Påsken blev tilbragt på Ærø, hvor jeg 6. april tog en morgenobs ved Vejsnæs Nakke – sydenden af øen. Natten til 6. april var temmelig lun, og der var godt gang i trækket, hvor højdpunkterne var 13 sortstrubede lommer, fire dværgmåger, en mørk fase almindelig kjove og 1.409 ederfugle – alle trækkende øst. Desuden rastede fire sortstrubede lommer.

sortlom1_red

Sortstrubet lom ad., Vejsnæs Nakke, 6/4 2023

sortlom2_red

Sortstrubet lom 2K, Vejsnæs Nakke, 6/4 2023

sortlom3_red

Sortstrubet lom ad., Vejsnæs Nakke, 6/4 2023. Dette individ trak ind over øen kurs NNØ, mens resten af fuglene fulgte kysten mod øst.

havlit_red

Havlitter, Vejsnæs Nakke, 6/4 2023

Den 7. april om eftermiddagen besøgte jeg Nevre Strand, hvor der lå en adult sortbuget knortegås blandt 670 mørkbugede – talt af LTP. Nok ikke utænkeligt, at det er samme fugl, som sås samme sted i april 2021 – og måske en af de to fugle, der er set i løbet af vinteren på Ristinge Hale, Langeland.

Sortbuget knortegås ad. med mørkbugede knortegæs, Nevre Strand, 7/4 2023

mib_ltp

Nigricansen var årsag til et – efter Ærø-standarder – stort twitch. Gæstende birdere MIB og LTP connectede med gåsen.

9. april var jeg på morgenobs på Skjoldnæs. Det var en kold morgen, hvor bedste fugl var en NV-trækkende lomvie i sommerdragt, hvilket er første gang, jeg ser arten på øen. Derefter besøgte jeg Vitsø, hvor overskrifterne var 104 skeænder og tre brushøns. Et besøg i Egehoved Skov om eftermiddagen gav to rødtoppede fuglekonge i de sædvanlige nåletræer i den centrale del af skoven. Det er tredje år i træk, jeg har arten her.

roedtoppet2_egehoved_skov_0904_2023

Rødtoppet fuglekonge, Egehoved Skov, Marstal, 9/4 2023. Find Holger.

Potentielt endnu mere spændende var en illustration af en – for mig – ukendt ugle, lille skrigugle Strix benconi, som jeg fandt på Marstal Bibliotek. Måske en hidtil ubeskrevet søsterart til spurveugle?

lille_skrigugle1

Illustration af lille skrigugle fra Marstal Bibliotek.