Nytår i UAE

D. 27. december 2014 tidligt om morgenen ankom Maria og jeg til Dubai. Vi boede i Dubai frem til d. 2. januar. I løbet af turen rykkede jeg i felten et par gange og connectede med nogle gode arter. Bemærk, at der findes en udmærket hjemmeside om fugle i Forenede Arabiske Emirater, hvor der også er lokalitetsbeskrivelser: UAE birding.

D. 28. december kørte vi en tur til østkysten, hvor vi besøgte Khor Kalba, der er den bedste lokalitet for arabian collared kingfisher (ssp. kalbaensis) – en race af den vidt udbredte collared kingfisher. En times tid på broen ved middagstid gav et par almindelige isfugle, men ingen collared. To bengalske terner var en udmærket kompensation. Vi fortsatte op ad kysten mod Fujairah, hvor der sås sodfarvet måge 5, socotraskarv 20 og to odins.

dromedar1

Dromedar, ca. midtvejs mellem Dubai og Kalba, 28/12 2014

isf_kohrkalba½

Isfugl, Khor Kalba, 28/12 2014

lregn_khor_kalba1

Småspove, Khor Kalba, 28/12 2014

markpib_khor_kalba

Markpiber, Khor Kalba, 28/12 2014

beng_terne1khorkalba1

Bengalsk terne, Khor Kalba, 28/12 2014. Bemærk grå overgump

sooty_gull_khor_kalba

Sodfarvet måge, Khor Kalba, 28/12 2014

Næste morgen – d. 29. december – vendte jeg tilbage til Khor Kalba, og straks ved ankomst ved 8-tiden kom en collared kingfisher flyvende og satte sig ca. 20 m SV for broen. Super. Den lettede snart efter og fløj under broen kurs nord. Et kvarter senere sad der også en collared kingfisher på den anden side af kanalen (se kort). Du kan få lov til at gå halvvejs ud på broen, som er spærret af en bom. Bare spørg vagten. Desuden sås to skildpadder (green sea turtle?), en mongolsk/ørkenpræst samt to strandskader.

collared_king2

Arabian collared kingfisher, Khor Kalba, 29/12 2014. Blot 55 par (ifølge Wikipedia) findes af denne race; Khor Kalba huser de fleste par. Racen findes udelukkende i UAE og det nordlige Oman

khor_kalba

Kort over Khor Kalba

green_turtle1

Skildpadde (green sea turtle?), Khor Kalba, 29/12 2014

Ved 9.30-tiden fortsatte jeg mod Fujairah, og efter ti minutters tjek af havet fortsatte jeg mod NV til Masafi Wadi. Masafi er tilsyneladende en af de bedste lokaliteter i UAE for plain leaf warbler, men det lykkedes mig ikke at finde den. Faktisk så jeg ikke en eneste phyl på lokaliteten! Højdepunkterne ved Masafi var persisk stenpikker 3, husrød (phoenicuroides?) 4 og ørkenlærke 3.

husrod1_masafi

Husrød (phoenicuroides?), Masafi Wadi, 29/12 2014

orken_masafi1

Ørkenlærke, Masafi Wadi, 29/12 2014

pers_wheat1

pers_wheat2

Persisk stenpikker, Masafi Wadi, 29/12 2014

Jeg fortsatte mod nord til Khor al-Beida, som ligger ca 45 km NØ for Dubai, hvor jeg parkerede på den store parkeringsplads ved Dreamland Aqua Park. Fortsatte til fods nordøst om parken og kom ned til en lille lagune, hvor der var pænt med vadere. Højdepunktet var seks fine krabbeædere. Desuden husede lokaliteten terekklire 1, sibirisk hjejle 1, mongolsk præstekrave 10, ørkenpræstekrave 1, stor præst 2, hvidbrystet præst 20, stenvender 1, dværgryle 50, almindelig ryle 40, kærløber 1, krumnæbbet ryle 1, indisk vibe 2, lille regn 2, stor regn 1, strandhjejle 8, lille kobber 20, rødben 10, hvidklire 10, strandskade 2. Ud over vadefugle sås bl.a. tre socotraskarver, sandterne 2, flamingo 50, lille grøn biæder 2. En glimrende lokalitet!!!

Khorelbeida2

Khor al-Beida

lillegronbi1

Lille grøn biæder, Khor al-Beida, 29/12 2014

krabbe1

Krabbeædere, Khor al-Beida, 29/12 2014

flamingo1

Flamingoer og krabbeæder, Khor al-Beida, 29/12 2014

sandterne1

Sandterne og krabbeæder, Khor al-Beida, 29/12 2014

mong_prast1

Mongolsk præstekrave, Khor al-Beida, 29/12 2014

oprast_3

Ørkenpræst med dværgryle og almindelige ryler, Khor al-Beida, 29/12 2014

sibhjej_1

sibhjej_2

Sibirisk hjejle, Khor al-Beida, 29/12 2014

karlober1

Kærløber, Khor al-Beida, 29/12 2014

socotraskarv2

socotraskarv1

Socotraskarv, Khor al-Beida, 29/12 2014

0 Responses to “Nytår i UAE”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: