Oktober godis

Her følger nogle fotos fra bl.a. Blåvand i uge 42, som var en godkendt periode for hits. Topluskeren TOE slog – som sædvanlig – til i løbet af ugen med Blåvand-områdets første nonnestenpikker, en hun, som rastede ved den nordlige parkeringsplads på Skallingen 17-19/10. Den skællede ryg og de lange vinger adskilte den fra middelhavsstenpikker. Straffeattesten lyder nu på stribet græs (2008), taigapiber (2014), humes sanger (2017) og nonnepik (2018), og der er måske flere, jeg har glemt…

En anden hidsig obs var, hvad der tilsyneladende er DK’s første efterårsfeltobs af buskrørs, fundet af AEC og CBN, ved Nyeng 15/10. Efterårs-acroer er noget af det sværeste inden for europæiske fugle, men flere acro-kendere mener, at det drejer sig om en buskrørs. I felten virkede fuglen koldt farvet i forhold til en typisk efterårs-rørs. På fotos ses, at vingen mangler kontraster, og fuglen har en ret tydelig øjenbrynsstribe, der også når bag øjet. En hård obs, men dog forventet i betragtning af mange efterårsfund – også uden for net – på de britiske øer.

Andre bemærkelsesværdige fund inkluderede to taigapiber i Blåvand-området i løbet af ugen; den første ved Nyeng 13/10 og den anden ringmærket i fyrhaven 19/10. Sidstnævnte er blot fjerde ringmærkede taigapiber i DK – og første i næsten 28 år(!) – efter to på Christiansø hhv. 7-17/10 1982 og 29/4-1/75 1989 samt Blåvands Huk 29/9-10/10 1990. Desuden sås også taigapiber på Mandø 13-14/10 og Sønderho, Fanø, 14/10.

Efterårsferien bød også på stationær lille gulbug på Mandø 13-15/10, fundet af THH, og første flerdagesfugl i DK siden 1989. En ellekrage ved Sårup i Thy fundet 16/10 – og stadig på plads 27/10 – var også meget populær. Det var den første twitchable fugl i DK siden fuglen ved Gadeby, Bornholm, 18-20/8 2010.

I år er DK dog indtil videre blevet trumfet af Sverige, hvor en rubinnattergal han blev fundet nær Karlstad på nordsiden af Vänern 26/10. Hermed første fund af arten i Sverige. Den kunne ikke genfindes dagen efter.

Bynkefugl, Mosen Blåvand, 14/10 2018

IKEA’s nye bestseller – kombineret stol og køletaske med kopholder

Nonnepik hun, Skallingen 17/10 2018

DOF UNG twitcher nonnepik på Skallingen

Bryn, Blåvands Huk 18/10 2018

Taigapiber, Blåvands Huk 19/10 2018

MPO efter at have connectet med sin første taigapiber i DK

Hærfugl, Melby Overdrev 27/10 2018

Reklamer

0 Responses to “Oktober godis”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*

Reklamer

%d bloggers like this: