Neverending story

Som en duracel-kanin blev det sene efterår 2020 bare ved og ved. Efter kaffersejler ved Heatherhill 27/10, stor gulben ved Sneum 28/10 og brundrossel ved Sorthat Odde 31/10-7/11 troede de fleste nok, at efteråret var slut. Men nej. Midt på dagen, søndag 8/11, tikkede en melding ind på telefonen om en rødrygget tornskade-type ved Bredfjed nær Lidsø på Lolland. Fuglen var fundet af Ralph Quinten, og foto viste en tornskade med grå ryg og kontrasterende rød hale. Så var det af sted igen, og fuglen poserede fint i toppen af en busk og var også på plads dagen efter.

Hermed andet fund af en turkestan/isabellatornskade i Danmark. Første fund var en hun, som rastede på Totten, Anholt, 9/6 1994, som sås af Arve Jensen og Maj-Britt Thygesen. Denne fugl blev af SU godkendt som en isabellatornskade med karakterer svarende til ssp. phoenicuroides (turkestantornskade), hvilket var før isabellatorn blev splittet i to arter. Det nysplittede artspar er notorisk svært at adskille fra hinanden, men Bredfjed-fuglens hvide flanke og rødlige isse peger på turkestan. Forhåbentlig kan en analyse af en pølle fra fuglen bekræfte bestemmelsen.

I Sverige er der godkendt to fund af turkestantornskade; Beddinge Strand, Skåne, 26/5 2004 og Utlängan, Blekinge, 31/5 2017. Dertil kommer fire fund af isabellatorn (isabellinus), alle fra perioden 17/10-10/11, samt ca. 13 fund af turkestan/isabellatornskade, hvoraf 12 af fundene er gjort i perioden 5/10-26/11 samt et enkelt augustfund. I Norge er der godkendt 3 fund af turkestantornskade, 7 fund af isabellatorn og 7 fund af turkestan/isabella t.o.m. 2019.

I Storbritannien var fordelingen ifølge BBRC statistics til og med 2018: turkestantorn (8), isabellatorn (6) og turkestan/isabella 107(!). Et af de seneste fund er en turkestantornskade på North Ronaldsay 23/8 2020, som der blev lavet DNA på. Her ses det, at der tilsyneladende ikke kan skelnes mellem rødrygget tornskade og turkestantornskade på mitokondriel DNA…

Turkestantornskade hun, Beddinge Strand, Skåne, 26/5 2004. En god Sveriges-art!

Grønirisk og turkestan/isabellatornskade, Bredfjed Lolland, 8/11 2020

Den store gulben, som OZG lavede ved Sneum 28/10, var ved at være historie, da der om aftenen 16/11 kom en e-mail om en gulben fotograferet af Søren Brinch ved Hønen, Sønderho, samme dag. Fotos viste en stor gulben, og det er nærliggende at tro, at det er fuglen fra Sneum, der er fløjet til Fanø. Så mange store gulben findes der trods alt heller ikke i Vadehavet! Heldigvis var fuglen mere samarbejdsvillig, end da den sås ved Sneum – og den sås dagligt frem til 21/11. Den store gulben var første nye vadefugleart for Danmark siden orientbraksvalen i maj 2010, men der er stadig plads til et par nye arter på den danske vadefugleliste.

I Sverige er der gjort 4 fund af arten – 1976, 1995, 2013 og 2017; de sidste to drejer sig om vinterfund, opdaget i henholdsvis januar og december. I Norge er der 2 fund  – 1993 og 2019 – begge i maj. Ikke overraskende ligger Storbritannien i front med 33 fund t.o.m. 2018.

Stor gulben 1K, Sønderho, 17/11 2020

0 Responses to “Neverending story”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: