Archive Page 2

Måge på Ishøj Strand

Sildemåge 2K, Ishøj Strand, 29/6 2017

Reklamer

Den dyre periode

Skagen i slutningen af maj er godt for hits. Så vanen tro rykkede jeg til Skagen søndag d. 21. maj med ankomst om aftenen. Det blev til 6 morgenobser til og med lørdag 27. maj. Fine fugle hver dag, men ingen SU-arter. Sidstnævnte var skuffende, for forventningerne er altid i top, når det er ultimo maj i Skagen.

Ugens højdepunkt var en ad. lille kjove med intakte halefjer, der trak NV 23. maj kl. 7.45. Blot den tredje adulte lille kjove, jeg ser i DK – efter Ølsemagle Revle 14/8 1993 og Grenen 26/5 2011. Af andre gode fugle kan nævnes en tredækker, der 25. maj ved 11-tiden fløj over Sylviastien! Den landede vest for Sandormsvinget, men nåede desværre at flyve (helt af sig selv!), før eftersøgningsholdet nåede frem. Desude kan nævnes rødstrubet piber 22/5, turteldue 26/5, hvidvinget måge 3-4K 23/5, lille fluesnapper 2 (23+24/5), islom 4 (ad. 22/5, ad. 24/5, 2K 26/5 og 1 27/5) og nattergal 26/5. En lille skrigeørn på trækforsøg 22/5 fik jeg ikke set.

Finnstick – model Magnum – testes på Grenen

De sjældneste fund – indtil videre – i det sene forår var i kronologisk rækkefølge pileværling hun ringm. Christiansø 25/5, triel Kraneled, Møn 25/5, tophejre Søbygård, Ærø 25-26/5, sibirisk bynkefugl Skallingen 26/5,  terekklire Højer Vade 27/5, citronvipstjert Christiansø 30/5, buskrørsanger Christiansø 31/5, prærieløber Jerup Strand 2/6, hætteværling han Vester Vandet 2-5/6, hætteværling han ringm. Grenen 3/6 og samme dag sprang bomben, da en ådselgrib blev opdaget ved Hundested af MT, som senere samme dag sås i Rørvig, ved Stigsnæs 4/6 og endelig på SV-Lolland og senere Langeland 5/6. Desuden nathejre Odder 4-8/6, rosenbrystet tornskade Grenå Havn 5/6, pileværling Blåvands Huk 5/6, sorthovedet gul vipstjert Grenen 7+9/6 og purpurhejre Gulstav Mose 9/6.

Sølvmåge ad. leucistisk, Brunddragene, 5/6 2017

Ådselgrib ad., Brunddragene, 5/6 2017. Efter at have misset arten i Skagen i 1993 var det på tide, arten blev bogført.

Grib chancen

“14 Years of Pain” synger Guns N’ Roses på albummet Use Your Illusion 2 fra 1991. Det skulle blive 24 år for mit vedkommede. 22. maj 1993 sidder jeg i et sommerhus i Skagen med min far, mens en ådselgrib bliver nødt til at lande i klitplantagen lige syd for Flagbakken pga. en byge. Vi har ikke mobiltelefoner og hører ikke om obsen. Dagen efter skal vi hjem, og da vejret er lidt halvsnusket, beslutter vi at droppe morgenobsen og gøre huset rent. Imens jeg står med skurebørsten letter gribben fra klitplantagen, og resten af Skagens birdere kan tage imod gribben fra Flagbakken og senere Nordstrand, da den trækker ud sammen med hvepsevåger. Ganske uvidende triller min far og jeg til København, og det er først ved hjemkomsten, at vi hører, hvad vi er gået glip af. Den sved.

I 2010 rykker jeg til Hellebæk, efter en ådselgrib er set ved Selsø Sø af JAE, men det mislykkes. Gribben ses aldrig i Danmark igen, men måske samme fugl genfindes senere i Norge.

Lørdag d. 3. juni 2017 er der igen ådselgrib i Danmark. Denne gang også en adult, der opdages af Michael Trasborg ved Ullerup Skov nær Hundested ved 12-tiden. Jeg begiver mig straks af sted mod Hillerød, da jeg fejlagtigt tror, fuglen er trukket mod øst. Men ca. 12.20 ses fuglen i Rørvig, og jeg ændrer kurs mod Holbæk. Sporet bliver dog hurtigt koldt, så jeg returnerer, mens andre leder efter dyret ved Stigsnæs i håb om, at østenvinden får den ned til SV-hjørnet af Sjælland. Godt tænkt, skulle det senere vise sig. Gribben ses dog ikke mere den dag, men søndag ved 14-tiden opdager Jakob Blok fuglen lige nord for Stigsnæs, hvor den trækker mod syd i forbindelse med en opklaring. Så er det af sted igen, da jeg håber, fuglen er strandet ved Stigsnæs, da vejret stadig er ret tungt, men eftersøgning ved Stigsnæs og Sevedø giver intet resultat hører jeg i telefonen, så jeg vender om ved Sorø.

Om aftenen er jeg i tvivl om, hvor jeg skal prøve at se dyret om mandagen. Har den fulgt Sjællands sydkyst mod øst? Er den trukket til Langeland? Eller Lolland? Jeg hælder mest til Langeland, men CBN får mig overbevist om, at den skal prøves på Lolland. Så mandag d. 5. juni står vi klar på klitten ved Hyllekrog kl. 7.30 – og i løbet af de næste par timer dukker ca. 15 birdere op. Andre har satset på Langeland, Falster og Møn. Timerne går, hvor vi bliver underholdt af et par indtrækkende hvepsevåger, og fire røde glenter er nede at vende. Et godt tegn. Klokken er ca. 10.45, da JSP mumler et eller andet om en ørn kurs nord. Laaangt væk kommer en større rovfugl ind i tuben. Den har hængevinger og basker en kende hurtigt med vingerne for en havørn. Pulsen stiger, mens de tilstedeværende kniber øjnene sammen i skoperne. Der er stille, og fuglen er stadig langt væk. Den virker for lille til en havørn, og halen virker lys. Snart begynder den at kredse i sidelys med en rød glente. Nu virker den pludselig stor. Jeg kigger på undervingerne, der virker mørke. Det er en havørn mumler jeg nedslået. Men fuglen kommer stadig tættere på og bevæger sig mod vest i bedre lys. Pludselig er sagen klar.

ÅDSELGRIB !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Ådselgrib ad., Brunddragene, 5/6 2017

Der opstår tumultagtige scener, da gribben kommer stadig tættere på, og alle kan nu nyde den, mens den langsomt flyver mod vest. Selvom jeg har set utallige ådselgribbe i udlandet, er det noget særligt at se denne nemesis-art i DK. En udbrydergruppe bestående af AWN, IBJ og SAKKE, der har taget opstilling ved Rødbyhavn, varskoes om gribben. De ser den snart fra deres obspost, mens gribben langsomt fortsætter mod vest.

Biler startes i det meste af DK, og mange når at connecte med gribben i de 3,5 time, hvor den flyver rundt på SV-Lolland, før den ca. 14.20 trækker mod vest fra Albuen. Men en ting nager mig. Er farven på næbspidsen set? Og hvilken farve har den? Fuglen var for langt væk ved Hyllekrog til, at farven kunne ses. Sagen er den, at der findes to racer af ådselgrib; ssp. percnopterus, som yngler i Europa, Afrika og mod øst til Centralasien og ssp. gingianus, som yngler i Indien og Nepal. Førstnævnte har mørk næbspids – og sidstnævnte har lys. I juni 1997 sås nemlig en ssp. gingianus i Norge (en formodet undsluppet fangenskabsfugl), og derfor var det af største vigtighed, at næbfarven blev dokumenteret.

Heldigvis kunne det konstateres, at fuglen havde mørk næbspids.

Hermed 4. fund af ådselgrib i DK. De tidligere drejer sig om:

1918: Ebbekov, Fakse, 30/8, 1K han

1993: Skagen, 22-23/5, 3K

2010: Selsø Sø 28/4, ad.

Trækobser ved Hyllekrog, PB, fortalte i dag, at han i år havde sat næsen op efter gåsegrib. Foreløbig er det blevet til lamme- og ådselgrib, men mon ikke det kan nåes endnu?

Lammegribben på Møn

Lørdag d. 20. maj 2017 trak en ung lammegrib ind ved Hyllekrog kl. 11.05-11.20 set af PB. Fuglen blev genopdaget ved Møns Fyr kl. 13.40 af RS og MJB og sås flere steder på det østlige og centrale Møn – bl.a. fra Aborrebjerget og ved Spejlsby Skov – i løbet af dagen. Jeg var til familiearrangement på Fyn, og planen var at fortsætte til Skagen. Men med en stationær lammegrib måtte planerne ændres. Sent om aftenen kunne jeg se i DOFbasen, at lammegribben var set nær Geocentret tæt på klinten kl. 19.15 og 19.35, så sagen var klar. Gribben skulle eftersøges fra Aborrebjerget.

Jeg var klar på Aborrebjerget søndag d. 21. maj kl. 7.30, hvor også bl.a. HKR, AEC, CBN, THH, MBH og SKI var mødt op. En bil fra Skagen med HHØ, JAE og ROC var kørt kl. 4.20 med forventet ankomst til Aborrebjerget kl. 9. Da der begyndte at komme lidt varme i luften ved 8-tiden, begyndte rovfuglene at røre på sig. To røde glenter, en sort glente og en hvepsevåge sås, og som minutterne gik, steg spændingen. Ville vi se lammekøllen?

Kl. 9 kom der en melding på walkien: lammegrib NØ for Aborrebjerget. JAE, ROC og HHØ havde opdaget fuglen gennem Jydelejet umiddelbart efter, de var steget ud af bilen! Da vi vendte os om, kom gribben cruisende lavt over bøgeskoven. Det var stort og en surrealistisk oplevelse at se en lammegrib med en dansk skov som baggrund. Den drev langsomt mod vest og blev sluppet som en prik kl. 9.45 og sås trk. nord over Feddet kl. 11.35-11.45 af TS.

Lammegrib 2-3K med gråkrage på slæb, Aborrebjerget, Møn, 21/5 2017

Der skopes fra toppen af Aborrebjerget

Vandflaske ramte kokasse på Aborrebjerget

Fra Danmark foreligger der fire tidligere fund:

  1. 1999: imm. Skagen 12.+14.-15. juni med afblegede svingfjer. Godkendt i kat. E.
  2. 2003: 2-3K Vester Thorup Klitlplantage og senere Skagen 26. maj. Fuglen havde ingen blegede fjer. Godkendt i kat. D.
  3. 2003: 2K Bøtø 16.-17. og 22. juni med afblegede fjer i vinger og hale. Godkendt i kat. E.
  4. 2016: imm. Møn 22.-23. maj og Lidsø 28. maj. Under behandling af SU.

Da der ikke findes historiske observationer af lammegrib i Danmark (eller Holland) – og da der siden 1986, hvor reintroduktion af lammegrib startede i Alperne, er gjort ca. 30 fund uden for Alperne i Tyskland og Frankrig samt i Belgien, Holland, Storbritannien, Danmark og Norge ifølge denne artikel på Rare Bird Alert – er det efter min mening rimeligt at antage, at disse fugle stammer fra reintroduktionsprojektet i Alperne, hvor arten uddøde i ca. 1913. Fundene bør derfor godkendes i kat. E. Eller – når/hvis bestanden er selvsupplerende – i kategori C.

Det kan synes mystisk, at der – efter reintroduktionen – har været så mange fund af unge lammegribbe i Nord- og Vesteuropa, men unge lammegribbe kan træffes langt væk fra yngleområderne. I januar/februar 2013 sås en ungfugl i Sydkorea, hvilket var fjerde fund for Korea-halvøen; de tre tidligere fund er fra henholdsvis 1912, 1916 og 1918. Ifølge udbredelseskortet i Handbook of the World er nærmeste ynglepladser i Kina – ca. 2.000 km VNV for Korea-halvøen. Til sammenligning er afstanden fra Alperne til Møn ca. 1.000 km.

Lammegribben, der sås på Lolland og Møn 20.-21. maj 2017, er med største sandsynlighed samme individ, som sås i Holland 13/5 og i Nordtyskland 15/5. Tjek foto af fuglen fra Holland her – og sammenlign med fotos af Møn-fuglen her. Bemærk hakker i venstre vinge i 4. og 5 yderste håndsvingfjer og gennemskinnelig plet (manglende eller ødelagt fjer?) i højre hånd.

4vultures.org kan man se bestandsudviklingen af lammegrib i Alperne fra 1997 til 2016; i 2015 var der ca. 32 par, og ca. 20 unger klækkede, mens der  i 2016 var 43 par, og 25 unger klækkede. Men hvornår er en bestand selvsupplerende?

I maj 2016 sås en 2-3K lammergrib uden afblegede fjer i Wales og Sydengland. Det var første fund af arten i Storbritannien, og på Birdforum har der været en heftig debat om fundet og dets kategorisering.

I debatten om kategorisering af den britiske lammegrib henvises der til den reintroducerede bestand af havørn i Skotland. I BOURC rapporten for 2004 er det nævnt, at de skotske havørne skiftede kategori fra E til C (Bainbridge 2003 i Thompson et al. (eds) Birds of Prey in a Changing Environment. Edinburgh: The Stationery Office), som er en bog, der blev udgivet på baggrund af et symposium om rovfugle afholdt i december 2000.

Et diagram over den reintroducerede skotske havørnebestand fra 1982 til 2004 ses her. I start 00’erne var den skotske havørne bestand på 20-30 par og der blev årligt klækket mellem ca. 10 og 25 unger. Den skotske havørnebestand er siden 2004 blevet suppleret med havørne fra Norge ifølge Scottish Raptor Study Group.

Det engelske fund af lammegrib er stadig under behandling.

Skagen er sagen

Bededagsferien skulle tilbringes i Skagen, så fredag d. 12. maj om morgenen rykkede MHP, MKH og ABK mod vest. Vi samlede JAA op ved Fredericia og ankom til Skagen om eftermiddagen. Vi gik straks i gang med at luske ved Buttervej, hvor højdepunktet var en vendehals mellem Butterstien og TDC-masten. Desuden rastede en mosehornugle og en ringdrossel i området. Vi sluttede dagen af i Højen, hvor højdepunkterne var en grå flue, ride 3 og en vase.

Lørdag d. 13. maj startede vi – naturligvis – på Grenen, hvor vi straks efter ankomst kunne notere den første af dagens to NV-trækkende adulte islommer. Højdepunktet blev en steppehøg 2K, der sås meget fint, og en storkjove trak øst. En hvidskægget sanger blev fundet ved Lyngvig Fyr, så MHP, der manglede arten, og ABK rykkede mod Lyngvig med Jimmy. Vi ankom om eftermiddagen, og efter en halv times tid sås fuglen kortvarigt. Ca. en halv time senere dukkede fuglen op igen, og denne gang poserede den lavt i vegetationen. Fuglens brede hvide skægstribe og murstensfarvede røde strube passer med østlig. En broget flue og en rødstjert rastede desuden ved fyret.

Steppehøg 2K, Grenen, 13/5 2017

Hvidskægget sanger han, Lyngvig Fyr, 13/5 2017. Fotos: MHP

Hvidskægget sanger var ny DK-art for MHP og fejres med lidt hjemmebag ved Lyngvig Fyr

På vejen hjem slog vi et smut forbi okkerbassinerne ved Vest Stadil Fjord. Her rastede pomeransfugl 5 på en bar mark og på de oversvømmede enge sås tinksmed 40 og brushane 30. En giftig lokalitet, der desværre ikke husede stribet ryle eller andet godt.

Tilbage i Skagen ved 19-tiden, men tilberedning af aftensmaden blev afbrudt pga. melding om topskarv på havnen. Vi rykkede med det samme, men det lykkedes ikke at genfinde dyret. En kompensation var en halvsen sortgrå ryle på vestmolen samt stenvender.

Søndag d. 14. maj startede obsen på Grenen, hvor dagen bød på flere gode obs; heriblandt sortterne, gråmåge 2K, græshoppesanger, sølvhejre 2, sort glente 3 i flok, hedehøg ad. hun, steppehøg 2K, hvid stork, en sen hvidvinget måge imm. Dagens ubestridte højdepunkt var dog en citronvipstjert hun, som blev opdaget af ROC i den helt nye strandeng. Fuglen fløj senere til Kattegatkysten, hvor den kunne ses meget fint i skop, mens den fouragerede i vandkanten med hvid vipstjert. En længe ventet ny art for MKH. JAA trillede mod syd med RS, mens MHP, MKH og ABK kunne tage mandagen med.

Gråmåge 2K med sølvmåger, Grenen, 14/5 2017

Steppehøg 2K han, Grenen 14/5 2017. Bemærk lys iris

Sølvhejrer, Grenen, 14/5 2017

Citronvipstjert hun, Grenen, 14/5 2017

MKH på Grenen – lige efter han har bogført citronvip på DK-listen!

RS på Grenen – sjældnere på lokaliteten end citronvip

ROC prøver at montere en lang pind på en trafikkegle på Grenen. Missionen lykkedes ikke…

Sidste dag, mandag d. 15. maj, for denne omgang i Skagen startede på Grenen. Det blev dog til en afstikker til Nordstrandssøen, hvor en drosselrørsanger sad og sang nord for stien. Tilbage på Grenen var der få fugle, men god kvalitet. Bedste obs blev en silkehejre trk. SØ og en blåhals hun, som fouragerede åbent i marehalm på Verdens Ende. Ved middagstid trillede vi tilbage til Kbh.

Silkehejre, Grenen, 15/5 2017

Blåhals hun, Grenen, 15/5 2017

Der var take-away på døren, da MHP hentede sin bil under Bispebuen

Kirkegårdshit

Fredag d. 5. maj 2017 ved 10-tiden lavede TBR stort i kommunen. Fra cyklen opdagede han en hvidhalset fluesnapper 2K han i den sydlige del af Bispebjerg Kirkegård. Fuglen var temmelig mobil, men sås fint i felten. Her kunne det konstateres, at det var en 2K pga. brune svingfjer, relativ lille håndrodsplet, og at det hvide halsbånd var afbrudt af en smal grå stribe i nakken. Foruden den hvidhalsede rastede også fire brogede på kirkegården.

Hvidhalset fluesnapper 2K han, Bispebjerg Kirkegård, 5/5 2017. Foto: TBR

Der har været tre tidligere fund i Københavns Kommune siden 2008:

2008: han, Vesterbro 23/4 2008

2010: 2K han fundet død, Fælledparken 18/5 2010

2013: 3K+ han, Holmens Kirkegård 24/4 2013

Hvidhalset fluesnapper 3K+ han, Holmens Kirkegård, 24/4 2013

Årets fugl er dog ikke første fund for Bispebjerg Kirkegård, da en han rastede samme sted 8. maj 1985.

Gilbjerg rykker

Sydøstenvind og ult. april plejer at være en god cocktail i Gilleleje, så IBJ og jeg rykkede søndag 30. april af sted fra Kbh ved 5-tiden. Lidt betænkelige var vi dog på turen nordpå, da temperaturen uden for bilen var ned til -2 grader. Vi ankom ved 6-tiden – ca. 25 minutter for sent til en gulirisk. Der var ret få fugle i luften, men lidt skovpibere og et par gule vipstjerter lugtede lidt af forår, og en bynkefugl rastede på marken. En broget fluesnapper han rastede ved feriecentret, og yderligere to trak forbi stenen.

Broget fluesnapper, Gilleleje, 30/4 2017

Heldigvis var jeg på plads ved stenen 9.15, da der kom et råb inde fra marken – det lød som om, der blev råbt biæder. Og ganske rigtigt! Kort efter kom en biæder trækkende øst langs Gilbjergstien i lav højde. Det viste sig senere, at fuglen – ikke overraskende – var fundet af PEP. En temmelig uventet obs – og en af de tidligste obs af arten på Sjælland; den tidligste, som er indtastet i DOFbasen, er fra Heatherhil 19/4 2015.

Dagens andet højdepunkt var en publikumsvenlig vendehals, fundet af CL, som fouragerede i en sommerhushave lige syd for pengetanken.

Vendehals, Gilbjerghoved, 30/4 2017

Der lures gennem sprækkerne i raftehegnet

Tre røde glenter og nul(!) dværgfalke fik jeg bogført, og en enkelt fiskeørn trak forbi, da vi forlod obsen ved 14.15-tiden. Rovfuglene imponerede ikke under besøget, men det blev der rådet bod på, efter vi havde forladt obsen. To steppehøge trak forbi (ad. hun 15.56-16.00 og 2K+ han 17.33-36) set af PEP jf. DOFbasen.


*

*