømødæmningen/Ballum Forland – må den krydses derfra?
    Må den overhovedet krydses fra Vadehavet? Og hvem afgør grænserne for afkrydsningsområdet?
    I gamle dage rastede der altid Hvidbrystede Præstekraver på Ølsemagle Revle. Til at begynde med ynglede de der, men i slutfirserne kom de fra den lille bestand på Falsterbo. De var der hvert år – Måtte man krydse dem?
    Hvis ikke – hvad så hvis man så dem på Amager, hvor de ikke var helt så regelmæssige, som på Ølsemagle Revle, men dog årlige – måtte man krydse dem der?

    Det korte af det lange er, at det er svært at afgøre hvilke lokaliteter, der er “ok” at krydse fra og det er lidt uholdbart.

    Mvh Sebastian

  14. 15 Dervarengang 23. august 2012 kl. 14:45

    Kan problematikken ikke reduceres en anelse, hvis man som udgangspunkt retter ind efter sidste 10 års SU-arter, og så hakker øvrige af efterhånden som iagttageren finder de andre “ædelarter” ude i det danske land uanset om det er Hvidbrystet Præstekrave i Vadehavet, eller en Skestork langs den jydske vestkyst.

    Kære JLR! Det er ALTID hyggeligt at høre historier fra gamle dage. Dengang man var yngre, boede på en fuglestation og spiste dagsgammel havregrød, og kun havde Petersons gamle fieldguide og Svenssons ringmærkningsbibel. Dengang ungerne endnu ikke tog den sparsomme fritid, og man kunne ædle i Sverige. MEN tiden flytter sig hele tiden, og du må altså se at skubbe røven med. Du kan altså ikke fortsat leve på gamle minder om dengang… oppe i Sverige. Kom ud af starthullerne, begynd at hardcore twitche, smid Bob Dylan vinylpladerne ad helvede til, og… KØB en ny feltguide :)

  15. 16 olezoltan 23. august 2012 kl. 16:55

    Hola!
    Jeg lægger som MKH og SeK gerne ryg til ædellistetæsk – det er kun fair at reglerne følges og at vi I fællesskab kan rydde op i hinandens lister. (Sidst dette skete mistede jeg en Brilleand…☹). Det er jo en alvorlig og aktivitetskrævende sag at lave en ædelart, langt sværere end at få nye DK-arter som fællesskabet jo bidrager til. Derfor er det fair med benhård granskning.

    Vedrørende ”jydearterne”, så er de uden tvivl svære at sætte grænser for. Jeg bruger personligt den parameter, at fuglen ikke må være set på lokaliteten før – i bedste fald kun som ekstremt sjælden gæst/eller trækgæst, hvilket jo ikke gør gamet lettere, men måske mere overbevisende og udfordrende.

    Hvidbrystet Præst er sindssygt svær at få udenfor yngleområderne, og den ses kun sjældent på andre lokaliteter, inkl. div. lokaliteter i Vadehavet. Derfor mener jeg, det er ok at lave den udenfor ynglelokaliteterne og ”næsten-yngleloklaliteter”, dvs. der hvor den evt. har ynglet før eller vist interesse ved flere lejligheder, eks. Margrethekog.

    Udvalgte svære ædel-”jydearter”:

    Jeg hader skovbirding. Ikke desto mindre har jeg lavet Fyrremejse i to skove, hvorfra den ikke tidligere er registreret, bl.a. Solbjerg Plantage lige syd for Esbjerg.

    Grønpætte har jeg haft ved kammerslusen, hvilket må siges at være højst overraskende!

    Sortspætte også fra Solbjerg Plantage, hvor den formentligt nu yngler – ikke set her tidligere her så vidt jeg kan finde ud af. Har også set fuglen i et krat ved Kallesmærsk Hede i min militærtid.

    Sandterne har jeg krydset ved Sneum (fotodok), da den her ikke havde været registreret i syv år. Lokaliteten er ikke interessant for Sandterne, og fugle er da også kun set forbiflyve eller raste ganske kort. Arten er på det seneste blevet set her af flere og flere de seneste to-tre år – alt sammen i takt med etableringen af en splitternekoloni i bageste ende!

    Hvidbrystet Præstekrave har jeg ligeledes set som den første ved Sneum i ’98 og igen i Vilslev Enge (baglandet – det var overraskende!). Set den et par andre gode steder, men den er mega svær.

    Det samme gælder for Poms, som jeg fandt på jordmarker ved Korskroen vest for Esbjerg under en søgen efter netop den på ukendte territorier.

    Ole Zoltan Göller (spejdernavn: OZG)

  16. 17 MOKO AWARDS 23. august 2012 kl. 18:39

    Hej SeK.

    Det er jo dekonstruktivisme…eller hedder det dekonstruktionisme?

    Ole tager lidt ordene ud af min mund. For pomeransfugl, skestork, grønspætte o.l – find dem på en ny lokalitet. Find dem et sted, hvor det vitterligt er en overraskelse, ligesom når du finder et rigtigt hit. De af os, der går op i ædel-arter, kender udemærket kernelokaliteterne for de pågældende arter, og kan – synes jeg – ikke claime ædelart på f.eks en skestork i Magrethekog, Myrtue eller på Agger tange, eller en savisanger i ved Rudbøl å. Overraskelsesmomentet er ikke til stede. Om der 10, 50 eller 100 YP synes jeg er lidt underordnet, hvis det er tilbagevendende fugle med faste rastepladser. Det gælder såmænd ikke kun “jyde-arterne”. Jeg mener heller ikke at man kan ædle drosselrørs ved Maribo Søndersø, engsnarre i Søborg sø, karmindompap på Stevns eller sortgrå ryle på Saltholm, da vi jo godt ved at de nok er der.

    De helt almindelige arter undtaget, bør en ædelart altså være en overraskelse.

    OZG, jeg havde sidste år på een dato to hvidbrystede præstekraver lige syd for Dagligreservoiret. De var der hverken dagen før eller dagen efter. Må jeg godt krydse dem? Eller…nej, jeg vil egentlig ikke krydse dem, fordi det ikke er tilnærmelsesvis på linie med SeKs fund fra Lidsø. Sådan en ville jeg gerne finde, og jeg vil ikke med at sådan vadehavs-skodkryds devaluere andres rigtig-ædel-hvidbrystede….

    og det var altså ikke nogle særligt kontroversielle bekendelser, OZG, har du ikke nogen med mere kød på?

    mvh MKH

  17. 18 olezoltan 23. august 2012 kl. 21:09

    Hej MKH
    Eksemplerne var udelukkende tænkt som en underbyggelse af min ide om krydsning af “jydearterne”. Men her kommer et par eksempler til vurdering:

    Sølvhejre:
    En art jeg fik tæsk for, var Sølvhejre, som jeg havde lavet ved Lakolk (uvidende om at fuglen var set på lokaliteten tidligere). Siden lavede jeg en fugl ved Ballum. Her var den ikke set tidligere, men fuglen var bare blevet for hyppig hernede til at det rigtigt duede. Siden fandt jeg en ved kysten i Måde syd for Esbjerg Havn, hvilken ifølge min egen overbevisning er et godt kryds og første obs. (eneste?) i området.

    Hærfugl
    Et helt horribelt fund, og klart det mest ækle kryds på min liste: Under en natlyttetur omkring 1. juni i Varde Ådal ved Vester Janderup, hvor jeg boede, skræmte jeg en fugl op som sad i vejsiden af grusvejen i mørket. Fuglen fløj kortvarigt i lyskeglen fra bilen hvorefter den drejede ind over markerne. Jeg fandt ikke fuglen dagen efter, selvom jeg gjorde meget ud af eftersøgningen. Jeg så fuglen relativt godt, men hurtigt, og var ikke et sekund i tvivl om bestemmelsen, men overordnet set er det et grimt kryds!

    OZG

  18. 19 Topbirder 23. august 2012 kl. 21:09

    Hej Morten og Ole

    I kommer ikke med nogen forslag til alternative regler og I prøver ikke at svare på mine spørgsmål.
    I siger nye lokaliteter, men hvad er en ny lokalitet?
    Må man f.eks. se en Hvidbrystet på Rømødæmningen? (hvis ikke – hvor langt skal man så væk fra Rømø???).
    Kan man virkelig slet ikke krydse Skestork som ædelart i Vestjylland? (giver det mening at sige, man ikke må krydse en art, fordi den er almindelig i en hel landsdel??) .
    Har folk, der bor i Vejlerne så ikke Savi som ædelart, fordi den lever der?
    Må man kun krydse Sortspætte og Grønspætte i ukendte skove? (og hvad gør man så, når skovene slipper op?).

    Ædelarter er ikke en stor videnskab. Find nogle individer, som ikke er set på lokaliteten før – så kan du krydse dem!
    Det er et enkelt regelsæt.

    Mvh Sebastian

  19. 20 Club OsderharædletennyartforSverigesomendnuikkeersetiDanmark 24. august 2012 kl. 00:59

    Hej Sebastian. Tak for svaret. Jeg spugte så’n lidt fordi der ofte udtrykkes modvilje mod ikke-selvbestemte ringmærkede fugle, som indlæggene om din værling og Rasmus’ fluesnapper også er udtryk for. Og hvor lang tid går der inden den samme fugl kan ædles igen?

    Hej Dervarengang. Der er vist andre bidrag fra de gode gamle dage end mit her…Og jeg har heldigvis fået købt et par felthåndbøger, så jeg kan bestemme de hits andre finder til mig.

    Må afslutningsvist sige, at jeg er enig med SeK – nye individer må kunne gælde. Danmark er så veldækket og let overskueligt, at det ikke helt giver mening hvis man skal finde nye lokaliteter – man slipper også op for havne til Kaspisk og Middelhavsmåge. VH Jan.

  20. 21 Topbirder 25. august 2012 kl. 11:52

    Hej Ole og Morten

    I blev tavse midt i den gode debat – er det fordi I giver mig ret? Eller fordi I mener jeg er udenfor pædagogisk rækkevidde? :-)

    Mvh Sebastian

  21. 22 Topbirder 25. august 2012 kl. 12:04

    Hej Ole

    Mht. din Sølvhejre er uvidenhed jo acceptabel i forhold til ædelarter – selvom folk længe har været sure over det og har forsøgt at opfinde regler mod uvidenhed.
    Jeg ved ikke om du og Morten og Rasmus bemærkede, at jeg nævnte mine solo-arter også (arter uden vidner og foto/lyd). Jeg har jo som nævnt Jagtfalk og Tredækker. Hvad har I?

    Mvh Sebastian

  22. 23 Gnavpot 25. august 2012 kl. 13:47

    Hmrpff listewankers

    Angående lister synes jeg, at det er noget (akademisk)pjat, at man kan ”ædle” en art fanget i net – den hænger jo bare dér og dingler! Den eneste rigtige liste hvorpå man kan anføre sine ringmærkningsarter(se lørdagskylling – en fugl man får serveret) er vel ringmærkningslisten.
    Nuvel, ringmærkning har officielt videnskabligt status, omend jeg ofte aner ringmærkning have en industriel karakter sammenlignet med not-fiskeri. Bl.a. derfor mener jeg, at ringmærkningsarter kun kan tjene ens personlige ringmærkningsliste og ikke andet. Og hvis man vil krydse en art, som er blevet ringmærket, må man pænt vente med at den er sluppet, bortfløjet og genfundet. Hvor mange minutter der så skal være mellem fangst og genfund, skal jeg ikke umiddelbart kunne sige, men det må som vel være som listeføring generelt set er – et samvittighedsspørgsmål.

