Besøg på motorvejspontonen

Påskeferien anno 2018 har været en kold en af slagsen. Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget, og torsdag d. 29. marts, blev en ad. han stellersand fundet på Korshage, Rørvig, af EVR. Hermed et rigtig hårdt fund – det seneste fund i DK er fra 2014, da en ad. han trk. syd ved Kronborg 7. november. Desuden har der været to fund i 2017 (Blåvand og SV-pynten), som endnu ikke er tilsendt SU.

Efter et kort besøg på Ærø, hvor Vitsø blev tjekket 26. marts, hvor fem klyder, to små skalleslugere og en ad. sildemåge på en nærliggende mark var bedste obs, rykkede jeg retur til Fyn d. 27., hvor første stop var Nakkebølle Inddæmning. Lokaliteten har tidligere huset amerikansk pibeand (19/3-12/4 2005), så jeg tænkte, det måtte være en god lokalitet. Det blev dog ikke til yanks, men to nilgæs var da også værd at få med. Arten er indtastet fra lokaliteten i DOFbasen én gang tidligere – fra 15. marts 2009. Desuden bogførtes seks små skalleslugere, overflyvende huldue, havørn og syng. korttået træløber.

Nilgæs, Nakkebølle Inddæmning, 27. marts 2018

Næste stop var Ølundgård, hvor en ad. sorthovedet måge rastede på en af øerne i Mellemstykket. Desuden en 2K vandrefalk med bytte og 18 små skalleslugere ved Firtalsstranden.

Sorthovedet måge ad. med hættemåger, troldand, gråand og grågås, Mellemstykket, Ølundgaard, 27. marts 2018

Dagen efter, onsdag d. 28., kørte jeg til Sydlangeland. Svære betingelser pga. hård østenvind, men en del bramgæs og svømmeænder kunne tjekkes på de sydlangelandske lokaliteter. Mange solsorte rastede ved Gulstav, hvor højdepunktet var fire røde glenter trk. N i flok samt en nord-flyvende ad. hun rørhøg. Tryggelev Nor bød på en sølvhejre, 23 store præstekraver i nordenden 1-2 paunkende rørdrummer, fem klyder og en ad. hun rørhøg.

I nærheden af Hesselbjerg nær Nørreballe Nor sås disse to prægtige indiske gæs. Den ene var ringmærket med en rød ring. Benene på den anden sås ikke. Så måske var det en fugl fra kategori C bestanden i Tyskland? I samme indhegning sås krikand han, spidsand han og to bramgæs (de to sidstnævnte uden ringe). Gad vide, hvor de kommer fra…

Yank på Svendborg Havn

Reklamer

0 Responses to “Besøg på motorvejspontonen”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s




*

*

Reklamer

%d bloggers like this: