Gangbro til Karaoi

Efter nogle fine dage i Kogalzhyn Nature Reserve trillede vi 30/6 2010 tilbage mod Astana. På vejen stoppede vi ved et par søer, hvor højdepunktet var en fjordterne med karakterer svarende til ssp. longipennis.

En rapport om hele turen kan findes ved at klikke her.

ep2_fjord1

ep2_fjord2

Fjordterne ad. med karakterer svarende til ssp. longipennis, mellem Korgalzhyn og Astana, 30/6 2010. Bemærk mørk underside i kontrast til hvid kind og mørkt næb. Tjek lignende fugle fotograferet ud for Malaysia her. Ifølge Terns af KMO er Kazakhstan vestgrænsen for longipennis

Fra Astana fløj vi 30/6 til Almaty – den tidligere hovedstad i Kazakhstan – som ligger i den sydlige del af landet nær grænsen til Kirgisistan. Her havde vi en overnatning, før vi 1/7 om morgenen satte kursen mod NV, hvor vi efter et kort stop ved Lake Sorbulak fortsatte til halvørkenen ved Konshengel, hvor vi slog lejr i medbragte telte. Det var meget varmt, og der var ret få fugle. Blandt højdepunkterne kan nævnes slagfalk, brunhovedet værling samt sortbuget sandhøne og steppehøne. Lokaliteten skulle også rumme kravetrappe, men den kunne vi ikke finde…

kaki2010map4

Kort over besøgte lokaliteter i sydlige Kazakhstan og Kirgisistan på turen i juni/juli 2010

ep2_bhvaerling1

ep2_bhvaerling2

Brunhovedet værling han, Kolshengel, 1/7 2010. Fem fugle sås denne dag. Arten var i 70’erne og 80’erne almindelig i bur i Europa, hvilket resulterede i flere fund i Danmark. Seneste fund i Danmark er en han fotograferet på et foderbræt ved Listed, Bornholm, 10. maj 2001. Alle danske fund er godkendt i kategori D/E.

ep2_sortglente1

ep2_sortglente2

Sort glente, Kolshengel, 1/7 2010. Fuglene i Centralasien er tilsyneladende overgangsformer mellem ssp. nigrans og ssp. lineatus…

ep2_steppev1

Steppevåge ad., Kolshengel, 1/7 2010. Bemærk det mørke subterminale bånd på halen, som adskiller “røde former” af steppevåge fra ørnevåge

ep2_steppev2

Steppevåge/ørnevåge 1K, Kolshengel, 1/7 2010. Formentlig en steppe, da hale og vinger virker korte

ep2_konchengel3

Lejren ved Kolshengel, 1/7 2010. Vi kørte i den hvide bus resten af turen

ep2_kochengel1

Siesta, MWA, MJØ og John Frikke i skyggen, Kolshengel, 1/7 2010

D. 2/7 fortsatte vi mod NV, hvor vi besøgte Topar Lakes; her var højdepunktet to dværghejrer. Derefter kørte vi mod øst til “Zhelturenga Forest“, som er en truet biotop. Træerne bliver brugt til brændsel, og nye skud ædes af husdyr. Biotopen indeholder flere dyre arter inkl. yellow-eyed stock dove og turkestan tit. Vi så dem begge (ca. 10 duer og tilsvarende antal mejser). Her er et fint foto af duen taget af Jon Lemberg. Vi slog teltene op i skoven.

ep2_saxausparrow

Saxaul sparrow, Zhelturenga Forest, 3/7 2010

ep2_whitew_woodp1

White-winged woodpecker, Zhelturenga Forest, 3/7 2010. En centralasiatisk version af stor flag

ep2_turengaf1

Ødelagt vej ved Zhelturenga Forest, 3/7 2010

D. 3/7 kørte vi nordpå mod Karaoi, som ligger syd for den store sø, Lake Balkash. Området nord for Karaoi er et af de få (eneste?) steder i Kazakhstan, hvor der er chance for at se pander’s ground jay. Det lykkedes ikke, men opholdet i Karaoi bød på mange oplevelser! Pga. oversvømmelser var det ikke muligt at passere floden, der løber gennem byen, i bil. På sydsiden af floden blev vi stoppet af det lokale politi. Det var et eller andet med vores pas… Han fik et par håndører, og så var det i orden. Korruption og bestikkelse. Som det ses på foto, kom vi – nogenlunde – tørskoede over floden. Bilerne måtte vi efterlade på sydsiden af floden. Venlige lokale indlogerede os i deres hjem på nordsiden af floden, mens vores bagage blev fragtet over floden i en lille jolle.

ep2_karaoi2

Gangbroen over floden gennem Karaoi, 3/7 2010. Fra højre mod venstre: Jon Lehmberg, Thorkild Lund, Susanne Boutrup, Jan K. Sørensen, John Frikke og CAJ

ep2_karaoi1

Bagage fragtes over floden, Karaoi, 3/7 2010

ep2_azur1

Azurmejse 1K, Karaoi, 3/7 2010. Et tidligere godkendt fund fra Klampenborg nord for København, januar 1964, er nu forkastet. I Sverige er der tre godkendte fund; fra 1786(!), 1996 og 2002.

sykes1

sykes2

sykes3

sykes4

sykes5

sykes6

sykes7

Steppegulbug, Karaoi, 3/7 2010. Bemærk langt næb og mindre markant øjenbrynsstribe ift. lille gulbug. Næbbet er desuden langt, hvilket giver den et acro-jizz. Arten er endnu ikke set i Danmark, men mon ikke den dukker op en dag? Der er to fund i Sverige; Gotland 3/9 1995 og Öland 19/8 2002. Begge ringmærket.

D. 4/7 om morgenen luskede vi landsbyen, som indeholdt flere fine arter; deriblandt mange steppegulbuge, azurmejse, nonnepik, saxaul sparrow og grøn biæder. Midt på dagen kørte vi med de lokale i deres russiske firehjulstrækkere ud i det område, som huser pander’s. Men, som sagt, vi fandt den ikke. Heller ikke optimalt at eftersøge den i middagsheden… I ørkenen sås steppehøns, nana og en natravn!

nonnepik1

Nonnestenpikker han af formen ‘vittata’, Karaoi, 4/7 2010. Bemærk hvid strube, hvilket afviger fra de typiske nonnepik med sort strube.

nonnepik2

Nonnestenpikker hun, Karaoi, 4/7 2010

masked_wagtail1

Hvid vipstjert ssp. personata, Karaoi, 4/7 2010. Denne distinkte race af hvid vipstjert er en potentiel gæst i Danmark; fra Norge er der et fund, Lista 21/11 2003 til 10/4 2004. Fra Sverige ligeledes et fund; Öland 29/4 2006

karoi4

Eftersøgning af pander’s ground jay nord for Karaoi, 4/7 2010. Et bumpy ride. En deaktiveret turdeltager ligger i bilen…

nana_karaoi1

Nana, Karaoi, 4/7 2010. Fra DK er der fire fund af denne lille frække Sylvia! Første var på Langli 11-12/11 1989, nr. 2 Stængehus, Nordsjælland, 13/11 1994, nr. 3 Saltholm 10/5 1998 og nr. 4 Grenen, Skagen, 20/5 2012.

natravn2

Natravn han, Karaoi, 4/7 2010

steppehone_karaoi1

Steppehøne, Karaoi, 4/7 2010

nonne3

Nonnestenpikker han, Karaoi, 5/7. En fugl med sort strube – ligesom fuglene i Sydøsteuropa. I Danmark er der godkendt ni fund; heraf tre fra foråret (maj/juni) og seks fra efteråret (oktober/november)

saxaul2

Saxaul sparrow, Karaoi, 5/7 2010

gronbi1

gronbi2

Grøn biæder, Karaoi, 5/7 2010. Skrigefuglenes smaragd! En most-wanted art i DK; de tre danske fund er fra Christiansø 21-22/6 1989, Vesterlund, Nymindegab, 29/6 1993 og Husby Sø og Nørre Sø, nord for Søndervig, 6/7+12/7 1998.

azur3

azur4

Azurmejse, Karaoi, 5/7 2010

D. 5/7 tilbragtes det meste af dagen i bussen. Først sent om eftermiddagen ankom vi til en kæmpe rosenstær-koloni nær Ili River; en køretur på ca. 350 km mod sydøst, men det tog laaang tid.

rosenstare2

Rosenstære, Ili River NV for Kapchagay, 5/7 2010

hb_ppo_jf1

Afterbirding ved HEB, PPO og John Frikke. Der indtages vaser og cigar for at komme til hægterne efter den lange køretur, Ili River NV for Kapchagay, 5/7 2010

lejren2

Overnatning, Ili River NV for Kapchagay, 5/7 2010

oklippspaet1

Østlig klippespætmejse, Ili River NV for Kapchagay, 6/7 2010. To fugle sås på lokaliteten. Eneste sted, vi så arten på turen

0 Responses to “Gangbro til Karaoi”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: