CIF goes south

Tirsdag d. 12. februar rykkede CIF på morgenobs nord for havnen i Sines. Februar er ikke prime-time for havobs (heller ikke i Portugal), men vi havde sat næsen op efter en sortbrynet albatros eller en tropikfugl. Sådan skulle det dog ikke gå. Der var langt mellem fuglene, men obsen var dog ikke spildt, da to balearskråper trak vest nær kysten. Desuden sås ca. 15 alke, 1 sortand og rastende småspove på klipperne.

Vi fortsatte rundt langs kystvejen ved Sines, hvor sorthovedet sanger og helenaastrild sås. Syd for Sines kørte vi ud til kysten, hvor vi havde 15 sorthovede måger.

Helenaastrild_Sines_12.02.2013_IMG_0766

Helenaastrild, Sines, februar 2013

Da vores havobs-seancer ikke havde kastet det helt store af sig, besluttede vi at droppe Cap St Vicente (SV-hjørnet af mainland-Europe) og i stedet sætte kursen – indenlands – mod Algarvekysten. Første stop var ved Barragem de Morgavel. En stor – og meget tom – sø, bortset fra en mudderklire ved søbredden.

Sydlig_Stor_Tornskade_og_Sorthovedet_Sanger_Barragem_de_Morgavel_12.02.2013_IMG_0838

Sydlig stor tornskade og sorthovedet sanger, Barragem de Morgavel, februar 2013

På stor afstand spottede MKH en større rovfugl. Skop på. Adult høgeørn. Fedt. Vi fortsatte mod SØ gennem den portugisiske country-side, hvor ca. 10 blå glenter sås, inden vi nåede Algavekysten. Henad eftermiddagen nåede vi Lagoa Quinta de Lago. Lidt klippesvaler og fem dværgørne fløj langs kysten.

Dvaergoern_Algarve_12.02.2013_IMG_0942

Dværgørn, Lagoa Quinta de Lago, februar 2013

På havet ud for lagunen sås seks storkjover, og i lagunerne rastede en del vadefugle – heriblandt turens første dværgryler, hvidbrystet præstekrave, stor præstekrave, almindelig ryle og lille kobbersneppe. I nåletræerne sås et par blåskader, men dem får man hurtigt nok af. Om eftermiddagen tjekkede vi områderne syd og øst for Faro Lufthavn. Her sås en del dværgryler  samt de efterhånden obligatoriske blå glenter . En fouragerende mosehorn var ny art for turen.

faro_stork

Hvid stork fra hotelværelset i Faro

Onsdag d. 13. februar startede vi ved Castro Marim ved grænsen mellem Portugal og Spanien. Vi havde sat næsen op efter ænder og kamblis, men måtte endnu en gang konstatere, at der ikke var så mange ænder i Portugal, som bøgerne skriver om. En kirkeugle var ny art for turen. Desuden rastede 35 sorthalsede lappedykkere,  4 rovterner, 200 flamingoer og et par hærfugle. En iberisk hare vakte stor glæde hos IBJ.

Vi krydsede grænsen og kørte til Marismas del Oriel lige syd for Huelva. En pissegiftig lokalitet med en sparsomt bevokset tange ud til Atlanterhavet. Et godt sted at lave en ørkenstenpikker eller noget andet fra Afrika? Det blev det dog ikke til. Men en pupurhejre (ankomst til Europa?), turens eneste provencesanger og tyndnæbbet måge var fint. Der rastede også mange vadefugle, men vi kunne ikke hitte et hit…

Tyndnaebbet_maage_Marismas del Oriel_13.02.2013_IMG_1024

Tyndnæbbet måge, Marimas del Oriel, februar 2013

Vi fortsatte mod Sevilla og kørte sydpå mod Dehesa de Abajo, hvor vi havde fået et tip om kamblishøns. Efter at have rodet rundt i området i en halv times tid, fandt vi en lille sø omkranset af rør.

Her rastede tre kamblishøns! To med halsringe og én uden. Kamblishøns med hvide halsringe er tilsyneladende fugle, som er udsat for at booste den lille bestand i Spanien.

dehesa_de_abejo_cif2

Dehesa de Abajo – en super vandfuglelokalitet. 3 kamblishøns sås ved den røde plet. Nathejre-koloni ved den grønne plet (cirka). Obspost langs sydsiden af søen ved den blå plet.

Kamblishoene_Dehesa de Abajo_13.02.2013_IMG_1069

2 kamblishøns (1 med hvid halsring), Dehesa de Abajo, februar 2013

Dagens sidste stop gjordes ved en stor, ferskvandssø lidt længere ude af vejen.

Nathejre_Dehesa de Abajo_13.02.2013_IMG_1120

Nathejrer, Dehesa de Abajo, februar 2013

Dehesa de Abajo_13.02.2013_P1090674

Andetjek fra sydsiden af Dehesa de Abajo

Vi kunne tydeligt mærke, at vi ikke længere var i Portugal, da der holdt flere birder-biler, da vi ankom. Årsagen var en langtidsstationær havlit i søen, vist nok kun 3. fund for Andalusien. Desuden rastede en hunfarvet hvidøjet and, som også er en halvgod art på disse kanter.

Havlit_Dehesa de Abajo_13.02.2013_IMG_1122

Havlit, Dehesa de Abajo, februar 2013

Hvidoejet_and_Dehesa de Abajo_13.02.2013_IMG_1139

Hvidøjet and hunfarvet, Dehesa de Abajo, februar 2013

Søen var levende af ænder og måger, og desuden sås bl.a 15 sorte storke (mange så tidligt/overvintr.), 18 sultanhøns, 2 gule vipper og 70 nathejrer i koloni lidt sydvest for Dehesa de Abaj0.

Sort_stork_Dehesa de Abajo_13.02.2013_IMG_1145

Sorte storke, Dehesa de Abajo, februar 2013

Super_Bock_12.02.2013_P1090661

Der tankes op efter en lang dag i felten

Vi gik til overnatning lidt syd for Sevilla, klar at til producere i Donana outskirts.

0 Responses to “CIF goes south”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: