Gull

Click photos for large size.

Herring Gull / American Herring Gull 2nd winter plumage, Gronningen, Blaavand, Denmark, 17th of October 2012. Click photos for large size.

11 Responses to “Gull”


  1. 1 ABK 31. oktober 2012 kl. 18:21

    Jeg har fået følgende kommentar fra Kent Olsen:

    “Hej ABK,

    har nu kigget mere grundigt på fuglen og får den til at være en argentatus trods det ret påfaldende mønster på halens dækfjer. Farven på de inderste håndsvingfjer, de store antal immature-agtige skulderfjer og generelle størrelse og proportioner udelukker sildemåge om end en hybrid måske ikke kan udelukkes. Men jeg mener vi kan se bort fra indblanding af sildemåge, da fuglen matcher en del andre europæiske fund af hvad der aktuelt accepteres som argentatus.

    det er typisk sådanne fugle, der indledningsvis kaldes mulige amerikanske sølvmåger, men som ikke helt imødekommer ønskedragten. Eksempelvis er de nye (grå) rygfjer for mørke, baghalsen har mange længdegående stribe (oftest mere udflydende og indistinkte hos smithsonianus) og undersiden synes også for plettet og stribes og mangler det udflydende helhedsindtryk en fugl i 2cy dragt gerne skulle have.

    i mine øjne altså en argentatus ligesom den jeg linkede fra Holland i august 2010:

    http://waarneming.nl/soort/photos/934#

    Ikke destomindre er det fedt I har dokumenteret den så grundigt.

    Kent”

  2. 2 MOKO 31. oktober 2012 kl. 19:32

    For mig at se, er der ingen af de ovenfor nævnte karakterer, der ikke kan findes på SKrs billeder af 2cy smith fra USA. Om nakke og bug virker jævnt brun eller plettet/stribet må afhænge af graden af kropsfjerenes fældning – flere af SKrs smiths viser i hvert fald lignede mønster, omend ikke i samme kombination som hos Bruun’s Gull.
    Haletegningen er også identisk med billederne fra USA. Yderste halefjer virker – mærkeligt nok – helt sort med lyst skaft på den udspilede hale, men med sort/hvidbåndet rand på den samlede hale. De fældede rygfjers grå nuance skal man aldrig udtale sig om ud fra billeder, det varierer for meget afhængigt af belysning. Det har vi lært igen og igen.
    Det eneste, der skiller sig markant ud, er for mig at se det helt sorte øje.

    Bottom line: En ønskedragt for en 2cy smith er en mærkelig elastik-i-metermål-størrelse. Det svarer til at skulle definere ønskedragten for 2cy argentatus, det holder jo ikke – variationen er alt for stor.

    “Bare” at afskrive denne spændende måge som argentatus, synes jeg er underkill. Det er den for spændende til. Man kan nok, som Chris Batty skriver, ikke kalde den for en fuldgod smith, men den kan måske parkeres, indtil vi ved mere om arten.

    Måger styrer!

    mvh MKH

  3. 3 Topbirder 31. oktober 2012 kl. 22:25

    Måger er kæmpenederen – og især Smith!

    ..
    Fuglen har ikke det afstikkende lyse hoved i kontrast til den generelt mørke krop, som “man” gerne vil se på en mistænkt “yankiebar”. Derudover virker den ikke specielt mørk på undersiden overhovedet (eller er det mig, der tolker forkert?), hvilket “man” jo (også hos 2k) gerne ser hos det klassiske-superduper-perfekte ønskeeksemplar-som-rent-faktisk-kan-have-en-kinamands-chance-for-at-blive-nævnt-som-en-mulig-kandidat-til-godkendelse-på-et-SU-møde-såfremt-det-altså-er-sent-om-aftenen-og-SU-medlemmerne-er-blevet-trætte-og-kommer-til-at-sjuske!
    Jeg tror også det er en afvigende euromåge og ikke Captain America himself. Det er efterhånden set en del gange at eurosølv kan have helt sort hale og adskillige andre smith-karakterer uden at være andet og mere end europæer (der er vist taget dna af flere formodede Smiths i Europa efterhånden?).
    Hvis jeg en dag skulle komme i nærheden af en mulig Amerikansk Sølvmåge, så ville jeg dog nok prøve at fange/skyde dyret eller på anden måde indsamle dna, som kunne muliggøre en sikker bestemmelse (i hvert fald på sigt), for morfologi og dragtkendetegn gør det vist ikke alene (i hvert fald ikke endnu…).

    Stor fed møzzer

    Sebastian

  4. 4 MOKO 1. november 2012 kl. 10:07

    Måger er sejere end Chuck Norris og Sebastian tilsammen, fat det!

    Enig i, at der nok ikke belæg for sikker bestemmelse unde DNA. Det er “vi-må-hellere-kalde-den-for-argentatus-fordi-det-er-det-vi-gør-med-den-slags-måger” jeg opponerer mod.
    Da gange jeg selv har checket måger i det østlige USA, tror jeg ikke engang at jeg så en håndfuld type-eksemplarer af amr.sølvmåge. De ligner – i hvert fald omkring NY i januar – temmeligt meget vores fugle, blot med sort hale. Ikke mange flere end vores egne sølvmåger havde afstikkende lyst hoved, og kun sikre 1k-fugle havde “”thayers-krop”. Det må Sebastian også selv have oplevet. Vores ide om et typeeksemplar, med det hvide hoved, gråmågenæbbet og fløjlsdragten betyder bare at vi har kigget for meget i Fugle i felten og Gulls. I netop gulls står det, at de hvide armhulefjer mod mørke undervinger er den eneste regulære nøglekarakter for 2k smith. Det var ikke noget, jeg selv kiggede efter i USA, så jeg vil ikke kloge mig om holdbarheden. Det kan være at der er en amerikaner, der kan sige noget om det.

    mvh MKH

  5. 5 Topbirder 1. november 2012 kl. 19:50

    Ok, ok… godt ord igen…Jeg var seriøst slet ikke klar over, at måger var så seje. Undskyld, undskyld!

    Mvh Sebastian

    PS: Jeg skal også hilse og sige undskyld fra Chuck…

  6. 6 JLR 1. november 2012 kl. 22:56

    Hej dudes. Jeg synes heller ikke disse måger skal efterlades ubestemte, og slet ikke rutine-underkendes, men måske har man brug for at gøre som med kaspisk og middelhavsmåge for 10-15 år siden, altså parkere dem indtil nok viden foreligger til sikker bestemmelse.

    Mågen her virker ikke rigtigt typisk (for mig at se) for nogle af arterne. At arterne krydser Atlanten i pæne antal burde være nok dokumenteret, og som andre (bla KMO) tidligere har nævnt burde man forlange en vis type-fasthed ved de første godkendelser. Som MOKO er inde på kunne det være spændende at høre en amerikaners mening om fuglen, og det arbejdes der så på, kan jeg forstå.

    Selv om man prøver at hænge bestemmelsen op på dragtkarakterer har mågebestemmelse ofte en høj grad af mavefornemmelse ind over, og det er nok det jeg mangler her, selv om mange af karaktererne siger smitsomianus – det her er sådan een hvor det virkelig kunne være fedt at få den på rette hylde. VH Jan.

  7. 7 MOKO 1. november 2012 kl. 23:23

    Det er ok, SeK. Du er også ret sej, på gode dage måske endda sejere end store måger. Chuck er ligeglad, han er for sej til at bekymre sig om den slags.
    Men seriøst: Hvor mange “ønske-smith’s” har du( og andre?) set i felten? Jeg har trods alt kun set amr.sølmåge i New York, og hvis USA-storby-sølvmåger er ligeså degenererede som KHB-sølvmåger (der ofte ligner lort), så skal man selvfølgelig heller ikke hænge sin frakke på den knage.Jeg har også set amr-sølvmåge i maj, men der er alle yngre store måger lige umulige.
    Jeg googlede selvfølgelig også larus smithsonianus – billeder – inden jeg postede, og fandt stadig ingen/meget få fugleifelten-planche-lookalikes.

    Diskussionen læner sig meget op ad de sidste par års tristis-problematik. Det var helt forbudt for nogle år siden, men nu?. Det eneste jeg ved er, at DKU dengang valgte at parkere tristis-rapporter, indtil der var mere afklaring om racen. Det er også mit budskab mht måger som denne.

    En anden ting, der måske er spændende ved Bruuns måge er, at de sorthalede problem-søvmåger (som man bla.a kender fra færøerne) har været af argenteus-racen. Argenteus skulle (ja, jeg er ude på dybt vand) være mere klejn end argentatus, hvilket ikke harmonerer med det det ordentlige svartbag-agtige lokum, der er fotograferet på Grønningen.

    mvh MKH

  8. 8 JLR 2. november 2012 kl. 00:38

    Hej MOKO. Det svartbag-agtige er bla det der skurrer lidt ved den, når man brygger smitsom. På ABK’s link, side 21, og KO’s ser man den ønskede aldersklasse, der ganske rigtigt er noget rod at finde rundt i, men ingen af dem er særligt svartbag-agtigt fladpandet. Men som før sagt, denne her er næsten for godt fotograferet til at smutte ubestemt, selv om vi har god tid. VH Jan.

  9. 10 JLR 9. november 2012 kl. 22:06

    Hej igen, dudes. Alle (også jeg) virker enige om, at det må være en 2cy – alligevel irriterer svingfjerene mig. De ser 1. vinterdragt-agtige ud, men virker helt friske. Er de friske 2. vinterdragtsfjer, eller snyder de andre karakterer som næbtegning og rygfjer? Altså, kunne det være en avanceret fugl? Irriterende fugl! VH Jan.

  10. 11 ABK 1. december 2012 kl. 15:30

    Har fået følgende kommentar fra Peter Adriaens:

    Hi Andreas,

    I had another look at https://cheferneifelten.wordpress.com/2012/10/25/gull/ but I fear there may be some misunderstanding, because actually I have already commented on this bird to Kent, and he may have posted my opinion already?
    Anyway, you will find my reply to Kent below.

    I would like to clarify my views a bit further. Like you, I have come across a few smithsonianus look-a-likes in the last decade (here in Belgium) and I remember always feeling excited at those moments, but disappointed afterwards when the photographs were examined by experts and considered not proven or wrong. It seemed like the criteria were absurdly strict and that smithsonianus was pretty much impossible to prove away from Ireland!? However, I now know that this is not the case, and I also know why we need a full set of strong criteria for each candidate smiths.
    A lot became clear to me when I visited Iceland a few years ago. There is a lot of hybridisation going on between Herring and Glaucous Gull over there, and this produces many dark birds with characters that suggest smithsonianus, but that are actually traits inherited from Glaucous Gull. I have attached a few examples of 2nd-winter birds that I photographed there.
    When faced with a potential smithsonianus in Europe, it is not easy to exclude birds like these, which is why we need good criteria and, preferably, typical individuals.

    Finding and identifying a smithsonianus is certainly possible though, in Denmark as well as Belgium. The first one I saw in Europe was actually a 2nd-winter bird, in Portugal during a gull meeting (see http://www.segerstadsfyr.se/tekster/Lar%20smi%20artikel%20Porto%2001.htm). Even in Iceland it can be done: I think there have been about 5 accepted records so far, and I myself saw two birds when I visited, a 1st-winter and a 2nd-winter, which I photographed and which are still under review by the rarities committee. There are 11 accepted records in France, including 3 of second-winter birds (though I disagree with one of them…), and also several accepted records in Spain, including a 2nd-winter bird near Madrid two years ago. Even some adults can be identified, as shown by the one in Spain last winter.

    It will probably be possible to find birds in North America that look similar to your gull, especially if you go to Florida or Texas where they often seem a bit less ‘typical’ than in the northeast, but that is not really important. We can photograph Iceland Gulls over here and claim that they are white-winged Kumlien’s Gulls because they look identical to some birds in Newfoundland, but does that really prove anything? It is far more important to establish that the bird is outside of the known variation found in Europe. To my eyes, your gull still looks similar to argentatus.

    I hope this is helpful. Keep searching! Denmark has some quality gull records that we in Belgium are still dreaming of…

    Peter

    ********************************************
    2012/10/30 Peter Adriaens
    Hi Kent,

    this looks like a 2nd-cycle Herring Gull to me, with a bit of a worrying pattern on tail-coverts.
    The colour of inner primaries, large number of immature looking scapulars, and general size and shape conclusively rule out LBBG, in my opinion, though a hybrid could still be a possibility I guess.
    Birds like this are sometimes reported as possible American Herring Gull (as you can see on waarneming.nl), but do not quite meet the standards for acceptance. For instance, in your friend’s bird, the new (grey) mantle feathers look too dark (i.e. more like ssp. argentatus), the hindneck shows rather a lot of longitudinal streaking (usually plainer, smoother in smithsonianus), and the underparts appear too spotted/streaked.

    You may have already seen this post by Chris Gibbins?
    http://chrisgibbins-gullsbirds.blogspot.be/2010/12/another-exceptionally-dark-2w-herring.html

    Greetz,
    Peter


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: