Luuuuuuuuuuuuuusk

Fredag d. 6. oktober 2017 om aftenen var der afgang til Mandø. I alt hele 13 birdere satsede på at producere på øen i løbet af weekenden. Holdet bestod af SJ, HBJ, AEC, IBJ, MWK, AES, MPO, HÆG, AOWN, JOAA og ABK samt Mandø-patruljen THH og SKI, der ankom lørdag. Der blev tørfikset i bilen på vej over Fyn og Jylland. Det var primo oktober, og der skulle laves hits.

Lørdag vågnede vi op til meget regn, men der blev alligevel slidt i buskene, og dagens højdepunkter blev hvidbrynet løvs 2 (1 trekanten og 1 Bydiget) og rødtoppet fuglekonge 2 (1 byen og 1 Bydiget). Om aftenen tryllede mesterkokken SJ i køkkenet. Resultatet var tre oksestege mm., som vi nød i fælleslokalet hos Mandø B&B.

Det klarede op natten til søndag, hvor vi om morgenen kunne konstatere, at der var kommet mange drosler til øen samt en del gransangere og jernspurve. Planen var den samme som om lørdagen – der skulle findes småfuglehits. Det blev det ikke til, men en flok på hele fire pungmejser ved Bydiget fundet af HBJ, blåhals på Nørrevej fundet af AEC og ca. 10 store korsnæb var blandt dagens bedste fugle.

Ifølge DOFbasen drejer det sig om første fund af pungmejse på øen siden 2014, hvor en flok på hele ni fugle sås 12/10. Arten har desuden haft et ringe år i DK. Er den mon på vej til at uddø som ynglefugl?

Blåhals 1K, Mandø, 8/10 2017. Nok hun pga. manglende blåt på struben

Pungmejser, Mandø, 8/10 2017. Tre fugle ses på foto…

Stor korsnæb, Mandø, 8/10 2017. Bemærk det tykke undernæb

I løbet af lørdagen tyndede det ud blandt de tilstedeværende – så mandag morgen var det kun HBJ, SJ, AEC, IBJ, MWK, SKI, THH og ABK, som var tilbage på øen. Allerede fra morgenstunden var det tydeligt, at det var tyndet ud blandt småfuglene. To hvidbrynede sås dog ved bydiget inkl. en – formentlig – ny fugl. Dagens bedste obs blev dog en lille fluesnapper fundet af THH ca. 14.45, som rastede ved Østre Toftevej i byen. Vi kunne lige nå at nyde den, før vi (SJ, HBJ og ABK) satte næsen østover. En snespurv fløj op fra låningsvejen kort efter, vi havde forladt øen.

Der luskes på forlandet ud for Mandø by. Foto: IBJ

Lille fluesnapper, Mandø, 9/10 2017

Der skulle laves stort på Mandø, men det blev ved subhits.

Reklamer

0 Responses to “Luuuuuuuuuuuuuusk”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s




*

*

Reklamer

%d bloggers like this: