Archive for the 'Set & sket' Category

Den dyre periode

Skagen i slutningen af maj er godt for hits. Så vanen tro rykkede jeg til Skagen søndag d. 21. maj med ankomst om aftenen. Det blev til 6 morgenobser til og med lørdag 27. maj. Fine fugle hver dag, men ingen SU-arter. Sidstnævnte var skuffende, for forventningerne er altid i top, når det er ultimo maj i Skagen.

Ugens højdepunkt var en ad. lille kjove med intakte halefjer, der trak NV 23. maj kl. 7.45. Blot den tredje adulte lille kjove, jeg ser i DK – efter Ølsemagle Revle 14/8 1993 og Grenen 26/5 2011. Af andre gode fugle kan nævnes en tredækker, der 25. maj ved 11-tiden fløj over Sylviastien! Den landede vest for Sandormsvinget, men nåede desværre at flyve (helt af sig selv!), før eftersøgningsholdet nåede frem. Desude kan nævnes rødstrubet piber 22/5, turteldue 26/5, hvidvinget måge 3-4K 23/5, lille fluesnapper 2 (23+24/5), islom 4 (ad. 22/5, ad. 24/5, 2K 26/5 og 1 27/5) og nattergal 26/5. En lille skrigeørn på trækforsøg 22/5 fik jeg ikke set.

Finnstick – model Magnum – testes på Grenen

De sjældneste fund – indtil videre – i det sene forår var i kronologisk rækkefølge pileværling hun ringm. Christiansø 25/5, triel Kraneled, Møn 25/5, tophejre Søbygård, Ærø 25-26/5, sibirisk bynkefugl Skallingen 26/5,  terekklire Højer Vade 27/5, citronvipstjert Christiansø 30/5, buskrørsanger Christiansø 31/5, prærieløber Jerup Strand 2/6, hætteværling han Vester Vandet 2-5/6, hætteværling han ringm. Grenen 3/6 og samme dag sprang bomben, da en ådselgrib blev opdaget ved Hundested af MT, som senere samme dag sås i Rørvig, ved Stigsnæs 4/6 og endelig på SV-Lolland og senere Langeland 5/6. Desuden nathejre Odder 4-8/6, rosenbrystet tornskade Grenå Havn 5/6, pileværling Blåvands Huk 5/6, sorthovedet gul vipstjert Grenen 7+9/6 og purpurhejre Gulstav Mose 9/6.

Sølvmåge ad. leucistisk, Brunddragene, 5/6 2017

Ådselgrib ad., Brunddragene, 5/6 2017. Efter at have misset arten i Skagen i 1993 var det på tide, arten blev bogført.

Lammegribben på Møn

Lørdag d. 20. maj 2017 trak en ung lammegrib ind ved Hyllekrog kl. 11.05-11.20 set af PB. Fuglen blev genopdaget ved Møns Fyr kl. 13.40 af RS og MJB og sås flere steder på det østlige og centrale Møn – bl.a. fra Aborrebjerget og ved Spejlsby Skov – i løbet af dagen. Jeg var til familiearrangement på Fyn, og planen var at fortsætte til Skagen. Men med en stationær lammegrib måtte planerne ændres. Sent om aftenen kunne jeg se i DOFbasen, at lammegribben var set nær Geocentret tæt på klinten kl. 19.15 og 19.35, så sagen var klar. Gribben skulle eftersøges fra Aborrebjerget.

Jeg var klar på Aborrebjerget søndag d. 21. maj kl. 7.30, hvor også bl.a. HKR, AEC, CBN, THH, MBH og SKI var mødt op. En bil fra Skagen med HHØ, JAE og ROC var kørt kl. 4.20 med forventet ankomst til Aborrebjerget kl. 9. Da der begyndte at komme lidt varme i luften ved 8-tiden, begyndte rovfuglene at røre på sig. To røde glenter, en sort glente og en hvepsevåge sås, og som minutterne gik, steg spændingen. Ville vi se lammekøllen?

Kl. 9 kom der en melding på walkien: lammegrib NØ for Aborrebjerget. JAE, ROC og HHØ havde opdaget fuglen gennem Jydelejet umiddelbart efter, de var steget ud af bilen! Da vi vendte os om, kom gribben cruisende lavt over bøgeskoven. Det var stort og en surrealistisk oplevelse at se en lammegrib med en dansk skov som baggrund. Den drev langsomt mod vest og blev sluppet som en prik kl. 9.45 og sås trk. nord over Feddet kl. 11.35-11.45 af TS.

Lammegrib 2-3K med gråkrage på slæb, Aborrebjerget, Møn, 21/5 2017

Der skopes fra toppen af Aborrebjerget

Vandflaske ramte kokasse på Aborrebjerget

Fra Danmark foreligger der fire tidligere fund:

  1. 1999: imm. Skagen 12.+14.-15. juni med afblegede svingfjer. Godkendt i kat. E.
  2. 2003: 2-3K Vester Thorup Klitlplantage og senere Skagen 26. maj. Fuglen havde ingen blegede fjer. Godkendt i kat. D.
  3. 2003: 2K Bøtø 16.-17. og 22. juni med afblegede fjer i vinger og hale. Godkendt i kat. E.
  4. 2016: imm. Møn 22.-23. maj og Lidsø 28. maj. Under behandling af SU.

Da der ikke findes historiske observationer af lammegrib i Danmark (eller Holland) – og da der siden 1986, hvor reintroduktion af lammegrib startede i Alperne, er gjort ca. 30 fund uden for Alperne i Tyskland og Frankrig samt i Belgien, Holland, Storbritannien, Danmark og Norge ifølge denne artikel på Rare Bird Alert – er det efter min mening rimeligt at antage, at disse fugle stammer fra reintroduktionsprojektet i Alperne, hvor arten uddøde i ca. 1913. Fundene bør derfor godkendes i kat. E. Eller – når/hvis bestanden er selvsupplerende – i kategori C.

Det kan synes mystisk, at der – efter reintroduktionen – har været så mange fund af unge lammegribbe i Nord- og Vesteuropa, men unge lammegribbe kan træffes langt væk fra yngleområderne. I januar/februar 2013 sås en ungfugl i Sydkorea, hvilket var fjerde fund for Korea-halvøen; de tre tidligere fund er fra henholdsvis 1912, 1916 og 1918. Ifølge udbredelseskortet i Handbook of the World er nærmeste ynglepladser i Kina – ca. 2.000 km VNV for Korea-halvøen. Til sammenligning er afstanden fra Alperne til Møn ca. 1.000 km.

Lammegribben, der sås på Lolland og Møn 20.-21. maj 2017, er med største sandsynlighed samme individ, som sås i Holland 13/5 og i Nordtyskland 15/5. Tjek foto af fuglen fra Holland her – og sammenlign med fotos af Møn-fuglen her. Bemærk hakker i venstre vinge i 4. og 5 yderste håndsvingfjer og gennemskinnelig plet (manglende eller ødelagt fjer?) i højre hånd.

4vultures.org kan man se bestandsudviklingen af lammegrib i Alperne fra 1997 til 2016; i 2015 var der ca. 32 par, og ca. 20 unger klækkede, mens der  i 2016 var 43 par, og 25 unger klækkede. Men hvornår er en bestand selvsupplerende?

I maj 2016 sås en 2-3K lammergrib uden afblegede fjer i Wales og Sydengland. Det var første fund af arten i Storbritannien, og på Birdforum har der været en heftig debat om fundet og dets kategorisering.

I debatten om kategorisering af den britiske lammegrib henvises der til den reintroducerede bestand af havørn i Skotland. I BOURC rapporten for 2004 er det nævnt, at de skotske havørne skiftede kategori fra E til C (Bainbridge 2003 i Thompson et al. (eds) Birds of Prey in a Changing Environment. Edinburgh: The Stationery Office), som er en bog, der blev udgivet på baggrund af et symposium om rovfugle afholdt i december 2000.

Et diagram over den reintroducerede skotske havørnebestand fra 1982 til 2004 ses her. I start 00’erne var den skotske havørne bestand på 20-30 par og der blev årligt klækket mellem ca. 10 og 25 unger. Den skotske havørnebestand er siden 2004 blevet suppleret med havørne fra Norge ifølge Scottish Raptor Study Group.

Det engelske fund af lammegrib er stadig under behandling.

Skagen er sagen

Bededagsferien skulle tilbringes i Skagen, så fredag d. 12. maj om morgenen rykkede MHP, MKH og ABK mod vest. Vi samlede JAA op ved Fredericia og ankom til Skagen om eftermiddagen. Vi gik straks i gang med at luske ved Buttervej, hvor højdepunktet var en vendehals mellem Butterstien og TDC-masten. Desuden rastede en mosehornugle og en ringdrossel i området. Vi sluttede dagen af i Højen, hvor højdepunkterne var en grå flue, ride 3 og en vase.

Lørdag d. 13. maj startede vi – naturligvis – på Grenen, hvor vi straks efter ankomst kunne notere den første af dagens to NV-trækkende adulte islommer. Højdepunktet blev en steppehøg 2K, der sås meget fint, og en storkjove trak øst. En hvidskægget sanger blev fundet ved Lyngvig Fyr, så MHP, der manglede arten, og ABK rykkede mod Lyngvig med Jimmy. Vi ankom om eftermiddagen, og efter en halv times tid sås fuglen kortvarigt. Ca. en halv time senere dukkede fuglen op igen, og denne gang poserede den lavt i vegetationen. Fuglens brede hvide skægstribe og murstensfarvede røde strube passer med østlig. En broget flue og en rødstjert rastede desuden ved fyret.

Steppehøg 2K, Grenen, 13/5 2017

Hvidskægget sanger han, Lyngvig Fyr, 13/5 2017. Fotos: MHP

Hvidskægget sanger var ny DK-art for MHP og fejres med lidt hjemmebag ved Lyngvig Fyr

På vejen hjem slog vi et smut forbi okkerbassinerne ved Vest Stadil Fjord. Her rastede pomeransfugl 5 på en bar mark og på de oversvømmede enge sås tinksmed 40 og brushane 30. En giftig lokalitet, der desværre ikke husede stribet ryle eller andet godt.

Tilbage i Skagen ved 19-tiden, men tilberedning af aftensmaden blev afbrudt pga. melding om topskarv på havnen. Vi rykkede med det samme, men det lykkedes ikke at genfinde dyret. En kompensation var en halvsen sortgrå ryle på vestmolen samt stenvender.

Søndag d. 14. maj startede obsen på Grenen, hvor dagen bød på flere gode obs; heriblandt sortterne, gråmåge 2K, græshoppesanger, sølvhejre 2, sort glente 3 i flok, hedehøg ad. hun, steppehøg 2K, hvid stork, en sen hvidvinget måge imm. Dagens ubestridte højdepunkt var dog en citronvipstjert hun, som blev opdaget af ROC i den helt nye strandeng. Fuglen fløj senere til Kattegatkysten, hvor den kunne ses meget fint i skop, mens den fouragerede i vandkanten med hvid vipstjert. En længe ventet ny art for MKH. JAA trillede mod syd med RS, mens MHP, MKH og ABK kunne tage mandagen med.

Gråmåge 2K med sølvmåger, Grenen, 14/5 2017

Steppehøg 2K han, Grenen 14/5 2017. Bemærk lys iris

Sølvhejrer, Grenen, 14/5 2017

Citronvipstjert hun, Grenen, 14/5 2017

MKH på Grenen – lige efter han har bogført citronvip på DK-listen!

RS på Grenen – sjældnere på lokaliteten end citronvip

ROC prøver at montere en lang pind på en trafikkegle på Grenen. Missionen lykkedes ikke…

Sidste dag, mandag d. 15. maj, for denne omgang i Skagen startede på Grenen. Det blev dog til en afstikker til Nordstrandssøen, hvor en drosselrørsanger sad og sang nord for stien. Tilbage på Grenen var der få fugle, men god kvalitet. Bedste obs blev en silkehejre trk. SØ og en blåhals hun, som fouragerede åbent i marehalm på Verdens Ende. Ved middagstid trillede vi tilbage til Kbh.

Silkehejre, Grenen, 15/5 2017

Blåhals hun, Grenen, 15/5 2017

Der var take-away på døren, da MHP hentede sin bil under Bispebuen

Kirkegårdshit

Fredag d. 5. maj 2017 ved 10-tiden lavede TBR stort i kommunen. Fra cyklen opdagede han en hvidhalset fluesnapper 2K han i den sydlige del af Bispebjerg Kirkegård. Fuglen var temmelig mobil, men sås fint i felten. Her kunne det konstateres, at det var en 2K pga. brune svingfjer, relativ lille håndrodsplet, og at det hvide halsbånd var afbrudt af en smal grå stribe i nakken. Foruden den hvidhalsede rastede også fire brogede på kirkegården.

Hvidhalset fluesnapper 2K han, Bispebjerg Kirkegård, 5/5 2017. Foto: TBR

Der har været tre tidligere fund i Københavns Kommune siden 2008:

2008: han, Vesterbro 23/4 2008

2010: 2K han fundet død, Fælledparken 18/5 2010

2013: 3K+ han, Holmens Kirkegård 24/4 2013

Hvidhalset fluesnapper 3K+ han, Holmens Kirkegård, 24/4 2013

Årets fugl er dog ikke første fund for Bispebjerg Kirkegård, da en han rastede samme sted 8. maj 1985.

Gilbjerg rykker

Sydøstenvind og ult. april plejer at være en god cocktail i Gilleleje, så IBJ og jeg rykkede søndag 30. april af sted fra Kbh ved 5-tiden. Lidt betænkelige var vi dog på turen nordpå, da temperaturen uden for bilen var ned til -2 grader. Vi ankom ved 6-tiden – ca. 25 minutter for sent til en gulirisk. Der var ret få fugle i luften, men lidt skovpibere og et par gule vipstjerter lugtede lidt af forår, og en bynkefugl rastede på marken. En broget fluesnapper han rastede ved feriecentret, og yderligere to trak forbi stenen.

Broget fluesnapper, Gilleleje, 30/4 2017

Heldigvis var jeg på plads ved stenen 9.15, da der kom et råb inde fra marken – det lød som om, der blev råbt biæder. Og ganske rigtigt! Kort efter kom en biæder trækkende øst langs Gilbjergstien i lav højde. Det viste sig senere, at fuglen – ikke overraskende – var fundet af PEP. En temmelig uventet obs – og en af de tidligste obs af arten på Sjælland; den tidligste, som er indtastet i DOFbasen, er fra Heatherhil 19/4 2015.

Dagens andet højdepunkt var en publikumsvenlig vendehals, fundet af CL, som fouragerede i en sommerhushave lige syd for pengetanken.

Vendehals, Gilbjerghoved, 30/4 2017

Der lures gennem sprækkerne i raftehegnet

Tre røde glenter og nul(!) dværgfalke fik jeg bogført, og en enkelt fiskeørn trak forbi, da vi forlod obsen ved 14.15-tiden. Rovfuglene imponerede ikke under besøget, men det blev der rådet bod på, efter vi havde forladt obsen. To steppehøge trak forbi (ad. hun 15.56-16.00 og 2K+ han 17.33-36) set af PEP jf. DOFbasen.

Påskefugle

Lørdag d. 8. april rykkede IBJ og jeg til Sydhavsøerne for at finde hits – eller i hvert fald en atlingand. Vi startede ved Bøtø, som kunne byde på en syngende rødtoppet fuglekonge ved Lævej, og noret indeholdt brushane 4, svaleklire 5, klyde og blandede svømmeænder – heriblandt spidsand 47. Ingen atlingænder – hvilket var kendetegnende for alle de lokaliteter, vi besøgte.

Rødtoppet fuglekonge han, Bøtø Nor, 8/4 2017

Nykøbing Falster Sukkerfabriks Slambassiner husede lille præstekrave 4, hunfarvet blå kærhøg, huldue 3 og svaleklire 2.

Derefter fortsatte vi til Lolland, hvor vi startede ved Roden Fed. Efter fejlnavigering fandt vi på DOFbasen Paul Nilssons glimrende vejledning til, hvor dværggæssene var set ca. to uger tidligere. Dværggæssene, der rastede på Vestamager om foråret i 2010 og 2011, sås langt hen i april, så vi tænkte, der stadig var en chance. Og ganske rigtigt! 4 dværggæs fouragerede i vandkanten, hvor de ofte var skjult af en strandvold. Fuglene er projektfugle, og – her i 2017 – er det nok efterhånden svært at se den ægte vare… Minderne vandrer tilbage til den store dag i 1995 – 11/11, da jeg bogførte dværggås ved Rosvang i Thy – samt bonapartemåge i Hirtshals og kohejre ved Ove Sø.

Dværggæs, Roden Fed, 8/4 2017. Øjenringen er svær at se på fotos, men sås fint i felten. Bemærk det lille, korte næb og den store blis og den korte, tykke hals.

Derefter blev Nysted Nor tjekket, hvor højdepunktet var en landsvale. Desuden bjergand 3 blandt de mange troldænder. Ved Lidsø trak en fiskeørn over, og fire brushaner rastede i søen. På vej hjem blev ænderne i Majbølle Nor bladret igennem. En bjergand var højdepunktet blandt de mange troldænder, men både halsbåndstroldand, lille bjergand og hvidøjet and glimrede ved deres fravær.

Vi sluttede dagen af med at dyppe den amerikanske krikand ved Regnemark.

Panodilfuglen

Søndag d. 26/3 var AEC MHP og ABK rykket til Nordkysten i håb om forårstræk. Vi startede ved Kronborg ved solopgang, hvor vi blev slemt skuffede; tyk havgus lå som en dyne over vandet.

Eneste nævneværdige fugl var en mørkrygget hvid vipstjert, der hoppede rundt på de store sten uden for bastionen. Vi bryggede på, det kunne være en hunfarvet yarrellii, som er en panodilfugl i dansk birding. Ligesom graellsii og fuscus sildemåger. For hvad er det for en vipstjert. Er det en afvigende alba? En alba x yarrellii? Eller en yarrellii?

Hvid vipstjert, Kronborg, 26/3 2017. Fotos: MHP

Fuglen har mørk flanke, mørk ryg og en diffus overgang mellem sort hætte og mørk ryg. Overgumpen er svær at blive klog på… Jeg mailede Peter Adriaens, der har skrevet denne artikel om bestemmelse af alba og yarrellii publiceret i Dutch Birding. Han skrev:

I think this bird looks okay for yarrellii.
It is a bit streaked on upper mantle, but not overly so.
The rump looks blackish and the flank pattern is also good for this subspecies, so all in all I think this one can pass.
I am not too sure about the age.
All wagtails have a moult contrast in their greater coverts in spring, even the adults.

*

*