Hønsefuglebonanza

Månedsskiftet januar februar bød på fine hønsefugle. Med nød og næppe nåede jeg akkurat frem til Sølager, hvor prærietranen, der var fundet tidligere på dagen ved Melby Overdrev, fløj forbi. Fuglen er ikke set siden, men mon ikke den dukker op igen? Fuglen har levet en omflakkende tilværelse, idet – hvad der antages at være samme fugl – først sås i Västerbotten, Nordsverige, i oktober-november 2020 for derefter at blive genfundet på Møn og Sydsjælland i december-januar. Læs mere om fuglen på club300.

Det drejer sig ifølge Tarsiger.com om blot 11. fund i Vestpalæarktis og første siden fuglen, der turnerede i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Spanien i 2013 og 2014. Dette individ kunne kendes på et par hvide fjer i hver vinge. Det er ikke utænkeligt, at fuglen, der sås i 2013 og 2014 enten var fuglen, som første gang blev set i Europa i Skotland 22/9 2011, eller en fugl, der sås i Finland og Estland 5-6/9 2011.

Prærietrane, Sølager, 31/1 2021

Fasan og gråænder, Pølsen, 1/2 2021. Prærietrane den ene dag – og fasan den næste. Hvad mere kan man ønske sig?

Mosen har også budt på et par mindre overraskelser, som det kan ses på nedenstående fotos.

Drama i mosen ved Langholmen. Katten havde fået højdeskræk og ville ikke ned

Træløber, Utterslev Mose – vestmosen, 12/2 2021. Noget mere ualmindelig på lokaliteten end korttået…

En tur op og ned ad Øresundskysten med MKH 14/2 gav meget fine obs af den overvintrende bjergpiber i Helsingør Havn. Den er vist blevet vant til mennesker, da den bl.a. fouragerede på en asfaltmole tæt på fodgængere! En havørn trak ind fra Øresund ved Espergærde, og Langstrup Mose gav en fjeldvåge og en dobbeltbekkasin.

Bjergpiber, Helsingør Havn, 14/2 2021

0 Responses to “Hønsefuglebonanza”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s




*

*


%d bloggers like this: