På steppen i Kazakhstan

I juni/juli 2010 rykkede jeg til Kazakhstan og Kirgisistan på en ca. 3-ugers tur arrangeret af Michael Westerbjerg Andersen. En turrapport skrevet af MWA kan findes her. Vi var 11 deltagere på turen ud over MWA og diverse chauffører og kokke. Vi fløj via Istanbul til Astana, hovedstaden i Kazakhstan, hvor vi ankom 27/6. Første stop på turen var Korgalzhyn Nature Reserve, som ligger ca. 150 km SV for Astana. Reservatet har et areal på ca. 5.400 km2. Du kan læse mere om reservatet her. Vi boede i selve reservatet frem til 30/6. Indkvarteringen var en slags feltstation tæt på en sø, hvor der sås citronvip, lille rørs, tamarisksanger og meget andet godt. Det var et imponerende landskab med endeløse stepper og store søer. Her sås flere af de centralasiatiske targetarter! Blandt de bedste kan nævnes steppehøne, jomfrutrane, kaspisk præstekrave (en flok på 4 fugle), sortlærke (405(!) taltes 29/6 af Jon Lemberg og Morten Jørgensen), hvidvinget lærke (101 taltes 29/6 af Jon Lemberg og Morten Jørgensen). Vi kørte rundt i en ældre bus, som ikke var videre komfortabel. Til gengæld kom den fint rundt på grusvejene på steppen.

KAKI2010_map_2

…langt ude i Centralasien!

astana_koghalzyn

På vej fra Astana til Korgalzhyn, 27/6 2010. Bussen, vi kørte rundt i på steppen

gulvip_1

Gul vipstjert (ssp. beema), Korgalzhyn Nature Reserve, 27/6 2010

Hvidv_laerke_2

Hvidvinget lærke, Korgalzhyn Nature Reserve, 27/6 2010. Ingen fund i DK, men med fund i Norge i juli 2004 og maj 2015, i Sverige juli 2002 og september 2010 og i Finland april 2004 er der en lille chance for, at arten en dag når DK…

sortv_brak_koghalsyn1

Sortvinget braksvale, Korgalzhyn Nature Reserve, 27/6 2010

steppev_pullus

Steppevibe pullus (!), Korgalzhyn Nature Reserve, 27/6 2010

steppevibe_1

Steppevibe ad., Korgalzhyn Nature Reserve, 27/6 2010. 5 adulte sås på lokaliteten

storsorth_mage1

Stor sorthovedet måge ad., Korgalzhyn Nature Reserve, 27/6 2010. To fund i DK af kongen blandt måger! Første, en 1K, rastede et par timer på Blåvands Huk 10/10 1993, mens det andet, også en 1K, ligeledes rastede et par timer ved Køge Sydstrand 2/11 2001. Med fund i Sverige i juli 2008, januar 2013 og maj 2014 samt i Norge august 2014, er der lagt i ovnen til et nyt fund i DK!

biae1

Biæder, Korgalzhyn Nature Reserve, 27/6 2010

itorn_1

itorn_2

Isabellatornskade (ssp. isabellinus) han, Korgalzhyn Nature Reserve, 27/6 2010. Blot ét fund af isabellatorn i Danmark; en hun – bestemt til racen phoenicuroides – på Anholt 9/6 1994. Næste fund må være lige om hjørnet!

landbrug1

Nedlagt landbrug, Korgalzhyn Nature Reserve, 27/6 2010. En koloni rosenstære ynglede i bygningerne

rosenst1

Rosenstær 1K og gråspurv, Korgalzhyn Nature Reserve, 27/6 2010

rosenst2

Rosenstære ad., Korgalzhyn Nature Reserve, 27/6 2010

steppehone1

Steppehøns, Korgalzhyn Nature Reserve, 27/6 2010. En most-wanted art, som vi allerede bogførte på førstedagen (5 stk.). Arten er nomadisk og en meget sjælden gæst i Europa. Seneste europæiske fund er fra Finland, 29/7-2/8 2010. En rapporteret fugl – også fra Finland i 2012 – er tilsyneladende ikke godkendt (endnu). Fra Danmark er de seneste godkendte fund fra 1969 og 1972.

dag_tamarisk_skaegm

Tamarisksanger og skægmejser, Korgalzhyn Nature Reserve, 28/6 2010. Tamarisksanger figurede tidligere på den danske liste med hele to fund; Kongelunden maj 1963 og Hanstholm maj 1967. Men begge fund er siden forkastet. De tidligere godkendte britiske fund er også forkastet. Fund i Luxembourg i maj 2012 og i Tyskland i juli 2012 og i april 2014 viser, at arten måske en dag kan nå DK…

dag2_lille_rors1

dag2_lille_rors2

dag2_lille_rors3

Lille rørsanger, Korgalzhyn Nature Reserve, 28/6 2010. Af de 11 danske fund er 10 gjort i ringmærkningsnet. Blot seneste danske fund (Christiansø 2/6 2013) blev lavet i felten

dag2_roerspurv

Rørspurv, Korgalzhyn Nature Reserve, 28/6 2010. En tyknæbbet sag…

dag2_kgz1

Et af de første stop på andendagen. Fint vejr, og sjov kombination af arter i søerne inkl. krøltoppet pelikan, sortstrubet lom og sangsvane!

terek_1

Terekklire og rødben, Korgalzhyn Nature Reserve, 28/6 2010

dag2_kroltoppet1

Krøltoppet pelikan, Korgalzhyn Nature Reserve, 28/6 2010. Arten fejrer snart 10-års jubilæum i Danmark efter fuglen, der, fra Polen via Tyskland, nåede Kongens Mose 22/7 2006. Derefter sås den i Vejlerne 3/8, Ræhr Grusgrav 4-5/8 og Ørum Sø 5-6/8

dag2_sortv_brak1

dag2_sortv_brak2

dag2_sortv_brak3

Sortvinget braksvale ad., Korgalzhyn Nature Reserve, 28/6 2010. Vi besøgte en koloni med ca. 120 individer

dag2_sortv_brak4

dag2_sortv_brak5

Sortvinget braksvale, Korgalzhyn Nature Reserve, 28/6 2010. Adult i fældning – eller 2K?

caligata_2806

dag2_caligata2

Lille gulbug, Korgalzhyn Nature Reserve, 28/6 2010. Bemærk mørke centre på tertiærer i kontrast til lyse rande samt tydelig øjenbrynsstribe. Der er godkendt 6 fund af arten i Danmark; seneste er fra Christiansø 28/5 2013

dag2_sortlarke1

dag2_sortl3

dag2_sortl5

dag2_sortl6

dag2-sortlarke2

dag2_sortl_4

Sortlærker (juvenil på nederste foto), Korgalzhyn Nature Reserve, 28/6 2010. Karakterfugl på steppen. Ingen fund i DK, og en MEGA i Europa. Ét fund fra Sverige 6-7/5 1993. Næsten samme tidspunkt som DK’s eneste fund af sortstrubet sanger på Møn (7-8/5). En giftig periode!

dfalk_1

Dværgfalk 2K han (to generationer svingfjer), Korgalzhyn Nature Reserve, 28/6 2010. Meget lys ift. dværgfalke, der ses i DK

dag2_murmeldyr1

Murmeldyr, Korgalzhyn Nature Reserve, 28/6 2010

dag2_jomfru1

dag2_jomfru2

Jomfrutraner, Korgalzhyn Nature Reserve, 29/6 2010. Op til 19 sås dagligt på lokaliteten. Sidste godkendte A fund i Danmark var en fugl, som rastede i Vejlerne 3-6/6 1992; et forår med masser af varme og sydøstenvind, som også resulterede i den største danske aftenfalk-forekomst nogensinde. En jomfrutrane med burfuglering sås på Falster i februar 2002

dag2_steppeh1

dag2_steppeh2

Steppehøns, Korgalzhyn Nature Reserve, 29/6 2010. 9 fugle sås på lokaliteten denne dag!

dag3_citvip_juv

Citronvipstjert 1K, Korgalzhyn Nature Reserve, 29/6 2010

dag3_haerfugle

Hærfugle, Korgalzhyn Nature Reserve, 29/6 2010

dag3_steppen2

Flot natur!

dag3_sandt1

Sandterne, Korgalzhyn Nature Reserve, 29/6 2010. Op til 60 fugle sås dagligt på lokaliteten

dag3_steppen

Sidste eftermiddag på steppen!

0 Responses to “På steppen i Kazakhstan”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: