Archive for the 'Nyheder' Category

Susan – der er kun én dværgtrappe

…undskyldning fra dansk toplister til daværende kæreste, da dværgtrappen på Reersø kom på tværs af en aftale.

Den danske liste indeholder tre trappearter; stortrappe, østlig kravetrappe og dværgtrappe. Alle tre arter har oplevet store nedgange i bestandene, og antallet af fund af arterne i Nord- og Vesteuropa er mindsket gennem de sidste 50 år.

Mange danske twitchere har sikkert stillet sig selv spørgsmålet. Kommer der flere trapper til DK?

Vi krydser fingre; af de tre arter er dværgtrappe og stortrappe mest sandsynlige, mens et nyt fund af østlig kravetrappe synes usandsynligt.

 

Dværgtrappe

I Danmark foreligger der 21 fund af 22 dværgtrapper til og med 1964. Herefter er der blot gjort to fund.

Fund af dværgtrappe siden 1965 i DK:

1987: ad. hun skudt, Østerlars, Bornholm, 13. december.

1991: 2K han, Reersø, 27. juli til 27. august.

I Sverige har der siden 1990 været hele 8 fund af dværgtrappe; de seneste fund var to fugle i 2015, mens Finland i samme periode havde 15 fund og Norge to fund – i 2014 og 2015. De fleste af fundene af dværgtrappe i Sverige og Finland siden 1990 har været fra foråret – især maj. I Polen har der blot været ét fund siden 1970, i september 2012. I Tyskland har der været 6 fund siden 1977; de to seneste fra september-oktober 2012 og oktober 2014. Holland havde 4 fund 1990-1999, 1 fund 2000-2009, 4 fund i perioden 2010-2016, og denne vinter – 2018-2019 – har der været 2 fund. De fleste af de seneste hollandske fund har været fra vinterperioden. I Storbritannien har der været 217 fund; de tre seneste var alle i 2014, hvilket var de første fund i landet siden 2002. Ifølge BBRC rapporten for 2014 er 80% af alle dværgtrappe-fund i Storbritannien gjort i perioden oktober til januar, hvor december er bedste måned.  Så to forsigtige bud på et nyt dansk dværgtrappe-fund kunne være et sent efterårs- eller vinterfund i SV-Jylland eller en forårsfugl i øst-DK.

 

Stortrappe

Til og med 1964 var der 13 fund af stortrappe i DK inkl. et ynglefund – en hun fanget på rede ved Horsens i 1860. Efter 1964 er der gjort fem fund.

Fund af stortrappe siden 1965 i DK:

1968: trk. Gilbjerghoved, 4. maj.

1970: Febbested, Hanstholm, 1. januar.

1970: Busemarke, Møn, 27. april.

1979: 3K+ hun fundet død, Reersø, 4. marts.

1979: 2K hun/2-3K han, Saltuna, Bornholm, 14. april.

Til forskel fra dværgtrappe har der ikke været fund af stortrappe i landene nord for os siden 1979. De tre seneste fund fra Sverige er fra hhv. 1965 (2 fund) og 1979, de eneste tre fund fra Finland er fra 1808, 1853 og 1942, mens Norge har ét fund af to fugle fra marts/april 1761 (!). I Holland har der været hele 26 fund siden 1986, men de to seneste er fra 1997 og 2010; desuden et fund i 2004 af en tysk projektfugl. Stortrappe ynglede sidste gang i Polen i 1986, og i perioden 1987 til 2017 har der været 11 fund. I Tyskland blev bestanden i 1940 anslået til at være 3.000 fugle, men den var faldet til 57 i 1997. I 2014 var bestanden steget til 165 fugle, hvor fuglene ynglede i tre reservater. Her har det været nødvendigt at hegne områder ind på grund af stort prædationstryk. I reder uden for de indhegnede områder er æg blevet indsamlet og udruget i inkubator. Stortrappe er reintroduceret i England, hvor den sidste ynglefugl blev skudt i 1832. Siden 2004 er der udsat flere hundrede fugle i det sydlige England; i 2016 blev seks reder fundet. De seneste fund af vilde fugle i England var i 1987 (mindst 7 individer).

Mange af de senere fund af stortrappe i Vesteuropa har været fra vinterperioden i forbindelse med koldt vejr længere østpå, som formentlig har presset stortrapperne vestpå, da de ikke har kunnet finde føde på grund af sne. Men i takt med global opvarmning og nedgang i bestandene mod øst skal vi måske hellere sætte vores lid til, at den tyske bestand fortsætter med at vokse, og at en fugl herfra kan nå DK…

 

Østlig kravetrappe

Østlig kravetrappe er fundet én gang i DK:

1892: han skudt, Emmerlev Mark, Sønderjylland, 7. oktober.

Siden 1910 har der blot været følgende europæiske fund:

1916: Schweiz, november.

1931: Ungarn, april.

1933: Sverige, oktober.

1934: “Jugoslavien”.

1962: Suffolk, Storbritannien, 21. november til 29. december. Læs om fundet her.

1970: “Jugoslavien”.

1974: 1K, Ottenby, Öland, Sverige, 18.-26. oktober. Fotos her.

1977: udmattet fugl fanget nær Czestochowa ca. 100 km NV for Krakow, Polen, december.

2003: fugl indfanget, Lombardsijde, Belgien, 19. januar.

Den belgiske fugl blev fundet i dårlig kondition på en mark ved Lombardsijde nær Nordsøkysten. Den blev indfanget og kom til hægterne i fangenskab, før den 18. marts blev fløjet til Saudi Arabien, hvor den, nu forsynet med en sender, blev sluppet fri. Senderen blev fundet i september samme år, og det frygtes, at fuglen var blevet skudt.

For østlig kravetrappes vedkommende synes et nyt dansk fund at være usandsynligt. Birdlife regner østlig kravetrappe for globalt truet i kategorien “vulnerable”. Det er især jagt i overvintringsområderne i Mellemøsten og i det sydlige Asien samt forringelse af ynglehabitat som følge af græsning, som har medført stor nedgang i bestanden.

Foto stjålet fra Birding World vol. 16 s. 19 af østlig kravetrappe fra Belgien i 2003; arten er ikke set siden i Europa.

Reklamer

Pikinfo

Vinterens største overraskelse indtil videre har været den vestlige middelhavsstenpikker 1K hun, der blev opdaget ved Virksundbroen, Limfjorden, 26. december 2018. Det drejer sig om første vinterfund af arten i Nord- og Vesteuropa. Mon ikke den er ankommet i oktober eller november?

December har været mild, men Virksund-pikken dør formentligt, hvis der kommer rigtigt vintervejr. En nonnestenpikker overvintrede i Strandby Havn i perioden 28. november 2011 til 2. marts 2012, men overlevede nok kun pga. fodring med melorme på et opsat foderbræt!

En morsom debat for og imod fodring udspandt sig på netfugl:

http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=46822

Nonnestenpikker 2K han, Strandby Havn, 14/2 2012

I Danmark foreligger der fire tidligere fund af middelhavsstenpikker:

  • 1996: 30/6-18/8, Stevns Kridtbrud, han, østlig – ssp. melanoleuca
  • 2000: 10-21/6, Aflandshage, Amager, 2K han, vestlig – ssp. hispanica
  • 2011: 1-8/11, Thorsminde Havn, 1K han, vestlig – ssp. hispanica
  • 2013: 1-2/6, Christiansø, 3K+ han, østlig – ssp. melanoleuca

Fuglen på Aflandshage, som er militært område, blev hemmeligholdt, og det var kun enkelte lokale birdere, der hørte om fuglen, mens den rastede på lokaliteten, som fik set den. Derfor måtte mange af sted til Thorsminde i 2011 for at få bogført vestlig middelpik.

Vestlig middelhavsstenpikker 1K han, Thorsminde Havn, 6/11 2011

I Sverige er der gjort hele 14 fund af middelhavsstenpikker, hvoraf 3 fugle er godkendt som vestlig, 6 som østlig og 5, som ikke er racebestemt. En større andel af østlig falder fint i tråd med Sveriges mere østlige placering end Danmarks. I Sverige blev der gjort 2 fund i 1980’erne, 4 i 90’erne, 7 i 00’erne og 1 i perioden 2010-2018 (2015), så arten er måske i tilbagegang som sjælden gæst i Nordeuropa?

I Storbritannien var der 55 fund af middelhavsstenpikker frem til 2007, hvor blot 9 fugle er blevet racebestemt;  6 vestlige og 3 østlige.

Forskere har for nylig fundet ud af, at østlig middelhavsstenpikker er nærmere genetisk beslægtet med nonnestenpikker end med vestlig middelhavs, så – som med så mange andre racer i disse år – slipper middelpikkene nok heller ikke for at blive splittet. Derfor må danske twitchere se at komme ud af kapellet, når den næste østlige middelpik dukker op. Der var vist ingen, der forsøgte at twitche fuglen på Christiansø i juni 2013, men mon ikke flere vil gøre forsøget, når den næste dukker op – også selvom det er på Christiansø…

Jeg selv connectede med racen i 1996. Et langt twitch, der startede i Kraptårnet i Vejlerne 1. juli, hvor jeg 26. juni havde bogført min første amerikanske skarveand, da – nu afdøde – DN’s mobil ringede: middelhavsstenpikker på Stevns!!! Fuglen blev fundet 30. juni, men først offentliggjort dagen efter. Så var det af sted med bus til Ålborg om aftenen 1. juli, overnatning i DN’s lejlighed og morgentog 2. juli til en midtsjællandsk staion (var det Sorø?), hvor vi lånte DN’s forældres bil og samme dag kunne vi bogføre pikken fra kanten af kridbruddet.

Et foto af Stevns-pikken kan ses på netfugl her. Bemærk, at ryggen er meget lys i forhold til vestlig middelhavs, som har en mere brun ryg.

Oktoberdrømme

Så nærmer efterårsferien – uge 42 – sig. Ugen, hvor mange drømme, eller arter, man ikke har drømt om, er blevet til virkelighed. Uge 42 – og uge 41 – er formentlig det tidspunkt i andet halvår, hvor flest MEGA-hits er blevet fundet. Hvem husker ikke:

2006:

Stribet sanger Mandø 15-16/10

2007:

Tretået spætte Skagen 2+12-18/10

Langhalet tornskade Skallingen 15-17/10

Tretået spætte Tversted Plantage 18/10

2008:

Stribet græshoppesanger Grønningen, Blåvand 17/10

2009:

Sibirisk fløjlsand Blåvand 12-18/10

2010:

Stendrossel Nordby, Fanø 12/10

2011:

Rødøjet vireo Mandø 19-27/10

2012:

Manchurisk nattergal Christiansø 14-21/10

Olivenskovdrossel Christiansø 21-30/10

Tornhalesejler Juvre, Rømø 21/10

Manchur, Christiansø, 19/10 2012

2014:

Gråstrubet drossel Gedser 18/10

2016:

Sibirisk jernspurv 9 individer (!) 13-23/10

Hvidkindet værling Hønen, Fanø 13-15/10

Isabellastenpikker Gilleleje 18-25/10

2017:

Polarlomvie Grenen, Skagen 22/10

Perioden i 2017 udmærkede sig desuden med mængder af østlige phyller – særligt schwarz med fem fugle imponerede, hvilket er årsrekord.

Som det kan ses, er der en overvægt af fund fra det sydvestlige Jylland. Fire af fundene drejer sig om fugle fundet i net (manchurisk nattergal, olivenskovdrossel, gråstrubet drossel og én sibirisk jernspurv).

Forventningerne er i top, men kan de indfries? Er der gået for meget fotodude i dansk birding? Eller er der stadig kratluskere, der kan lave stort i havtornen?

DMI melder lunt vejr og ikke alt for kraftig vind, så mon ikke vi – ligesom mange af de tidligere år – skal satse på et småfuglehit. Fra nabolandene kan nævnes en grøn sanger fotograferet på Lundy Island, Devon, Storbritannien 7. oktober, ca. 25 taigapibere i Norge i efteråret, hvilket betegnes som et normalt år, desuden en amerikansk svaleklire på øen Værøyna ca. 500 km NV for Hanstholm og lille gulbug på Utsira 8. oktober, nonnestenpikker, sorthovedet sanger og schwarz i Holland i løbet af de sidste par dage, mens Helgoland har haft hvidskægget sanger, mindst to taigapibere, citronvip og dværgværling i perioden 6.-10. oktober.

MEGA sibe

Efteråret er i fuld sving, og i weekenden nåede en af de efterhånden mest eftertragtede sibes til Vesteuropa. En gulbrystet værling 1K blev fundet på Whalsay, Shetlandsøerne, 22. september, hvor fuglen også var på plads dagen efter.

Gulbrystet værling er i kraftig tilbagegang; i 2000 var arten af IUCN kategoriseret som “lower risk/least concern”, 2004 “near threatened”, 2008 og 2012 “vulnerable”, 2013 og 2016 “endangered” og 2017 “critically endangered”. Noget af en rutsjetur. I 1980’erne og 1990’erne var arten en sjælden, men dog regelmæssig gæst i Vesteuropa om efteråret, men i takt med artens katastrofale tilbagegang er arten blevet et megahit i Europa. Der foreligger ca. 240 fund i Storbritannien.

Fair Isle, som formentlig er den lokalitet i Nord- og Vesteuropa, som har haft flest fund af arten (bortset fra de tidligere ynglelokaliteter i Finland), havde, ifølge Rare Birds Where and When, i gennemsnit 1 fugl per efterår i 60’erne, 2,7 i 70’erne, 3,8(!) i 80’erne, 2,1 i 90’erne og 0,4 i 00’erne.

Arten er ikke længere årlig i Vesteuropa; de tre seneste fund fra Storbritannien er fra hhv. Farne Islands, Northumberland, 5. september 2013, Shetlandsøerne 20. september 2017 og årets fund. Det seneste fund fra Norge er fra Vestfold, 29. august 2010, og seneste fra Sverige er en 1K ringmærket i Falsterbo 25. august 2012.

I Danmark er der gjort seks fund af arten:

1984: 22/8, Christiansø, 1K

1990: 19/6, Christiansø 2K han ringm.

1991: 31/8, Christiansø, 1K ringm.

1993: 10/6, Grenen, Skagen, han trkf.

1995: 12/6, Nedermose, Skagen, han

1996: 19/8, Christiansø, 1K ringm.

At hele tre ud af seks danske fund er fra det sene forår kan synes noget overraskende i forhold til i Storbritannien, hvor blot 4 ud af 240 fund frem til 2007 var fra foråret. I takt med at arten er uddød i den vestlige del af udbredelsesområdet er chancen for en overshooter om foråret nok meget lille. Så et nyt dansk fund bliver formentlig i efteråret. Som et kuriosum kan nævnes, at ML, aka Goldfinger, har haft tre(!) gulbrystede værlinger i DK – fuglene på Chrø i 1990, 1991 og 1996.

Vandstid

Vand giver vands lyder et gammelt ordsprog. Så med den historisk tørre sommer og vejrudsigt ser det ikke for godt ud. Og dog. Ifølge DMI skulle vinden i næste uge dreje ned i SØ, som er den helt rigtige retning for, at en vandsanger kommer ud af kurs på sit træk fra Polen mod SV og havner i DK.

I Holland dukkede de første op i efteråret til sædvanlig tid – 1. august – i alt ca. 6 individer er set i landet 1. og 2. august ifølge waarneming.nl.

Vandsanger er en svær art i Danmark, hvor der blot er ét fund af en fugl, som var stationær i flere dage; en syngende ved Snogebæk, Bornholm, i dagene 3.-7. juli 1990 fundet af Vordingborg-Palle (PRA). Fuglen blev twitchet af flere – bl.a. var det ny DK’er for to af DK’s toplistere, JMP og ROC.

En anden populær fugl blev fundet i felten ved Flyndersø, Rørvig, 3. september 2004. Den sås af mange i løbet af eftermiddagen. Jeg selv kom desværre først af sted på 2.-dagen, hvor fuglen var væk.

Et plaster på såret var fine obs af syngende fugle ved Karsiborska Kepa nær Swinoujście, Polen, i juni 2009. Læs mere her. Arten er vistnok desværre forsvundet fra lokaliteten. Men en 1K vands i DK er fortsat på min – og nok mange andres – ønskeliste.

Så hermed en opfording til at luske dit lokale vådområde efter rørskovens tigerdyr.

Vintergodter

Julemåneden kan byde på andet end brunkager og flæskesteg. Hvem husker ikke december 2013, hvor mellemhakker bogførtes af mange som ny DK-art? Og samme måned husede både ismåge 1K og sneugle i Hanstholm.

Chefernes ønsker i julemåneden samt til januarudsalget er følgende:

Slaty-backed gull: Polen har netop haft sit første fund, en 3K, ved Poznan 7-8/12 – ca. 300 km SSØ for Dueodde. Desuden er der et fund i Finland ved Espoo i november 2012. Der har endnu ikke været fund i Sverige. En mystisk måge i Klintholm Havn 18. december 2011 lugter lidt af arten, men benene virker måske ikke røde nok… Et fund i den SØ-lige del af DK – fx Bornholm eller Stevns – virker mest sandsynligt.

Hedepiber: med 5 fund i Sverige, heraf den seneste fra Skåne 16. oktober 2016, er det en af de mest ventede nye arter for DK. Finland fik sit første fund af arten i år på Norrskär 20. oktober. I Norge er arten truffet 8 gange, senest på Lista 30. april 2015. Det første danske fund bliver formentlig fra vinteren. Kunne blive på den jyske vestkyst, men med de mange svenske fund, er det nok heller ikke utænkeligt, at det kan blive i øst-DK.

Rosenmåge: sidste gang arten gæstede DK var  i vinteren 2007/2008, da en 1K blev opdaget 27. december på Esbjerg Havn af OZG. Fuglen sås frem til 29. juni(!) 2008. Arten er blevet sjældnere i Europa i forhold til 90’erne. En fugl er rapportet fra UK i oktober, men det er vist også den foreløbig eneste i Europa i dette efterår/vinter. De seneste fund fra Sverige er fra 2012, 2013 og 2014. En længe ventet art blandt en ny generation af twitchere. Næste danske fund vil formentlig blive langs den jyske vestkyst, som har huset 8 ud af 10 danske fund. Desuden et fund 3 km fra Vestkysten ved Vilslev Enge mellem Esbjerg og Ribe 10. marts 2000.

Rosenmåge 1K, Esbjerg Havn, 28/12 2007. Foto: IBJ

Amerikansk skarveand – et MEGA-hit

Amerikansk skarveand blev indført til Storbritannien i 1948 og nåede her sit bestandsmaximum med ca. 5.500 fugle i 2000. Efter det blev besluttet at bortskyde amerikansk skarveand pga. risiko for, at amerikanske skarveænder, som var fløjet til Spanien, ville hybridisere med hvidhovede ænder, er bestanden i Storbritannien faldet til 20-100 i 2014 ifølge Wikipedia.

Den drastiske decimering af den britiske bestand har betydet, at amerikansk skarveand nu er et regulært hit i DK.

Amerikansk skarveand er på den danske kat. C-liste, da alle fund regnes som værende fugle fra den introducerede britiske bestand. Første fund drejede sig om en han i Borreby Mose 2. august 1985. De næste fund var:

1987: Tofte Sø 23/6, han

1987: Vejlerne 8/9, han

1988: Ulvedybet 31/8-2/10, han

1988: Ulvedybet 1/9, hun

1989: Alsønderup Enge 3-11/6, han

1990: Tofte Sø 17/7, han

Arten blev allerede pillet af SU-listen fra og med 1991, hvilket må siges at være hurtigt, da arten kun var registreret syv gange til og med 1990.

På trods af at arten er let bestemmelig har der været utallige fejlobs i Danmark; både hvinand og – især – hunfarvede sortænder er fejlobset gennem tiderne til amerikansk skarveand.

En søgning i DOFbasen viser, at der er indtastet observationer fra 1992, 1994 og alle årene mellem 1996 og 2001. Jeg selv bogførte arten – en hun – ved Kærup Holme, Vejlerne 28/6 1996 – og allerede i august samme år så jeg igen en fugl – en han – i Damhussøen. En meget eksklusiv Københavns Kommuneart!

Diagrammet viser antal amerikanske skarveænder registreret i Danmark i årene 2003 til 2016; tallene er fundet i årsrapporterne publiceret i DOFT samt i Fugleåret.

Arten ynglede i Maribosøerne i – i hvert fald – 2006 og 2008.

Amerikansk skarveand hunfarvet, Maribosøerne, august 2007

Som det ses i diagrammet, ser det sort ud for amerikansk skarveand i Danmark. På grund af at arten ikke sås årligt i DK i starten af 2010’erne, blev den geoptaget på SU-listen fra og med 2013. Et tilsvarende mønster ses i Sverige, hvor sidste obs er gjort i 2008, og den foreløbig sidste obs i DK gælder en han ved Ølundgård Inddæmning i Odense Fjord 25/7-29/7 2013.

Så til de nye listere – se at komme ud af penalhuset, når den næste dukker op.


*

*

Reklamer