Gæs og suttetræet

Fredag d. 13. maj 2016 om aftenen var der afgang til Gedser. Jeg overnattede på stationen, hvor også MKH og JSH boede samt ringmærkerne Johanne Aagaard og Andreas Bennesten Boe. Det havde været varmt de foregående dage, og med et temperaturfald lørdag var der lagt i ovnen til noget stort! Næste morgen, lørdag d. 14. maj, var jeg på plads på odden, hvor også LHA, JAE, HBJ, MKP, AWN, IBJ, Sakke samt et par stykker til var på plads. Selvom en SU-art manglede, blev det en fin dag. Der var gang i bramgæssene fra morgenstunden, og ikke færre end ca. 125.000 (!) blev talt af LHA; langt størsteparten før kl. 12. Lange bånd trak mod øst – både syd ude over Østersøen og nord for os på tværs af Falster. Dagens bedste obs, som desværre ikke sås fra odden, var en skestork, der trak øst over fuglestationen. En ny – og længe ventet – art for Gedser! Desuden trak en sølvhejre nord, og en pirol sås meget fint, da den lavede trækforsøg over odden.

pirol_gedser1

Pirol 2K han/hun, Gedser Odde, 14/5 2016

Gedser har haft en nogenlunde forårssæson, hvor sjældneste fugl har været en ringmærket fuglekongesanger, 11/5. Hvilket er første forårsfund siden en fugl på Christiansø, 4/5 2008. DOF’s operation overshooter fandt sted i weekenden 21.-22. maj, som ramte plet, da weekenden bød på en perlerække af gode arter; heriblandt en rastende markpiber, biæder 5, turteldue, pirol (hele 9 talt 22/5!) samt en trækkende hvidnæbbet lom 22/5. Hvornår ser vi foto af sidstnævnte, som er et sent forårsfund? Men, der mangler – som så mange andre steder i landet – en SU-art.

Fredag d. 20. maj var der afgang til Skagen, hvor jeg havde fire dage – til og med tirsdag d. 24. maj. Flere morgener var der for meget regn. Det tunge vejr lugtede af noget godt, men det var nok en tand for koldt. Resultatet var under middel; en klassisk Skagen-palet af fine arter, men der manglede en SU-art – eller i hvert fald en gedigen overraskelse.

D. 21. maj trak to islommer (2K og ad. sodr.) forbi Grenen; 2K-fuglen lige over Verdens Ende. En dragt, der på større afstand ofte forveksles med hvidnæbbet. Desuden en trækforsøgende pirol og en ringmærket lille fluesnapper ved Skagen Fyr, som jeg akkurat nåede at se flakse rundt i toppen af en busk, efter den var sluppet.

islom2

islom1

Islom 2K, Grenen, Skagen, 21/5 2016

rod_glente_rordrum1

Rød glente mobber rørdrum, Grenen, Skagen, 21/5 2016. En sjælden kombination!

D. 22. maj var højdepunktet på morgenobsen to karmindompapper og en trækforsøgende pirol. Om eftermiddagen var der kompensation med en steppehøg 2K, der sås fra Nordstrand over reservatet, hvor den tilsyneladende trak retur.

df_1

Dværgfalk ad. han, Buttervej, Skagen, 22/5 2016

grakrager1

Gråkrager med ræv,  Buttervej, Skagen, 22/5 2016

D. 23. maj var der ankommet en del nattrækkere til Skagen, og en af de første fugle var en syngende lille fluesnapper lavet af Sakke, JAE og HBJ ved Grenen museet; den sang et par gange, før den formentlig trak videre. Højdepunktet denne morgen var en trækforsøgende biæder kl. 10.14. En art, der har været ret få iagttagelser af i DK i år. Desuden en halvsen ringdrossel, pirol, dværgmåge 2K og en trækforsøgende steppehøg 2K. Eftermiddagen blev brugt på lusk. Der rastede ifølge ROC mere end 50 rødryggede tornskader i Skagen i dag. En høj dagstotal efter nutidens standarder. Dagens fugl i Skagen blev en ad. lille kjove, der trak forbi Flagbakken om eftermiddagen. Et sjældent forårsfund.

biader1

Biæder, Grenen, Skagen, 23/5 2016

D. 24. maj var højdepunktet på morgenobsen en trækkende islom. Der blev brygget på en stemme ved Sandormvejen, men det viste sig (desværre) at være en sangdrossel med korte sangstrofer. Ved middagstid blev der offentliggjort foto af en ung lammegrib fotograferet d. 23. maj på Møn, så jeg stoppede morgenobsen og satte kursen østpå.

maage_grenen_240516

Sildemåge 2K med sølvmåger, Grenen, Skagen 24/5 2016. Bemærk mørk hånd og mørke tertiærer med smal lys kant. Fuglen var mindre end en gennemsnitlig sølvmåge med lang hånd. Næbbet desuden smalt.

Indtil d. 24. maj var blot tre forskellige SU-arter set/hørt i Skagen i foråret 2016; alpejernspurv, citronvipstjert og topskarv. Klart under middel så sent på sæsonen. Det blev der rettet op på d. 25. maj, da en ørkenpræstekrave han rastede ca. 15 minutter i den nye sø på Grenen ved 13-tiden. En temmelig uventet ny art for Skagen! Blot syv birdere connectede med fuglen, før den lettede og trak SV ud i Kattegat.

suttetraeet1

Der suttes for meget og luskes for lidt i Skagen

 

0 Responses to “Gæs og suttetræet”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: