Efter vellykkede satsninger i uge 7 i Spanien/Portugal i 2009, 2010 og 2013 samt Israel i 2011 og 2014 var det i 2015 tid til at rejse længere væk. Valget var let: Oman – da vi havde hørt mange anbefalinger af landet. I 2015 bestod holdet af HÆG, AES, CBN, MKH og ABK. Vi diskuterede i december, hvordan landet skulle birdes og kom frem til, at vi behøvede lidt mere tid end blot en uge. Heldigvis kunne alle tage et par ekstra feriedage, så vi endte med at købe billetter med afgang torsdag aften d. 5. februar og hjemrejse mandag d. 16. februar. Det gav os 9,5 dage i Oman, og for at optimere udbyttet ankom vi til Oman i Muscat (i nordlige Oman) og fløj hjem fra Salalah (i syd). Vi rejste med Qatar Airways over Doha.
Kort over Oman med udvalgte besøgte lokaliteter samt datoer for besøg. Lilla linje mellem punkterne viser vores omtrentlige rute. I fugleflugt er der ca. 850 km fra Muscat til Salalah
Briefing i Kastrup før afgang
Efter en problemfri flyvning natten mellem d. 5. og 6. med mellemlanding i Doha, hvor vi købte et par flasker sprut (2 liter må indføres til Oman per passager, og det er en god idé, da alkohol i Oman tilsyneladende kun er tilgængelig i dyrere restauranter, som vi ikke besøgte). Vi ankom til Muscat ved 10-tiden om formiddagen. Bilen var booket hjemmefra – en Toyota Landcruiser, der skulle vise sig at være en fin bil til turen. Efter at have fået overdraget nøglerne og indsat et lokalt sim-kort i ABK’s telefon, så vi kunne navigere ved hjælp af Google map, satte vi kursen mod Al Hajar bjergene, som ligger ca. 100 km vest for Muscat. Hajar bjergene er stedet, hvor hollændere for et par år siden opdagede “omani owl”, der er beskrevet som en ny art for videnskaben. ABK havde gennem en tysker fået en lokalitet for uglen. Lokaliteten er vist hemmelig, så find selv ud af, hvor uglen er registreret.
På trods af kasket og skjorte bed ingen kunder på “krogen”
Vi smed bilen ind et tilfældigt sted ved entrance road til Al Ghubrah Bowl og straks begyndte turarterne at vælte ind. Af gode arter kan nævnes 2 humes stenpikkere, persisk pik, nana, 2 ådsel, 2 ørkenpik. Vi fortsatte længere ind i wadien, som nu er udstyret med en fin asfaltvej, som fører ind til Bowlen, og her connectede vi med endnu en targetart: plain leaf warbler. En lille phyl, der svirrer ligesom et bryn og har et meget karakteristisk spurveagtigt kald. Desuden 2 stribet værling, persisk pik, menetries sanger, 4 humes stenpikkere (en karakterart i Hajar bjergene).
Persisk pik, entrance road Al Ghubrah Bowl, 6. februar 2015
Nana, entrance road Al Ghubrah Bowl, 6. februar 2015
Plain leaf warbler, entrance road Al Ghubrah Bowl, 6. februar 2015. Tydelig øjenbrynsstribe lige over øjet – som juvenil rødtoppet
Der er ikke mange muligheder for overnatning i området (nordsiden af Hajar bjergene), men gennem en englænder havde vi opsnuset overnatning ca. 5 km vest for Al Awabi. Stedet hedder Wadi Bani Awf Resort og er temmelig svært at finde. Klik her for info om stedet og her for et skilt, der viser til stedet (pris ca. 170 kr. per mand per overnatning). Vi kunne da heller ikke findet stedet, men heldigvis kunne et par lokale vise vej. De lokale, både omanere og gæstearbejdere (primært fra Indien?), var enormt venlige og hjælpsomme. Og det var gennemgående for hele turen.
Om aftenen kørte vi til omani owl lokaliteten. Men desværre hverken hørtes eller sås noget til uglen. Til gengæld kunne vi bogføre tudende stribet dværghorn og en kirkeugle kaldte også en enkelt gang. Godt trætte trillede vi tilbage til Wadi Bani Awf Resort – og efter en enkelt godnatdrink var det tid til lidt søvn.
Fredag d. 8.februar startede vi dagen med at birde ved vores “resort”. Flere nye arter tikkede ind på turlisten inklusiv en lille flue (ca. 4 sås på turen), langnæbbet piber, 2 isatorn, humes stenpikker, stribet værling og persisk pik.
Husrød han (phoenicuroides?), Wadi Bani Awf Resort, 7. februar 2015
Lille flue, Wadi Bani Awf Resort, 7. februar 2015
Isatorn (isabellinus?), Wadi Bani Awf Resort, 7. februar 2015
Langnæbbet piber, Wadi Bani Awf Resort, 7. februar 2015
Op ad formiddagen rykkede vi til Al Ghubrah Bowl, som er en savanne, nærmeste cirkelformet, med en diameter på ca. 15 km, omgivet af bjerge. En flot lokalitet!!! Vi startede med at tjekke nogle køkkenhaver, som vi fik lov til at komme ind i af de lokale. Her bogførtes turens eneste stendrossel og desuden en af turens få sangdrosler, blåhals, lille flue, 15 indian silverbill, ca. 5 “østlige” grans og tre blådrosler. Gartneren, eller hvad han var, gav os et par salathoveder, da vi forlod køkkenhaverne!
Indian silverbill, Al Ghubrah Bowl, 7. februar 2015
Frokost med frisk salat fra den lokale køkkenhave
De var et fint supplement til frokosten bestående af tomater og brød. Vi opgraderede senere med tun! Efter frokost fortsatte vi til den sydligste del af Bowlen, der huser to landsbyer, Wukan og Al Qawrah. På vej op til Wukan gjorde vi et stop og scannede klipperne; et ordenligt lokum kom svævende. Kikkert og skop på: øregrib!!! Ny art for mange på turen. Lidt senere så vi igen øregrib – på stor afstand – som sandsynligvis var et andet individ. Al Ghubrah Bowl er en af de bedste lokaliteter for arten i Oman.
Øregrib, Al Ghubrah Bowl, 7. februar 2015
Der obses øgrib
Al Ghubrah Bowl med AES i forgrunden
Ellers var det småt med fugle i middagsheden, men i Al Qawrah hørte vi pludselig et “tseeeveeet!”. Og den var god nok, et slidt bryn hvimsede rundt i trækronerne. En halvsjælden art i Oman, men arten er – efter turrapporterne at dømme – efterhånden årlig i landet.
Bryn, Al Ghubrah Bowl, 7. februar 2015
Humes pik, Al Ghubrah Bowl, 7. februar 2015
Om aftenen prøvede vi igen omani owl. Også denne gang uden held. Men ventetiden var ikke forgæves, da 4 lichtensteins sandhøns fløj kaldende forbi i tusmørket. Og den stribede dværghorn fortsatte sit tuderi.
Vækning med 700 lumen
udstødningsrøret 