Israel – part 2

Efter festmåltidet den foregående aften startede onsdag d. 12. februar med at konstatere, at humsen var på plads i kibbutzen. Da morgenmaden var overstået fortsatte vi sydpå, hvor vi tjekkede et landbrugsonråde med fiskedamme ca. 5 km SV for Kfar Ruppin. Området skulle i følge en lokal, der twitchede humsen, være godt for sort frankolin.

Oerkenfinke-Kfar-Ruppin-12.02.2014-IMG_3488
Ørkenfinke, 5 km SV for Kfar Ruppin, 12/2-2014

Men på trods af et par timers eftersøgning mislykkedes operationen. Dødehavsspurv 58, stor skrigeørn, sort glente 500 og 170 sorte ibisser var dog en rimelig kompensation. Vi kørte ad hovedvej 90 sydpå gennem Vestbredden. Vi fik en kop kaffe ved en landevejscafé og kunne konstatere, hvor meget fattigere Vestbredden er i forhold til Israel. Langs vestsiden af Dødehavet begyndte ørkenarterne snart at tikke ind på listen; heriblandt korthalet ravn, ørkenravn, tristam’s grackle 50 (ved En Gedi), lille grøn biæder, hvidkronet stenpikker og sortstjert.

Hvidkronet-stenpikker-En-Gedi-12.02.2014-IMG_3750

Hvidkronet stenpikker, nær Dødehavet, 12. februar

Ved En Gedi var der dog (for) mange mennesker, så vi valgte at koncentrere os om Wadi Mishmar et par km mod syd. Det skulle vise sig at vær en god idé, da en 2K skadegøg rastede i et akacietræ midt ude i ingenting! Lidt mere forventet var to cypernsanger hanner, der ligeledes rastede i akacier og til tider sang.

skadegog_mishmar_cif

Skadegøg 2K, Wadi Mishmar, 12. februar. Eneste obs af arten på turen

Cypernsanger-Wadi Mishmar-12-02-2014-IMG_3663

Cypernsanger han, Wadi Mishmar, 12. februar

Arten overvintrer i Israel, og de fleste fugle er allerede trukket nordpå i midten af marts. Desuden sås ørnevåge, ørkenlærke og to kratsangere i området.

mkh_dode_hav

MKH poserer ved Wadi Mishmar (med Dødehavet i baggrunden) efter at have connected med cypernsanger

Et kort stop ved Masada, som er et helligt sted for jøderne, var, ligesom En Gedi, overrendt af turister, og ingen nye turarter blev noteret.

Korthalet-ravn-masada-12.02.2014-IMG_3560
Korthalet ravn, Masada 12/2-2014

Vi havde en aftale med Yoav om aftenen, hvor vi skulle eftersøge humes natugle. Vi mødtes med ham om eftermiddagen og kørte derefter til en wadi i nærheden af Dødehavet, hvor han tidligere i år havde hørt humes natugle.

Oerkenlaerke-doedehavet-12.02.2014-IMG_3897
Ørkenlærke, nær Dødehavet, 12. februar

dodehav_cif

Der tankes op med kaffe i en wadi før eftersøgning af humes natugle

Vi gik en tur i wadien, mens det stadig var lyst. Efter solen var gået ned og en kop kaffe, begav vi os igen ind i wadien – denne gang armeret med lydoptagelser af uglen, pandelamper og projektør til at lyse uglen op. Efter en times tid var der pludselig respons! Vi hørte alle tydeligt humes natuglen svare vores optagelse. Projektøren blev tændt – og bang! Dér sad den – på en lille klippeafsats. På med skop, og uglen kunne nydes i ca. et kvarter (klik her for lydoptagelse af uglen).

humes-natugle-doedehavet-12-02-2014-img_4045-1

Humes natugle, nær Dødehavet, 12. februar. En fed art!

Det var en usædvanlig varm aften (for årstiden), og derfor besluttede Yoav, at vi også skulle give nubisk nat en chance. Så vi pakkede bilerne og fortsatte til Neot Hakkikar ved sydenden af Dødehavet. Efter at have gået rundt på grusvejene bag væksthusene og lyst spottede IBJ – på stor afstand – et lysende øje på en grusvej. Vi gik nærmere – og jo, den var go’ nok. En fed nubisk sad og stenede. Den fløj dog snart videre og forsvandt, men efter ti minutter var der gevinst igen, da endnu en nubisk blev opdaget siddende. Denne gang kunne vi komme ganske tæt på og nyde denne eksklusive art, som i 1980’erne ynglede i Wadi Araba mod syd til Eilat, men som nu blot findes ved Neot Hakkikar.

nubisk_sok_cif

Nubisk nat, Neot Hakkikar, 12. februar. Tillidsfuld i lygtens skær…

Heldigvis ser det ud til, at de små frimærker, hvor arten yngler, er blevet fredet. Så vi kan håbe, birdere også om 20 år kan connecte med denne dyre art.

Klokken var blevet mange, og vi begav os ud på den lange køretur til Naot Farm nær Sede Boker, som vi nåede ved 23-tiden, hvor en syngende kirkeugle var ny turart. Vi havde ikke fået aftensmad, men havde heldigvis et par transportvaser, så dagens oplevelse kunne fordøjes på passende maner.

Næste morgen – torsdag d. 13. – var SOK, IBJ, KBJ og ABK tidligt oppe, da vi ville være ved Nizzana ved solopgang. MKH, der så kravetrappe på lokaliteten i 2007, valgte at birde ved Naot Farm.

nizzana_cif

Solopgang ved Nizzana

Efter tre kvarter ankom vi til 90-graders svinget mellem Nizzana og Ezuz, hvor ABK tidligere har set kravetrappe. Efter solen tittede op fra horisonten, gik der ikke mere end ca. 10 minutter, før den første kravetrappe var spottet. Vi nåede op på ca. 5 individer; heraf 3-4 spillende hanner.

Kravetrappe-Nizzana-13.02.2014-IMG_4265

Kravetrappe – ørkenens støvekost, Nizzana, 13. februar

Spidshalet-sandhoene-Nizzana-13.02.2014-IMG_4229

Spidshalede sandhøns, Nizzana, 13. februar. Eneste sandhønseart på turen

En flok på 105 spidshalede sandhøns fløj forbi, og en ørkenstenpikker (han) var ny på turlisten. Vi havde dog et stramt program, så efter 1,5 time kørte vi tilbage til Naot Farm og samlede MKH op.

naot_farm_cif

Bondegårdsferie i Israel – Naot Farm nær Sede Boker

Vi kørte en times tid mod NV til de store marker ved Urim, hvor vi havde en aftale med en slagfalk.

Vi havde fået at vide, at en ung slagfalk overvintrede på lokaliteten, og at den ofte sad i en højspændingsmast 4 km øst for vej 234, som løber gennem området. Efter at have kørt lidt frem og tilbage fandt vi endelig en grusvej, der gik mod øst. På stor afstand så vi en stor klump i en mast, som viste sig at være en adult kejserørn.

kejser2_urim_sok_cif

Kejserørn ad., Urim, 13. februar

Snart efter sås en større falk i næste mast; en adult vandrefalk. Men i masten – 4 km fra hovedvejen – kunne vi på afstand se, at der sad endnu en storfalk. Tættere på – og op med skoperne – der sad en fin 2K slagfalk.  Hvad skulle vi kigge på? Kejser eller slag – men det blev ikke lettere at finde ud af, da en flok bestående af en vibe og 18(!!!) steppeviber kom flyvende og landede på en brun mark.

steppeviber_cif_sok

Steppeviber, Urim, 13. februar. Del af flok på 18 fugle!

Steppevibe har altid overvintret i Israel, men denne vinters flok (vist op til 21 er talt ved Urim) er efter nutidens standard en stor en af slagsen!

Imens var slagfalken gået på vingerne og kredsede over området, mens den blev mobbet af en gråkrage. Det var vildt!!!

Slagfalk-Urim-13.02.2014

Slagfalk 2K, Urim, 13. februar. Efter at have dyppet arten på lokaliteten i 2011 var det godt, der var held i sprøjten i år

Vi skulle dog videre mod syd og havde fået tip om en isabellatornskade bag en tankstation nær Sede Boker. Vi fandt området, der viste sig at være meget stort med utallige læhegn og scrub, men efter en times tid kaldte KBJ over walkien, at han havde en bleg fugl med rød hale – itornen var genfundet. Desværre sank den i jorden, uden vi andre havde set fuglen! Nu begyndte en intens eftersøgning i det tornede scrub, da det var en art, vi håbede meget på at se, og som vi havde dyppet ved Kfar Ruppin. Efter ca. 45 minutter lykkedes det igen KBJ at genfinde tornskaden, og nu var der styr på den, så alle fik set fuglen; en fin han og efter den blege ryg at dømme en isabellinus.

Isabellatornskade-Sede-Boker-13.02.2014-IMG_4403

Isabellatornskade-Sede-Boker-13.02.2014-IMG_4441

isatorn_sok_cif

Itorn, Sede Boker, 13. februar. Ryg og isse grå – så nok en isabellinus

Ud over itornen sås turens første arabiske larmdrossel og isabellastenpikker. En flok på 70 sanglærker blev tjekket for lille sang, men ingen kunne findes. Da vi skulle forlade lokaliteten, blev vi vidne til en gruppe elever på cykeltur med deres lærer. Cykelkompetencerne var ikke i orden, da læreren og en elev stødte sammen. Der var optræk til ambulancekørsel, men efter cheferne havde tilset patienten og konstateret at intet var brækket (tror vi nok), kunne eleven trække de sidste par hundrede meter til den ventende bus. Vi havde dog også travlt, da vi havde tip om et ynglende par lannerfalk i en wadi syd for Ben Gurion Memorial. Bilen blev parkeret og efter at have panoreret med skoper i ti minutter fandt vi en adult lannerfalk, der kredsede over wadien. Fuglen satte sig senere på en klippe, men afstanden var dog så stor, at det næppe kunne kaldes en super-obs. Desuden sås gåsegribbe og en enkelt ådselgrib (eneste på turen).

Det var ved at blive eftermiddag, hvilket passede perfekt ind i vores tidsplan, da vi skulle se syrisk gulirisk ved deres overnatningstræer i nærheden af Mizpe Ramon. Vi ankom ved 17-tiden – og kunne straks høre iriskerne fra træerne. Vi talte ikke færre end 115 syriske gulirisker og havde fine obs af fuglene, da de satte sig på elledninger.

Syrisk-gulirisk-Mizpe-Ramon-13.02.2014-IMG_4492
Syrisk-gulirisk-Mizpe-Ramon-13.02.2014-IMG_4451

Syriske gulirisker, nær Mizpe Ramon, 13. februar. Ved overnatningplads

Ved mørkets frembrud var vi på vej mod Kibbutz Lotan ca. 40 km nord for Eilat, hvor vi skulle tilbringe de sidste tre nætter i Israel. Vel fremme i kibbutzen fik vi nøgler til vores to værelser og fejrede de mange fine fugle i kibbutzens vegetar(!)-restaurant.

lotan_middag

Vegetarrestauranten i Lotan

1 Response to “Israel – part 2”


  1. 1 tse 12. marts 2014 kl. 09:15

    Superspændende læsning :-)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: