Vintergodter

Julemåneden kan byde på andet end brunkager og flæskesteg. Hvem husker ikke december 2013, hvor mellemhakker bogførtes af mange som ny DK-art? Og samme måned husede både ismåge 1K og sneugle i Hanstholm.

Chefernes ønsker i julemåneden samt til januarudsalget er følgende:

Slaty-backed gull: Polen har netop haft sit første fund, en 3K, ved Poznan 7-8/12 – ca. 300 km SSØ for Dueodde. Desuden er der et fund i Finland ved Espoo i november 2012. Der har endnu ikke været fund i Sverige. En mystisk måge i Klintholm Havn 18. december 2011 lugter lidt af arten, men benene virker måske ikke røde nok… Et fund i den SØ-lige del af DK – fx Bornholm eller Stevns – virker mest sandsynligt.

Hedepiber: med 5 fund i Sverige, heraf den seneste fra Skåne 16. oktober 2016, er det en af de mest ventede nye arter for DK. Finland fik sit første fund af arten i år på Norrskär 20. oktober. I Norge er arten truffet 8 gange, senest på Lista 30. april 2015. Det første danske fund bliver formentlig fra vinteren. Kunne blive på den jyske vestkyst, men med de mange svenske fund, er det nok heller ikke utænkeligt, at det kan blive i øst-DK.

Rosenmåge: sidste gang arten gæstede DK var  i vinteren 2007/2008, da en 1K blev opdaget 27. december på Esbjerg Havn af OZG. Fuglen sås frem til 29. juni(!) 2008. Arten er blevet sjældnere i Europa i forhold til 90’erne. En fugl er rapportet fra UK i oktober, men det er vist også den foreløbig eneste i Europa i dette efterår/vinter. De seneste fund fra Sverige er fra 2012, 2013 og 2014. En længe ventet art blandt en ny generation af twitchere. Næste danske fund vil formentlig blive langs den jyske vestkyst, som har huset 8 ud af 10 danske fund. Desuden et fund 3 km fra Vestkysten ved Vilslev Enge mellem Esbjerg og Ribe 10. marts 2000.

Rosenmåge 1K, Esbjerg Havn, 28/12 2007. Foto: IBJ

Reklamer

0 Responses to “Vintergodter”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*

Reklamer

%d bloggers like this: