Der skal strammes op

Cheferne kigger nærmere på den danske vadefugleliste, og som det kan ses i tabellen nederst i noten, er der plads til forbedring. I forhold til Sverige og Norge med hhv. 75 og 76 vadere på listen er Danmark lillebror med blot 63 arter.

Faktisk er der ikke registreret en eneste vader i DK, som ikke er set i Sverige, mens steppevibe er den eneste art, som er set i DK, som ikke er set i Norge. Til gengæld har Norge hele 5(!) præstekravearter, som ikke er set i DK – den ene et gammelt (og mystisk?) fund af en skudt kittlitz’s præstekrave i 1913, som er eneste i Vest- og Nordeuropa.

Arter, som er set i Norge, men ikke i DK og Sverige, er amerikansk præstekrave, killdeer, kittlitz’s, amerikansk småspove og willet, mens svenskernes eksklusive arter er kæmperyle (3 fund!), sibirisk gråklire og amerikansk bekkasin. Den lange liste med arter, som både er set i Norge og Sverige, men ikke i Danmark, indeholder  kaspisk- og gobipræstekrave, dværgspove, langtået ryle, alaskaryle, amerikansk svaleklire og stor gulben.

Nå, men er vi så ved at komme efter dem? Nej, er det korte svar.

Siden 2000 er der registreret 6 nye vadefuglearter i Danmark: bairds ryle 19-23/9 2000, rødhalset ryle Kammerslusen 30/7-2/8 2001, tyknæbbet dværgryle Sneum 30/5-1/6 2005, plettet mudderklire Pølsen 10/8 2005, spidshalet ryle Agger Tange 27-29/7 2008 og orientalsk braksvale Vest Stadil Fjord 26/5 2010. Der har været tørke lige siden.

I samme periode har svenskerne produceret tolv(!) nye vaderarter: orientalsk braksvale (2001), bartramsklire (2001), canadisk kobbersneppe (2003), tyknæbbet dværgyle (2003), sibirisk gråklire (2003), dværgspove (2005), kæmperyle (2005), kortnæbbet sneppeklire (2012), kaspisk præstekrave (2014), gråhovedet vibe (2019), amerikansk bekkasin (2019) og gobipræstekrave (2020).

Norge har også bogført 12(!) ny vadere på listen siden 2000: sumpvibe (2000), rødhalset ryle (2000), amerikansk præstekrave (2001), mongolsk præstekrave (2002), bairds ryle (2004), alaskaryle (2008), canadisk kobbersneppe (2008), orientalsk braksvale (2009), amerikansk svaleklire (2010), langtået ryle (2016), gobipræstekrave (2017), gråhovedet vibe (2019).

Ses der på antallet af fund af sjældne vadefugle er det blot stylteløber, ørkenløber (5-3) og tyknæbbet dværgryle (2-1), hvor Danmark har flere fund end Sverige. Af imponerende svenske totaler skal fremhæves hele 12 fund af rødhalset ryle, men også 8 fund af spidshalet ryle og 7 af bairds, 9 mongolske præstekraver og 16 ørkenpræst er værd at nævne.

Norge har hele 8 fund af klireryle og 9 af spidshalet; desuden 6 fund af rødhalset ryle og 4 af kaspisk præstekrave. Norge ligger med sin lange kystlinje mod vest godt til at modtage amerikanske vadefugle, og kystlinjen er nok også god til at samle fugle op, som kommer trækkende fra øst og overvejer, om de skal fortsætte mod vest. Af de seks danske fund af nye arter siden 2000, er det værd at bemærke, at 4 af disse er gjort på Vestkysten; desuden en fra Vendsyssels østkyst og en fra Køge Bugt. Der er nok ikke tvivl om, at Vestkysten er et af de bedste steder at finde hitvadere, men med tanke på hvor mange sjældne vadefugle der er set på Öland gennem tiderne – bla. stor gulben, kaspisk præstekrave, dværgspove, kæmperyle, langtået ryle, alaskaryle, amerikansk svaleklire og sibirisk gråklire – burde der også kunne laves stort øst for Storebælt.

Arter Danmark Sverige Norge
Triel 1 1 1
Stylteløber 1 1 1
Klyde 1 1 1
Strandskade 1 1 1
Sibirisk hjejle 1 1 1
Amerikansk hjejle 1 1 1
Hjejle 1 1 1
Strandhjejle 1 1 1
Sumpvibe 1 1 1
Steppevibe 1 1
Gråhovedet vibe 1 1
Vibe 1 1 1
Lille præstekrave 1 1 1
Stor præstekrave 1 1 1
Amerikansk præstekrave 1
Killdeer 1
Kittlitz præstekrave 1
Hvidbrystet præstekrave 1 1 1
Mongolsk præstekrave 1 1 1
Ørkenpræstekrave 1 1 1
Kaspisk præstekrave 1 1
Gobipræstekrave 1 1
Pomeransfugl 1 1 1
Bartramsklire 1 1 1
Dværgspove 1 1
Småspove 1 1 1
Amerikansk småspove 1
Storspove 1 1 1
Stor kobbersneppe 1 1 1
Canadisk kobbersneppe 1 1 1
Lille kobbersneppe 1 1 1
Stenvender 1 1 1
Kæmperyle 1
Islandsk ryle 1 1 1
Brushane 1 1 1
Spidshalet ryle 1 1 1
Kærløber 1 1 1
Krumnæbbet ryle 1 1 1
Klireryle 1 1 1
Rødhalset ryle 1 1 1
Langtået ryle 1 1
Temmincksryle 1 1 1
Sandløber 1 1 1
Almindelig ryle 1 1 1
Sortgrå ryle 1 1 1
Bairds ryle 1 1 1
Dværgryle 1 1 1
Hvidrygget ryle 1 1 1
Prærieløber 1 1 1
Stribet ryle 1 1 1
Alaskaryle 1 1
Tyknæbbet dværgryle 1 1 1
Wilsons svømmesneppe 1 1 1
Odinshane 1 1 1
Thorshane 1 1 1
Terekklire 1 1 1
Mudderklire 1 1 1
Plettet mudderklire 1 1 1
Svaleklire 1 1 1
Amerikansk svaleklire 1 1
Sibirisk gråklire 1
Sortklire 1 1 1
Stor gulben 1 1
Hvidklire 1 1 1
Lille gulben 1 1 1
Willet 1
Damklire 1 1 1
Tinksmed 1 1 1
Rødben 1 1 1
Enkeltbekkasin 1 1 1
Kortnæbbet sneppeklire 1 1
Langnæbbet sneppeklire 1 1 1
Skovsneppe 1 1 1
Dobbeltbekkasin 1 1 1
Amerikansk bekkasin 1
Tredækker 1 1 1
Ørkenløber 1 1 1
Rødvinget braksvale 1 1 1
Orientalsk braksvale 1 1 1
Sortvinget braksvale 1 1 1
Total 63 75 76

Bartramsklire, Værnengene, 9/11 2015. Andet danske fund; første blev skudt ved Tim, Vestjylland, 3/11 1920. I Sverige er der ligeledes gjort to fund (november 2001 og december 2004), mens Norge har tre fund (oktober/november 1994, september 2002 og oktober 2005).

0 Responses to “Der skal strammes op”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: