Archive Page 2

Spættebonanza på Grenen

Morgenobsen på Grenen 25/7 var en af de bedre af slagsen. Morgenens ubetingede højdepunkt dukkede op ca. kl. 8.50, da en grønspætte opdages af PRA, da den kommer lavt over Verdens Ende og flyver ud mod Grenens spids. Den vender og returnerer mod Drachmanns Grav, hvor den tilsyneladende lander, men ses ikke igen. Hermed første fund af arten i Skagen siden 2014; er arten mon ved at blive sjældnere på lokaliteten? Desuden hvidvinget korsnæb (min. 3), karmindompap TF, bomlærke, stenvender og en stor flagspætte 1K – også på TF.

Næste dag, 26/7, er jeg igen på morgenobsen, og nu er der endelig kommet hul på de hvidvingede korsnæb. Ca. 15 er ude at vende ved Verdens Ende i løbet af morgenen. En 1K lander i grønne buske nord for Verdens Ende. Den eftersøges, men kan ikke genfindes, før to kaldende adulte på trækforsøg over Verdens Ende, får den til at kalde fra de grønne buske. Nu kan den genfindes og ses meget fint på ned til ca. 5 meters afstand. Desuden fra morgenen kan nævnes karmindompap (genganger?), storkjove 2, almindelig kjove, tejst 1K og hvepsevåge.

Grønspætte 1K, Grenen, 25/7 2017. Ifølge DOFbasen er det første fund i Skagen siden 2014; siden 2003 er arten set i følgende år i Skagen: 2003, 2005, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Stor flagspætte 1K, Grenen 26/7 2017

Hvidvinget korsnæb 1K, Grenen, 26/7 2017. Bemærk grønne fjer på bug og over øjet. Nok en hun…

Morgenobs på Grenen, PRA og ROC er klar til at lave stort.

Reklamer

Vadersæsonen

Sommeren 2017 har indtil videre budt på to SU-vadere i DK; den første var en lille gulben, som rastede i Bøtø Nor 4/7, mens den anden var en langnæbbet sneppeklire rastende i Margrethekog – set fra grænsevejen – 21/7. Ingen damklirer – ikke en gang rapporteret (!) eller sibiriske hjejler, men det kan nås endnu. Højdepunkterne på et par ture til Klydesøen og pølsen har været kærløber 2 i Klydesøen 5/7 og almindelig kjove ad. på pølsen 16/7.

Almindelig kjove ad. med gråkrage på slæb, Ølsemagle Revle, 16/7

På vej til Skagen besøgtes Bygholmengen om formiddagen 21/7, hvor den stribede ryle og en kærløber var på plads. Vandstanden var perfekt til vadere, og i kombination med lummert, tungt vejr var der lagt i ovnen til flere sjældne vadere. De næste par dage kommer der en del nedbør, så mon ikke der bliver fundet nogle vaderhits…

Morgenobsen på Grenen 22/7 var en noget tam affære. Bedste fugle var almindelig kjove, storkjove 4 og en sølvhejre.

Stribet ryle med kærløber, almindelige ryler, krumnæbbede ryler og brushane, Bygholmengen, 21/7

Sølvhejre med fiskehejre, Grenen, 22/7

Ingen great knot

Månedsskiftet juni/juli er et godt tidspunkt for sjældne vadefugle, så HÆG og jeg rykkede til SV-Jylland i dagene 26.-28. juni for at finde great knot, damklire og sibirisk hjejle. På trods af de gode intentioner blev det ikke til sjældne vadere. Bedste obs på turen var to silkehejrer ved Gl. Hviding Engsø og sølvhejre i Margrethekog. Desuden fine obs af 25 sortterner og tre blåhalse i Hasberg Sø samt mosehornugle på Ballum Enge og hedehøg ved Astrup Engsø, Ribe Holme og Margrethekog.

Hedehøg 2K hun, Astrup Engsø, 26/6 2017. Foto: HÆG

Silkehejrer og hættemåge, Gl. Hviding Engsø, 26/6 2017. Foto: HÆG

Vi boede hos JAA i Vester Vedsted, hvor vi – som tak for gæstfriheden – kunne booste matrikellisten med lille gråsisken og lille korsnæb.

Der stod 310 sortklirer i faskinerne ud for Vidåslusen, men adgang til Margrethekog og derved chancerne for at finde gode vadere er ringere, efter asfaltstien, der løber syd langs indersiden af diget fra Vidåslusen, er lukket for offentligheden. Der var meget vand (og få vadere) i Dagligreservoiret, hvor bedste obs var to fiskeørne siddende på græs! Langs grænsevejen var der ikke meget at se i Margrethekog, men 8 2K dværgmåger fouragerede syd for vejen.

Fiskeørne, Margrethekog, 27/6 2017. Foto: HÆG

Hedehøg ad. han, Margrethekog, 27/6 2017. Foto: HÆG

Blåhals, Hasberg Sø (tyske del), 27/6 2017. Foto: HÆG

Der har i løbet af den sidste måned være obs af sibirisk hjejle i Sverige, Norge og Storbritannien, men ellers har det været småt med sjældne vadere i nabolandene bortset fra at nordmændene igen straffede DK; dene gang en gobipræst på Röst i Lofoten, hvilket er andet fund af arten i Europa. Første var i Finland  25. maj 2003.

Måge på Ishøj Strand

Sildemåge 2K, Ishøj Strand, 29/6 2017

Den dyre periode

Skagen i slutningen af maj er godt for hits. Så vanen tro rykkede jeg til Skagen søndag d. 21. maj med ankomst om aftenen. Det blev til 6 morgenobser til og med lørdag 27. maj. Fine fugle hver dag, men ingen SU-arter. Sidstnævnte var skuffende, for forventningerne er altid i top, når det er ultimo maj i Skagen.

Ugens højdepunkt var en ad. lille kjove med intakte halefjer, der trak NV 23. maj kl. 7.45. Blot den tredje adulte lille kjove, jeg ser i DK – efter Ølsemagle Revle 14/8 1993 og Grenen 26/5 2011. Af andre gode fugle kan nævnes en tredækker, der 25. maj ved 11-tiden fløj over Sylviastien! Den landede vest for Sandormsvinget, men nåede desværre at flyve (helt af sig selv!), før eftersøgningsholdet nåede frem. Desude kan nævnes rødstrubet piber 22/5, turteldue 26/5, hvidvinget måge 3-4K 23/5, lille fluesnapper 2 (23+24/5), islom 4 (ad. 22/5, ad. 24/5, 2K 26/5 og 1 27/5) og nattergal 26/5. En lille skrigeørn på trækforsøg 22/5 fik jeg ikke set.

Finnstick – model Magnum – testes på Grenen

De sjældneste fund – indtil videre – i det sene forår var i kronologisk rækkefølge pileværling hun ringm. Christiansø 25/5, triel Kraneled, Møn 25/5, tophejre Søbygård, Ærø 25-26/5, sibirisk bynkefugl Skallingen 26/5,  terekklire Højer Vade 27/5, citronvipstjert Christiansø 30/5, buskrørsanger Christiansø 31/5, prærieløber Jerup Strand 2/6, hætteværling han Vester Vandet 2-5/6, hætteværling han ringm. Grenen 3/6 og samme dag sprang bomben, da en ådselgrib blev opdaget ved Hundested af MT, som senere samme dag sås i Rørvig, ved Stigsnæs 4/6 og endelig på SV-Lolland og senere Langeland 5/6. Desuden nathejre Odder 4-8/6, rosenbrystet tornskade Grenå Havn 5/6, pileværling Blåvands Huk 5/6, sorthovedet gul vipstjert Grenen 7+9/6 og purpurhejre Gulstav Mose 9/6.

Sølvmåge ad. leucistisk, Brunddragene, 5/6 2017

Ådselgrib ad., Brunddragene, 5/6 2017. Efter at have misset arten i Skagen i 1993 var det på tide, arten blev bogført.

Grib chancen

“14 Years of Pain” synger Guns N’ Roses på albummet Use Your Illusion 2 fra 1991. Det skulle blive 24 år for mit vedkommede. 22. maj 1993 sidder jeg i et sommerhus i Skagen med min far, mens en ådselgrib bliver nødt til at lande i klitplantagen lige syd for Flagbakken pga. en byge. Vi har ikke mobiltelefoner og hører ikke om obsen. Dagen efter skal vi hjem, og da vejret er lidt halvsnusket, beslutter vi at droppe morgenobsen og gøre huset rent. Imens jeg står med skurebørsten letter gribben fra klitplantagen, og resten af Skagens birdere kan tage imod gribben fra Flagbakken og senere Nordstrand, da den trækker ud sammen med hvepsevåger. Ganske uvidende triller min far og jeg til København, og det er først ved hjemkomsten, at vi hører, hvad vi er gået glip af. Den sved.

I 2010 rykker jeg til Hellebæk, efter en ådselgrib er set ved Selsø Sø af JAE, men det mislykkes. Gribben ses aldrig i Danmark igen, men måske samme fugl genfindes senere i Norge.

Lørdag d. 3. juni 2017 er der igen ådselgrib i Danmark. Denne gang også en adult, der opdages af Michael Trasborg ved Ullerup Skov nær Hundested ved 12-tiden. Jeg begiver mig straks af sted mod Hillerød, da jeg fejlagtigt tror, fuglen er trukket mod øst. Men ca. 12.20 ses fuglen i Rørvig, og jeg ændrer kurs mod Holbæk. Sporet bliver dog hurtigt koldt, så jeg returnerer, mens andre leder efter dyret ved Stigsnæs i håb om, at østenvinden får den ned til SV-hjørnet af Sjælland. Godt tænkt, skulle det senere vise sig. Gribben ses dog ikke mere den dag, men søndag ved 14-tiden opdager Jakob Blok fuglen lige nord for Stigsnæs, hvor den trækker mod syd i forbindelse med en opklaring. Så er det af sted igen, da jeg håber, fuglen er strandet ved Stigsnæs, da vejret stadig er ret tungt, men eftersøgning ved Stigsnæs og Sevedø giver intet resultat hører jeg i telefonen, så jeg vender om ved Sorø.

Om aftenen er jeg i tvivl om, hvor jeg skal prøve at se dyret om mandagen. Har den fulgt Sjællands sydkyst mod øst? Er den trukket til Langeland? Eller Lolland? Jeg hælder mest til Langeland, men CBN får mig overbevist om, at den skal prøves på Lolland. Så mandag d. 5. juni står vi klar på klitten ved Hyllekrog kl. 7.30 – og i løbet af de næste par timer dukker ca. 15 birdere op. Andre har satset på Langeland, Falster og Møn. Timerne går, hvor vi bliver underholdt af et par indtrækkende hvepsevåger, og fire røde glenter er nede at vende. Et godt tegn. Klokken er ca. 10.45, da JSP mumler et eller andet om en ørn kurs nord. Laaangt væk kommer en større rovfugl ind i tuben. Den har hængevinger og basker en kende hurtigt med vingerne for en havørn. Pulsen stiger, mens de tilstedeværende kniber øjnene sammen i skoperne. Der er stille, og fuglen er stadig langt væk. Den virker for lille til en havørn, og halen virker lys. Snart begynder den at kredse i sidelys med en rød glente. Nu virker den pludselig stor. Jeg kigger på undervingerne, der virker mørke. Det er en havørn mumler jeg nedslået. Men fuglen kommer stadig tættere på og bevæger sig mod vest i bedre lys. Pludselig er sagen klar.

ÅDSELGRIB !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Ådselgrib ad., Brunddragene, 5/6 2017

Der opstår tumultagtige scener, da gribben kommer stadig tættere på, og alle kan nu nyde den, mens den langsomt flyver mod vest. Selvom jeg har set utallige ådselgribbe i udlandet, er det noget særligt at se denne nemesis-art i DK. En udbrydergruppe bestående af AWN, IBJ og SAKKE, der har taget opstilling ved Rødbyhavn, varskoes om gribben. De ser den snart fra deres obspost, mens gribben langsomt fortsætter mod vest.

Biler startes i det meste af DK, og mange når at connecte med gribben i de 3,5 time, hvor den flyver rundt på SV-Lolland, før den ca. 14.20 trækker mod vest fra Albuen. Men en ting nager mig. Er farven på næbspidsen set? Og hvilken farve har den? Fuglen var for langt væk ved Hyllekrog til, at farven kunne ses. Sagen er den, at der findes to racer af ådselgrib; ssp. percnopterus, som yngler i Europa, Afrika og mod øst til Centralasien og ssp. gingianus, som yngler i Indien og Nepal. Førstnævnte har mørk næbspids – og sidstnævnte har lys. I juni 1997 sås nemlig en ssp. gingianus i Norge (en formodet undsluppet fangenskabsfugl), og derfor var det af største vigtighed, at næbfarven blev dokumenteret.

Heldigvis kunne det konstateres, at fuglen havde mørk næbspids.

Hermed 4. fund af ådselgrib i DK. De tidligere drejer sig om:

1918: Ebbekov, Fakse, 30/8, 1K han

1993: Skagen, 22-23/5, 3K

2010: Selsø Sø 28/4, ad.

Trækobser ved Hyllekrog, PB, fortalte i dag, at han i år havde sat næsen op efter gåsegrib. Foreløbig er det blevet til lamme- og ådselgrib, men mon ikke det kan nåes endnu?

Lammegribben på Møn

Lørdag d. 20. maj 2017 trak en ung lammegrib ind ved Hyllekrog kl. 11.05-11.20 set af PB. Fuglen blev genopdaget ved Møns Fyr kl. 13.40 af RS og MJB og sås flere steder på det østlige og centrale Møn – bl.a. fra Aborrebjerget og ved Spejlsby Skov – i løbet af dagen. Jeg var til familiearrangement på Fyn, og planen var at fortsætte til Skagen. Men med en stationær lammegrib måtte planerne ændres. Sent om aftenen kunne jeg se i DOFbasen, at lammegribben var set nær Geocentret tæt på klinten kl. 19.15 og 19.35, så sagen var klar. Gribben skulle eftersøges fra Aborrebjerget.

Jeg var klar på Aborrebjerget søndag d. 21. maj kl. 7.30, hvor også bl.a. HKR, AEC, CBN, THH, MBH og SKI var mødt op. En bil fra Skagen med HHØ, JAE og ROC var kørt kl. 4.20 med forventet ankomst til Aborrebjerget kl. 9. Da der begyndte at komme lidt varme i luften ved 8-tiden, begyndte rovfuglene at røre på sig. To røde glenter, en sort glente og en hvepsevåge sås, og som minutterne gik, steg spændingen. Ville vi se lammekøllen?

Kl. 9 kom der en melding på walkien: lammegrib NØ for Aborrebjerget. JAE, ROC og HHØ havde opdaget fuglen gennem Jydelejet umiddelbart efter, de var steget ud af bilen! Da vi vendte os om, kom gribben cruisende lavt over bøgeskoven. Det var stort og en surrealistisk oplevelse at se en lammegrib med en dansk skov som baggrund. Den drev langsomt mod vest og blev sluppet som en prik kl. 9.45 og sås trk. nord over Feddet kl. 11.35-11.45 af TS.

Lammegrib 2-3K med gråkrage på slæb, Aborrebjerget, Møn, 21/5 2017

Der skopes fra toppen af Aborrebjerget

Vandflaske ramte kokasse på Aborrebjerget

Fra Danmark foreligger der fire tidligere fund:

  1. 1999: imm. Skagen 12.+14.-15. juni med afblegede svingfjer. Godkendt i kat. E.
  2. 2003: 2-3K Vester Thorup Klitlplantage og senere Skagen 26. maj. Fuglen havde ingen blegede fjer. Godkendt i kat. D.
  3. 2003: 2K Bøtø 16.-17. og 22. juni med afblegede fjer i vinger og hale. Godkendt i kat. E.
  4. 2016: imm. Møn 22.-23. maj og Lidsø 28. maj. Under behandling af SU.

Da der ikke findes historiske observationer af lammegrib i Danmark (eller Holland) – og da der siden 1986, hvor reintroduktion af lammegrib startede i Alperne, er gjort ca. 30 fund uden for Alperne i Tyskland og Frankrig samt i Belgien, Holland, Storbritannien, Danmark og Norge ifølge denne artikel på Rare Bird Alert – er det efter min mening rimeligt at antage, at disse fugle stammer fra reintroduktionsprojektet i Alperne, hvor arten uddøde i ca. 1913. Fundene bør derfor godkendes i kat. E. Eller – når/hvis bestanden er selvsupplerende – i kategori C.

Det kan synes mystisk, at der – efter reintroduktionen – har været så mange fund af unge lammegribbe i Nord- og Vesteuropa, men unge lammegribbe kan træffes langt væk fra yngleområderne. I januar/februar 2013 sås en ungfugl i Sydkorea, hvilket var fjerde fund for Korea-halvøen; de tre tidligere fund er fra henholdsvis 1912, 1916 og 1918. Ifølge udbredelseskortet i Handbook of the World er nærmeste ynglepladser i Kina – ca. 2.000 km VNV for Korea-halvøen. Til sammenligning er afstanden fra Alperne til Møn ca. 1.000 km.

Lammegribben, der sås på Lolland og Møn 20.-21. maj 2017, er med største sandsynlighed samme individ, som sås i Holland 13/5 og i Nordtyskland 15/5. Tjek foto af fuglen fra Holland her – og sammenlign med fotos af Møn-fuglen her. Bemærk hakker i venstre vinge i 4. og 5 yderste håndsvingfjer og gennemskinnelig plet (manglende eller ødelagt fjer?) i højre hånd.

4vultures.org kan man se bestandsudviklingen af lammegrib i Alperne fra 1997 til 2016; i 2015 var der ca. 32 par, og ca. 20 unger klækkede, mens der  i 2016 var 43 par, og 25 unger klækkede. Men hvornår er en bestand selvsupplerende?

I maj 2016 sås en 2-3K lammergrib uden afblegede fjer i Wales og Sydengland. Det var første fund af arten i Storbritannien, og på Birdforum har der været en heftig debat om fundet og dets kategorisering.

I debatten om kategorisering af den britiske lammegrib henvises der til den reintroducerede bestand af havørn i Skotland. I BOURC rapporten for 2004 er det nævnt, at de skotske havørne skiftede kategori fra E til C (Bainbridge 2003 i Thompson et al. (eds) Birds of Prey in a Changing Environment. Edinburgh: The Stationery Office), som er en bog, der blev udgivet på baggrund af et symposium om rovfugle afholdt i december 2000.

Et diagram over den reintroducerede skotske havørnebestand fra 1982 til 2004 ses her. I start 00’erne var den skotske havørne bestand på 20-30 par og der blev årligt klækket mellem ca. 10 og 25 unger. Den skotske havørnebestand er siden 2004 blevet suppleret med havørne fra Norge ifølge Scottish Raptor Study Group.

Det engelske fund af lammegrib er stadig under behandling.


*

*