Påskefugle

Lørdag d. 8. april rykkede IBJ og jeg til Sydhavsøerne for at finde hits – eller i hvert fald en atlingand. Vi startede ved Bøtø, som kunne byde på en syngende rødtoppet fuglekonge ved Lævej, og noret indeholdt brushane 4, svaleklire 5, klyde og blandede svømmeænder – heriblandt spidsand 47. Ingen atlingænder – hvilket var kendetegnende for alle de lokaliteter, vi besøgte.

Rødtoppet fuglekonge han, Bøtø Nor, 8/4 2017

Nykøbing Falster Sukkerfabriks Slambassiner husede lille præstekrave 4, hunfarvet blå kærhøg, huldue 3 og svaleklire 2.

Derefter fortsatte vi til Lolland, hvor vi startede ved Roden Fed. Efter fejlnavigering fandt vi på DOFbasen Paul Nilssons glimrende vejledning til, hvor dværggæssene var set ca. to uger tidligere. Dværggæssene, der rastede på Vestamager om foråret i 2010 og 2011, sås langt hen i april, så vi tænkte, der stadig var en chance. Og ganske rigtigt! 4 dværggæs fouragerede i vandkanten, hvor de ofte var skjult af en strandvold. Fuglene er projektfugle, og – her i 2017 – er det nok efterhånden svært at se den ægte vare… Minderne vandrer tilbage til den store dag i 1995 – 11/11, da jeg bogførte dværggås ved Rosvang i Thy – samt bonapartemåge i Hirtshals og kohejre ved Ove Sø.

Dværggæs, Roden Fed, 8/4 2017. Øjenringen er svær at se på fotos, men sås fint i felten. Bemærk det lille, korte næb og den store blis og den korte, tykke hals.

Derefter blev Nysted Nor tjekket, hvor højdepunktet var en landsvale. Desuden bjergand 3 blandt de mange troldænder. Ved Lidsø trak en fiskeørn over, og fire brushaner rastede i søen. På vej hjem blev ænderne i Majbølle Nor bladret igennem. En bjergand var højdepunktet blandt de mange troldænder, men både halsbåndstroldand, lille bjergand og hvidøjet and glimrede ved deres fravær.

Vi sluttede dagen af med at dyppe den amerikanske krikand ved Regnemark.

Reklamer

0 Responses to “Påskefugle”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: