The Chrø Double

Uge 42. Lejet sommerhus i Blåvand med AEC, KBJ og IBJ. Vi havde sat næsen op efter et hit i SV-Jylland, som det er sket så mange gange før. Fejlplaceret sidste år på Bornholm. I år kunne det da ikke gå galt?

Søndag d. 14. oktober ved 15.30 tiden bipper telefonen: RUFOUS-TAILED ROBIN PÅ CHRØ!!! Mikkel  Lausten aka Goldfinger har gjort det igen. Garnet en ny art for landet på Chrø. Ligesom han gjorde med sib jern i 1992. Kun 5. fund i Europa, så sagen er klar. Vi rykker.

“Deppan” på spisesedlen på pizzeria i Fredericia. Måske et dårligt tegn?

Vi samler ROC op i Fredericia og fortsætter til Køge, hvorfra vi tager natfærgen til Rønne med ankomst 06.00.

AEC og ROC i færgeterminalen på Køge Havn

Derefter fortsætter vi på tværs af Bornholm og sejler fra Gudhjem kurs Chrø med ankomst kl. 11. Blot 11 birdere prøver at connecte med denne dyre art: JMP, ROC, MPO, SAKKE, TOE, PU, Arne Møller, IBJ, AEC, KBJ og ABK. Sporet efter nattergalen er koldt, og vi eftersøger fuglen på må og få på hele Christiansø.

En lille flue raster på øen, og en hvidbrynet ringmærket om søndagen genfanges, hvilket giver håb om, at nattergalen også fortsat raster på øen.

Lille flue, Chrø, 15. oktober 2012

Fremvisning af bryn ved Brillerne

Bryn, Chrø, 15. oktober 2012

Hytte-pusheren LAC får alle de uheldige twitchere installeret i diverse hytter på Frederiksø, og på trods af manglende fugl er der god stemning. De to tidigere efterårsfund af levende fugle i Europa har begge drejet sig om endagsfugle.

ROC og Mogens i baggården

Vi fortsætter eftersøgningen om tirsdagen, men der er fortsat intet tegn på nattergalen. En rødtoppet fuglekonge først hørt om morgenen går i garnet og bliver således dagens bedste fugl. SAKKE, TOE og PU bliver tilbage på øen, mens vi andre letter anker kl. 14 og sejler til Gudhjem. Tilbage i Blåvand ved 2-tiden natten mellem tirsdag og onsdag. Et mislykket twitch, men det lå også i kortene.

Torsdag er nattergalen ved at være historie, da telefonen ringer, da vi er på vej fra Skallingen til Nyeng. Rufous-tailed genfanget på øen. Fuck. AEC, KBJ bliver i Blåvand, IBJ er i tvivl om, hvad han vil, så jeg kører med JMP mod Køge via Ballum Enge, der vrimler med hjejler, men ingen sjældne, og en hemmelig slørugle i en lade et sted i Sønderjylland.

Før 2. halvleg: ROC, JMP, SKI, THH, MBH og IBJ på Køge Havn

Vi er klar til 2. halvleg, og i Køge Havn stiller et hold op med et par udskiftninger. Denne gang er holdet: ROC, JMP, THH, SKI, IBJ, MBH, ANS, STESO, FSH, SJ, JLI, MPO og ABK. Vi ankommer planmæssigt til Gudhjem, hvor en journalist fra TV2-Bornholm skal høre de uheldige heltes beretninger. Han medbringer kaffe og morgenbrød. Lokale bornholmere er også med til 2. halvleg – deriblandt Arne Møller, Mogens T. Kofod, Steen E. Jensen, Jens Lund Hansen og et par stykker til. Vi ankommer til øen kl. 11 og går til Brillerne og får udpeget nettet, som fuglen blev genfanget i om torsdagen. Det står kun ca. 10 m fra det net, som fuglen sad i om søndagen. Vi tænker, at fuglen må opholde sig relativt tæt på disse net, og nu kan indsatsen for at genfinde fuglen koncentreres. Det hjælper dog ikke bornholmerne, der alle tager båden hjem kl. 14 med undtagelse af Jens Lund Hansen, der vælger at blive på øen.

Ved 15-tiden går jeg rundt i brombærkrattet lige uden for Kongens Have, da jeg flusher to småfugle. Samtidig vælter jeg over en brombærgren (!), men kan i det mindste høre, at IBJ råber op. En af fuglene har en kort rød hale! Over walkien bliver alle mand tilkaldt. IBJ har set fuglen flyve over muren til Kongens Have. Lige på den anden side af muren står et snebærkrat, og vi tænker, at fuglen måske sidder derinde! Tre mand sendes gennem  krattet, og en lille fugl flyver ud og lander i en fåreindhegning uden får. Det viser sig desværre at være en rødhals. Øv. Efter et par minutter bliver vi enige om at gå snebærkrattet igennem en gang til. Rufous-tailed robin er kendt for at være skulky. Da de tre mand er næsten gennem krattet, flyver en småfugl lavt ud af Kongens Have. Den har en kort rød hale! Den lander i brombærkrattet lige uden for Kongens Have. Hurtigt bliver ca. fem mand linet op. På den anden siden af krattet står et net, og efter at have lusket brombærkrattet flyver en småfugl ud af krattet og havner i nettet. Op med kikkerten. Dér!!!!! Den hænger sgu i nettet! Goldfinger er hurtigt over den, og fuglen kan nu fremvises til 13 meget glade twitchere.

Rufous-tailed robin, Chrø, 19. oktober 2012

Efter at have nydt fuglen fortsætter festen ved købmanden, hvor der bliver givet tre kasser vaser. De konsumeres på Grønningen, mens solen skinner på denne varme oktober eftermiddag. Ved 16.30 tiden går jeg over i Kongens Have med ROC, hvor JMP netop har set nattergalen. Vi ser den en enkelt gang, men ellers går tiden med at sidde på en bænk og drikke flere øl. Lige indtil jeg ser en småfugl med meget hurtige bevægelser i et lille træ uden for Kongens Have. Kikkert på. En hvidbrynet eller fuglekongesanger! Vi går hurtigt ud af Kongens Have, og inden længe kan vi nyde en fouragerende fuglekongs på klods hold! Fuglen ses on/off frem til det bliver mørkt.

Fuglekongs, Chrø, 19. oktober 2012. Foto: THH

Hvid vip, grønirisk, tornirisk, manchurisk nattergal, ringdue osv. Mogens’  notater fra 14. oktober!

Om lørdagen, da de værste tømmermænd er fordampet, fortsætter vi med at luske øen. Der er ingen båd væk fra øen denne dag, så alle bliver på øen. En brun løvsanger ses på Plateauet af Goldfinger og SKI, men forsvinder desværre hurtigt og kan ikke genfindes. En rødtoppet fuglekonge ringmærkes. Nattergalen bliver genfanget om morgenen, og om eftermiddagen ses den meget fint i felten i Kongens Have. Lørdag aften får vi en melding om sortbrun and på Mandø, men iagttagelsen dementeres senere af JAE.

Søndag morgen vågner alle op til en diset morgen. Tågen ruller ind over øen om morgenen, og det lader til, at der blot er ankommet få fugle til øen i løbet af natten. Men lav kvantitet er ikke ensbetydende med lav kvalitet. For ved 8-tiden skratter walkien. Goldfinger beder alle om at møde op ved Brillerne. Der er panik i stemmen. Er der noget galt? Eller har Goldfinger igen lavet stort?

Goldfinger hiver en amerikansk skovdrossel op af posen!!!! Fuldstændigt vanvittigt! Vi er i starten i tvivl, om det er en grey-cheeked eller swainson’s. Fuglen tages op i Møllehuset, hvor den gennemfotograferes og måles. Ved hjælp af fotos fra internettet kan fuglen, ca. én time efter den er sluppet, bestemmes til swainson’s thrush. Endnu en ny art for Danmark.

Swainson’s thrush, Chrø, 21. oktober 2012

SJ og LAC fejrer swainson’s med Slottets – på dette tidspunkt – sidste vase og rødvin

En hvidbrynet opdages af THH og ses af ROC og SKI på den sydøstlige del af øen, men ligesom den brune løvs synker den i jorden.

Kernefamilien, ANS, Freddy-line og deres søn, Morten, på kajen på Chrø før afgang til Bornholm

Mikkel Lausten aka Goldfinger (og SJ i baggrunden) med en velfortjent vase på kroen efter at have garnet swainson’s. Tak til Mikkel, LAC og alle andre for nogle helt fænomenale dage.

7 Responses to “The Chrø Double”


  1. 1 Sune J 27. oktober 2012 kl. 10:42

    er det rigtigt at Morten Freddy og Anders blev set komme ud fra dametoilettet sammen ?

  2. 2 olezoltan 27. oktober 2012 kl. 19:08

    Det dæleme nogle store dametoiletter i har derovre i så fald!

  3. 3 FSH 28. oktober 2012 kl. 09:55

    Det er helt korrekt Sune, vores søn var løbet bort,
    og vi fandt ham på dametoilettet, gudskelov : – ))))
    det ikke var en klippesprække.

  4. 4 MOKO 5. november 2012 kl. 22:22

    Pudsigt, som Brun og Isabellatornskader altid bliver opdaget af kvinder. Arves kone fandt Isabella, Lone fandt Århus-Brun og Rolf fandt Gedser-Brun.

  5. 5 dk500club 6. november 2012 kl. 20:13

    HomoDating.DK:

    – og HomoKo fandt Andreas Bruun…

  6. 7 MOKO 7. november 2012 kl. 18:05

    En homo-ko er ikke en mulighed, pungbRoC. Det er et hundyr, så det må være en heldig homo-tyr, der fandt abk, der ikke er i den lejr..så dér har RoCpigen har stadig en chance.
    Istedet for alt det der 500-lort, kunne roc så ikke oprette Birderdating.dk?

    Jeg vil gerne indrykke en profil med det samme:

    35-årig mand søger 18-23årig kvindelig birder med over 300 arter, store patter, langt lyst hår, ca.55kg. Du er til heavy, måger og birding i Rudersdal kommune. Kontakt *M*O*K*O*.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: