Endemstøvsugning

Torsdag d. 12. februar var vores første hele dag i Salalah-området, og den skulle brugestil at rydde op i Dhofar specialiteterne. En del afrikanske arter når deres nordgrænse i det sydligste Arabien, og deusden huser det sydlige Arabien (Saudi Arabien, Yemen og Oman) en del endemer, hvor golden-winged grosbeak og yemen serin stod på vores ønskeliste; af specialiteterne er kernebideren nok den sværeste. I vinteren 2014/15 lod det til, at Ayn Hamran var det bedste sted at eftersøge den, hvilket Hanne og Jens Eriksen også fortalte, da vi mødte dem ved Taqah.

Vi besluttede derfor at starte dagen ved Ayn Hamran, som ligger ca. 20 km NØ for Salalah. Vi ankommer ved solopgang, og der er pæn aktivitet blandt småfuglene. HÆG, CBN, AES og ABK koncentrerer sig om det lavereliggende område ved den lille dam, mens MKH forsøger sig længere oppe i terrænet. Der går ikke lang tid, før arabian warbler, black-crowned tchagra, abyssinian white-eye og african paradise flycatcher er bogført. En udmærket start, der bliver endnu bedre (for MKH), da han spotter en kernebider i flugten på vej mod dammen, hvor vi andre er placeret. Minutterne går, og der er intet tegn på kernebider ved dammen, og stemningen er en smule trykket, indtil CBN opdager to flyvende kernebidere, der sætter sig i et træ. Nu connecter alle med den dyre endem. Fuglene fouragerer ivrigt i træet, og den ene ene af fuglene bliver i samme trægruppe i en halv times tid, hvor den kan nydes på kort afstand.

Vi får vores sædvanlige ration tunsandwiches ved dammen; af obs fra Ayn Hamran kan nævnes 5 arabian warbler, 5 african paradise flycatcher, gærdes, spurvehøg, 15 abyssinian white-eye, 5(!) golden-winged grosbeak, 2 black-crowned tchagra, 5 rüppell’s weaver, 8 sortstjerter, 20 cinnamon-breasted bunting.

abysinnian_whiteeye_aynhamran1

Abyssinian white-eye, Ayn Hamran, 12. februar 2015. Foto: AES

african_paradise_fly_aynhamran1

African paradise flycatcher, Ayn Hamran, 12. februar 2015

arabian_warbler_aynhamran1

Arabian warbler, Ayn Hamran, 12. februar 2015

black_cr_tchagra_aynhamran1

Black-crowned tchagra, Ayn Hamran, 12. februar 2015

goldenw-grosbeak_aynhamran2

goldenw-grosbeak_aynhamran3

goldenw-grosbeak1

Arabian golden-winged grosbeak, Ayn Hamran, 12. februar 2015

Vi kører videre mod øst og efter ca. 20 km ankommer vi til Wadi Darbat, som er en frodig wadi (selv uden for monsunperioden) og vist også et yndet udflugtsmål for almindelige turister og lokale. Heldigvis er vi de eneste i den øvre del af wadien. Der går ikke mange minutter, før den første bruce’s green pigeon er i bogen, men det er svært at fokusere på de grønne duer, som vi ser 25 af på lokaliteten, da det vrimler med ørne! Blandt de 8 kejserørne, 4 store skrigeørne, 2 steppeørne, slangeørn og 2k høgeørn dukker der pludselig en nu velkendt silhuet op; en verreauxørn!!! Det er en 2k-fugl, som i en halv times tid flyver rundt med de andre ørne; til tider i nærkontakt med en 2k kejser. Blandt dobbeltbekkasierne, der raster i bunden af wadien, ses også turens første pintail snipe, og i buskene er der pænt med småfugle. Totalerne for wadien bliver (ud over ørnene) 20 african paradise flycatchers, 20 abyssinian white-eye, grans, lille flue, 2 blåhalse, skovpiber, 30 cinnamon-breasted bunting, 2 sortstjerter, 2 korthalet ravn, 10 shining sunbird, arabian wheatear, 4 hvidklirer og lille lap. Et godkendt besøg!

bruce_green_pigeon_wadidarbat1

Bruce’s green pigeon, Wadi Darbat, 12. februar 2015

darbat2

Wadi Darbat – smuk natur! Bemærk, at badning er forbudt, da der ifølge skilte på lokaliteten er risiko for bilharziose

hoge_darbat1

Høgeørn 2K, Wadi Darbat, 12. februar 2015

kejserorn_wadi_darbat1

Kejserørn 2K, Wadi Darbat, 12. februar 2015

kejser_darbat2

Kejserørn 3-4K, Wadi Darbat, 12. februar 2015

storskrige_darbat1

Stor skrigeørn, Wadi Darbat, 12. februar 2015

pintail_2commonsnipes_wadidarbat

Pintail snipe med 2 dobbeltbek (til højre), Wadi Darbat, 12. februar 2015

verreaux_darbat1

verreaux_darbat2

verreaux_darbat3

verreaux_darbat4

Verreauxørn 2K med kejserørn 2K, Wadi Darbat, 12. februar 2015

verreaux_darbat5

Verreauxørn 2K, Wadi Darbat, 12. februar 2015. Den karakteristiske vingeform er ikke altid synlig!

collared_sunbird_darbat1

Shining sunbird, Wadi Darbat, 12. februar 2015

Det er nu blevet midt på dagen, og vi fortsætter ca. 20 km mod øst til det berømte Tawi Atayr “sinkhole”, som i fuglekredse blev kendt i 1997, da der blev opdaget en – tilsyneladende – isoleret bestand af yemen serin. Arten findes ellers udelukkende i Yemen og SV-lige Saudi Arabien med de nærmeste lokaliteter ca. 1.000 km mod vest (arten er dog desuden rapporteret i Oman nær grænsen til Yemen). Men inden vi når så langt, gør vi stop et par steder nær den lille by syd for “sinkhole”, hvor vi bl.a. mødes med råb og vink fra den lokale pigeskole! Der er pænt med rovfugle i luften; vi noterer 2 dværgørne, 2 adulte høgeørne og tre steppeørne. Efter frokost på en mindre burgerbaragtig restauration, når vi det berømte sinkhole. Et stort lokum på den blå himmel viser sig at være en øregrib. Ved sinkhole går der ikke mange minutter, før et par yemen serin flyver forbi, og en af fuglene sætter sig i en busk, hvor vi kan nyde artens fantastiske farver.

oregrib_tayatyr1

Øregrib, Tawi Atayr, 12. februar 2015

dvargorn_tayatyr1

Dværgørn og korthalet ravn, Tawi Atayr, 12. februar 2015

steppeorn_ayrtatyr1

Steppeørn 2K, Tawi Atayr, 12. februar 2015

tayatyr1

Det berømt “sinkhole”. Bedste lokalitet i Oman for yemen serin. Foto: AES

yemen_serin_tawi_atayr

Yemen serin, Tawi Atayr, 12. februar 2015

De to dyre sydarabiske endemer er i bogen – samt de mere almindelige; den eneste, der mangler, er arabian partridge. Om eftermiddagen tjekker vi Khawr Rawri, der myldrer med fugle. Nævnes kan bl.a. langnæbbet sneppeklire (fuglen blev ifølge Oman birding fundet på lokaliteten 19. november 2014). Vi ser den på stor afstand fra østsiden af khawren, da den går på vestsiden og senere fra vestsiden, da den går på østsiden! En sjælden art i Oman – (9 fund frem til 2008). Det vrimler med fugle på lokaliteten, som nok var den mest fuglerige khawr, vi besøgte i Oman. Bl.a. kan nævnes 2k høgeørn, stor skrige, mellemhejre, 4 cotton pygmy goose, 26(!) blisgæs, 15 atlingænder, 6 hvidøjede ænder, 8 pheasant-tailed jacana, damklire, 18 hvidskæggede terne, hvidvinget terne og tre citronvipper. Vi når stranden, og vi kan lige nå en dukkert i det Arabiske Hav, før dagens sidste lokalitet.

cot_pyg_goose_rawri1

Cotton pygmy geese, Khawr Rawri, 12. februar 2015

citvip_rawri1

Citronvip han, Khawr Rawri, 12. februar 2015

khawr_rawri1

En dukkert var der også tid til i det stramme program, stranden ved Khawr Rawri

Sidst på eftermiddagen når vi Jarziz Farm, som ligger lige øst for lufthavnen i Salalah. Vi har svært ved at finde en vej ind til lokaliteten, men efter lidt kørsel i området, finder vi en vej nordfra. Lokaliteten består bl.a. af en circular field, der giver mindelser om Yotvata i sydlige Israel. Vi kører og går rundt på grusvejene i området, før vi ved solnedgang kører ind til en pløjemark nær vandingsmaskinen ved circular field. Der raster mange fugle på lokaliteten, hvor højdepunktet er 8 steppeviber. Vi tæller desuden 18 hedehøge, der flyver ind til overnatning. Af andre obs kan nævnes stor skrige, kejser, 8 brunbugede sandhøns, steppehøg, 50 sibiriske hjejler, 400 rosenstære, 20 syngende singing bushlarks, 5 storpibere, 50 skovpibere, sibirisk bynk 2 hanner. En udmærket afslutning på en produktiv dag!!!

Fra farmen er der blot et kvarters kørsel til Al Nile Hotel. Efter aftensmad og et par rom og cola for at fejre dagens obs, er det tid til at gå i seng.

chestnut_sandg_jarziz1

Brunbuget sandhøne, Jarziz Farm, 12. februar 2015

rosenstar-jarziz1

Rosenstære, Jarziz Farm, 12. februar 2015

storpib_jarziz1

Storpiber, Jarziz Farm, 12. februar 2015

sibbynk_jarziz2

sibbynk_jarziz1

Sibirisk bynk (maurus/stejnegeri), Jarziz Farm, 12. februar 2015

sing_bushlark_jarziz1

Singing bush lark, Jarziz Farm, 12. februar 2015

storskrige_jarziz1

Common mynaer og stor skrige, Jarziz Farm, 12. februar 2015

hedehog_jarziz1

Hedehøg ad. hun, Jarziz Farm, 12. februar 2015

steppehog_jarziz1

Steppehøg 2K, Jarziz Farm, 12. februar 2015

steppevibe_jarzizfarm2

Steppeviber, Jarziz Farm, 12. februar 2015

jarzizfarm1

I dagens sidste lys ved Jarziz Farm

0 Responses to “Endemstøvsugning”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: