Archive for the 'Nyheder' Category

Oktoberdrømme

Så nærmer efterårsferien – uge 42 – sig. Ugen, hvor mange drømme, eller arter, man ikke har drømt om, er blevet til virkelighed. Uge 42 – og uge 41 – er formentlig det tidspunkt i andet halvår, hvor flest MEGA-hits er blevet fundet. Hvem husker ikke:

2006:

Stribet sanger Mandø 15-16/10

2007:

Tretået spætte Skagen 2+12-18/10

Langhalet tornskade Skallingen 15-17/10

Tretået spætte Tversted Plantage 18/10

2008:

Stribet græshoppesanger Grønningen, Blåvand 17/10

2009:

Sibirisk fløjlsand Blåvand 12-18/10

2010:

Stendrossel Nordby, Fanø 12/10

2011:

Rødøjet vireo Mandø 19-27/10

2012:

Manchurisk nattergal Christiansø 14-21/10

Olivenskovdrossel Christiansø 21-30/10

Tornhalesejler Juvre, Rømø 21/10

Manchur, Christiansø, 19/10 2012

2014:

Gråstrubet drossel Gedser 18/10

2016:

Sibirisk jernspurv 9 individer (!) 13-23/10

Hvidkindet værling Hønen, Fanø 13-15/10

Isabellastenpikker Gilleleje 18-25/10

2017:

Polarlomvie Grenen, Skagen 22/10

Perioden i 2017 udmærkede sig desuden med mængder af østlige phyller – særligt schwarz med fem fugle imponerede, hvilket er årsrekord.

Som det kan ses, er der en overvægt af fund fra det sydvestlige Jylland. Fire af fundene drejer sig om fugle fundet i net (manchurisk nattergal, olivenskovdrossel, gråstrubet drossel og én sibirisk jernspurv).

Forventningerne er i top, men kan de indfries? Er der gået for meget fotodude i dansk birding? Eller er der stadig kratluskere, der kan lave stort i havtornen?

DMI melder lunt vejr og ikke alt for kraftig vind, så mon ikke vi – ligesom mange af de tidligere år – skal satse på et småfuglehit. Fra nabolandene kan nævnes en grøn sanger fotograferet på Lundy Island, Devon, Storbritannien 7. oktober, ca. 25 taigapibere i Norge i efteråret, hvilket betegnes som et normalt år, desuden en amerikansk svaleklire på øen Værøyna ca. 500 km NV for Hanstholm og lille gulbug på Utsira 8. oktober, nonnestenpikker, sorthovedet sanger og schwarz i Holland i løbet af de sidste par dage, mens Helgoland har haft hvidskægget sanger, mindst to taigapibere, citronvip og dværgværling i perioden 6.-10. oktober.

Reklamer

MEGA sibe

Efteråret er i fuld sving, og i weekenden nåede en af de efterhånden mest eftertragtede sibes til Vesteuropa. En gulbrystet værling 1K blev fundet på Whalsay, Shetlandsøerne, 22. september, hvor fuglen også var på plads dagen efter.

Gulbrystet værling er i kraftig tilbagegang; i 2000 var arten af IUCN kategoriseret som “lower risk/least concern”, 2004 “near threatened”, 2008 og 2012 “vulnerable”, 2013 og 2016 “endangered” og 2017 “critically endangered”. Noget af en rutsjetur. I 1980’erne og 1990’erne var arten en sjælden, men dog regelmæssig gæst i Vesteuropa om efteråret, men i takt med artens katastrofale tilbagegang er arten blevet et megahit i Europa. Der foreligger ca. 240 fund i Storbritannien.

Fair Isle, som formentlig er den lokalitet i Nord- og Vesteuropa, som har haft flest fund af arten (bortset fra de tidligere ynglelokaliteter i Finland), havde, ifølge Rare Birds Where and When, i gennemsnit 1 fugl per efterår i 60’erne, 2,7 i 70’erne, 3,8(!) i 80’erne, 2,1 i 90’erne og 0,4 i 00’erne.

Arten er ikke længere årlig i Vesteuropa; de tre seneste fund fra Storbritannien er fra hhv. Farne Islands, Northumberland, 5. september 2013, Shetlandsøerne 20. september 2017 og årets fund. Det seneste fund fra Norge er fra Vestfold, 29. august 2010, og seneste fra Sverige er en 1K ringmærket i Falsterbo 25. august 2012.

I Danmark er der gjort seks fund af arten:

1984: 22/8, Christiansø, 1K

1990: 19/6, Christiansø 2K han ringm.

1991: 31/8, Christiansø, 1K ringm.

1993: 10/6, Grenen, Skagen, han trkf.

1995: 12/6, Nedermose, Skagen, han

1996: 19/8, Christiansø, 1K ringm.

At hele tre ud af seks danske fund er fra det sene forår kan synes noget overraskende i forhold til i Storbritannien, hvor blot 4 ud af 240 fund frem til 2007 var fra foråret. I takt med at arten er uddød i den vestlige del af udbredelsesområdet er chancen for en overshooter om foråret nok meget lille. Så et nyt dansk fund bliver formentlig i efteråret. Som et kuriosum kan nævnes, at ML, aka Goldfinger, har haft tre(!) gulbrystede værlinger i DK – fuglene på Chrø i 1990, 1991 og 1996.

Vandstid

Vand giver vands lyder et gammelt ordsprog. Så med den historisk tørre sommer og vejrudsigt ser det ikke for godt ud. Og dog. Ifølge DMI skulle vinden i næste uge dreje ned i SØ, som er den helt rigtige retning for, at en vandsanger kommer ud af kurs på sit træk fra Polen mod SV og havner i DK.

I Holland dukkede de første op i efteråret til sædvanlig tid – 1. august – i alt ca. 6 individer er set i landet 1. og 2. august ifølge waarneming.nl.

Vandsanger er en svær art i Danmark, hvor der blot er ét fund af en fugl, som var stationær i flere dage; en syngende ved Snogebæk, Bornholm, i dagene 3.-7. juli 1990 fundet af Vordingborg-Palle (PRA). Fuglen blev twitchet af flere – bl.a. var det ny DK’er for to af DK’s toplistere, JMP og ROC.

En anden populær fugl blev fundet i felten ved Flyndersø, Rørvig, 3. september 2004. Den sås af mange i løbet af eftermiddagen. Jeg selv kom desværre først af sted på 2.-dagen, hvor fuglen var væk.

Et plaster på såret var fine obs af syngende fugle ved Karsiborska Kepa nær Swinoujście, Polen, i juni 2009. Læs mere her. Arten er vistnok desværre forsvundet fra lokaliteten. Men en 1K vands i DK er fortsat på min – og nok mange andres – ønskeliste.

Så hermed en opfording til at luske dit lokale vådområde efter rørskovens tigerdyr.

Vintergodter

Julemåneden kan byde på andet end brunkager og flæskesteg. Hvem husker ikke december 2013, hvor mellemhakker bogførtes af mange som ny DK-art? Og samme måned husede både ismåge 1K og sneugle i Hanstholm.

Chefernes ønsker i julemåneden samt til januarudsalget er følgende:

Slaty-backed gull: Polen har netop haft sit første fund, en 3K, ved Poznan 7-8/12 – ca. 300 km SSØ for Dueodde. Desuden er der et fund i Finland ved Espoo i november 2012. Der har endnu ikke været fund i Sverige. En mystisk måge i Klintholm Havn 18. december 2011 lugter lidt af arten, men benene virker måske ikke røde nok… Et fund i den SØ-lige del af DK – fx Bornholm eller Stevns – virker mest sandsynligt.

Hedepiber: med 5 fund i Sverige, heraf den seneste fra Skåne 16. oktober 2016, er det en af de mest ventede nye arter for DK. Finland fik sit første fund af arten i år på Norrskär 20. oktober. I Norge er arten truffet 8 gange, senest på Lista 30. april 2015. Det første danske fund bliver formentlig fra vinteren. Kunne blive på den jyske vestkyst, men med de mange svenske fund, er det nok heller ikke utænkeligt, at det kan blive i øst-DK.

Rosenmåge: sidste gang arten gæstede DK var  i vinteren 2007/2008, da en 1K blev opdaget 27. december på Esbjerg Havn af OZG. Fuglen sås frem til 29. juni(!) 2008. Arten er blevet sjældnere i Europa i forhold til 90’erne. En fugl er rapportet fra UK i oktober, men det er vist også den foreløbig eneste i Europa i dette efterår/vinter. De seneste fund fra Sverige er fra 2012, 2013 og 2014. En længe ventet art blandt en ny generation af twitchere. Næste danske fund vil formentlig blive langs den jyske vestkyst, som har huset 8 ud af 10 danske fund. Desuden et fund 3 km fra Vestkysten ved Vilslev Enge mellem Esbjerg og Ribe 10. marts 2000.

Rosenmåge 1K, Esbjerg Havn, 28/12 2007. Foto: IBJ

Amerikansk skarveand – et MEGA-hit

Amerikansk skarveand blev indført til Storbritannien i 1948 og nåede her sit bestandsmaximum med ca. 5.500 fugle i 2000. Efter det blev besluttet at bortskyde amerikansk skarveand pga. risiko for, at amerikanske skarveænder, som var fløjet til Spanien, ville hybridisere med hvidhovede ænder, er bestanden i Storbritannien faldet til 20-100 i 2014 ifølge Wikipedia.

Den drastiske decimering af den britiske bestand har betydet, at amerikansk skarveand nu er et regulært hit i DK.

Amerikansk skarveand er på den danske kat. C-liste, da alle fund regnes som værende fugle fra den introducerede britiske bestand. Første fund drejede sig om en han i Borreby Mose 2. august 1985. De næste fund var:

1987: Tofte Sø 23/6, han

1987: Vejlerne 8/9, han

1988: Ulvedybet 31/8-2/10, han

1988: Ulvedybet 1/9, hun

1989: Alsønderup Enge 3-11/6, han

1990: Tofte Sø 17/7, han

Arten blev allerede pillet af SU-listen fra og med 1991, hvilket må siges at være hurtigt, da arten kun var registreret syv gange til og med 1990.

På trods af at arten er let bestemmelig har der været utallige fejlobs i Danmark; både hvinand og – især – hunfarvede sortænder er fejlobset gennem tiderne til amerikansk skarveand.

En søgning i DOFbasen viser, at der er indtastet observationer fra 1992, 1994 og alle årene mellem 1996 og 2001. Jeg selv bogførte arten – en hun – ved Kærup Holme, Vejlerne 28/6 1996 – og allerede i august samme år så jeg igen en fugl – en han – i Damhussøen. En meget eksklusiv Københavns Kommuneart!

Diagrammet viser antal amerikanske skarveænder registreret i Danmark i årene 2003 til 2016; tallene er fundet i årsrapporterne publiceret i DOFT samt i Fugleåret.

Arten ynglede i Maribosøerne i – i hvert fald – 2006 og 2008.

Amerikansk skarveand hunfarvet, Maribosøerne, august 2007

Som det ses i diagrammet, ser det sort ud for amerikansk skarveand i Danmark. På grund af at arten ikke sås årligt i DK i starten af 2010’erne, blev den geoptaget på SU-listen fra og med 2013. Et tilsvarende mønster ses i Sverige, hvor sidste obs er gjort i 2008, og den foreløbig sidste obs i DK gælder en han ved Ølundgård Inddæmning i Odense Fjord 25/7-29/7 2013.

Så til de nye listere – se at komme ud af penalhuset, når den næste dukker op.

Hvor er præriemågen?

Fredag 30/12 2016 sås en præriemåge 1K trk. SV ved Melby Overdrev kl. 13.30-13.35  af Lars Jensen Kruse og Jesper Schade. En hurtig udmelding sikrer, at MT står klar i Kikhavn, og han tager imod den kl. 13.59-14.01, da den fortsætter mod SV i strandkanten. Der sidder folk ved Korshage, Rørvig, men fuglen ses ikke her.

En del birdere eftersøger fuglen 31/12 ved Hundested, Rørvig, Roskilde Fjord og Isefjord, men dags dato er fuglen ikke genfundet. Der burde være en chance for, at fuglen kan genfindes. Måske præriemågen er kommet med samme vejrsystem, som bragte en killdeer til Norge, hvor den sås 24-26/12 og blev fundet død 28/12. Præriemågen kan være blæst ind i Kattegat af den hårde vestenvind; måske holder den til langs Nordkysten og pendler frem og tilbage, eller også står den på en mark med hættemåger og/eller stormmåger et sted på Vestsjælland?

Foruden det danske fund af præriemåge blev arten set som ny art for Rumænien 26/12  2016 (2K+) og en fugl sås i Belgien 27-30/12 2016 (4. fund i Belgien). 3 europæiske fund inden for så kort tid er usædvanligt.

Tidligere foreligger der et enkelt fund af præriemåge i DK. En 1K blev fundet og fotograferet på Kjul Strand øst for Hirtshals om eftermiddagen 27/11 2005 af Lars Raunsgaard. Næste morgen var mange inkl. undertegnede på plads, men fuglen sås aldrig siden.

I Sverige er der gjort 7 fund, men det seneste er tilbage i 1991! Alle svenske fund er gjort i perioden april til august. I Norge er der 10 fund, hvor de seneste fund er fra 2015: 2K i juli/august og 1K i december; 4 af de norske fund er fra november/december. Hollænderne har ca. 10 fund; de seneste er fra maj 2015 og juli 2016. I Tyskland er der gjort ca. 7 fund; det seneste fra september 2016. Se foto af tre af de tyske fugle her.

Helgoland producerer

Så gjorde de det igen på Helgoland. Lavede stort. 13. juli 2016 blev en masketornskade 2K+ fundet på øen som ny art for Tyskland. Øen er formentlig den lokalitet i Europa med den længste artsliste. Således var tornskaden art nummer 433 for øen. Fair Isle havde i slutningen af 2014 ca. 385 arter på listen. Og til sammenligning har Skagen, som er det sted i DK, hvor der er set flest arter, en total på ca. 365 arter.

Helgolands lange artsliste er et resultat af øens isolerede placering i Nordsøen, daglig bemanding, ringmærkning og fordi øens fugleliv har været moniteret siden 1800-tallet. Og i stedet for blot at “se på fuglene” i gamle dage, blev de skudt. Derfor er arter som rustværling 3/6 1852, østlig kronsanger 4/10 1843, brundrossel 10/10 1880 og grey catbird 28/10 1840 på listen.

I oktober 2015 blev der under en fuglefestival på Helgoland uddelt et spørgeskema omhandlende kommende nye arter for øen. 62 deltog i undersøgelsen med i alt 183 stemmer fordelt på 74 arter. Arten, der toppede listen med tolv stemmer, var masketornskade! Nummer to på listen med otte stemmer var østlig bjergløvsanger. Klik her for at læse om undersøgelsen og se listen over, hvilke nye arter som forventes på øen.

Foråret 2016 har været det artsrigeste på øen med i alt 229 arter. Blandt højdepunkterne kan nævnes snefinke 9-11/4 (3. fund på øen), iberisk gransanger 7/5 (2. fund på øen), middelhavsstenpikker 25/5, sorthovedet sanger 28/5, ca. 7(!) hvidskæggede sangere (heraf 3 individer 7/5) og den sædvanlige sortbrynede albatros. Det er ganske enkelt imponerende, hvor mange hits der ses på øen.

Masketornskade er en ventet ny art i DK. Foruden fundet på Helgoland er arten truffet i de fleste af vores nabolande.

Sverige (1 fund): 1K ringm. Ottenby, Öland, 1/10 og sluppet 13/10 efter orienteringsforsøg.

Norge (2 fund): 2K+, Utsira 2-15/10 2006 og 2K+, Lista Fyr, 10/8-27/10 2009.

Finland (1 fund): 1K, Ålandsøerne, 23/10 1982.

Storbritannien (3 fund):  1K, Fife, Skotland, oktober 2004, 1K Scilly-øerne, november 2006 og 1K, Spurn, Yorkshire, september 2014.

Holland (1 fund): 1K, Terschelling, 2/11 2015.

At dømme efter fundene i nabolandene er et fund i oktober på Vestkysten det mest sandsynlige, men et sommerfund er også en mulighed.

Tak til Jochen Dierschke for info fra Helgoland.


*

*

Reklamer