Det sene efterår

Det milde novembervejr fortsætter, og en del gode småfugle ses fortsat i Danmark og nabolandene. En stensvale fundet på Öland 15. november (ny art for Skandinavien) var på plads på øen i dag, fredag d. 16., hvor der også sås både tornsanger og en hvidbrynet/humes (formentlig humes).

Danmark har stået i krognæbbets tegn med rekordforekomst ved Nordmandshage, mandag, hvor hele 62 individer trak syd. 4 fugle i Blåvand d. 14. var ny art for lokaliteten. Og to individer på Horseklint, Nordfyn, d. 15. var ligeledes ny art for Fyn! Desuden er enkelte individer set langs nordkysten af Sjælland fra Gilleleje i øst til Rørvig i vest.

Der har været gang i småfugle fra øst, hvor en sen brun løvsanger blev ringmærket i Blåvand d. 13. Desuden trak en storpiber over Blåvand d. 12., og endnu en rastede ved Landsende, Rømø, i dagene 13.-14.

På Helgoland blev en meget sen blåhals (!) ringmærket d. 15., hvor en sibirisk bynkefugl også rastede på øen. Helgoland har i løbet af ugen desuden budt på en stationær ørkenstenpikker samt en storpiber.

En art, der skal holdes særdeles godt øje med, er hedepiber. Norge har i løbet af efteråret haft hele 3 fund (alle fra den sydvestlige del), og det er oplagt, at arten bliver fundet i Danmark. Klik her for foto af den seneste fugl, hvor den ses sammen med en engpiber. Bemærk den ensfarvede ryg og tydelige øjenring.

…imens kæmper DKU en hård kamp mod suspekte obs

4 Responses to “Det sene efterår”


  1. 1 Rød zone 17. november 2012 kl. 00:58

    Sådan dku!

  2. 2 UDK 17. november 2012 kl. 18:34

    Det var da vist den DKUmail abk modtog efter skipperskråpen.

    ..og der er mange flere på vej fra samme skuffe til de sjællandske krognæb . Ca 90% er set så latterligt dårligt, at det kan være alt fra sjagger til bogfinke. Også pudsigt, hvor mange grønne fugle, der er indtastet. Krognæb er enten rød, orange eller grå nedenunder, så lad være med at skrive at den er grøn, ikk.

    UDK (utroværdige danske krognæb)

  3. 3 JLR 18. november 2012 kl. 18:49

    Et fromt ønske, men er det ikke bare en sag for SU? Eller er der givet “invasions-grønt-lys”?

  4. 4 ABK 20. november 2012 kl. 18:30

    http://www.freewebs.com/folkestonebirds/

    Efterårets – indtil videre – eneste nana i Nord- og Vesteuropa sås i Kent, Sydengland, 18. november


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: