Archive Page 2

Kongen i Nordsjælland

Tirsdag d. 9. januar 2018 blev en 2K kongeørn opdaget ved Sølager nær Hundested. Hermed en sjælden vinterobs af arten i Nordsjælland, men det skulle blive endnu bedre, da fuglen viste sig at være stationær. Fuglen blev genopdaget fredag 12. januar på samme lokalitet, og dagen efter, lørdag d. 13., rykkede MKH og ABK til Sølager efter et kort tjek af Hundested Havn. Vi ankom ca. 9.30 og kl. 9.45 blev fuglen fundet flyvende af HK. Fuglen fløj frem og tilbage over Grønnesse Skov og var også en tur ude over strandengen, hvor den slog efter en hare. Foruden kongeørnen lagde en 2K duehøg også vejen forbi. Kongeørnen sås flere gange i løbet af dagen og var også på plads på lokaliteten om søndagen.

Kongeørn er så godt som årlig i Nordsjælland. Siden 2000 er 2001 det eneste år, hvor arten ikke er set i regionen ifølge DOFbasen. De fleste fugle ses på træk i marts/april og oktober/november. I efteråret 2017 var der en enkelt obs; 1K trk. Hellebæk 10. oktober, mens der samme forår sås to 2K trk. SØ ved Hellebæk 9. marts og dagen efter en 2K trk. N ved Skansebakken, Hillerød. Sidstnævnte måske en genganger fra Hellebæk?

Kongeørnen er også tidligere set ved Grønnesse Skov, hvor en 2K sås 22. januar 2013. Til gengæld skal vi helt tilbage til 2006 for at finde en stationær kongeørn i Nordsjælland. En 2K sås i Langstrup Mose 7. januar samt på mange datoer i perioden 21. januar til 15. februar.

Kongeørn 2K, Sølager, Hundested, 13. januar 2018

Reklamer

Januar-yanks

Forhåbninger om, at den svenske store gulben, der sås ved Göteborg i perioden 19.-26. december 2017, skulle være fløjet til Danmark, blev i dag, lørdag d. 6. januar, gjort til skamme, da fuglen igen er på plads i Sverige. Den er dog rykket ca. 70 km længere mod syd og står nu mellem Varberg og Falkenberg. Men måske de kommende dages frostvejr kan få den endnu længere mod syd? I skrivende stund står den ca. 100 km nord for Gilleleje… Lad os håbe, den følger i fodsporene på steppeviben på Getterön nær Varberg 28. juni 2000, som blev genfundet ved Søborg Sø i Nordsjælland 29. juni.

På Sjælland må vi indtil videre nøjes med halsbåndstroldanden, som har overvintret i Nordsjælland siden vinteren 2012/2013. Jeg besøgte det suttede bolche, der for tiden opholder sig i Søndersø, 4. januar. Fuglen kunne let genfindes langs søens nordbred. Desuden sås en hvidsisken i en flok på ca. 30 nordlige gråsiskener ved stien, der løber langs søens nordbred.

Halsbåndstroldand ad. han med troldand, Søndersø, 4. januar 2018. Bemærk, at den hvide ring ved næbbasis ikke ses på foto. Den kunne dog ses i skop…

Dagen efter – 5 januar – trillede jeg til Melby Overdrev. Brugte et par timer på at lede efter endnu en suttet yank  – den amerikanske sortand, som har overvintret på lokaliteten siden vinteren 2008/2009. Men på trods af et nærmest spejlblankt Kattegat kunne rapanden ikke genfindes. Den sås på lokaliteten 2. januar. Til gengæld var der mere held med småfuglene, da en stor tornskade sås i skovkanten øst for parkeringspladsen. En flok nordlige gråsiskener ca. 500 m vest for p-pladsen indeholdt en hvidsisken og en bjergirisk, og to bjerglærker trak NØ, som senere blev jaget op nærmere parkeringspladsen, hvorefter de fortsatte mod NØ. Ifølge DOFbasen første obs af sidstnævnte art i Nordsjælland siden 7. november 2017, da tre fugle ligeledes sås på Melby Overdrev.

Hvidsisken med nordlige gråsiskener, Melby Overdrev, 5. januar 2018

Vintergodter

Julemåneden kan byde på andet end brunkager og flæskesteg. Hvem husker ikke december 2013, hvor mellemhakker bogførtes af mange som ny DK-art? Og samme måned husede både ismåge 1K og sneugle i Hanstholm.

Chefernes ønsker i julemåneden samt til januarudsalget er følgende:

Slaty-backed gull: Polen har netop haft sit første fund, en 3K, ved Poznan 7-8/12 – ca. 300 km SSØ for Dueodde. Desuden er der et fund i Finland ved Espoo i november 2012. Der har endnu ikke været fund i Sverige. En mystisk måge i Klintholm Havn 18. december 2011 lugter lidt af arten, men benene virker måske ikke røde nok… Et fund i den SØ-lige del af DK – fx Bornholm eller Stevns – virker mest sandsynligt.

Hedepiber: med 5 fund i Sverige, heraf den seneste fra Skåne 16. oktober 2016, er det en af de mest ventede nye arter for DK. Finland fik sit første fund af arten i år på Norrskär 20. oktober. I Norge er arten truffet 8 gange, senest på Lista 30. april 2015. Det første danske fund bliver formentlig fra vinteren. Kunne blive på den jyske vestkyst, men med de mange svenske fund, er det nok heller ikke utænkeligt, at det kan blive i øst-DK.

Rosenmåge: sidste gang arten gæstede DK var  i vinteren 2007/2008, da en 1K blev opdaget 27. december på Esbjerg Havn af OZG. Fuglen sås frem til 29. juni(!) 2008. Arten er blevet sjældnere i Europa i forhold til 90’erne. En fugl er rapportet fra UK i oktober, men det er vist også den foreløbig eneste i Europa i dette efterår/vinter. De seneste fund fra Sverige er fra 2012, 2013 og 2014. En længe ventet art blandt en ny generation af twitchere. Næste danske fund vil formentlig blive langs den jyske vestkyst, som har huset 8 ud af 10 danske fund. Desuden et fund 3 km fra Vestkysten ved Vilslev Enge mellem Esbjerg og Ribe 10. marts 2000.

Rosenmåge 1K, Esbjerg Havn, 28/12 2007. Foto: IBJ

Det sene efterår

Slutningen af oktober og første halvdel af november er en god tid for hits. Det har det også været i 2017.

Den – potentielt  – sjældneste fugl var en sibirisk bynkefugl med karakterer svarende til ssp. stejnegeri, som blev fundet i fårefolden ved Gedser Fuglestation om eftermiddagen 30/10 af PB. Fuglen var på plads næste morgen, hvor den fløj i et af stationens net, og den sås frem til om formiddagen 2/11. Hvis bestemmelsen kan bekræftes ved hjælp af DNA, vil det være første fund af denne race (eller art?) i DK.

Sibirisk bynkefugl 1K (stejnegeri?), Gedser, 31/10 2017. Foto: Kim Liljehult

Sibirisk bynkefugl 1K (stejnegeri?), Gedser, 31/10 2017. Still fra video: IBJ

Ringmærker i Gedser i efteråret 2017, ANHL, har grund til at være tilfreds, da sæsonen bl.a. har budt på vestlig bjergløvs og sibirisk bynkefugl i garnene.

I hånden kan en del stejnegeri bestemmes på bredden af næbbet ved den proximale ende (nærmest hovedet) af næseboret(!) ifølge Svensson. Svensson angiver, at målet på stejnegeri er 4,7-5,7 mm (n=39) og tilsvarende mål hos maurus er 4,0-4,9 mm (n=44). Desuden viser en del (især hanner) af stejnegeri tydelige mørke tegninger på overhaledækfjerene, hvor maurus (højst?) har smalle striber samme sted.

Gedser-fuglen viste ingen sorte tegninger på overhaledækfjerene. Ifølge denne artikel mangler 40% af stejnegeri mørke tegninger på overhaledækfjerene. Det bliver spændende at se, hvad DNA analysen viser.

Overhaledækfjerene og overgumpen på Gedser-fuglen viste en karakteristisk farvefordeling med rustrøde overhaledækfjer og en lysere stribe længere oppe på gumpen – som en omvendt rødrygget svale. Denne fordeling ses også på den første (og eneste?) stejnegeri fra Finland, som er bekræftet med DNA. Se foto af denne fugl her. Endnu en stejnegeri blev ringmærket i Falsterbo 20/9 2016, som også er bekræftet ved hjælp af DNA. Bemærk, at denne fugl har et lignende mønster på overgumpen. Kan det mon være et kendetegn for stejnegeri i forhold til maurus?

Til sammenligning kan der her ses foto af en maurus (bekræftet ved hjælp af DNA) fra Fair Isle, oktober 2016. Dette individ er ret mørkt og har også en rustfarvet overgump… Den sibirisk bynkefugl, der rastede ved Nyeng i perioden 14-16/10, viste en ret lys overgump, hvilket peger på maurus… Tjek disse fotos. Men hvor lys overgump kan en stejnegeri have?

Sibirisk bynkefugl 1K han (maurus?), Nyeng, 15/10 2017

En sibirisk bynkefugl, der meget vel kan være en stejnegeri, sås i Skagen 15-19/10 2008. Foto af fuglen viser, at den har mørke tegninger i overgumpen, hvilket peger på stejnegeri.

Ingen af de ca. 45 danske fund af sibirisk bynkefugl (bortset fra to fund af kaspisk bynkefugl – hemprichii – fra Skagen 18-19/5 2003 og Svaneke 11/5 2016) er blevet racebestemt.

Et andet af det sene efterårs højdepunkter var Sjællands længe ventede første nonnestenpikker. En hun blev opdaget på Skansehage, Rørvig, af EVR 31/10 og sås frem til 6/11. Hermed DK’s ca. 10. fund af arten; et fund fra Bøtø 23/10 2016 er fortsat under behandling af SU. Rørvig har haft et fint efterår med hele tre SU-småfugle. Foruden pikken rastede en brun løvsanger – også fundet af EVR – ved Dybesø 24-25/10 og en sortstrubet drossel sås kortvarigt ved Korshage 7/11 af JB.

Nonnepik hun, Skansehage, Rørvig, 4/11 2017

Skagen har også produceret flere gode fugle i november. Bedste – i hvert fald set gennem lokale briller – var en hun kongeederfugl på nordsiden af Grenen, der trak SØ efter kortvarigt rst 5/11. Hermed første fund af arten i Skagen siden juli og september 1999. Se EC’s blog for mere info. Desuden blev en amerikansk sortand ad. han fundet 4/11 – også på Grenen – og fuglen var fortsat på plads 7/11. De længe ventede krognæb – efter store flokke i det nordlige Sverige tidligere på efteråret – dukkede også op i Skagen, hvor arten er set på tre datoer – 3+5+6/11 med maks 3 fugle 5/11. Der er ifølge Artsportalen.se tilsyneladende ikke set fugle på den svenske vestkyst. De nærmeste fund er ca. 50 km Ø og NØ for Göteborg, men der har været en del fund i det sydligste Norge ifølge Artsobservasjoner.no, så det er nok sandsynligt, at fuglene i Skagen er kommet til landet via Norge. Hermed de første fund af krognæb i DK siden invasionen i efteråret 2012.

Vinteren står for døren, men der er stadig hits i omløb. En brundrossel sås og fotograferedes på Helgoland 8/11.

Phyl bonanza

Uge 42 2017 blev tilbragt i sommerhus i Blåvand med familien. Vi ankom søndag d. 15. oktober om eftermiddagen – tidsnok til at jeg kunne bogføre den sibiriske bynkefugl, som siden d. 14. havde rastet på Nyeng. Det var præcis ti år siden, jeg sidst havde set arten i DK – den gang var det i mosen i Blåvand. Det var nogle heftige dage, den gang for ti år siden, hvor jeg i perioden 13.-15. oktober så tretået spætte, sabinemåge 1K og almindelig skråpe i Skagen, sib bynk og fuglekongesanger i mosen, Blåvand, og sluttede af med den langhalede tornskade på Skallingen. De mørke nistre på struben viste, at det var en 1K han. Fundet var det 10. for Blåvand-området og første siden 2011. Totalen for Blåvand-området er kun overgået af Ertholmene med 14 fund.

Sibirisk bynkefugl 1K han, Nyeng, 15/10 2017

Mandag ved solopgang startede HKR og jeg på Skallingen. I køkkenhaven ved langhalet tornskade-sommerhuset var der gevinst, da jeg flushede en høgesanger 1K. En længe ventet ny ædelart. Fuglen fløj snart mod de forbudte haver, hvor den blev genfundet og sås fint. Vi fortsatte med at luske Skallingen, hvor vi bogførte to sortgrå ryler på stranden og en vandrefalk. Desuden tre bjerglærker.

Høgesanger 1K, Skallingen, 16/10 2017

Sortgrå ryler, Skallingen, 16/10 2017

Vi fortsatte til Grønningen, hvor to rødtoppede fuglekonger rastede i pilekrattet SØ for minizoo. Jeg skulle tilbage til frokost ved 12-tiden – og selvfølgelig skulle superluskeren HKR slå til. Telefonen ringede – lige da jeg havde sat mig ved frokostbordet. Det var HKR, der kunne meddele, at han lige havde fundet en schwarzi i det isolerede krat ved sommerhuset for enden af Hvidbjerg Strandvej.

Så var det ud i bilen igen og tilbage til Grønningen. Efter ca. 15 minutter sås schwarzi’en ganske kortvarigt. Jeg tilbragte ca. tre timer ved fuglen, der var, som schwarz ofte er. Mega skulky. Med tålmodighed bød den dog på fine obs, mens den fouragerede i hybenkrat. Den sås frem til solnedgang og var 4. fund for Blåvand-området efter fund i 1994, 2012 og 2013; alle fund er fra perioden 7.-20. oktober. DK oplevede en historisk invasion af schwarzi med ca. 6 fund i disse dage; de første fund af arten siden 2013.

Schwarz’ løvsanger, Blåvand, Grønningen, 16/10 2017

Det var ikke den eneste sjældne phyl i Blåvand-området denne dag, da en fuglekongesanger blev mærket ved stationen, og endnu en kongs – uden ring – sås senere nord for fyret.

Natten til tirsdag 17. oktober var det blæst op fra vest, så jeg valgte at satse på havobs på hukket. Det blev en tam affære, hvor højdepunkterne frem til ved 11-tiden var en gråstrubet lappedykker og en dværgfalk. Om eftermiddagen luskede jeg ved Ho, hvor bedste fugl blev en hvidbrynet løvsanger ved Skaubjergvej 4.

Onsdag d. 18. oktober stod den igen på lusk på Skallingen med HKR. Vi gik på stien kurs Spunsen. Der var færre fugle end om mandagen, og vi fandt ingen hits. Der er sat bistader op i det store krat ca. 1 km syd for Vogterhuset. Her er der læ, og steder stinker langt væk af hits. Hukket gjorde det godt denne morgen med stor stormsvale 2 og lunde 1.

Vi fortsatte til Grønningen, men måtte afbryde luskeriet, da HKR blev ringet op af SJ. Schwarz i garnet ved stationen! Vi nåede frem i tide til at se den fede phyl i hånden. Det var 5. fund for Blåvand-området og nr. 3 i garnene efter fuglene i 2012 og 2013.

Schwarz’ løvsanger, Blåvands Huk, 18/10 2017

Den er go’ nok, den schwarzi – selvom jeg ser sur ud. Lone tjekker underhaledækfjerene. Foto: SJ

Torsdag d. 19. oktober startede jeg på hukket. Der var mange drosler i krattene, men regn besværliggjorde lusk. Bedste fugle blev en husrødstjert ad. han og en ringdrossel. På Hvidbjerg Camping blev der fundet en brun løvs af KBJ og KDU og 2-3 hvidbrynede løvser, så SJ og jeg rykkede til campingpladsen, hvor fuglene fortsat var på plads. Der gik en halv times tid, før den brune løvs blev lokaliseret på kaldet. Den var, som det er typisk for arten, skulky, men lod sig se enkelte gange.

Fredag d. 20. oktober var jeg igen på Hukket for at luske. Det skulle vise sig at være en god idé, da jeg kl. 8.33 hørte nogle velkendte “tak” fra lave hybenbuske. Det lød som en brun løvs, og da fuglen fløj til en ny busk, kaldte og fløj igen, blev jeg sikker i min sag. Jeg kaldte på walkien, og ca. 10 minutter senere genfandt HÆG fuglen bagved Vesterled. Fuglen kaldte en del og var meget aktiv. Den sås kun kortvarigt, når den fløj fra busk til busk. Vi mistede den efter ca. 10 minutter ca. kl. 9. Måske samme – eller en ny – blev fundet i retning af ishuset af TOE lidt senere. Klik her for en lydoptagelse af dyret ved Vesterled. En tur i mosen gav en husrødstjert på den store bunker.

Efter frokosten, da den stod på klapvognstur, var SJ i røret. Humes i mosen! Så var det af sted igen. Fuglen var fundet af endnu en superlusker – TOE – og var stationær i pilebuske ca.200 m NØ for branddammen. Den sås godt og kaldte også en del. Klik her for optagelse af kaldet. Det drejede sig om 6. fund af humes i Blåvand-området og det første siden invasionsåret 2003, som har været det suverænt bedste år for arten i DK indtil videre med 10 fund – heraf 5(!) fra Ertholmene. Desuden rastede en hvidbrynet løvs ved branddammen.

Humes sanger, Blåvand, mosen, 20/10 2017. Bemærk, at fuglen kun har et markant vingebånd til forskel fra bryn, der har to. Denne fugl har lidt lyst ved næbbasis.

Lørdag d. 21. oktober var jeg igen på hukket fra solopgang. Der var dog færre fugle i krattene end de forrige dage, og formiddagens højdepunkter var den stationære hvidbrynede løvs i mosen samt en flok på 24 bjerglærker på stranden. Desuden trak 4 hedelærker forbi.

Uge 42 2017 i Blåvand vil blive husket som den nok bedste for sibiriske phyller nogensinde. Det er vist første gang, det er sket i DK, at bryn, fuglekongs, humes, brun løvs og schwarzi er set på den samme lokalitet inden for en uge. Godt gået af Blåvand og de mange birdere, der gæstede DK’s vestligste punkt.

Luuuuuuuuuuuuuusk

Fredag d. 6. oktober 2017 om aftenen var der afgang til Mandø. I alt hele 13 birdere satsede på at producere på øen i løbet af weekenden. Holdet bestod af SJ, HBJ, AEC, IBJ, MWK, AES, MPO, HÆG, AOWN, JOAA og ABK samt Mandø-patruljen THH og SKI, der ankom lørdag. Der blev tørfikset i bilen på vej over Fyn og Jylland. Det var primo oktober, og der skulle laves hits.

Lørdag vågnede vi op til meget regn, men der blev alligevel slidt i buskene, og dagens højdepunkter blev hvidbrynet løvs 2 (1 trekanten og 1 Bydiget) og rødtoppet fuglekonge 2 (1 byen og 1 Bydiget). Om aftenen tryllede mesterkokken SJ i køkkenet. Resultatet var tre oksestege mm., som vi nød i fælleslokalet hos Mandø B&B.

Det klarede op natten til søndag, hvor vi om morgenen kunne konstatere, at der var kommet mange drosler til øen samt en del gransangere og jernspurve. Planen var den samme som om lørdagen – der skulle findes småfuglehits. Det blev det ikke til, men en flok på hele fire pungmejser ved Bydiget fundet af HBJ, blåhals på Nørrevej fundet af AEC og ca. 10 store korsnæb var blandt dagens bedste fugle.

Ifølge DOFbasen drejer det sig om første fund af pungmejse på øen siden 2014, hvor en flok på hele ni fugle sås 12/10. Arten har desuden haft et ringe år i DK. Er den mon på vej til at uddø som ynglefugl?

Blåhals 1K, Mandø, 8/10 2017. Nok hun pga. manglende blåt på struben

Pungmejser, Mandø, 8/10 2017. Tre fugle ses på foto…

Stor korsnæb, Mandø, 8/10 2017. Bemærk det tykke undernæb

I løbet af lørdagen tyndede det ud blandt de tilstedeværende – så mandag morgen var det kun HBJ, SJ, AEC, IBJ, MWK, SKI, THH og ABK, som var tilbage på øen. Allerede fra morgenstunden var det tydeligt, at det var tyndet ud blandt småfuglene. To hvidbrynede sås dog ved bydiget inkl. en – formentlig – ny fugl. Dagens bedste obs blev dog en lille fluesnapper fundet af THH ca. 14.45, som rastede ved Østre Toftevej i byen. Vi kunne lige nå at nyde den, før vi (SJ, HBJ og ABK) satte næsen østover. En snespurv fløj op fra låningsvejen kort efter, vi havde forladt øen.

Der luskes på forlandet ud for Mandø by. Foto: IBJ

Lille fluesnapper, Mandø, 9/10 2017

Der skulle laves stort på Mandø, men det blev ved subhits.

Hesselø – en pissegiftig ø

Fredag d. 22. september 2017 kl. 04.30 var der afgang fra Hundested Havn kurs Hesselø. Holdet bestod af JDA, MAH, HEM, VKN, MT, HVR, LMN, MKP, HBJ, JLR, SHN og ABK. Efter ca. 1 time og 45 minutters sejlads nåede vi øen og ankrede op ved SØ-hjørnet. Herfra var det en kort tur i gummibåd med påhængsmotor, før vi igen havde land under fødderne.

Hesselø

HVR – mellem Hundested og Hesselø

I gummibåden på vej til Hesselø

Det var spændende at besøge Hesselø. Med sin isolerede beliggenhed ca. 24 km nord for Korshage, Rørvig, og de relativt mange hits, som sås på øen i 1960’erne, er det måske en af DK’s bedste hitlokaliteter. Til sammenligning ligger Christiansø ca. 18 km NØ for Gudhjem. Du kan læse mere om Hesselø i denne artikel.

Øen er ret let at birde, da der er meget lidt underskov. Nok pga. en stor bestand af dådyr. Størrelsen er også overkommelig – 0,71 km2, hvilket skal sammenlignes med Christiansøs areal på 0,22 km2 (0,38, hvis Frederiksø og Græsholm regnes med). Hesselø har desuden flere større åbne arealer (tidligere brugt til kreaturer?), strandeng samt et stort åbent, fladt areal på NV-øen, hvor der er en landingsbane.

Ved ankomst til øen kunne det straks konstateres, at der var pænt med småfugle – især rødhals, fuglekonge og rødstjert. Klik her for at se indtastninger i DOFbasen fra turen.

Dagens højdepunkt var to dværgværlinger, som ved 9.30-tiden blev fundet af JDA og MAH på SV-kysten af øen. Der var styr på fuglene ca. en halv time, før de forsvandt. Hermed en meget sjælden multiobs af arten i Danmark.  Tre fugle sås dog på Christiansø 3/10 1988 og to samme sted 9/10 1996, men jeg er ikke klar over, om nogle af disse fugle sås sammen.

Dværgværlinger, Hesselø, 22/9 2017. Sjældent, arten ses i flok i DK!

Kort efter blev en hvidbrynet løvsanger fundet i høje træer på den centrale del af øen, og – måske – samme individ sås også senere i træer ved det grønne hus nær landingsbanen.

Rødstjert han, Hesselø, 22/9 2017

Hesselø Fyr

HBJ poserer mellem et par hvalkæber!

Kranie – gråsæl?

En sanger med rustfarvet overgump og mørk hale fik pulsen op, da den blev jaget op fra lav vegetation nær landingsbanen. Alle birdere blev hidkaldt, men desværre var det ikke en pallas. Men derimod en sivsanger…

Ved 14-tiden mødtes vi på stranden og blev sejlet tilbage i gummibåd til moderskibet. På turen til Hundested sås to storkjover; en art, der har været mange observationer af på Nordsjællands kyst i løbet af sommeren.

SØ-delen af Hesselø

Båden, vi sejlede med – set fra Hesselø

Afgang fra Hesselø


*

*

Reklamer