  23. 24 Topbirder 25. august 2012 kl. 20:02

    Hej Gnavpot (havde været rart, hvis du skrev dit rigtige navn, så man vidste hvem man skrev til)

    Jeg giver dig ret i, at der er en forskel på almindelige ædelarter og ringmærkningsædelarter.
    På en eller anden måde virker det lidt mere som snyderi, at man kan have et net til at “arbejde” for sig. På den anden side, tror jeg også, at der er mange som virkelig værdsætter det arbejde ringmærkere udfører – og som derfor gerne ser dem belønnet på en eller anden måde. Har man engang ringmærket ved man også hvor meget besvær, der er forbundet med det at ringmærke og at der måske alligevel ikke er helt så stor forskel på arbejdsindsatsen mellem lusk og ringmærkning når alt kommer til alt.
    Svenskerne tæller mig bekendt ikke ringmærkningsarter med blandt deres Ädelkryss, hvilket jo også er et incitament for ikke at have ringmærkningsarter med.
    Personligt synes jeg, at det er lidt tarveligt ikke at anerkende ringmærkerens indsats ved fundet af en sjælden fugl i nettet. Jeg har selv Dværgværling som ædelart fordi jeg hev den ud af et net (se historien i tidligere indlæg på tråden). Jeg tror dog, at jeg kommer til at finde sådan en igen, så det ville ikke gøre mig det store.
    Mange mere aktive mærkere ville dog miste flere ædelkrydser og for dem vil det nok gøre en forskel.

    Mvh Sebastian

  24. 25 RS 25. august 2012 kl. 20:37

    Hej Sek,

    jeg har en Hvidskægget terne, ellers kan jeg ikke komme på nogle…

    Hov kan lige se at med de regler har jeg jo ædlet Halsbåndstroldand fedest, tak for den!

    Mvh Rs

  25. 26 Topbirder 25. august 2012 kl. 20:54

    Hvorfor takker du mig for Halsbåndstroldand, Rasmus?

  26. 27 MOKO AWARDS 25. august 2012 kl. 21:22

    Hej SeK.

    På ingen måde tavs – har bare ikke haft tid ved hakkebrættet. I dag har jeg været på Lolland, hvor RS lavede Rødhovedet and i Majbølle i hovedet på mig. En art, jeg mangler som ædelart, så øvbøv – han holdt endda kæft i mindst et kvarter, så der var ingen undskyldninger udover en odinshane, en vandrefalk og en stolpe, der forstyrrede mit ande-check….Nå, men arten yngler på Lolland, men er knapt årlig i Majbølle – og så er vi tilbage ved starten. Kan man ædle den der?

    Du efterlyser regler fra “min” side. Ganske som du siger: det er så godt som umuligt at udfærdige et holdbart regelsæt for ædelkryds. Et godt forsøg er gjort her:

    http://www.freewebs.com/punkbirder/selffoundrules.htm

    Men jeg kunne ligeså godt efterlyse et regelsæt fra “din side”!
    “Find nogle individer, er ikke er set på lokalteten før så kan du krydse dem”. Er jo ikke særligt solidt.’
    Hvis man må krydse en stor skrigeørn fra Falsterbo på Stevns, må man så også krydse en fugl, der er fundet på flagbakken, når den når Grenen? Må man krydse en en Kuhls skråpe fra Klitmøller ved Nr. Lyngvig? Det er jo helt åndsvagt, ikke? Hele ædel-konceptet handler for mig om, at man gør en opdagelse. Man tilføjer noget nyt til fugle-landkortet.
    Jeg mener at “dit regelsæt” udvander ideen bag ædel-konceptet. Som sagt: man kan argumentere stolpe op og stolpe ned og tale grænsetilfælde fra nu af og til nytårsaften, men man er ikke i tvivl om sine gode ædelarter. Det er dem, man skulle nøjes med at krydse, synes jeg.

    Soloædelkryds: Jeg har vist ikke nogen.

    mvh MKH

  27. 28 Topbirder 25. august 2012 kl. 21:36

    Hej Morten

    Man kan ikke krydse en art, som man ved er på vej. Scenariet du beskriver er der taget højde for i Netfugls ædelartsregler:

    “Bliver man orienteret (f.eks. via SMS) om et kendt individs snarlige ankomst til en ny lokalitet (f.eks. en trækkende havfugl langs Vestkysten eller en indtrækkende rovfugl ved Stevns), kan denne ikke krydses som ædelart på den nye lokalitet”.

    Mht. Rødhovedet And ved Majbølle har du selvfølgelig glippet en ædelart – helt klart. Men det virker også som om der var usædvanligt gang i fuglene ved Majbølle i dag, så det er vel forståeligt nok…

    Mvh Sebastian

  28. 29 MOKO AWARDS 25. august 2012 kl. 21:53

    Hej SeK.

    Jo-jo, men hvad forstås ved “snarlige?” Hvis en høgeørn går til rast omkring Hulsig lør og findes på grenen søndag er det så snarligt? Hvis en en stor skrigeørn laver tf ved Falsterbo lør og findes indtrk ved Stevns søn er det så snarligt? Hvis en balearskråpe ses man-ons ved Grenen og en fugl (gen?)findes fre, er det så snarligt ? Hvis en slangeørn trækker ind ved….osv

    Du kan jo nok godt se, at jeg ikke giver meget for nogle af eksemplerne som valide ædelkryds. De mangler alle sammen “news-faktor” – men det er subjektivt, det ved jeg godt.

    mvh MKH

  29. 30 Topbirder 26. august 2012 kl. 08:33

    Hej Morten

    Med snarlige forstås, at man ved fuglen er på vej (eksempelvis sms-meldinger eller telefon-opkald) – altså en trækkende fugl aktivt på vej..

    Dit eksempel med Hulsig-Skagen er godt. Det er jo som sådan to helt forskellige lokaliteter, men krydsning af en Høgeørn under de omstændigheder, som du beskriver er ikke “kosher”.
    Der er i hvert fald to andre muligheder, som byder på helt strikse regler, som ikke er åbne for fortolkninger. Personligt mener jeg dog, at reglen om nyt individ/ny lokalitet byder på færre problemer end de nedenstående alternativer. Men de er vel værd at tage i betragtning.

    1. Man tilføjer en kilometer-grænse for, hvor langt væk en fug skal genfindes for at tælle (se bl.a. linket fra Punkbirder). Så vil reglerne være rent matematiske og dermed nemmere at forholde sig til – men det vil være svært at anføre regelsæt der på retfærdigvis gælder alle arter (En rastende Stribet Græshoppesanger er svær at genfinde, når den har flyttet sig en kilometer – en syngende Flodsanger er meget nemmere)

    2. Man forbyder genfund af alle kendte individer. Det er nok den nemmeste regel, men vel også uretfærdig, da vi i disse oplyste digifototider jo tilsyneladende genfinder flere og flere både indenlandske og udenlandske hits indenfor landets grænser.

    Mvh Sebastian

    • 31 sylle 26. august 2012 kl. 10:34

      Spændende at følge denne skriftestol. I eksemplet ovenfor med stribet græshoppesanger kan man næsten fjerne kilo uden at det vil ændre noget…tænker jeg ;-)

  30. 32 MOKO AWARDS 26. august 2012 kl. 15:19

    Hej SeK.

    Hvor befriende det end ville være, tror jeg ikke på at man kan lave et vandtæt regelsæt for ædelkryds. Selv den mest simple regel for afkrydsning – at man skal have set en fugl, før man må krydse den -, bliver i større eller mindre omfang omgået/bøjet og skaber problemer (jf dato-kryds-debatten).
    Kilometerreglen kan hurtigt blive “misbrugt” – at man vælger et sted lige akkurat uden for no-go-zonen for at krydse kendte individer.
    Et forbud mod kendte individer vil skabe endnu flere problemer, end det løser. Når man i god tro har ædlet en god ørn (eller måske en grib en dag) skal man til at checke fotos fra ind – og udland for at se om den er god nok. Og hvis man ikke selv gør det, skal konkurrenterne nok gøre det for dig:-)….og man skal nok ikke få alt for gode billeder af sin fugl, der viser hakker og dragtdetaljer. Når man synes at man har ædlet en sabinemåge eller thorshane ved Gilbjerg skal man checke svalan for sabiner ved Kullen osv…nej, det bliver noget værre rod.

    Der kan kun være een regel for alle lister på netfugl og det er ærlighed og sund fornuft. Der skal nok opstå en eller anden form for ædelarts-konsensus hen ad vejen.

    mvh MKH

  31. 33 olezoltan 28. august 2012 kl. 21:42

    Hola SeK og MOKO
    Hermed som efterlyst, mine udokumenterede ædelarter:

    • Rovterne: To gange uden dok. Den ene forbiflyvende ved Kjelst og to fugle som rastede på stor afstand på et sand øst for Spunsen på Skallingen.

    • Hærfuglen omtalt i et tidligere indlæg.

    • Hvidsisken ved Kjelst Grusgrav i 2005.

    • Stor Hornugle – en fugl passerede hovedvejen ved Jedsted (set sammen med ikke-fuglekiggere) i dæmringen. Set relativt godt og tæt på, og ikke i nærheden af et yngleområde mig bekendt.

    Der er andre (sjældnere) arter, men som enten før eller siden er fundet med dokumentation.

    OZG

  32. 34 Gummi 30. august 2012 kl. 00:21

    Ret skal vel være ret: Når jeg lige ser din liste igennem, Ole, så tænker jeg, at du må have glemt et par arter i ovennævnte oplistning fx Flodsanger, Amr. Skarveand, Alpesejler, Kongeederfugl, Sortvinget Braksvale?

    Bh Gummi, som af udokumenterede, soloobs ædelkryds vist kun kan prale af Slørugle og Damklire…

  33. 35 olezoltan 30. august 2012 kl. 10:21

    Hej Gummi – hvem er du? Hvorfor bekender du ikke kulør? Nu blev jeg lige så glad over, at der var en tråd på CIF, som ikke var præget af anonymitet. Så glad at jeg gad deltage!

    Anyway!

    Du har ret i Kongeederfugl – den havde jeg overset. Det var en soloobs fra Ho Bugt, som blev udmeldt, men ikke genfundet mig bekendt.

    Resten er ikke korrekte:

    Amerikansk Skarveand, som jeg så i Varde Kær, blev sidenhen set i Varde Bymidte sammen med en Mandarinand. Den figurerer dog ikke herfra i DOFbasen. Braksvalen blev twitchet og Alpen er fotodokumenteret! Min første flods var korrekt nok soloobs, men det var den anden ikke!

    OZG

  34. 36 Gummi 30. august 2012 kl. 10:54

    Hej Ole

    Topnotch. I sandhed en imponerende og misundelsesværdig liste, du har oparbejdet. Har du nogle targetarter, du har tænkt dig at tilføje din ædelartsliste i efteråret 2012?

    Det var nu ikke for at være anonym, så det må du undskylde. Jeg troede du vidste, at Gummi er mit øgenavn, da jeg tidligere ofte har optrådt iklædt gummistøvler.

    Vi ses forhåbentlig til efteråret, hvor jeg som minimum gerne vil tilføje et tigerdyr til min ædelartsliste og komme op på siden af MOKO igen.

    Bedste fuglehilsner, RSN

  35. 37 olezoltan 30. august 2012 kl. 13:00

    Gud ja… Rune – den kobling rakte min IQ ikke til. Kender udmærket til dit gummistøvle-navn.

    Vedr. ædelartstargeting, så er det jo et interessant begreb, da meget ædeljagt jo netop er et udslag af nøjsommelig (langtids-)planlægning. Jeg har eks. hvert forår de seneste mange år, haft Rødsvale i kikkerten, og det foregår ved at ramme de lokale vandhuler i regnvejr i maj. Den er blevet nakket lige for snuden af mig under netop sådanne omstændigheder, men det kræver (som under twitching), at man reagerer hurtigt – her er det bare vejret der dikterer.

    Vedr. efteråret, så har jeg en supersjælden targetart, som jeg desværre må melde hemmelig på. Jeg finder den nok aldrig, men jeg har en strategi, som kører på femte år.

    Ellers er det Prærieløber, som jeg ikke kan få skovlen under! Senere på efteråret, er det mere kratlusk, som der satses på, og realistisk set er Brun Løvs og Humes de bedste bud på nye ædelkrydser.

    NB: Du kan tage Mosebo i hånden til din “tigerjagt” – tror den er i bad standing hos ham!

    OZG

  36. 38 olezoltan 30. august 2012 kl. 13:04

    Vedr. regler:
    Mon ikke vi skulle indkalde til et Ædelartsregelkonsensustopmøde i Blåvand en fesen vinterweekend!
    OZG

  37. 39 MOKO AWARDS 1. september 2012 kl. 15:11

    Ja, mand, og så stemmer vi om alle de dårlige kryds i ædel-top20, og så er der ikke nogen der kommer hjem med mere 250 ædelhak. Det skal være en årlig begivenhed, hvor man så får lov at fremlægge sagsakterne omkring årets nye ædelkryds og en jury så vurderer om de er i orden. Over halvdelen imod: Glem det. Det bliver ligesom i melodi grand prix hvor man stemmer på sine gode venner, med en masse lokumsaftaler og snusk…det bliver fedt. Kussen skal sætte en isabellatornskade-attrap op i en busk i Blåvandsområdet dagen før, og den der finder den først får amnesti og kan ikke få sat arter til afstemning.

  38. 40 olezoltan 1. september 2012 kl. 19:57

    Hørt! Med lidt justeringer lyder det som en god dagsorden!

  39. 41 MOKO AWARDS 1. september 2012 kl. 22:01

    Det er rigtigt, Ole, det er for blødt, der mangler kant. Skal man ikke kunne sælge f.eks to gode ædelarter for en dårlig? ” Hvis du sletter prærieløber og stylteløber, så hører du ikke mere for slangeørnen, Sebastian”. Eller “hvis MOKO tømmer denne her 3l l banrock igennem en støvslugerslange, så gir vi ham halsbåndsnapperen”. Det viser initiativ og mandsmod, og det er den slags ædelarter er gjort af.

    MOKO

  40. 42 MOKO AWARDS 4. september 2012 kl. 20:30

    …og så skal vi have nogle do/dares. Hvis Gummi tramper en 3dækker på ny lokalitet (ikke bare en ny mark på Bolle/Try-egnen) i år, vinder han en lille Gammel dansk til Ædel-konvent 12 i Blåvand. Hvis *M*O*K*O* finder en solo-SUart (m foto eller som andre ser) er der en lille GD den anden vej. Hva sir Gummi? Og er der andre der vil være mæ´?

  41. 43 olezoltan 12. november 2012 kl. 20:10

    ÆDELKROGNÆB!
    Så er det jo noget rigtigt lort, at man ikke bare kan stille sig op på Normanshage i morgen og lave sig et dejligt ædelkrognæb. Det havde jeg egentlig planlagt hele dagen, lige ind til det naturligvis slog mig, at der jo ikke er meget overraskelse i det. I hvertfald ikke oven på dagen med Danmarks-rekord. Pis! Jeg må finde mig et andet sted.
    OZG

  42. 44 JLR 12. november 2012 kl. 23:03

    Hej Ole. Hvis nu man skulle være lidt strid kunne man jo sige, at et trækkende krognæb i morgen ikke ville være overraskende NOGEN steder. Birdere af Jeres kaliber er vel dybt inden i ALDRIG overraskede over det I finder, og derfor bør reglen om nye individer være et godt kompromis. Nogen gange må man måske sige, at det næstbedste er det bedst mulige. VH Jan.

  43. 45 olezoltan 12. november 2012 kl. 23:43

    Ædel skal være ædel, men dét er at sætte det på kanten! Krognæb på ny lokalitet et godt kryds i min bog, således dem som ædlede den i Blåvand i dag.

  44. 46 JLR 13. november 2012 kl. 00:31

    Ja, selvfølgelig…men kan man ikke ædle den i morgen i Blåvand?

  45. 47 MWA 14. november 2012 kl. 11:42

    “Ædel skal være ædel”,… Det kan sgu også blive for ædelt Zoltan! Det svarer nærmest til at tæske sig selv i nødderne med en rusten sømmet hestesko og hælde 100 gram uædel vodka på resterne. En ædel er en ædel også selv om du stiller dig op på et forventeligt godt sted for krogbørgen. Udtalt af undertegnede som det egentlig ikke rager


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: