Tien Shan bjergene

Fra Ili River i Kazakhstan satte vi 6/7 2010 om morgenen kursen sydpå. Vi krydsede grænsen til Kirgisien nær Bishkek. Endnu en gang skulle der bestikkelse til, så grænsekontrollen kunne klares hurtigt og gnidningsfrit. Et par sedler skiftede hænder, og vi slap for, at vores mange tasker skulle ud af bussen og gennemrodes. Vi spiste frokost i Bishkek, før vi fortsatte mod øst langs sydsiden af Issyk Kul søen. Vi nåede Tamga sidst på dagen, hvor vi blev indlogeret på et fint guest house.

kaki2010map4

Kort over besøgte lokaliteter i sydlige Kazakhstan og Kirgisien på turen arrangeret af MWA i perioden 27/6-13/7 2010

Om morgenen, 7/7, luskede jeg rundt ved Tamga, hvor jeg så et par turkestantornskader (phoenicuroides). En flot tornskade, der adskiller sig fra isabellinus ved at have kanelfarvet isse og bredere sort tøjle. Desuden er undersiden mere ensartet lys uden isabellinus’  ferskenfarvede flanker. Både hanner og hunner giver et mørkere indtryk end isabellinus.

turkestan_1

Turkestantornskade han, Tamga, 7/7 2010. I Sverige er der gjort to fund af turkestantorn (phoenicuroides); Beddinge Strand, Skåne, 26/5 2004 (hun) og Utklippan, Blekinge, 26-27/10 2007 (1K)

turkestan_2

Turkestantornskade hun, Tamga, 7/7 2010

Efter morgenmanden kørte vi mod syd til Baskaun Gorge, hvor vi bogførte flere fine arter. Deriblandt et glædeligt gensyng med white-tailed rubythroat fra overvintringspladsen i Indien samt reparation af sulphur-bellied warbler, som jeg missede i Indien ved Bund Bareta. I et pas i ca. 4 km’s højde stoppede vi og gik op ad skråningerne, hvor turens første güldenstädts rødstjert sås.

plain_moutain_finch1

Plain mountain finch, Baskaun Gorge, 7/7 2010. En af de mere anonyme finker!

red_serin1

Rødpandet irisk han, Baskaun Gorge, 7/7 2010

white_rubythroat1

White-tailed rubythroat han, Baskaun Gorge, 7/7 2010. En centralasiatisk pimpet version af rubinnat!

white_rubythroat2

White-tailed rubythroat hun, Baskaun Gorge, 7/7 2010

sulphur_bellied1

Sulphur-bellied warbler, Baskaun Gorge, 7/7 2010. En fed phyl, der ofte hoppede rundt på klipper

bjerge1

guldenstadt_eftersogning1

Baskaun Gorge, eftersøgning af güldenstädts rødstjert i ca. 4 km’s højde

guldenstadt1

guldenstadt2

Güldenstädts rødstjert han, Baskaun Gorge, 7/7 2010. En kortdistance-trækker. Ingen kat. A fund i Nord- og Vesteuropa. Et fund fra Finland, 28/4 1993, regnes som værende en undsluppet fangenskabsfugl

8/7 kørte vi østpå mod May Saz. Inden vi nåede så langt, besøgtes en lokalitet, hvor turens eneste hvidkindede værlinger sås. Derefter fortsatte vi op i bjergene, hvor højdepunkternne var ibisbill og evermann’s redstart.

pine_bunt1

Hvidkindet værling, mellem Karakol og May Saz, 8/7 2010. Bemærk, at over- og undernæb krydser hinanden på dette individ! Blot tre fund er gjort i DK: Skjern, 30/11-2/12 1973 (han), Christiansø, 18-19/10 1997, (han) og Skovbakken, Åbenrå, 1/2 2010 (han). Det kan sammenlignes med hele 23 fund i Sverige

ibistbill1

ibisbill2

Ibisbill, mellem Karakol og May Saz, 8/7 2010. En vadefugl; en besynderlig blanding af regnspove og ibis

altai_redstart1

Evermann’s redstart han, mellem Karakol og May Saz, 8/7 2010. Arten er akkurat på VP-listen, da den er en sjælden vintergæst i Kuwait

altai_lok1

Dalen mellem Karakol og May Saz

turkestan3

Turkestantornskade han, Jeti Oghuz, 9/7 2010

humes1

Humes’ sanger, Jeti Oghuz, 9/7 2010. I DK er der gjort 26 fund af arten. En fugl ved Stevns Fyr 23-28/11 2015 var velbesøgt og første fund siden 2010

klippev1

Klippeværling han, Jeti Oghuz, 9/7 2010. Ét fund i DK; Gedser, 31/5-1/6 2003 (han). Halvdelen af den berømte Gedser Double; den anden halvdel var en østlig bleg gulbug, der ringmærkedes i stationshaven 1/6 og sås frem til 2/6. Et foto af den berømte duo ses her. I Sverige er der fire fund af klippeværling: Skåne, 21/6 1972; Blekinge, 5/6 1873; Norbotten, 6/4 1978; Öland, 7-11/5 1997.

sortglente3

Sort glente, Jeti Oghuz, 9/7 2010

vandstaer1

Vandstær ssp. leucogaster, Jeti Oghuz, 9/7 2010. Racen har mere hvidt på bugen end vores hjemlige vandstær

turkestan4

Turkestantornskade, Jeti Oghuz, 9/7 2010. Bemærk brunlig isse og hvide flanker i forhold til isabellinus, der har grålig isse og ferskenfarvede flanker.

0 Responses to “Tien Shan bjergene”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: