Hesselø – en pissegiftig ø

Fredag d. 22. september 2017 kl. 04.30 var der afgang fra Hundested Havn kurs Hesselø. Holdet bestod af JDA, MAH, HEM, VKN, MT, HVR, LMN, MKP, HBJ, JLR, SHN og ABK. Efter ca. 1 time og 45 minutters sejlads nåede vi øen og ankrede op ved SØ-hjørnet. Herfra var det en kort tur i gummibåd med påhængsmotor, før vi igen havde land under fødderne.

Hesselø

HVR – mellem Hundested og Hesselø

I gummibåden på vej til Hesselø

Det var spændende at besøge Hesselø. Med sin isolerede beliggenhed ca. 24 km nord for Korshage, Rørvig, og de relativt mange hits, som sås på øen i 1960’erne, er det måske en af DK’s bedste hitlokaliteter. Til sammenligning ligger Christiansø ca. 18 km NØ for Gudhjem. Du kan læse mere om Hesselø i denne artikel.

Øen er ret let at birde, da der er meget lidt underskov. Nok pga. en stor bestand af dådyr. Størrelsen er også overkommelig – 0,71 km2, hvilket skal sammenlignes med Christiansøs areal på 0,22 km2 (0,38, hvis Frederiksø og Græsholm regnes med). Hesselø har desuden flere større åbne arealer (tidligere brugt til kreaturer?), strandeng samt et stort åbent, fladt areal på NV-øen, hvor der er en landingsbane.

Ved ankomst til øen kunne det straks konstateres, at der var pænt med småfugle – især rødhals, fuglekonge og rødstjert. Klik her for at se indtastninger i DOFbasen fra turen.

Dagens højdepunkt var to dværgværlinger, som ved 9.30-tiden blev fundet af JDA og MAH på SV-kysten af øen. Der var styr på fuglene ca. en halv time, før de forsvandt. Hermed en meget sjælden multiobs af arten i Danmark.  Tre fugle sås dog på Christiansø 3/10 1988 og to samme sted 9/10 1996, men jeg er ikke klar over, om nogle af disse fugle sås sammen.

Dværgværlinger, Hesselø, 22/9 2017. Sjældent, arten ses i flok i DK!

Kort efter blev en hvidbrynet løvsanger fundet i høje træer på den centrale del af øen, og – måske – samme individ sås også senere i træer ved det grønne hus nær landingsbanen.

Rødstjert han, Hesselø, 22/9 2017

Hesselø Fyr

HBJ poserer mellem et par hvalkæber!

Kranie – gråsæl?

En sanger med rustfarvet overgump og mørk hale fik pulsen op, da den blev jaget op fra lav vegetation nær landingsbanen. Alle birdere blev hidkaldt, men desværre var det ikke en pallas. Men derimod en sivsanger…

Ved 14-tiden mødtes vi på stranden og blev sejlet tilbage i gummibåd til moderskibet. På turen til Hundested sås to storkjover; en art, der har været mange observationer af på Nordsjællands kyst i løbet af sommeren.

SØ-delen af Hesselø

Båden, vi sejlede med – set fra Hesselø

Afgang fra Hesselø

Reklamer

0 Responses to “Hesselø – en pissegiftig ø”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*

Reklamer

%d bloggers like this: