Kongen i Nordsjælland

Tirsdag d. 9. januar 2018 blev en 2K kongeørn opdaget ved Sølager nær Hundested. Hermed en sjælden vinterobs af arten i Nordsjælland, men det skulle blive endnu bedre, da fuglen viste sig at være stationær. Fuglen blev genopdaget fredag 12. januar på samme lokalitet, og dagen efter, lørdag d. 13., rykkede MKH og ABK til Sølager efter et kort tjek af Hundested Havn. Vi ankom ca. 9.30 og kl. 9.45 blev fuglen fundet flyvende af HK. Fuglen fløj frem og tilbage over Grønnesse Skov og var også en tur ude over strandengen, hvor den slog efter en hare. Foruden kongeørnen lagde en 2K duehøg også vejen forbi. Kongeørnen sås flere gange i løbet af dagen og var også på plads på lokaliteten om søndagen.

Kongeørn er så godt som årlig i Nordsjælland. Siden 2000 er 2001 det eneste år, hvor arten ikke er set i regionen ifølge DOFbasen. De fleste fugle ses på træk i marts/april og oktober/november. I efteråret 2017 var der en enkelt obs; 1K trk. Hellebæk 10. oktober, mens der samme forår sås to 2K trk. SØ ved Hellebæk 9. marts og dagen efter en 2K trk. N ved Skansebakken, Hillerød. Sidstnævnte måske en genganger fra Hellebæk?

Kongeørnen er også tidligere set ved Grønnesse Skov, hvor en 2K sås 22. januar 2013. Til gengæld skal vi helt tilbage til 2006 for at finde en stationær kongeørn i Nordsjælland. En 2K sås i Langstrup Mose 7. januar samt på mange datoer i perioden 21. januar til 15. februar.

Kongeørn 2K, Sølager, Hundested, 13. januar 2018

Reklamer

0 Responses to “Kongen i Nordsjælland”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




Reklamer

*

*


%d bloggers like this: