Sib, sib, sib!

Torsdag d. 13. oktober 2016 om formiddagen ser jeg, at der er et ubesvaret opkald fra SJ på mobilen. SJ er på Christiansø, og i kombination med østenvind denne lune formiddag er det med bange anelser, jeg ringer til SJ. “Sib, sib, sib!” lyder det i telefonen. SIBIRISK JERNSPURV RINGMÆRKET PÅ CHRISTIANSØ!!! SJ kan tage den med ro; han så DK’s første sib jern, der ligeledes blev ringmærket på Christiansø (5/10 1992). 1992-fuglen blev ringmærket af JML; derved kan SJ og JML, som ringmærker på øen, bogføre et meget eksklusivt dobbeltkryds.

Resten af torsdagen og fredag tikker flere meldinger ind om sibirisk jern i Finland, Sverige, Tyskland, Polen, Estland og Litauen. Der er invasion af sibirisk jern. Men kommer der flere danske fund?

Jeg er fredag eftermiddag (14. oktober) kørt mod Blåvand med RS og HKR, men på vejen slår vi et smut forbi Fanø for at lede efter den hvidkindede værling. Efter at have været væk siden morgenen, hvor KIF har set fuglen kortvarigt, møder vi mange slukørede birdere, da vi ankommer ca. 15.45. Efter ca. to timer genfinder HKR fuglen til stor glæde for de mange tilrejsende. Fuglen flushes øst for tidevandsrenden, der adskiller Hønen fra Keldsand, hvorefter den flyver til Hønen og senere igen til Keldsand. Her er der styr på fuglen, og jeg ser fuglen meget fint, da den sidder frit eksponeret på en sandflade. En flot fugl! Fuglen er formentlig en 2K+ han, da en 1K han næppe vil være så flot i oktober?

hvidk_vaerling_tbr

Hvidkindet værling han, Keldsand, Sønderho, 14/10 2016. Foto: TBR

Nå, men snakken går om sibirisk jern, og det vælter ind med meldinger fra nabolandene. Lørdag d. 15. oktober kører SKAT, HLÆ og jeg fra Blåvand mod Fanø for at eftersøge en værling-agtig ting, som HLÆ og jeg så (og hørte kalde “tjep, tjep”) om fredagen. Vi er dog ikke nået ud af Blåvand, før RS ringer om en Locustella, som HBÖ har flushet fra yderste klitrække ud for obsposten på Hukket. Vi returnerer derfor; en stribet græshoppesanger/gærdesmutte jages op, men kan ikke genfindes. Det kan derimod en rødstrubet piber, som raster samme sted. Et sent fund.

rodpiber1

Rødstrubet piber, Hukket, Blåvand, 15/10 2016.

landsvaler1

Landsvaler, Hukket, Blåvand, 15/10 2016. 510 landsvaler blev bogført i Blåvand denne dag; mange så sent!

Vi kører derefter igen mod Esbjerg. Der er kø ved færgen til Fanø, og vi får besked af billetsælgeren, at der er ca. 40 minutters ventetid. Vi køber billet og triller frem til opmarchbåsen, hvor vi holder lige bag BJA og Ole Goldschmidt, som også skal til Fanø for at lede efter værlinger. Ca. kl. 13.50 ringer telefonen. Jeg ser på skærmen, at det er MWK. “Der er sibirisk jernspurv på Stubben” eller noget i den retning, siger MWK i et ganske roligt stemmeleje! Shit. Vi skal tage en hurtig beslutning, og den er let! Vi rykker. Jeg løber ud af bilen og får af en af Fanø-færgens ansatte lov til, at vi kan trille ud fra båsen, over et fortov og videre ud på en vej, så vi kan komme til Stubben. Lavt flyvende over Jylland (vi når dog lige at samle GRØN op på Bjøvlund rasteplads øst for Esbjerg), Fyn og Sjælland når vi Stubben sidst på eftermiddagen, hvor jernet kan nydes på ned til 10 m’s afstand, mens den fouragerer frit fremme. Den hopper rundt på sydsiden af den østligste sø ved den lille lund; af og til på selve søbredden, andre gange på kort græs 10-20 m fra søen. Den er tillidsfuld, og det overrasker mig, at den fouragerer så åbent; mere som en alpejern end en almindelig jernspurv. Hermed absolut hårdeste fund på Stubben og et megasejt fund af MWK!

sibjern3

sibjern4

sibjern5

Sibirisk jern, Stubben, 15/10 2016

mwk1

Den stolte finder, MWK, får sig en velfortjent vase

I omegnen af 60 sibiriske jernspurve er set i Europa dette efterår, hvilket skal sammenlignes med, at der indtil dette efterår havde været ca. 30 fund af arten i Europa. Efteråret 2016 er formentlig det bedste efterår i Nord- og Vesteuropa for sibes nogensinde. Årsagen er sandsynligvis et stabilt højtryk over Rusland og en langvarig østenvindsperiode.

1 Response to “Sib, sib, sib!”


  1. 1 ABK 18. oktober 2016 kl. 20:45

    Ifølge finske tarsiger på Facebook er der i perioden 4.-18. oktober 2016 set 86(!!!) sibiriske jernspurve i Europa fordelt på Sverige (31), Finland (29), Storbritannien (5), Danmark (5), Letland (4), Tyskland (4), Polen (3), Litauen (2), Estland (2) og Norge (1).

    I DK bør totalen nok nærmere være 4-5 fordelt på 3-4 på Chrø og 1 på Stubben. Men under alle omstændigheder en fænomenal forekomst.

    Det bliver spændende at se, om trenden fortsætter de kommende efterår…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: